    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 5. Elevers og færdiguddannedes vurdering af uddannelsen
FrafaldsmønstreSom tidligere nævnt har kun 2% af de adspurgte elever afbrudt pgu-uddannelsen. Andelen af frafaldne er stort set den samme på den ordinære uddannelse og merituddannelsen. 18% svarer, at de på et tidspunkt har overvejet har afbryde uddannelsen, hvilket er relativt få sammenlignet med andre uddannelsesevalueringer. Ser man på uddannelserne særskilt, så fremgår det, at 16% af eleverne på merituddannelsen på et tidspunkt har overvejet at afbryde uddannelsen, mens 23% af eleverne på den ordinære uddannelse har overvejet dette. Tabel 5.1: Har du på noget tidspunkt overvejet at stoppe på pgu-uddannelsen
De, der svarer, at de har overvejet at afbryde uddannelsen, anfører typisk, at det har sammenhæng med personlige eller familiemæssige problemer. Mange har følt, at belastningen i forhold til familien var for stor, og en del angiver, at de ikke var klar over, at uddannelsen i nogle henseender var på så højt et teoretisk niveau, eller at arbejdsbelastningen var så høj. Herudover er der en mindre gruppe, der angiver, at de har haft det socialt dårligt på skolen, og at miljøet var præget af intriger, den høje andel af kvinder i klasserne og den store aldersmæssige spredning. Vurdering af skoleundervisningenDen ordinære grunduddannelse indledes med et fire ugers introduktionsforløb. Elever og færdiguddannede fra den ordinære grunduddannelse er derfor blevet bedt om at angive deres tilfredshed hermed. Hovedparten (56%) angiver, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse", mens 28% er "nogenlunde tilfredse" med introduktionsforløbet. Hovedparten (15%) af eleverne angiver, at de er "utilfredse" eller "meget utilfredse. Tabel 5.2: Er du tilfreds med introduktionsforløbet i de første fire uger af uddannelsen?
Vi har bedt de utilfredse elever svare på, hvad de oplevede som kritisabelt ved introduktionsforløbet. De svarer typisk, at de fire uger var al for lang tid, fordi de ikke lærte noget eller ikke kom i gang med den egentlige undervisning. Mange angiver endvidere, at de oplevede, at forløbet ikke var ordentligt planlagt. Tabel 5.3: Er du tilfreds med den faglige ballast, undervisningen har givet dig i følgende fag?
Hovedparten af de adspurgte elever og færdiguddannede er generelt tilfredse med udbyttet af undervisningen i dansk og de fire områdefag. Med hensyn til fagene dansk, pædagogik med psykologi, samfundsfag og sundhedsfag angiver mellem 71 og 78% således, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" mens 5-8% er "utilfredse" eller "meget utilfredse". Andelen af tilfredse er lidt lavere mht. kultur- og aktivitetsfag, hvor 64% er "meget tilfredse" eller "tilfredse", mens 12% er "utilfredse" eller "meget utilfredse". De utilfredse elever og færdiguddannede begrunder typisk deres utilfredshed med, at de oplevede, at niveauet i det givne fag var for højt eller for lavt, at faget ikke lige havde det fokus, eleverne selv synes var spændende eller mest relevant. Desuden fremgår det hyppigt af kommentarerne, at de utilfredse synes, at man burde have vægtet det pågældende fag højere. Desuden udtrykker en del utilfredshed med den givne lærer i faget eller med, at man har haft for mange lærerskift. Når besvarelserne opdeles på uddannelsestype, viser det sig, at der blandt de optagne på merituddannelsen er større andel af tilfredse end blandt optagne på den ordinære grunduddannelse i to fag: Dels dansk, hvor 41% på merituddannelsen mod 26% på den ordinære uddannelse angiver, at de er "meget tilfredse" med den opnåede faglige ballast, og samfundsfag, hvor de tilsvarende andele udgør hhv. 28% og 18%. Tabel 5.4: Er der fag, du synes burde fylde mere i uddannelse?
NB: Procenter summerer til over 100%, fordi det er muligt at sætte mere end et kryds 73% mener, at der er fag, der burde fylde mere i uddannelsen. Tabel 5.5: Er der fag, du synes burde fylde mindre i uddannelse?
