Publikation: Evaluering af PGU

4. Kommunernes rekruttering til uddannelsen

Rekrutteringen til den ordinære pgu-uddannelse sker ved kommuner og amtskommuner, således at eleverne for at blive optaget på uddannelsen forinden skal være ansat i en elevplads ved en amts- eller primærkommune. For merituddannelsens vedkommende optages eleverne direkte på skolerne.

Kommuners og amters oprettelse af elevpladser

Kommuner og amter er blevet stillet en række spørgsmål, om hvor mange elevpladser de har oprettet til den ordinære uddannelse og fra hvornår m.v.

Det skal fremhæves, at de følgende resultater, der sammenfatter svarene på disse spørgsmål, ikke kan betragtes som eksakt, faktuel statistik, men som resultater, der viser det omtrentlige omfang af rekrutteringen.

Undersøgelsen viser, at 49% af de adspurgte kommuner og 9 ud af de 14 amtskommuner har oprettet elevpladser til den ordinære uddannelse. De største andele af de amter og kommunerne, der har oprettet pladser, har gjort det fra 1998 (49%) mens 36% af kommunerne/amterne har oprettet elevpladserne fra 1997. 15% amter og kommunerne har oprettet pladser fra 1999.

Tabel 4.1: Kommuner og amters tidspunkt for oprettelse pgu-elevpladser. (N=121)

Oprettelsesår Andel af adspurgte kommuner og amter, der har oprettet pgu-pladser

1997 36%

1998 49%

1999 15%

I undersøgelsen angiver de adspurgte kommuner og amter, at de indtil nu tilsammen har oprettet 951 elevpladser til den ordinære uddannelse. Heraf har kommunerne forestået oprettelse af de 839 pladser, og amterne 112 pladser. Det svarer til, at hver af de kommuner/amtskommuner, der har oprettet pladser, har oprettet 7,7 pladser fra etableringen af pgu og til nu.

Søgningens omfang i forbindelse med sidste optag Antallet af ansøgere til den ordinære pgu-uddannelse er langt større end det optagne antal.

De adspurgte kommuner svarer, at de samlet modtog 3108 ansøgninger, og amterne 804 ansøgninger, dvs. at i alt 3912 personer søgte elevplads i forbindelse med sidste optag. Når antallet af ansøgere sammenholdes med optaget, svarer det til, at kommunerne sammenlagt har optaget cirka 16% af deres ansøgere, og amterne omkring 7% af ansøgerne.

Det fælles indgangsårs betydning Kommunerne har i undersøgelsen svaret på, hvilken betydning det fælles indgangsår har som forberedelse til pgu-uddannelsen.

Meningerne er delte blandt de adspurgte amter og kommuner med hensyn til hvor stor betydning, det fælles indgangsår har for ansøgere, der kommer fra 9. klasse. 46% vurderer således, at indgangsåret har "stor" eller "en vis betydning", mens de resterende 54% tilkendegiver, at indgangsåret har "begrænset" eller "ingen betydning". Svarfordelingen blandt amterne peger på, at betydningen af indgangsåret generelt vurderes som lidt større blandt amterne end blandt kommunerne - men der må naturligvis tages forbehold for det lille antal amter.

Tabel 4.2: Hvilken betydning har det fælles indgangsår som forberedelse til pgu-uddannelsen for de ansøgere, der kommer fra 9. klasse?

Stor betydning En vis betydning Begrænset betydning - det er overflødigt Ingen betydning N

31% 15% 29% 25% 87

I en gennemgang af amternes og kommunernes kommentarer til spørgsmålet om indgangsårets betydning er følgende vurderinger typiske:

At eleverne gennem indgangsåret opnår en større modenhed, og at denne er væsentlig for deres mulighed for at gennemføre uddannelsen, bl.a. fordi de bliver mere sikre i deres uddannelsesvalg.

At eleverne gennem indgangsåret får visse erfaringer med det sociale område, og at disse er væsentlige for elevernes forståelse senere i uddannelsen. Det vurderes, at elevernes vidensniveau generelt synes at stige gennem indgangsåret.

At nogle kommuner anfører, at de ikke vil have elever, der kommer fra 9. klasse/er for unge, og derfor ikke ønsker at anvende indgangsåret. Det er her opfattelsen, at de unge ikke er modne nok.

Kommuners og amters oplevelse af barrierer for at oprette af pguelevpladser Amterne og kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet barrierer for at oprette pgu-elevpladser.

Tabel 4.3: Har kommunen/amtet oplevet barrierer for at oprette pgu-elevpladser

I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke N

31% 15% 29% 25% 87

Svarene viser, at kommuner og amter er delte med hensyn til, hvorvidt de oplever barrierer for oprettelsen af pguelevpladser, idet 54% finder, at dette "i høj" eller "nogen grad" er tilfældet, mens 32% svarer, at de slet ingen barrierer har oplevet. Fordelingen mellem de, der oplever barrierer, og de, der ikke gør, er ca. den samme for amter og kommuner, omend amternes svar er en smule mere polariserede.

