3. Resumé af hovedresultater

I det følgende præsenteres evalueringens hovedresultater opdelt efter rapportens afsnit.

Kommuners og amters rekruttering til uddannelsen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 49% af de adspurgte kommuner og ni ud af de 14 amtskommuner har oprettet elevpladser til den ordinære uddannelse.
• At de adspurgte kommuner og amter indtil nu tilsammen har oprettet 951 elevpladser til den ordinære uddannelse.Heraf har kommunerne forestået oprettelse af de 839 pladser, og amterne 112 pladser.
• At antallet af ansøgere til den ordinære pgu-uddannelse er langt større end det optagne antal. De adspurgte kommuner svarer, at de samlet modtog 3108 ansøgninger, og amterne 804 ansøgninger, dvs. at i alt 3912 personer søgte elevplads i forbindelse med sidste optag. Når antallet af ansøgere sammenholdes med optaget svarer det til, at kommunerne sammenlagt har optaget cirka 16% af deres ansøgere, og amterne omkring 7% af ansøgerne.
• At kommuner og amter er delte med hensyn til, hvorvidt de oplever barrierer for oprettelsen af pgu-elevpladser, idet 54% finder, at dette "i høj" eller "nogen grad" er tilfældet, mens 32% svarer, at de slet ingen barrierer har oplevet.
• At der er en klar tendens til, at de kommuner, der har oplevet barrierer, er de, der ikke har oprettet pladser. De barrierer, der opleves, er typisk manglende økonomiske ressourcer, at uddannelsen ikke er udgiftsneutral for kommunerne, modvilje fra pædagoger på institutionsniveau og det begrænsede kendskab til en ny uddannelse.
• At kommuner og amter oplever relativt mindre barrierer for oprettelsen af praktikpladser. 67% svarer således, at de kun i "begrænset grad" eller "slet ikke" har oplevet barrierer ved at skulle skaffe praktiksteder, mens 33% vurderer, at der "i høj" eller "nogen grad" har været sådanne barrierer.
• At 30% af de deltagende kommuner og amter har kunnet tilbyde forskelligt indhold i de to praktikperioder til "alle elever", mens 33% ikke har kunnet tilbyde dette til nogen elever overhovedet.
• At kommuner og amter typisk rekrutterer deres elever gennem offentligt opslag, mens det er mindre anvendt at rekruttere ansøgerne fra kommunens revalideringsafdeling.
• At langt hovedparten (90%) af de amter og kommuner, der har oprettet pgu-elevpladser benytter sig af skriftlig ansøgning kombineret med individuel samtale, som visiterings og udvælgelsesmetode til elevpladserne. De kriterier der lægges vægt på er typisk: Interesse for arbejdet med børn, relevant erhvervserfaring, modenhed og at ansøgeren er fyldt 18 år. Andre kommuner nævner, at de lægger vægt på at tilbyde uddannelsen til "svage unge".

Skolernes vurdering af kommunernes rekruttering

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At skolerne overordnet vurderer, at rekrutteringen sker nogenlunde hensigtsmæssigt i de kommuner og amter, der har oprettet pgu-pladser, men at der på den anden side oprettes for få pladser i forhold til søgningen til uddannelsen. Skolerne fremhæver kort sagt, at en stor del af kommunerne og amterne slet ikke har oprettet pladser, og at de, der har gjort det, har oprettet for få.
• At de regler og vilkår, der er for finansieringen af uddannelsen resulterer i, at en del kommuner ansætter mange personer fra kommunens "interne system". Dette opfattes som uhensigtsmæssig både for elever og uddannelse. Nogle skoler fremhæver på den anden side, at det er et af målene med pgu at give svagere grupper en uddannelsesmulighed.
• At det er skolernes opfattelse, at den helt dominerende årsag, til at mange kommuner ikke opretter pladser, er, at det koster kommunerne penge.
• At det generelt er skolernes opfattelse, at rekrutteringen til uddannelsen hæmmes meget af den måde, uddannelsen er organiseret på. Særligt opfattes det som et problem at optaget ligger hos kommunerne. Det primære forslag til forbedring af rekrutteringen er således, at optaget kommer væk fra kommunerne. Som alternativ foreslår skolerne, at undervisningsministeren i loven får mulighed for i særlige tilfælde at pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at foretage et årligt mindste antal elevansættelser, som det kendes fra social- og sundhedsuddannelserne.