NB: Procenter summerer til over 100%, fordi det er muligt at sætte mere end et kryds Omvendt finder 37%, at der er fag, der burde fylde mindre i uddannelsen, især dansk (57%). Ser man på svarene fra de optagne på merituddannelsen og den ordinære grunduddannelse hver for sig, fremgår det, at der ikke er de store forskelle på holdningen til dansk. Der er større andele på den ordinære grunduddannelse, der mener, at samfundsfag burde fylde mindre (26% mod 15%). Til gengæld er der flere meritelever, der ønsker, at sundhedsfag (17% mod 7%) og valgfag (18% mod 12%) burde fylde mindre. De elever fra både merituddannelsen og den ordinære uddannelse, der tilkendegiver, at dansk burde fylde mindre i uddannelsen, giver primært to begrundelser: Dels finder de ikke, at det er nødvendigt af have dansk på så højt et niveau, dels mener de, at nogle af de ting, der undervises i eksempelvis reklameanalyse og lyrikopgaver, er irrelevante. En del finder desuden, at samfundsfag bør nedprioriteres, primært fordi de har svært ved at se, hvilken relevans politik har for arbejdet med børn. Nogle skriver også, at lovstoffet er tørt og kedeligt. Vi har spurgt eleverne, om de finder, at der er nye fag eller emneområder, som burde indgå i uddannelsen. Hertil svarer 32% ja. De elever og færdiguddannede, der mener, at nye fag burde indgå, har følgende forslag: - Mere førstehjælp. Elever og færdiguddannede fra merituddannelsen er blevet spurgt, om de mener, at undervisningen har gjort det muligt at inddrage egne erfaringer fra tidligere beskæftigelse. Hertil svarer 60%, at det "i høj grad" har været tilfældet, mens 34% vurderer, at det "i nogen grad" har været muligt. Tabel 5.6: Synes du, undervisningen har gjort det muligt at inddrage dine egne erfaringer fra tidligere beskæftigelse?
Tabellen nedenfor viser elevers og færdiguddannedes tilfredshed med en række aspekter af undervisningen. Tabel 5.7: Er du tilfreds med følgende?
Størst tilfredshed er der med den tematiserede undervisning. 79% af respondenterne angiver således, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med udbyttet heraf. Der er også stor tilfredshed med udbyttet af det afsluttende temaprojekt (75%) og med sammenhængen mellem fagene (70%). Tilfredsheden er lidt lavere, når man ser på muligheden for indflydelse på den tematiserede undervisning (67%) og vejledning i forbindelse med projektundervisningen (55%). Andelen af tilfredse med den overordnede tilrettelæggelse af uddannelsen og dens prøve- og eksamensformer er også relativt høj. Størst er tilfredsheden med sammenhængen mellem fagene (70%) og sammenhængen mellem undervisningen og kravene til eksamen (62%). Tilfredsheden er lidt lavere med hensyn til de overordnede vurderinger af uddannelsens prøveog eksamensformer (59%) og skoleundervisningens tilrettelæggelse under ét (54%). Lavere tilfredshed er der med valgfagene, specielt med udbudet (43%), mens der er noget større tilfredshed med udbyttet heraf (59%). Mindst tilfredshed er der med information og studievejledning. Således udtrykker 53%, at de er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med information og vejledning om muligheder for videreuddannelse efter pgu, mens dette blot gælder for 37%, hvad angår information og vejledning om beskæftigelsesmuligheder efter pgu. 10% af de nuværende og tidligere elever på pguuddannelsen angiver, at de har modtaget specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Heraf angiver 71%, at de er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med den hjælp, de har modtaget, mens 19% er "nogenlunde tilfredse". 7% angiver, at de er "utilfredse" eller "meget utilfredse". Tabel 5.8: Har du modtaget specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand under pgu-uddannelsen?
Hvis ja, er du tilfreds med den hjælp, du har modtaget?