En nærmere analyse af data viser, at der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af barrierer og oprettelsen af pgu-elevpladser.

Der er således en tendens til, at de, der har oplevet barrierer, ikke har oprettet pladser.

I deres kommentarer til spørgsmålet giver amter og kommuner udtryk for, at det især er følgende barrierer, der opleves:

At der er manglende økonomiske ressourcer. Langt størstedelen af de kommuner og amter, der ikke har oprettet elevpladser, begrunder det således med, at man ikke har haft økonomi til det. Mange begrunder de manglende økonomiske forudsætninger med følgende:

- At man ikke har kunnet give ekstrabevilling til institutionerne til at finansiere elevernes lønudgifter. Ligeledes argumenteres, at man ikke vil belaste institutionernes budget ved at oprette pladser.
- At staten ikke finansierer så meget som lovet, og at oprettelsen af uddannelsen ikke er udgiftsneutral for kommunerne.

I forlængelse heraf anføres det også, at udgiften til eleverne er større end det udbytte, man får ud af at have dem.

- At oprettelsen af uddannelsen politisk er blevet prioriteret lavt, fordi man hellere vil anvende ressourcerne på merituddannelsen eller pædagoguddannelsen.
- At en del af de unge bruger uddannelsen til at kvalificere sig til pædagogseminariet, hvorfor det opleves som spild af ressourcer at bekoste uddannelsen for kommunen.

Herudover angiver kommuner og amter følgende barrierer for oprettelsen af elevpladser:

At der fra institutionernes side er modvilje mod den pædagogiske grunduddannelse, og at dette skyldes faglig modstand fra pædagogerne. Problemet angives dels at være, at man er modvillige i forhold til at skulle afgive faste stillinger til pgu'erne, dels at man ikke ser noget behov for at skabe en tredje faggruppe på institutionsområdet. Det har været oplevelsen, at BUPL i forbindelse med uddannelsens etablering kom med negative meldinger omkring uddannelsen, og disse er taget til efterretning på institutionsniveau. Det angives endvidere, at man oplever den holdning blandt pædagogerne, at den pædagogiske grunduddannelse ikke har et tilstrækkeligt fagligt niveau.

At man i enkelte amter har den opfattelse, at specialområdet er for "tungt"/belastende for de unge, og at pguuddannelsen i øvrigt kun i begrænset omfang retter sig mod dette område.

At kommunen er lige så tilfreds med at bruge de ufaglærte pædagogmedhjælpere, man ellers kan skaffe.

At der er begrænset kendskab til uddannelsen. En del af kommunerne angiver, at der i forbindelse med uddannelsens etablering var manglende information om uddannelsen, og at der var for mange usikkerheder omkring eksempelvis økonomien i uddannelsen, uddannelsens indhold osv.

At institutionerne i forvejen aftager en del andre praktikanter, bl.a. fra pædagogseminarierne. Institutionerne har således hverken økonomisk eller pædagogisk overskud til at tage flere praktikanter.

Finansiering af elevpladser

PLS Consult har gennemført en række supplerende, kvalitative interview blandt kommuner og amter, og herunder særligt fået uddybet, hvorledes de har valgt at tilrettelægge finansieringen.

Udsagn fra interviewene viser sammenfattende følgende: Pladserne på pgu-uddannelsen finansieres typisk enten ved en tillægsbevilling til området eller ved etablering af forskellige former for rotationsordninger i forbindelse med merituddannelsen.

Enkelte kommuner angiver, at de finder midlerne i eget budget på anden vis, eller at en del af pladserne finansieres ved, at der følger midler med elever, der er revalidenter eller på kontanthjælp.

En række kommuner angiver, at udgifterne til finansiering af pladser på den ordinære uddannelse findes gennem rotationsordninger.

Der er typisk tale om større kommuner. Enkelte omtaler et samarbejde med omegnskommuner.

De små kommuner i undersøgelsen finansierer typisk pgupladser gennem en ekstrabevilling til området. Dette er som regel hovedårsagen til, at man ikke oplever de gældende regler og vilkår som hæmmende for rekrutteringen. Der er typisk ikke tale om rotationsordninger i de mindre kommuner I de kommuner, hvor man har etableret rotationsordninger, angives det, at man herved kan finansiere 1 plads på den ordinære uddannelse gennem deltagelse i en rotationsordning af 1-2 personer på merituddannelsen. Dette fremgår også af de eksempler, der beskrives i Budgetvejledning 2000, udgivet af Kommunernes Landsforening i foråret 1999. Rotationsmodellen er typisk tilrettelagt således, at den ansatte tager uddannelsesorlov et år med fuld løn, mens kommunen modtager orlovsydelse/VUS-støtte. I institutionen ansættes en person, der er berettiget til jobtræning/puljejob. Personen gennemgår op til 16 ugers kursus, 7 måneders jobtræning, hvorefter den resterende del af tiden er ordinær beskæftigelse.