Pgu-elevernes baggrund ved optagelsen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (61%) af eleverne i undersøgelsen er/har været optaget på merituddannelsen, mens de resterende 39% er/har været elever på den ordinære grunduddannelse. Blandt eleverne på den ordinære uddannelse har 19% gennemført det fælles indgangsår.
• At kun 2% af respondenterne har afbrudt uddannelsen.

Sammenlignet med andre uddannelser har pguuddannelsen således et meget begrænset frafald.

Elevernes oplevelse af rekrutteringen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (74-76%) af pgu-eleverne er tilfredse med den tilbudte information om pgu, og at andelen af tilfredse stort set er den samme på merituddannelsen og den ordinære uddannelse.
• At de forhold, man alligevel gerne ville have haft mere information om, typisk er løn og ferieforhold, forventede udgifter til bøger, studietur og egenbetaling samt uddannelsens faglige indhold og niveau og uddannelsens efterfølgende anvendelsesmuligheder, bl.a. i forbindelse med optagelsen på seminariet.

Kommunernes finansiering af elevernes løn

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 43% af kommunerne og amterne mener, at de eksisterende regler og vilkår for finansieringen af elevernes løn på den ordinære uddannelse ikke er hensigtsmæssige, mens 38% finder, at de er hensigtsmæssige. Som årsager nævnes primært, at uddannelsen er ikke udgiftsneutral, og at der er problemer med at udnytte de to gange tre måneders praktikophold hensigtsmæssigt i institutionernes normering.
• At 36% af de deltagende kommuner og amter i forlængelse af ovenstående mener, at de eksisterende regler for finansiering af elevernes løn hæmmer rekrutteringen til den ordinære uddannelse, mens 27% vurderer, at reglerne har en neutral betydning.
• At hovedparten (57%) af de adspurgte kommuner og amter finder, at reglerne for finansiering af elevernes løn på merituddannelsen er hensigtsmæssige, mens 21% mener, at de ikke er hensigtsmæssige. De sidste fremhæver typisk: At uddannelsen opleves som en belastning af kommunens økonomi, at institutionernes økonomi belastes, og at reglerne på området opleves som unødigt komplicerede og bureaukratiske. Desuden fremhæves, at de gældende regler også kan være uhensigtsmæssige i forhold til elevernes økonomi og, at det kan være et problem for nogle unge, at de ikke kan få uddannelsesorlov/VUS, før de er 25 år, hvilket kan gøre det vanskeligt at gennemføre uddannelsen.
• •At 28% af kommunerne og amterne mener, at reglerne for finansieringen af elevernes løn har neutral betydning for rekrutteringen til merituddannelsen, mens 20% mener, at de hæmmer rekrutteringen, og 10% omvendt finder, at reglerne fremmer rekrutteringen til merituddannelsen. De årsager, der fremhæves er typisk: At økonomiske begrænsninger i kommunerne eller på de enkelte institutioner kan hæmme rekrutteringen, at en del ældre medarbejdere ikke selv har råd til at tage uddannelsen, og at reglerne på området er komplicerede
• •At kun 6% af de adspurgte kommuner/amter har etableret jobrotation som led i finansieringen af elevpladser på den ordinære pgu-uddannelse. Det oplyses typisk, at en jobrotationsordning kan være svær at gennemføre i samspil med pgu-uddannelsen. Dette begrundes dels med, at praktikforløbet er relativt kort, dels at det er svært at finde kvalificerede ledige til rotationen.
• •At undersøgelsen endvidere viser, at 37% af amter og kommuner bruger merituddannelsen til opkvalificering af medarbejdere, mens 52% ikke gør. Blandt de kommuner, der bruger merituddannelsen som opkvalificering, svarer 52%, at de også yder tilskud til deltagerbetaling, mens 31% tilkendegiver, at de ikke yder tilskud.