Hovedparten er tilfredse med det sociale miljø på uddannelsen. 72% svarer, at de er "tilfredse" eller "meget tilfredse", 20% angiver, at de er "nogenlunde tilfredse", mens 7% er "utilfredse" eller "meget utilfredse". Af kommentarerne fra gruppen af utilfredse elever fremgår det, at problemerne bl.a. vedrører klikedannelse. Desuden nævnes, at uddannelsen har til huse på social- og sundhedsskoler eller seminarier, hvor eleverne hurtigt kommer til at føle, at de behandles som en form for "marginaliseret" gruppe i forhold til de øvrige studerende, der går på længere uddannelser. En del anfører også, at der er stor aldersspredning i klasserne, og at dette kan give anledning til problemer. Mange kritiserer i øvrigt også de fysiske forhold, særligt klasselokaler og indeklima. Tabel 5.9: Er du tilfreds med det sociale miljø på uddannelsen?
Vurdering af praktikken70% af de adspurgte elever er eller har været i praktik i en daginstitution. Praktik i dagpleje er det mindst anvendte praktiksted. Antallet, der angiver at have været i praktik i døgninstitution for børn/unge/voksne med særlige behov, stiger fra 1. til 2. praktikperiode til det dobbelte. Antallet her (12%) er dog stadig lavt set i lyset af uddannelsens målsætning, om at 2. praktikperiode bør omfatte tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov. Tabel 5.10: Steder, hvor eleverne har været i praktik - første og anden periode
Når elever og færdiguddannede skal vurdere den forberedelse, skoleundervisningen giver til 1. praktikperiode, svarer hovedparten (75%), at undervisningen i "høj" eller "nogen grad" gav en god forberedelse. Tabel 5.11: Synes du alt i alt, at skoleundervisningen gav en god forberedelse til 1. praktikperiode
På spørgsmålet om, på hvilke undervisningsområder forberedelsen til 1. praktikperiode var bedst, svarer de fleste områderne pædagogik og psykologi. Andre fremhæver desuden kultur- og aktivitetsfaget. Med hensyn til på hvilke undervisningsområder forberedelsen var dårligst, er der ikke noget klart mønster i elevernes og de færdiguddannedes svar. Utilfredsheden er nogenlunde jævnt fordelt over fagene. Enkelte kritiserer desuden, at undervisningen var rettet mod normalområdet, mens deres 1. praktik foregik inden for dag-/døgntilbud for børn/unge/voksne med særlige socialpædagogiske behov. Tabel 5.12: Synes du, skoleundervisningen gav en god forberedelse til 2. praktikperiode
Tilfredsheden med skoleundervisningens forberedelse til 2. praktikperiode er en smule højere end tilfredsheden med forberedelsen til 1. praktikperiode. 84% mener, at undervisningen i "høj" eller "nogen grad" har givet en god forberedelse, mens 15% mener, at dette kun i "begrænset grad" eller "slet ikke" er tilfældet. Af kommentarerne til spørgsmålet, om på hvilke undervisningsområder forberedelsen til 2. praktikperiode var bedst, fremgår det, at et stort flertal også her mener, at den bedste forberedelse finder sted i forbindelse med pædagogik og psykologi, mens andre angiver kultur- og aktivitetsfaget. En nærmere analyse af besvarelserne viser, at der ikke er nævneværdige sammenhænge mellem andelen af tilfredse og praktikstedets type. Der er en svag tendens til, at andelen af tilfredse blandt praktikanter i daginstitutioner og skolefritidsordninger er højere end blandt praktikanter i døgninstitutioner. Nuværende og tidligere pgu-elever er endvidere blevet spurgt om deres tilfredshed med en række forhold i forbindelse med praktikken ved henholdsvis 1. praktikperiode og 2. praktikperiode. Tabel 5.13: Er du tilfreds med følgende ved 1. praktikperiode?
Tabel 5.14: Er du tilfreds med følgende ved 2. praktikperiode?