En enkelt kommune tilbyder efterfølgende en plads på pguuddannelsen.

Flere kommuner fremhæver helhedstankegangen og den positive effekt af aktiveringen for de personer, der ansættes i institutionen i forbindelse med rotationsprojektet. En kommune beskriver, at rotationsprojektet også finansierer visse uddannelsestiltag på dagplejeområdet - "ellers kunne vi lave overskud på ordningen".

Flere af de kommuner, der har finansieret pladser gennem rotationsordninger oplever dog, at behovet for uddannelse blandt de ansatte pædagogmedhjælpere er faldende. En kommune angiver ligefrem, at det har ødelagt økonomien i projektet, der må underskudsdækkes gennem tillægsbevillinger.

I forlængelse heraf angiver en anden kommune, at man ikke har ønsket at etablere rotationsordninger, da de ledige, der kunne indgå i en sådan ordning ikke efterspørges i institutionerne.

Argumenterne er, at der ikke er tilstrækkelig mange kvalificerede ledige/man kan ikke tilbyde dem beskæftigelse bagefter.

Et sted har man oplevet, at et forsøg på at etablere et rotationsprojekt, der involverede rotation blandt pædagoger, mislykkedes på grund af manglende tilslutning. Vurderingen er, at i hvert fald en del af årsagen var modvilje mod pguuddannelsen I forbindelse med den oven for oplyste faldende tilslutning til rotationsordninger blandt de ansatte pædagogmedhjælpere i nogle kommuner, angiver en kommune endvidere, at man må acceptere, at der i institutionerne er en gruppe unge pædagogmedhjælpere, der er på vej et andet sted hen, og som følge deraf ikke har behov for pguuddannelsen.

Det fremgår også af undersøgelsen, at det for meget store kommuner kan være mere besværligt at opnå fordelene ved en rotationsordning pga. "kassetænkning" i de enkelte forvaltningsgrene.

Andre kommuner angiver "mæthed" i institutionerne i forhold til rotationsordninger og modvilje fra KL og det pædagogiske personale (jf. også ovenstående).

Manglende viden om rotationsprojekter angives også som en mulig barriere af en af de kommuner, der har erfaring på området. I den forbindelse efterlyses en mere udfarende rolle til amtets VUS-konsulenter, der opleves at sidde inde med stor viden på området.

Kommuners og amters etablering af praktiksteder

Kommuner og amter har ligeledes besvaret, i hvilken grad de har oplevet barrierer i forbindelse med at skaffe praktiksteder til eleverne. Undersøgelsen viser, at der opleves mindre markante barrierer end i forbindelse med oprettelsen af pgu-elevpladserne.

Hele 67% svarer således, at de kun i "begrænset grad" eller "slet ikke" har oplevet barrierer ved at skulle skaffe praktiksteder, mens 33% vurderer, at der i "høj" eller "nogen grad" har været sådanne barrierer. Oplevelsen af barrierer er dog større blandt amterne. Her oplever seks ud af ti barrierer for oprettelsen af praktikpladser - fire endog i "høj grad".
Tabel 4.4: Har kommuner/amter oplevet barrierer for at skaffe praktiksteder?

I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke N

16% 17% 15% 52% 184

Af kommuner og amters kommentarer fremgår det, at de oplevede barrierer for at skaffe praktiksteder er de samme som opleves i forbindelse med at oprette pguelevpladser:

At institutionerne har været modvillige mod at oprette praktikpladser. Dette skyldes flere forhold, blandt andet at der blandt pædagogerne er modstand mod at skabe en ny faggruppe. Man er også bange for, at pgu'erne med tiden vil kunne overtage faste pædagogstillinger. Ligeledes er man blandt pædagoger skeptiske med hensyn til uddannelsens kvalitet.

Institutionerne oplever det også som et problem, at man i forvejen har mange forskellige typer af praktikanter. Fremkomsten af en ny gruppe, pgu-praktikanterne, vil derfor kunne øge omfanget af personaleskift i institutionerne. Det angives også, at institutionerne generelt belastes af uddannelsesforpligtelser.

At der er en økonomisk barriere i forbindelse med oprettelse af praktikpladserne, hvor pgu-eleverne vanskeligt har kunnet passes ind i de gældende normeringer.

Kommuner og amter, der har oprettet pladser, har endvidere svaret på, hvorvidt de kan tilbyde, at de to praktikperioder har forskelligt indhold. (Eksempelvis sådan at 1. praktikperiode er i et dagtilbud til børn, mens 2. praktikperiode er i et dag- eller døgntilbud til børn, unge eller voksne med socialpædagogiske behov.)
Tabel 4.5: Andel af kommuner og amter, der har oprettet pladser og har kunnet tilbyde, at de to praktikperioder har forskelligt indhold

Alle elever Over halv- delen af eleverne Ca. halv- delen af eleverne Under halv- delen af eleverne Ingen af eleverne Ved ikke (N)

39% 1% 1% 8% 39% 12% 122

Resultaterne viser, at kommuner og amter på dette punkt deler sig i to relativt store ydergrupper. 39% har således kunnet tilbyde forskelligt indhold til "alle elever", mens ligeledes 39% ikke har kunnet tilbyde dette til nogen elever overhovedet.