Elevers og færdiguddannedes vurdering af uddannelsen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 18% svarer, at de på et tidspunkt har overvejet har afbryde uddannelsen. Ser man på uddannelserne særskilt, så fremgår det, at 16% af eleverne på merituddannelsen på et tidspunkt har overvejet at afbryde uddannelsen, mens 23% af eleverne på den ordinære uddannelse har overvejet dette.
• At de, der svarer, at de har overvejet at afbryde uddannelsen, typisk nævner, at det har sammenhæng med personlige eller familiemæssige problemer. Mange har følt, at belastningen i forhold til familien var for stor, og en del oplyser, at de ikke var klar over, at uddannelsen i nogle henseender var på så højt et teoretisk niveau, eller at arbejdsbelastningen var så høj.
• At hovedparten af de adspurgte elever og færdiguddannede generelt er tilfredse med udbyttet af undervisningen i dansk og de fire områdefag. Med hensyn til fagene dansk, pædagogik med psykologi, samfundsfag og sundhedsfag svarer mellem 71 og 78% således, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" mens 5-8% er "utilfredse" eller "meget utilfredse". Andelen af tilfredse er lidt lavere mht. kultur- og aktivitetsfag, hvor 64% er "meget tilfredse" eller "tilfredse" mens 12% er "utilfredse" eller "meget utilfredse".
• At de utilfredse elever og færdiguddannede typisk begrunder deres utilfredshed med, at de oplevede, at niveauet i det givne fag var for højt eller for lavt, at faget ikke lige havde det fokus, eleverne selv synes var spændende eller mest relevant.
• At 73% mener, at der er fag, der burde fylde mere i uddannelsen. De fleste efterspørger mere pædagogik med psykologi (59% af svarpersonerne) samt mere kultur og aktivitetsfag (44%). Lidt lavere andele ønsker mere plads til valgfag (28%) og sundhedsfag (19%).
• At der omvendt er 37%, der finder, at der er fag, der burde fylde mindre i uddannelsen. Af de 37%, der finder, at der er fag der burde fylde mindre i uddannelsen, nævner den største andel (57%) faget dansk.
• At de elever fra både merituddannelsen og den ordinære uddannelse, der finder, at dansk burde fylde mindre i uddannelsen, fremhæver to begrundelser: Dels finder de ikke, at det er nødvendigt af have dansk på så højt et niveau, dels mener de, at nogle af de ting, der undervises i - eksempelvis reklameanalyse og lyrikopgaver - er irrelevante.
• At 32% af elever og færdiguddannede mener, at nye fag burde indgå i uddannelsen, og at de bl.a. har følgende forslag: - Mere førstehjælp - Mere musik, bevægelse, drama og idræt - Mere undervisning, der vedrører handicappede børn og problembørn, samt to-kulturelle børn •- Mere edb - Naturfag/økologi.
• At der blandt elever og færdiguddannede er størst tilfredshed med den tematiserede undervisning. 79% angiver således, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med udbyttet heraf. Der er også stor tilfredshed med udbyttet af det afsluttende temaprojekt (75%) og med sammenhængen mellem fagene (70%). Tilfredsheden er lidt lavere, når man ser på muligheden for indflydelse på den tematiserede undervisning (67%) og vejledning i forbindelse med projektundervisningen (55%).
• At der er relativt lavere tilfredshed er med valgfagene, specielt med udbudet (43%), mens der er noget større tilfredshed med udbyttet heraf (59%).
• At der er relativt lavest tilfredshed med information og studie-vejledning. Således udtrykker 53%, at de er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med informationen og vejledningen om muligheder for videreuddannelse efter pgu, mens dette blot gælder for 37%, hvad angår information og vejledning om beskæftigelsesmuligheder efter pgu.
• At 10% af de adspurgte nuværende og tidligere elever på pgu-uddannelsen oplyser, at de har modtaget specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Heraf oplyser hovedparten (71%), at de er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med den hjælp, de har modtaget, mens 19% er "nogenlunde tilfredse".