De største andele (81-84%) er "tilfredse" eller "meget "tilfredse" med praktikstedets velkomst og introduktion, dets evne til at give konstruktiv kritik og dets klarhed i begrundelsen af praktikanternes standpunktsbedømmelse. Næsten lige så store andele (70-72%) er tilfredse med praktikstedets vejledning i forbindelse med praktikken, dets tilrettelæggelse af praktikken og dets evne til klar udmelding af forventninger til praktikanter. Andelen af tilfredse er relativt lavest med hensyn til skolernes og praktikstedernes samarbejde under praktikken (46-48% tilfredse/ meget tilfredse). De elever og færdiguddannede, der angiver, at de er utilfredse med samarbejdet mellem skolen og praktikstedet i 1. og/eller 2. praktikperiode anfører, at de har den opfattelse, at der slet ikke har været noget samarbejde eller kun meget lidt. I forlængelse heraf nævnes kommunikations- og informationsproblemer mellem skole og praktiksteder, mens nogle efterlyser, at repræsentanter fra skolen kommer på besøg ude på praktikstedet. Enkelte nævner, at den manglende kommunikation resulterede i usikkerhed om afholdelsen af ferier. De, der har gennemført praktikundervisningen, er blevet spurgt, om i hvilken udstrækning de finder, at den har styrket deres forudsætninger for en række aspekter ved det pædagogiske arbejde. Langt hovedparten finder, at praktikundervisningen har gjort dette. Således vurderer 96%, at den i "høj" eller "nogen grad" har styrket deres forudsætninger for at udføre praktisk pædagogisk og omsorgsrettet arbejde og for at kunne arbejde selvstændigt, mens næsten lige så mange mener, at dette gør sig gældende med hensyn til forudsætninger for bedre kendskab til egne styrker og svagheder (95%) og for at kunne medvirke i planlægningen af institutionens dagligdag (92%). Tabel 5.15: Synes du, at praktikundervisningen har styrket dine forudsætninger for følgende?
Meriteleverne er blevet spurgt, om merituddannelsen efter deres mening burde indeholde en praktikdel. Her er meningerne delte, idet halvdelen mener ja, mens den anden halvdel mener nej. Af kommentarerne til spørgsmålet fremgår det, at der er delte meninger med hensyn til hensigtsmæssigheden af en eventuel praktikperiode i merituddannelsen. For det første viser kommentarerne, at en stor del af eleverne på merituddannelsen har haft et kort praktikophold på omkring 14 dage, og at mange i deres svar henviser til, at dette er for kort tid. De fremhæver, at praktik er værdifuld, fordi man hermed får mulighed for at snuse til specialområderne eller til områder, man ikke tidligere har beskæftiget sig med. Andre har den opfattelse, at man har mere brug for den teoretiske del af uddannelsen, fordi man jo allerede har en del praktisk erfaring. Tabel 5.16: Mener du, at der er behov for praktik i merit-uddannelsen?
Elevers fremtidsplaner efter pguSer man på de nuværende elevers planer efter pgu viser det sig, at 20% vil vende tilbage til deres arbejde efter endt orlov, mens 70 procent vil søge arbejde. 9% af eleverne angiver andre planer, herunder uddannelse. Ikke overraskende er det særligt meritelever, der planlægger at vende tilbage til deres eget job (38%), da det primært er denne gruppe, der har job (og orlov). Kun 1% af elever på den ordinære grunduddannelse angiver at ville vende tilbage til deres job efter endt uddannelse. Et flertal på 56% af meriteleverne vil søge arbejde. Dette gælder for 86% af ordinæreleverne. Tabel 5.17: Hvad vil du efter afslutningen af pgu?
Arbejdet med børn inden for det almindelige pædagogiske område er favoritbeskæftigelsen. Blandt de studerende, der angiver at ville søge arbejde, ønsker et flertal på 60% således at komme til at arbejde i daginstitution, mens 12% ønsker at komme til at arbejde i skolefritidsordning. Mindre andele ønsker at arbejde i døgninstitution (8%) og som omsorgsmedhjælper (5%), mens meget få ønsker at arbejde som dagplejere. Det ser altså ud, som om uddannelsens profil blandt de studerende i høj grad er en pædagogmedhjælperuddannelse med fokus på det almindelige område. Tanken om, at uddannelsen også skal dække omsorgsmedhjælper- og dagplejeområdet, synes kun i mindre omfang at være slået igennem. Undersøgelsen viser endvidere, at hele 45% har planer om senere at videreuddanne sig. Blandt de, der har svaret, at de vil videreuddanne sig, siger de fleste (90%), at de vil uddanne sig til pædagog. Tabel 5.18: Vil du før eller senere videreuddanne dig?
Hvis ja, til hvad?
Vi har også undersøgt, om der er forskel på eleverne på merituddannelsen og den ordinære uddannelse, med hensyn til hvorvidt de senere vil videreuddanne sig. Det viser sig, at andelen af elever, der forventer videreuddannelse, er lidt højere på den ordinære uddannelse end blandt eleverne på merituddannelsen. Tabel 5.19: Vil du videreuddanne dig?