Blandt amterne angiver fire ud af ni, at de har kunnet tilbyde forskelligt indhold i de to praktikperioder til alle elever, to svarer "under halvdelen" og to angiver, at de ikke har kunnet tilbyde det til nogen af deres elever.

Kommunernes visitering og udvælgelse af ansøgere

Undersøgelsen viser, at kommuner og amter typisk rekrutterer deres elever gennem offentligt opslag, mens kun en mindre del af kommunerne angiver, at man rekrutterer fra kommunens revalideringsafdeling.
Tabel 4.6: Hvorvidt anvendes følgende rekrutteringsformer til elevpladserne på den ordinære pgu-uddannelse?

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke N

Gennem offentligt opslag, f.eks. avisannonce

70% 13% 9% 9% 105

Fra kommunens beskæftigelsesforvaltning

23% 17% 20% 40% 70

Fra revalidering

13% 9% 25% 54% 56

Andre former

32% 16% 24% 28% 25

83% af de amter og kommuner, der har oprettet pgu-elevpladser svarer således, at de "i stort omfang" eller "i et vist omfang" benytter sig af offentligt opslag. Omvendt svarer 79%, at de "slet ikke" eller kun "i begrænset omfang" gør brug af revalideringsafdelingen, når der skal rekrutteres. 40% af kommunerne anfører, at de "i stort" eller i et "vist omfang" rekrutterer fra kommunens beskæftigelsesforvaltning, og 48% udtrykker, at de i samme omfang benytter sig af "andre former".

Undersøgelsen viser endvidere, at langt hovedparten (90%) af de amter og kommuner, der har oprettet pguelevpladser benytter sig af skriftlig ansøgning kombineret med individuel samtale, som visiterings- og udvælgelsesmetode til elevpladserne.

Kun 6% baserer deres udvælgelse på skriftlig ansøgning alene.
Tabel 4.7: Typisk visiterings- og udvælgelsesform til elevpladserne på den ordinære pgu (N=118)

%

Skriftlig ansøgning alene 6%

Skriftlig ansøgning og individuel samtale 90%

Anden form 4%

Kommunernes svar viser, at det er ret forskelligt, hvor visiteringen til pgu organisatorisk placeres i forvaltningen. Kommunerne lader typisk enten socialforvaltningen, børne- og unge-forvaltningen, eller kulturforvaltningen gennemføre visiteringen til pgu.

En mindre del af kommunerne overlader udvælgelsen af elever til lederne af de institutioner, der fungerer som praktiksteder.

Kommuner og amter er blevet bedt om at karakterisere, hvilke kriterier de lægger vægt på ved udvælgelsen af ansøgere. De angiver typisk at lægge vægt på følgende:

- At den unge har interesse for arbejdet med børn, og eventuelt er interesseret i senere at uddanne sig til pædagog.
- At den unge har relevant erhvervserfaring.
- At den unge er moden og ansvarlig.
- At ansøgeren er fyldt 18 år.

Alderens betydning bekræftes af de kvantitative data: 71% af kommunerne og amterne tilkendegiver således, at alderen har en "stor" eller "en vis" betydning i udvælgelsen af ansøgerne.

Andre kommuner angiver, at de lægger vægt på at tilbyde uddannelsen til "svage unge". Eksempelvis ansøgere, der ikke er bogligt stærke, og som derfor ville have problemer med at gennemføre en anden uddannelse.

Skolernes vurdering af kommunernes rekruttering

Skolernes vurdering af kommuners og amters rekruttering kan overordnet sammenfattes således: Skolerne vurderer, at rekrutteringen sker nogenlunde hensigtsmæssigt i de kommuner og amter, der har oprettet pgu-pladser, men at der på den anden side oprettes for få pladser i forhold til søgningen til uddannelsen.

De fremhæver kort sagt, at en stor del af kommunerne og amterne slet ikke har oprettet pladser, og at de, der har gjort det, har oprettet for få.

Skolernes vurderinger af kommuners og amters rekruttering angår herudover især, at de regler og vilkår, der er for finansieringen af uddannelsen resulterer i, at en del kommuner ansætter mange personer fra kommunens "interne system". Her tænkes bl.a. på personer i revalidering, unge i aktivering, kontanthjælpsmodtagere mfl. En sådan rekruttering opfattes som uhensigtsmæssig på flere måder. Dels for eleverne, der for nogles vedkommende har fysiske, psykiske eller sociale problemer, der kan gøre det svært for dem at gennemføre uddannelsen, og dels for uddannelsen i den udstrækning, at andelen af svagere elever bliver for stor. Nogle skoler fremhæver dog samtidig, at det er et af målene med pgu at give svagere grupper en uddannelsesmulighed.