Elevers og færdiguddannedes vurdering af praktikken

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At elever og færdiguddannede generelt er tilfredse med den forberedelse skoleundervisningen giver til 1. praktikperiode. 75% svarer, at undervisningen i "høj" eller "nogen grad" gav en god forberedelse.
• At de undervisningsområder, hvor forberedelsen til 1. praktikperiode vurderes som bedst, især er pædagogik og psykologi.
• At tilfredsheden med skoleundervisningens forberedelse til 2. praktikperiode er en smule højere end tilfredsheden med forberedelsen til 1. praktikperiode. 84% mener, at undervisningen i "høj" eller "nogen grad" har givet en god forberedelse, mens 15% mener, at dette kun i "begrænset grad" eller "slet ikke" er tilfældet.
• At der ikke er nævneværdige sammenhænge mellem andelen af tilfredse med skoleundervisningens forberedelse og praktikstedets type. Der er en svag tendens til, at andelen af tilfredse blandt praktikanter i daginstitutioner og skolefritidsordninger er højere end blandt praktikanter i døgninstitutioner.
• At der blandt elever og færdiguddannede generelt er stor tilfredshed med praktikstedernes rammer for praktikken. De største andele (81-84%) er "tilfredse" eller "meget "tilfredse" med praktikstedets velkomst og introduktion, dets evne til at give konstruktiv kritik og dets klarhed i begrundelsen af praktikanternes standpunktsbedømmelse. Næsten lige så store andele (70-72%) er tilfredse med praktikstedets vejledning i forbindelse med praktikken, dets tilrettelæggelse af praktikken og dets evne til klar udmelding af forventninger til praktikanter.
• At andelen af tilfredse er relativt lavest med hensyn til skolernes og praktikstedernes samarbejde under praktikken (46%-48% tilfredse/meget tilfredse). De elever og færdiguddannede, der oplyser, at de er utilfredse med samarbejdet mellem skolen og praktikstedet i 1. og/eller 2. praktikperiode, svarer, at de har den opfattelse, at der slet ikke har været noget samarbejde eller kun meget lidt. I forlængelse heraf nævnes kommunikations- og informationsproblemer mellem skole og praktiksteder, mens nogle efterlyser, at repræsentanter fra skolen kommer på besøg ude på praktikstedet. Enkelte nævner, at den manglende kommunikation resulterede i usikkerhed om afholdelsen af ferier.
• At langt hovedparten af elever og færdiguddannede finder, at praktikundervisningen har styrket deres forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Således vurderer 96%, at den i "høj grad" eller "nogen grad" har styrket deres forudsætninger for at udføre praktisk pædagogisk og omsorgsrettet arbejde og for at kunne arbejde selvstændigt, mens næsten lige så mange mener, at dette gør sig gældende med hensyn til forudsætninger for bedre kendskab til egne styrker og svagheder (95%) og for at kunne medvirke i planlægningen af institutionens dagligdag (92%).
• At der blandt de merituddannede er delte meninger med hensyn til hensigtsmæssigheden af en eventuel praktikperiode i merituddannelsen. For det første viser kommentarerne, at en stor del af eleverne på merituddannelsen har haft et kort praktikophold på omkring 14 dage, og at mange i deres svar henviser til, at dette er for kort tid. De fremhæver, at praktik er værdifuld, fordi man hermed får mulighed for at snuse til specialområderne eller til områder, man ikke tidligere har beskæftiget sig med.