Undersøgelsen viser endvidere, at 58% af alle elever og færdiguddannede har fået øget deres lyst til at videreuddanne sig, efter at de er startet på pgu. Her er det karakteristisk, at det særligt er elever på merituddannelsen, der har fået skærpet deres uddannelseslyst. Af elevernes kommentarer fremgår det, at en del elever fra starten af har haft som mål at skulle læse videre på seminariet, og at pgu-uddannelsen er blevet brugt som et springbræt hertil. Andre tilkendegiver, at uddannelsen har bekræftet dem i, at de vil læse videre, mens atter andre siger, at den har givet dem en lyst til videreuddannelse, som de slet ikke havde før. De anfører, at pgu-uddannelsen har givet dem en tro på, at skolegang ikke er så slemt, og at de godt kan klare det. To forhold står dog typisk i vejen for en del af elevernes lyst til at videreuddanne sig: Dels nævner mange, at de er for gamle til at uddanne sig, dels er der mange, for hvem udsigten til at leve på SU ikke opleves som realistisk, da de er etablerede med familiemæssige og økonomiske forpligtelser. Tabel 5.20: Har pgu øget din lyst til videreuddannelse?
Tabel 5.21: Øget lyst til videreuddannelse, fordelt på merit-og ordinæruddannelsen
Færdiguddannedes beskæftigelse efter pguHovedparten (70%) af de adspurgte færdiguddannede er i arbejde efter afslutningen af pgu-uddannelsen. 31% af de færdiguddannede er vendt tilbage til deres job efter endt orlov. 20% af de færdiguddannede er arbejdsløse eller i et beskæftigelsesprojekt. Tabel 5.22: Færdiguddannedes nuværende beskæftigelse (N=633)
Sammenholdes disse tal med elevernes beskæftigelse før pguuddannelsen ses det, at der blandt gruppen, der har gennemført uddannelsen, er 10% færre i arbejdsløshed/beskæftigelsesprojekter. 32% af de færdiguddannede var således før pgu arbejdsløse/under revalidering eller i et beskæftigelsesprojekt, mens denne gruppe efter pgu kun udgør 20%. En nærmere analyse af data viser, at det i særlig grad er blandt uddannede fra merituddannelsen, at andelen af ledige/revalidenter falder set i et før-efter perspektiv. Tabel 5.23: Procentdel arbejdsløse/revalidenter før og efter pgu
De færdiguddannede, der har angivet, at de er i arbejde eller er vendt tilbage til eget job, er blevet bedt om at angive, hvilken type arbejde de har. Undersøgelsen viser på dette punkt, at 54% af de færdiguddannede i arbejde fungerer som pædagogmedhjælpere i en daginstitution. 17% tilkendegiver, at de er i "andet arbejde" end de nævnte kategorier, mens 13% angiver at være pædagogmedhjælpere i en skolefritidsordning. Tabel 5.24: Beskæftigelsestyper for folk, der er i arbejde/er vendt tilbage til gamle job (N=403)
De færdiguddannede, som svarer, at de er under uddannelse, har angivet hvilken type uddannelse, der er tale om. Stort set alle (94%) af disse er i gang med en pædagoguddannelse. Tabel 5.25:
Undersøgelsen viser, at en tredjedel af samtlige færdiguddannede mener, at pgu har givet dem mulighed for at søge job, som de ellers kun vanskeligt ville have søgt før uddannelsen. Det er især færdiguddannede fra den ordinære uddannelse, der har denne opfattelse. 40% af de færdiguddannede fra den ordinære uddannelse svarer, at de nu har bedre mulighed for at søge særlige stillinger, mens 30% blandt eleverne fra merituddannelsen har denne opfattelse. Tabel 5.26: Synes du, at pgu har givet dig bedre mulighed for at søge job/stillinger, som du vanskeligt ville kunne have søgt, før du tog pgu?