En del af skolerne har det indtryk, at kommunernes rekruttering har ændret sig over tid, og at man nu har et mere afbalanceret optag. De vurderer, at man ved første optag primært har ansat personer fra kommunens eget system, mens man ved andet optag i højere grad har rekrutteret gennem offentlig annoncering.

Skolerne har generelt følgende indtryk af, hvorfor så stor en del af kommunerne ikke opretter elevpladser:

Økonomi. Den helt dominerende årsag til at mange kommuner ikke opretter pladser er efter skolernes opfattelse, at det koster kommunerne penge. Kun en del af kommunerne har villet gå ind på et nyt område, der ikke er udgiftsdækket af staten.

En del skoler nævner også, at der har været modstand mod uddannelsen fra det pædagogisk uddannede personale. De fleste skoler har dog også det indtryk, at nogle kommuner legitimerer deres uvillighed til at bruge penge på uddannelsen med, at der er modstand på institutionsniveau.

En del skoler fremhæver også uvidenhed og fordomme hos kommunerne som årsager. Det er vurderingen, at kendskabet til uddannelsen, finansieringsmuligheder m.v. hos en del kommuner, er for begrænset.

Ligeledes vurderer skolerne, at kommunerne ikke er vant til at "tænke i uddannelse". Skolerne mener, at kommunerne vil have tendens til ikke at tænke længere frem end et (budget) år, hvilket betyder, at de umiddelbare økonomiske ulemper kommer til at veje tungt i forhold til de fordele, man på længere sigt kunne opnå ved uddannelse af en personalegruppe.

Det er generelt skolernes opfattelse, at rekrutteringen til uddannelsens hæmmes meget af den måde, uddannelsen er organiseret på. Særligt opfattes det som et problem, at optaget ligger hos kommunerne.

Skolernes forslag til forbedring af rekrutteringen til den ordinære pgu-uddannelse er:

At optaget kommer væk fra kommunerne. En del skoler foreslår, at optaget kommer ind på skolerne, mens andre foreslår frit optag. Som alternativ foreslås, at undervisningsministeren i loven får mulighed for i særlige tilfælde at pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at foretage et årligt mindste antal elevansættelser, som det kendes fra social- og sundhedsuddannelserne.

En del skoler foreslår en lettelse af finansieringsbyrden, ved at uddannelsen gøres SU-baseret. De fleste skoler fremhæver dog samtidig, at en ulempe ved SU-finansiering fremfor elevløn kan være, at en del af målgruppen da ikke vil være tiltrukket af uddannelsen af økonomiske årsager.

Endelig fremhæver enkelte skoler, at en eventuel omlægning af rekrutteringen bør fremme overskueligheden. De oplever, at unge, der søger uddannelsen har svært ved at overskue uddannelsens organisering.

Pgu-elevernes baggrund ved optagelsen

I det følgende gives en nærmere beskrivelse af baggrundsdata for elevers og færdiguddannedes fordeling på pgu-uddannelsen, deres alder, køn m.v.

Hovedparten (61%) af eleverne i undersøgelsen er/har været optaget på merituddannelsen, mens de resterende 39% er/har været elever på den ordinære grunduddannelse. Blandt eleverne på den ordinære uddannelse har 19% gennemført det fælles indgangsår. Der tegner sig endnu ikke noget klart mønster med hensyn til udviklingen i antalsfordelingen mellem merituddannelsen og den ordinære uddannelse.

Af samtlige adspurgte elever i undersøgelsen er 41% færdige med uddannelsen, mens 58% stadig er i gang. Kun 2% af respondenterne har afbrudt uddannelsen. Sammenlignet med andre uddannelser har pgu-uddannelsen således et meget begrænset frafald.

Undersøgelsen viser, at 91% af de optagne på pgu-uddannelsen er kvinder. Når de optagne opdeles på køn, viser det sig, at hovedparten af mændene (56%) går på den ordinære uddannelse, mens en lidt højere andel (63%) af kvinderne i stedet uddannes på merituddannelsen.

Ser man på aldersfordelingerne for de to uddannelser 3) viser det sig, at der på merituddannelsen er højere andele i de ældre aldersgrupper sammenlignet med den ordinære uddannelse.

Dog er aldersfordelingen for den ordinære uddannelse karakteriseret ved, at der også er relativt store andele i aldersgrupperne over 25 år.

Den ordinære pgu har således ikke nogen særlig "ung" profil.

Den ordinære uddannelse fungerer således både som ungdomsuddannelse og som uddannelsesmulighed for personer, der ønsker at skifte erhverv eller som evt. ikke tidligere har fået en uddannelse.

Tabel 4.8: Aldersfordelinger på merituddannelsen og den ordinære uddannelse.