Elevers fremtidsplaner efter pgu

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 20% vil vende tilbage til deres arbejde efter endt orlov, mens 70% vil søge arbejde. 9% af eleverne oplyser andre planer, herunder uddannelse. Logisk set er det særligt meritelever, der planlægger at vende tilbage til deres eget job (38%). Kun 1% af elever på den ordinære grunduddannelse svarer, at de ville vende tilbage til deres job efter endt uddannelse. Et flertal på 56% af meriteleverne vil efter pgu søge arbejde. Dette gælder for 86% af de ordinære elever.
• At der blandt de studerende, der oplyser, at de ville søge arbejde, er et flertal på 60%, som således ønsker at komme til at arbejde i daginstitution, mens 12% ønsker at komme til at arbejde i skolefritidsordning. Mindre andele ønsker at arbejde i døgninstitution (8%) og som omsorgsmedhjælper (5%), mens meget få ønsker at arbejde som dagplejere.
• At hele 45% har planer om senere at videreuddanne sig. Blandt de, der har svaret, at de vil videreuddanne sig, siger de fleste (90%), at de vil uddanne sig til pædagog.
• At andelen af elever, der forventer videreuddannelse, er lidt højere på den ordinære uddannelse end blandt eleverne på merituddannelsen.
• At 58% af alle elever og færdiguddannede har fået øget deres lyst til at videreuddanne sig, efter at de er startet på pgu. Her er det imidlertid karakteristisk, at det særligt er elever på merituddannelsen, der har fået skærpet deres uddannelseslyst.

De færdiguddannedes beskæftigelse efter pgu

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (70%) af de adspurgte færdiguddannede er i arbejde efter afslutningen af pgu-uddannelsen. 31% af de færdiguddannede er vendt tilbage tilbage til deres job efter endt orlov. 20% er arbejdsløse eller i et beskæftigelsesprojekt. De resterende er under uddannelse (6%), orlov/barsel (2%) eller andet (2%).
• At der ved sammenligning med elevernes beskæftigelse før pgu-uddannelsen ses, at der blandt gruppen, der har gennemført uddannelsen, er 10% færre i arbejdsløshed/beskæftigelsesprojekter. 32% af de færdiguddannede var før pgu arbejdsløse/under revalidering eller i et beskæftigelsesprojekt, mens denne gruppe efter pgu kun udgør 20%.
• At 54% af de færdiguddannede i arbejde fungerer som pædagogmedhjælpere i en daginstitution. 17% tilkendegiver, at de er i "andet arbejde" end de nævnte kategorier, mens 13% angiver at være pædagogmedhjælpere i en skole-fritidsordning.
• At de færdiguddannede, som svarer, at de er under uddannelse, stort set alle (94%) er i gang med en pædagoguddannelse.
• At ca. en tredjedel af samtlige færdiguddannede mener, at pgu har givet dem mulighed for at søge job, som de ellers kun vanskeligt ville have søgt før uddannelsen. Det er især færdiguddannede fra den ordinære uddannelse, der har denne opfattelse.
• At sammenlagt 85% af de, der nu er pædagogstuderende finder, at pgu-uddannelsen er "meget god" eller "god" som fundament for at læse til pædagog. Andelen er stort set den samme blandt færdiguddannede fra den ordinære uddannelse og merituddannelsen.

Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (59%) af ansættelsesstederne vurderer, at pgu'erne generelt er mere kvalificerede end den arbejdskraft, institutionen ellers kan finde til de job, som pgu-uddannelsen retter sig mod. 30% svarer "både og", mens kun 3% svarer, at pgu'erne er mindre kvalificerede end andre ansøgere. I de åbne kommentarer fremhæves, at pgu'erne får en bredere faglig baggrund og en større teoretisk viden, særligt med hensyn til pædagogik og psykologi. En del respondenter tilkendegiver imidlertid, at der fra person til person er stor forskel på, hvor mange "ekstra kvalifikationer" pgu-uddannelsen har givet eleven.
• At 36% af institutionerne svarer, at pgu'en i "stort omfang" gør en forskel, mens 41% mener, at uddannelsen i "et vist omfang" gør en forskel. Ansættelsesstederne vurderer, at det i særlig grad er den faglige baggrundsviden og de teoretiske kvalifikationer, herunder den pædagogiske og psykologiske indsigt, der øges. Ansættelsesstederne fremhæver også, at pgu-uddannelsen gør en stor forskel på det menneskelige plan, idet de færdiguddannede opleves at have gennemgået en betydelig personlig udvikling, ligesom de har fået har mere selvtillid.
• At de adspurgte ansættelsessteder er relativt mest tilfredse med pgu'ernes indsigt i pædagogik, deres forudsætninger for at kunne varetage praktisk pædagogisk og omsorgsrettet arbejde, samt med deres forudsætninger for at kunne medvirke i planlægningen af dagliglivet i institutionen og deres motivation for faglig udvikling.
• At ansættelsesstederne er relativt mindst tilfredse med pgu'ernes forudsætninger for at kunne medvirke i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, samt med deres skriftlige formuleringsevner og den praktiske erfaring, de får gennem uddannelsen. De lavere andele tilfredse på disse områder skyldes dog primært, at der er større andele, der svarer "ved ikke".

Skolernes vurdering af praktikken og samarbejdet herom Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At skolerne generelt vurderer, at kommunernes og amternes samarbejde om etableringen af praktikpladser fungerer nogenlunde. Nogle skoler nævner dog, at manglende samarbejde på tværs af kommunegrænser og mellem amt og kommuner sætter grænser for udnyttelsen af praktikpladser. Det vurderes, at der er en tendens til, at praktikpladser forbeholdes egne elever. Dette begrænser, i hvor høj grad praktikken for den enkelte elev kan omfatte både normalområdet og specialområdet.
• At en del skoler vurderer, at ansvaret for koordineringen af de to praktikperioder, så eleverne får både en "normal" og en "sær"-praktik, ikke entydigt ligger hos kommune, amt eller skole. Nogle skoler oplever således, at kommuner og amter vælter koordineringsbyrden over på dem, mens andre skoler ser det som en naturlig del af deres praktikplanlægning.
• At skolerne generelt vurderer, at de praktikforløb kommuner og amter tilbyder, har en tilfredsstillende kvalitet. Det er opfattelsen, at institutionerne tager deres ansvar meget seriøst, selv om der enkelte steder er behov for at få afklaret de faglige mål og forventningerne til praktikken.
• At skolerne generelt vurderer, at samarbejdet mellem skole og praktiksted er velfungerende. Det opleves, at der er en god dialog, og at institutionerne tager deres ansvar seriøst. Enkelte beklager dog, at der ikke er afsat midler til at understøtte samarbejdet i forbindelse med uddannelsen.
• At skolerne generelt vurderer, at de faglige mål, der opstilles for praktikken, i langt de fleste tilfælde bliver indfriet.

Praktikstedernes vurdering af praktikken og samarbejdet herom

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 57% af de adspurgte praktiksteder vurderer, at der er en god sammenhæng mellem skole- og praktikundervisningen.
• At 50% af praktikstederne mener, at eleverne har fået tilstrækkelig god forberedelse til 1. praktikperiode. 18% svarer "både og", mens 12% ikke finder, at eleverne i tilstrækkelig grad blev forberedt til praktikken.
• At hovedparten (84%) af praktikstederne har faste procedurer i forbindelse med den løbende, faglige tilbagemelding til praktikanten, samt i forbindelse med vejledningen i forbindelse med praktikken og velkomst og information til praktikanten. To tredjedele af praktikstederne har faste procedurer for den overordnede tilrettelæggelse af praktikken, mens lidt under halvdelen har faste procedurer for samarbejdet mellem skole og praktiksted.
• At hovedparten (76%) af praktikstederne svarer, at de er tilfredse med elevernes evne til at udfylde deres rolle i praktikforløbet. 17% svarer "både og", og kun 7% af deltagerne svarer, at de ikke er tilfredse.
• At hovedparten svarer ja/måske på spørgsmålet, om hvorvidt de i fremtiden vil foretrække at ansætte en pgu'er, når institutionen skal ansætte personale. 20% svarer ja og 53%, at man "måske" vil foretrække en pgu'er. 27% svarer nej.