Vi har bedt elever og færdiguddannede angive, hvilke job de nu føler sig bedre rustede til at søge. Af de merituddannedes svar fremgår det, at de ikke opfatter det sådan, at de nu kan søge job, de ikke før kunne, men at de primært har fået et højere selvværd og en større teoretisk viden. En del angiver også, at pgu-uddannelsen har fået dem til at søge ind på pædagogseminariet, og at dette således vil kunne føre til, at de kan søge job, de ikke før havde mulighed for. Elever fra den ordinære uddannelse angiver ligeledes, at de har fået mere selvtillid, og en del fremhæver, at de nu kan søge ind på seminariet, hvilket hele tiden har været deres mål. Vi har spurgt de færdiguddannede, om de oplever sig som bedre rustede til deres nuværende arbejde, end hvis de ikke havde gennemført pgu. Hertil svarer 50%, at dette "i høj grad" er tilfældet, mens 38% vurderer, at de "i nogen grad" er blevet bedre til deres job. Andelen er højest blandt optagne på merituddannelsen, hvor 91% angiver, at dette i "høj" eller "nogen grad" er tilfældet, mens denne andel blandt færdiguddannede på den ordinære grunduddannelse er 78%. Tabel 5.27: Er du bedre rustet til dit nuværende arbejde, end hvis du ikke havde gennemført pgu?
Af de kommentarer, de merituddannede har knyttet til spørgsmålet, fremgår det, at de efter pgu-uddannelsen føler sig bedre rustede på en lang række faglige områder. De anfører bl.a., at det udmønter sig i, at de nu bedre kan gå ind i de faglige diskussioner med pædagogerne, og at de er blevet bedre til at forholde sig kritisk til forskellige situationer. De merituddannede tilkendegiver endvidere, at de nu kan se tingene fra forskellige vinkler, at de er bevidst reflekterende, mere observerende samt, at de ved mere om børns udvikling, og at de er blevet bedre til at "læse" dem. Færdiguddannede fra den ordinære uddannelse udtrykker, at den teoretiske ballast, de har fået, gør dem i stand til bedre at forholde sig fagligt til forskellige situationer og er bedre til at begrunde, hvorfor de handler, som de gør. Desuden udtrykker de, at de har fået mere selvtillid. Vi har spurgt de færdiguddannede, hvilke arbejdsopgaver pgu har rustet dem bedst til. Hertil svarer mange, at de har øget deres pædagogiske og psykologiske indsigt, og at dette har rustet dem i flere henseender, bl.a. ved, at de er blevet bedre til at gå ind i faglige diskussioner og ved, at de er blevet bedre til at læse børns udtryk og behov, og til at understøtte deres udvikling. Mange tilkendegiver også, at de er blevet bedre til at observere børn, og at de er blevet bedre til at hjælpe de svageste. Endelig fremhæver en del, at deres samarbejde med forældrene og planlægningsarbejdet i institutionen er blevet styrket. Vi har også spurgt de færdiguddannede hvilke arbejdsopgaver, pgu har rustet dem dårligst til. Hertil svarer mange, at de ikke mener at være tilstrækkeligt rustet inden for de kreative fag, eksempelvis med henblik på kreative musiske aktiviteter. En del svarer også, at de ikke føler sig tilstrækkeligt rustet inden for værkstedsfagene, og andre skriver, at de ikke er godt nok rustede til at have med børn at gøre, der har store sociale problemer. Ligeledes skriver en lille del, at de med hensyn til sygdom, sundhed og hygiejne ikke er dygtige nok. Undersøgelsen viser, at sammenlagt 85% af de, der nu er pædagogstuderende, finder, at pgu-uddannelsen er "meget god" eller "god" som fundament for at læse til pædagog. Andelen er stort set den samme blandt færdiguddannede fra den ordinære uddannelse og merituddannelsen. Tabel 5.28: Vurdering af pgu-uddannelsens brugbarhed som fundament for pædagoguddannelsen
De færdiguddannede fra merituddannelsen angiver i deres begrundelse for svaret typisk, at det er en stor fordel for dem at have kendskab til projektarbejdsformen. Flere fremhæver også, at de i kraft af pgu-uddannelsen har en basal viden inden for nogle af de fag, de senere har på seminariet. De finder, at det især er inden for de pædagogiske og psykologiske fag, at pgu-uddannelsen er et godt fundament, men at det samme gør sig gældende med hensyn til dansk, fordi man har haft dette på hf niveau. Elever fra den ordinære uddannelse fremhæver de samme forhold.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side indgår i
publikationen "Evaluering af pgu" som kapitel 5 af 9