Aldersintervaller Merituddannelsen (N=1017) Den ordinære uddannelse (N=644) Totalfordeling (N=1661)

18 år og derunder - 12% 5%

19-20 år - 17% 7%

21-22 år 2% 16% 7%

23-24 år 2% 10% 5%

25-26 år 4% 7% 5%

27-28 år 6% 6% 6%

29-30 år 6% 6% 6%

31-35 år 21% 10% 17%

36-40 år 21% 8% 16%

41-50 år 30% 8% 22%

51 år og derover 8% 1% 5%

Vi har spurgt eleverne, hvad de lavede, inden de blev optaget på pgu. Undersøgelsen viser, at 50% var i arbejde, mens 32% var arbejdsløse eller i gang med et revaliderings- eller beskæftigelsesprojekt.

11% af eleverne var under uddannelse - typisk en ungdomsuddannelse. Kun 4% af eleverne var på folkeskoleniveau umiddelbart inden optaget på pgu.

Hovedparten (64%) af eleverne på merituddannelsen var før optaget i arbejde, mens dette kun er tilfældet for 27% af eleverne på den ordinære uddannelse. Omvendt fremgår det, at 24% af optaget på den ordinære uddannelse førend optaget på pgu var i gang med en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse.

Tabel 4.9: Beskæftigelse inden optaget på pgu - alle elever (N=1497)

Beskæftigelse Merituddan- nelsen (N=908) Den ordinære uddannelse (N=579) Totalfordeling (N=1487)

Folkeskoleniveau (Folkeskole, privatskole, efterskole eller ungdomshøjskole) 1% 9% 4%

Under uddannelse (gymnasiet/ hf, handelsskolen, teknisk skole, erhvervs- grunduddannelsen, den frie ungdomsuddannelse eller anden uddannelse) 4% 24% 12%

Arbejdsløs/ beskæftigelsesprojekt/ revalidering 30% 36% 33%

I beskæftigelse 64% 27% 49%

Andet 1% 5% 3%

Vi har også spurgt eleverne, hvad den højeste uddannelse er, som de har afsluttet inden de startede på pgu. Resultaterne viser, at halvdelen af eleverne har afsluttet folkeskolen, mens 19% tilkendegiver, at de har en kort erhvervsfaglig uddannelse.

21% angiver, at de har en "anden uddannelse" som højeste, mens 9% har en gymnasial uddannelse. Der er på dette punkt ingen særlige forskelle på eleverne fra merituddannelsen og den ordinære uddannelse.

Blandt de elever og færdiguddannede, der har angivet, at de har en "anden uddannelse" viser en gennemgang af svarene, at disse typisk er kontor- eller butiksuddannede, samt sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere eller tekniske assistenter.

Andre har en håndværksmæssig uddannelse.

Tabel 4.10: Højeste uddannelse, som eleverne har afsluttet inden starten på pgu (N=1548)

Uddannelse Merituddan- nelsen (N=947) Den ordinære uddannelse (N=590) Totalfordeling (N=1537)

Folkeskoleniveau (Folkeskole, privatskole, efterskole eller ungdomshøjskole) 51% 48% 50%

Kort erhvervsfaglig uddannelse 20% 16% 19%

Gymnasiale uddannelser (gymnasiet, hf, hhx eller htx) 7% 11% 9%

Egu (Erhvervsgrund- uddannelsen) /fuu (den frie ungdoms- uddannelse) 2% 3% 2%

Andet 21% 22% 21%

Elevernes oplevelse af rekrutteringen

Hovedparten af eleverne (54%) har søgt ind på pgu ved offentligt opslag, mens 13% er anvist gennem kommunens beskæftigelsesforvaltning. En ret stor del (34%) angiver, at de er rekrutteret på anden vis. Dette er primært sket ved, at de har fået et skema og rådgivning af deres fagforening, typisk PMF eller FOA. Mange andre har hørt om uddannelsen, og har dernæst selv taget initiativ til at anskaffe sig et ansøgningsskema.
Tabel 4.11: Hvordan søgte du ind på pgu?

% N

Søgte efter opslag i annonce 54% 1460

Anvist gennem kommunens beskæftigelsesforvaltning 13%

Andet 34%

Tabel 4.12 nedenfor viser, at de optagne typisk har fået deres kendskab til pgu gennem uformaliseret information. Således angiver 27% af svarpersonerne, at de har fået information om pgu gennem dagspressen, mens 23% angiver venner/bekendte som kilder til information. Henholdsvis 18% og 16% har fået information gennem fagforening og skole, mens lidt lavere andele (7-12%) angiver AF, beskæftigelsesforvaltninger og skolevejleder som informationskilder.

En ret stor andel (23%) af eleverne og de færdiguddannede tilkendegiver at have fået information om uddannelsen fra "andre kilder". Disse har typisk fået information via pjecer om pgu-uddannelsen, gennem artikler i PMF-bladet "Job og Børn" eller andre fagblade. En del andre angiver at have fået information gennem deres fællestillidskvinde eller A-kasse, og endelig har en mindre del fået information via AMU kurser.
Tabel 4.12: Hvorfra fik du information om pgu inden optagelse?