Skole-praktik samarbejdet

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 20% af praktikstederne finder, at der er områder, hvor ansvarsfordelingen mellem praktiksted og skole er uklar. Respondenterne har i kommentarerne svaret, at det særligt er spørgsmålet om, hvor meget de skal blande sig i elevens opgaveskrivning samt i vedkommendes fravær, der er problemet. En del skriver også, at de ingen kontakt har til skolen.
• At 66% af praktikstederne vurderer, at der generelt er et velfungerende samarbejde med skolen. Kun 13% mener ikke, at dette er tilfældet. I de åbne kommentarer er det mest de skoler, der ikke finder samarbejdet tilfredsstillende, der har svaret. Nogle af disse siger, at det manglende samspil er et problem, andre, at der ikke er behov for noget samarbejde.
• At 75% af praktikstederne mener, at der generelt er et velfungerende samarbejde mellem praktikstedet og kommunen/ amtet. 7% svarer "både og", mens ligeledes 7% finder, at der ikke er et velfungerende samarbejde. Praktikstederne har kun få forslag til forbedringer i samarbejdet med kommunen/ amtet. Det hyppigste forslag går på, at kommunerne i højere grad bør gøre sig klart, hvad de vil med pgu'erne, og dernæst indgå en dialog med institutionerne herom.

Samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner

Undersøgelsen viser bl.a. følgende: Kommunernes vurdering af samarbejdet

• At et flertal på 58% af kommuner og amter finder, at ansvarsforholdene vedrørende pgu-uddannelsen ikke er uklare, mens 20% dog mener, at der er nogle områder, hvor ansvaret kan opleves som uklart.
• At de usikkerheder, der nævnes omkring ansvarsforhold, først og fremmest drejer sig om, hvilke regler der gælder i forbindelse med sygdom og ferie.
• At kommunerne generelt er godt tilfredse med samarbejdet om praktikperioderne: 70% tilkendegiver således, at samarbejdet på dette punkt fungerer "godt" eller "meget godt".
• At de områder af samarbejdet, der fra kommunernes side vurderes at fungere dårligst, især fremhæves at være tilbagemeldingen om sygdom og ferie. Ligeledes opleves der at være uklarhed, om hvem der skal vælge praktiksteder. Kommentarerne er dog meget spredte, og mange anfører, at de endnu ikke har nok erfaringer om samarbejdet til at kunne vurdere det.

Skolernes vurdering af samarbejdet

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At skolerne generelt vurderer, at det formelle grundlag for uddannelsen er klart nok, men at der på en række områder opleves uklarheder: Dels vurderer en række skoler, at man i kommunerne ved for lidt om pgu-uddannelsen. Desuden er det opfattelsen, at den interne kommunikation og information om uddannelsen fungerer for dårligt. Ligeledes vurderes, at rollen som pgu-koordinator prioriteres for lavt i en del kommuner. Det betyder, at det kan være tilfældigt, hvem der får tildelt ansvaret, og at varetagelsen af opgaven er sårbar over for personudskiftning.
• At skolerne vurderer, at samarbejdet fungerer dårligst med hensyn til rekruttering (dimensioneringsaspektet) og "træghed" hos de kommuner, der ikke er med. Desuden nævner nogle skoler den interne informationsvirksomhed i kommunerne som et svagt fungerende område.