%* N

Vejledning hos skolevejleder 10% 1565

Udviklingssamtale eller lignende på arbejdspladsen 6%

Informationsmøde på skolen 16%

Informationsmøde i fagforeningen 18%

Informationsmøde i kommunen/amtet 7%

Kommunens beskæftigelsesforvaltning 7%

Vejledning hos AF 12%

Dagspressen 27%

Venner/bekendte 23%

Andet 23%

*) Procentandele summerer til mere end 100%, da respondenterne har kunnet afkrydse flere svarmuligheder.

Hovedparten (74-76%) af pgu-eleverne svarer, at de er tilfredse med den tilbudte information om pgu og andelen af tilfredse er stort set den samme på både merituddannelsen og den ordinære uddannelse.
Tabel 4.13: Synes du, at du fik tilstrækkelig information om pgu-uddannelsen, inden du blev optaget? (N=1541)

Uddannelsestype Ja, jeg fik tilstræk- kelig information N

Merituddannelsen 74% 920

Den ordinære grunduddannelse 76% 621

På spørgsmålet om, hvilke forhold man gerne ville have haft mere information om, svarer elever og færdiguddannede på merituddannelsen typisk, at de gerne ville have vidst mere om følgende:

- Løn og ferieforhold.
- Forventede udgifter til bøger, studietur og egenbetaling.
- Uddannelsens faglige indhold i de forskellige fag, undervisningen.
- Det faglige niveau på uddannelsen særligt i dansk
- samt eksamenskravene.

De forhold, som optagne på den ordinære pguuddannelse gerne ville have haft mere information om, er i store træk de samme som dem, de optagne på merituddannelsen giver udtryk for. Blandt eleverne fra den ordinære uddannelse er der dog også en del, der udtrykker, at de gerne ville have fået mere information om uddannelsens efterfølgende anvendelsesmuligheder herunder om forholdet mellem pgu-uddannelsen og optagelse på seminariet. Flere elever giver også udtryk for, at de helt grundlæggende manglede oplysninger om uddannelsen - dens formål og perspektiverne efter den.

Kommunernes finansiering af elevernes løn

Amter og kommuner har i undersøgelsen vurderet, om de eksisterende regler og vilkår for finansieringen af elevernes løn på den ordinære uddannelse er hensigtsmæssige. Resultaterne viser, at 38% af respondenterne mener, at reglerne er hensigtsmæssige, mens 43% finder, at de ikke er hensigtsmæssige.

Blandt amterne vurderer seks ud af elleve, at reglerne er hensigtsmæssige, mens tre vurderer, at reglerne ikke er hensigtsmæssige.
Tabel 4.14: Oplever kommunen/amtet, at de eksisterende regler og vilkår for finansiering af elevernes løn på den ordinære uddannelse er hensigtsmæssige

Ja Både og Nej N

38% 19% 43% 201

De kommuner/amter, der finder, at vilkårene for finansiering af elevernes løn ikke er hensigtsmæssig, angiver typisk følgende forhold:

At uddannelsen ikke er udgiftsneutral, som det var blevet lovet kommunerne. De skal finansiere elevernes løn i 78 uger, men får kun arbejdskraft tilbage i 26 uger. Praktikken kan således ikke kompensere for lønudgiften.

At der er problemer med at udnytte de to gange tre måneders praktikophold hensigtsmæssigt. Hvis ordningen skulle være udgiftsneutral, ville det efter disse kommuners mening betyde, at man må afskedige andet personale i institutionen.

Problemet ved dette er, at man ikke kan erstatte en fast stilling med praktikanter. I de perioder, hvor man ikke har praktikanter, vil institutionen således mangle arbejdskraft.

Vi har også spurgt amter og kommuner, om de eksisterende regler for finansiering af elevernes løn hæmmer eller fremmer rekrutteringen til den ordinære uddannelse.

Hertil svarer 36%, at reglerne hæmmer rekruttering, mens 27% vurderer, at reglerne har en neutral betydning. Der er ikke nævneværdige forskelle på svarfordelingerne for amter og kommuner.

I kommuner og amters kommentarer til spørgsmålet angives typisk, at det opfattes som et problem, at uddannelsen ikke er udgiftsneutral.

En del kommuner anfører, at man med lethed kunne optage flere elever, blot ikke under de eksisterende regler for finansiering.

De vurderer, at den store søgning til uddannelsen til dels skyldes, at det er muligt at få løn under uddannelsen fremfor SU.
Tabel 4.15: Vurdering af, om de eksisterende regler og vilkår for finansiering af elevernes løn hæmmer eller fremmer rekrutteringen til den ordinære uddannelse

Hæmmer rekruttering Neutral betydning Fremmer rekruttering Ved ikke N

36% 27% 5% 32% 155

Vi har yderligere spurgt amter og kommuner, om reglerne for finansiering af elevernes løn på merituddannelsen er hensigtsmæssig.

Hovedparten (57%) finder, at reglerne er hensigtsmæssige.

Blandt amterne finder syv ud af ti, at reglerne er hensigtsmæssige.

Ser man på forskellen mellem de kommuner og amter, der har oprettet pladser, og de, der ikke har, fremgår det, at andelen, der finder, at reglerne hæmmer rekrutteringen, er ca. den samme (33% og 39%), mens en betydelig større andel af de, der ikke har oprettet pladser, svarer "ved ikke" (47% mod 23%) blandt de, der har oprettet pladser.

Tabel 4.16: Oplevelse af, om de eksisterende regler og vilkår for finansiering af elevernes løn på merituddannelsen er hensigtsmæssige

Ja Både og Nej N

57% 22% 21% 155

De kommuner og amter, som ikke finder, at reglerne for finansieringen af merituddannelsen er hensigtsmæssige fremhæver typisk følgende:

At uddannelsen opleves som en belastning af kommunens økonomi, særligt på grund af de overenskomstbestemte udgifter til opskolingsydelse og (i nogle kommuner) deltagergebyr.

At institutionernes økonomi belastes under den nuværende (delvist lokalt fastlagte) finansieringsform.

At reglerne på området opleves som unødigt komplicerede og bureaukratiske.

At de gældende regler også kan være uhensigtsmæssige i forhold til elevernes økonomi, særligt i tilfælde, hvor der ikke ydes fuld lønkompensation, eller eleven selv skal finansiere deltagergebyret.

At det kan være et problem for nogle unge, at de ikke kan få uddannelsesorlov/VUS, før de er 25 år, hvilket kan gøre det vanskeligt at gennemføre uddannelsen.

Endelig er amter og kommuner også blevet spurgt, om reglerne for finansieringen af elevernes løn hæmmer eller fremmer rekrutteringen til merituddannelsen. Hertil udtrykker 20%, at de hæmmer rekrutteringen, mens 28% finder, at reglerne har neutral betydning. Ca. 10% finder omvendt, at reglerne fremmer rekrutteringen til merituddannelsen, mens 43% svarer "ved ikke".

Det lidt større kendskab til uddannelsen generelt hos de kommuner og amter, der har oprettet pladser, betyder færre "ved ikke" svar (36% mod 49%). Svarfordelingerne iblandt de, der udtrykker en egentlig vurdering, er den samme. Blandt de adspurgte amter er svarfordelingen ca. den samme som i den overordnede fordeling blandt alle kommuner og amter, blot finder lidt flere – tre ud af 12 - at reglerne fremmer rekrutteringen.
Tabel 4.17: Kommuners/amters vurdering af, om de eksisterende regler og vilkår for finansiering af elevernes løn fremmer eller hæmmer rekrutteringen til merituddannelsen

Hæmmer rekruttering Neutral betydning Fremmer rekruttering Ved ikke N

20% 28% 10% 43% 186

De kommuner, der finder, at reglerne hæmmer rekrutteringen nævner typisk følgende:

At økonomiske begrænsninger i kommunerne eller på de enkelte institutioner kan hæmme rekrutteringen til merituddannelsen.

At en del ældre medarbejdere ikke selv har råd til at tage uddannelsen, d.v.s. de har ikke økonomisk mulighed for at gå ned på en lavere ydelse.

At reglerne på området er komplicerede.

Undersøgelsen viser, at kun 6% af de adspurgte kommuner/ amter har etableret jobrotation som led i finansieringen af elevpladser på den ordinære pgu-uddannelse.

Tabel 4.18: Andel af amter/kommuner, som har etableret jobrotation som led i finansieringen af elevpladser på den ordinære pgu-uddannelse

Ja Nej Ved ikke N

6% 89% 5% 213

Kommunerne kommenterer typisk, at en jobrotationsordning kan være svær at gennemføre i samspil med pguuddannelsen.

Dette begrundes dels med, at praktikforløbet er relativt kort, dels at det er svært at finde kvalificerede ledige til rotationen.

Undersøgelsen viser endvidere, at 37% af amter og kommuner bruger merituddannelsen til opkvalificering af medarbejdere.

Blandt de kommuner, der bruger merituddannelsen som opkvalificering, svarer 52%, at de også yder tilskud til deltagerbetaling.

Billedet er ca. det samme blandt amter og kommuner, dog yder lidt flere amter end kommuner tilskud til deltagerbetaling.
Tabel 4.19: Bruger amtet/kommunen pgumerituddannelsen til opkvalificering af personale på institutions- og dagplejeområdet?

Ja Nej Ved ikke N

37% 52% 11% 206

Hvis ja, yder amtet/kommunen tilskud til deltagerbetaling?

52% 31% 16% 105

De anførte kommentarer viser, at nogle kommuner ikke alene giver tilskud til deltagerbetaling, men betaler hele beløbet samt transport, bøger og andre udgifter. Andre angiver, at de på dette område følger overenskomsten.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af pgu" som kapitel 4 af 9
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top