Kommunernes vurderinger Undersøgelsen viser bl.a.:

• At kommuner og amter generelt vurderer uddannelsens længde som passende i forhold til arbejdet som pædagogmedhjælper. Dog vurderes det som et problem, at pgu-uddannede er dyrere at ansætte end en almindelig pædagogmedhjælper. Uddannelsen karakteriseres dermed således, at den er placeret mellem to stole: "Pgu'eren er ikke så kvalificeret som en pædagog, men er til gengæld dyrere end en pædagogmedhjælper"
• At kommunerne oplever uddannelsens finansiering som en belastning. De ser gerne, at uddannelsen i stedet bliver SUberettiget.

Skolernes vurderinger

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At et stort flertal af skolerne vurderer, at den ordinære pguuddannelses længde er passende, både set i forhold til kravene til jobfunktionerne og i forhold til omfanget af dens indhold. Enkelte skoler er dog af den opfattelse, at uddannelsen er for kort i forhold til omfanget af dens indhold.
• At en del af skolerne vurderer, at bekendtgørelsens faglige mål for uddannelsen er meget ambitiøse. Omvendt anføres det også, at uddannelsesstederne har et betydeligt råderum i forhold til den konkrete fortolkning af målene, så man selv kan tilpasse niveauet.
• At de fleste skoler mener, at uddannelsens nuværende fagfordeling er passende, i hvert fald givet uddannelsens længde. Kun få skoler fremhæver således fag, der bør fylde mere hhv. mindre. To af de tre skoler, der ønsker, at et eller flere fag får mere plads, peger på pædagogik med psykologi. En del skoler fremhæver endvidere den tema og/eller projektbaserede undervisning som en styrke generelt og særligt med hensyn til elevernes personlige udvikling og det handlingsorienterede sigte. Det fremhæves som positivt, at det er forudsat i bekendtgørelsen, at en del af undervisningen foregår som temabaseret undervisning.
• At pgu-uddannelsen vurderes som et tilstrækkeligt grundlag for videreuddannelse på pædagogseminarier. Dette gælder også for de institutioner, der også er pædagogseminarier.
• At skolerne generelt, adspurgt om styrker ved uddannelsen, fremhæver, at de synes, det er en virkelig god, kort uddannelse. Som styrker ved uddannelsen fremhæves særligt, at kvaliteten på det pædagogiske område får et stort løft ved uddannelse af pædagogmedhjælpere.

Elever og færdiguddannedes vurderinger af pgu

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (87%) af eleverne og de færdiguddannede på pgu-uddannelsen mener, at uddannelsen "i stort omfang" eller "i et vist omfang" har udviklet dem personligt.
• At 49% af elever og færdiguddannede finder, at uddannelsens længde er passende, mens 42% finder den for kort. Det er imidlertid interessant, at denne vurdering i høj grad afhænger af, om eleverne har gået på merituddannelsen eller på den ordinære uddannelse. Det fremgår således, at 54% af de optagne på merituddannelsen finder, at uddannelsen er for kort, mens dette kun er tilfældet for 21% af elever og færdiguddannede fra den ordinære grunduddannelse.
• At de merituddannede på spørgsmålet om, hvorfor uddannelsen er for kort, svarer, at uddannelsen er meget/for kompakt, og at det er svært at komme i dybden med stoffet. Mange henviser også til, at det er mange år siden, de gik i skole, og at uddannelsen derfor opleves endnu mere presset, da de også skal vænne sig til det at være i en undervisningssituation.

Aftagernes samlede vurdering af pguuddannelsen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 54% af institutionerne vurderer, at dens længde er "passende". 11% siger, at den ordinære uddannelse er for kort, og 32% svarer "ved ikke".
• At de fleste institutioner vurderer, at uddannelsen giver en god teoretisk baggrundsviden, særligt inden for det pædagogiske og psykologiske område. Mange fremhæver også, at pgu-uddannelsen giver personlig udvikling, og at den for mange er et springbræt til seminariet. Om merituddannelsen fremhæves særligt, at den giver inspiration til "gamle medarbejdere", eller at den er en god efteruddannelse af samme.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af pgu" som kapitel 3 af 9
© Undervisningsministeriet 2000