2. Konklusioner

En evaluering af den pædagogiske grunduddannelse må ske ud fra uddannelsens egne præmisser, således at evalueringens resultater sammenholdes med de målsætninger, der blev opstillet for uddannelsen ved dens etablering.

I det følgende vil centrale målsætninger for den pædagogiske grunduddannelse blive sammenholdt med evalueringens resultater opdelt på rapportens hovedtemaer. I forlængelse heraf vil PLS Consult afslutningsvis vurdere fordele og ulemper ved uddannelsens nuværende placering i uddannelsessystemet som en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse.

Kommunernes dimensionering, rekruttering af elever og finansiering af elevernes løn

Optagelsen i den ordinære pgu-uddannelse sker via kommunerne i form af indgåelse af en elevkontrakt. Dimensioneringen til uddannelsen fastsættes af den enkelte kommune, der på baggrund af egne behov fastsætter antallet af pladser.

Ved etableringen af pgu-uddannelsen blev det i lovens bemærkninger forventet, at det årlige optag til den ordinære uddannelse ved kommunerne ville være to årlige optag på i alt 1000 elever.

Evalueringen viser, at kommunernes og amternes dimensionering og rekruttering af elever til den ordinære pgu-uddannelse ikke opfylder de forventede mål for omfanget af optaget. Det samlede antal af oprettede elevpladser er lavere end det forventede antal og langt lavere end antallet af ansøgere til uddannelsen.

De adspurgte kommuner og amter oplyser, at de siden uddannelsens etablering og indtil nu tilsammen har oprettet 951 elevpladser til den ordinære uddannelse. Denne konklusion bygger blandt andet på følgende resultater: Ca. halvdelen af de adspurgte kommuner og ni ud af de 14 amter har oprettet elevpladser til den ordinære uddannelse. Antallet af ansøgere til den ordinære pgu-uddannelse overstiger langt det optagne antal. De adspurgte kommuner og amters svar viser, at der ved sidste optag var 3912 personer, der søgte elevplads, og at kommunerne optog ca. 16% af deres ansøgere, mens amterne optog omkring 7% af deres ansøgere. De interviewede skoler fremhæver generelt, at de møder mange unge, som er interesserede i at starte på den ordinære pgu-uddannelse, men som er forhindret i dette, da deres kommune kun har oprettet ganske få elevpladser eller eventuelt slet ikke nogen.

Evalueringen viser, at hovedårsagerne til at kommuner og amter i begrænset omfang har oprettet elevpladser dels er, at der henvises til manglende økonomiske ressourcer og økonomisk incitament for at oprette elevpladser og dels, at der i en del kommuner opleves modvilje mod etablering af uddannelsen blandt personalet i institutionerne.

Denne konklusion bygger på følgende resultater: Over halvdelen (54%) af de adspurgte kommuner og amter svarer, at de oplever barrierer for oprettelsen af pgu-elevpladser. De barrierer, der typisk nævnes, er, at kommunen mangler økonomiske ressourcer, og at uddannelsen ikke vurderes at være udgiftsneutral for kommunen. Da kommunerne ikke er forpligtede til at oprette elevpladser, vælger mange at undlade dette.

En relativt stor andel (36%) af de adspurgte kommuner og amter oplever, at de eksisterende regler for finansiering af elevernes løn hæmmer rekrutteringen til den ordinære uddannelse.

Derimod finder hovedparten (57%), at reglerne for finansiering af elevernes løn på merituddannelsen er hensigtsmæssige.

Elevernes baggrund og udbytte af uddannelsen - herunder efterfølgende beskæftigelsesog uddannelsesmuligheder

Den pædagogiske grunduddannelse er led i regeringens indsats for skabe uddannelse til alle unge (UTA). Etableringen af uddannelsen skal bidrage til at finde beskæftigelsesområder, der ikke er dækket af uddannelse. Uddannelsen skal både give eleverne faglige kvalifikationer til at kunne varetage opgaver inden for det pædagogiske område og samtidig kvalificere til videre uddannelse inden for det pædagogiske og sociale område.

Evalueringen viser, at pgu-uddannelsen har levet op til målsætningerne om at fremme beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder samt motivation for videre uddannelse. Uddannelsen har tiltrukket en aldersmæssigt bred gruppe af personer, hvoraf langt størstedelen inden pgu ikke har besiddet nogen kompetencegivende uddannelse.

Denne konklusion bygger på følgende resultater: Høje andele af de, som har søgt ind på den pædagogiske grunduddannelse havde før pgu ikke de formelle kvalifikationer, der forudsættes for at kunne få optagelse på et seminarium.

Blandt elever og færdiguddannede på både den ordinære uddannelse og merituddannelsen har hhv. 48% og 51% grundskolen som højeste afsluttede uddannelse. Kun en mindre andel af elever og færdiguddannede på den ordinære uddannelse (11%) og merituddanelsen (7%) har gymnasial uddannelse (gymnasie, hf, hhx eller htx).

Hovedparten (70%) af de adspurgte færdiguddannede er i arbejde efter afslutningen af pgu-uddannelsen. 31% af de færdiguddannede er vendt tilbage tilbage til deres job efter endt orlov.

Når man sammenligner elevernes beskæftigelse før og efter pgu-uddannelsen ses, at der blandt gruppen, der har gennemført uddannelsen er 10% færre i arbejdsløsheds-/beskæftigelsesprojekter.

32% af de færdiguddannede var før pgu arbejdsløse/ under revalidering eller i et beskæftigelsesprojekt, mens denne gruppe efter pgu kun udgør 20%. Hovedparten (58%) af elever og færdiguddannede svarer, at pgu har øget deres lyst til videreuddannelse og at andelen, der svarer dette, er høj både på merituddannelsen (63%) og den ordinære uddannelse (50%). Hele 45% svarer, at de har planer om senere at videreuddanne sig. Blandt de, der har svaret, at de vil videreuddanne sig, siger de fleste (90%), at de vil uddanne sig til pædagog.

633 af de adspurgte i undersøgelsen er færdiguddannede, og heraf er 33 personer, svarende til 5% nu under uddannelse.

Stort set alle af disse er under uddannelse som pædagog. Langt hovedparten af disse (85%) karakteriserer pguuddannelsen som et godt fundament for videreuddannelse som pædagog.

Denne vurdering deles også af de interviewede skoler, der vurderer, at pgu-uddannelsens længde og faglige indhold er et tilstrækkeligt godt grundlag for videreuddannelse som pædagog.

En gennemgang af baggrunden for de personer, der er optaget på den ordinære pgu-uddannelse, viser, at den egentlig ikke har nogen særlig "ung" profil. 45% af de adspurgte på den ordinære uddannelse er over 25 år. Dette viser, at den ordinære uddannelse således både fungerer som ungdomsuddannelse og som uddannelsesmulighed for personer, der ønsker at skifte erhverv, eller som eventuelt ikke tidligere har fået en uddannelse.

Elevernes tilfredshed med undervisningen og uddannelsens indhold

Pgu-uddannelsens indhold har et flersidet mål, idet uddannelsen dels skal give eleven faglige kvalifikationer til varetage arbejdet inden for den pædagogiske sektor og dels bidrage til elevens almene kvalifikationer for videre uddannelse og personlige udvikling.

Evalueringen viser, at hovedparten af eleverne og de færdiguddannede er tilfredse med pgu-uddannelsens undervisning og indhold, og svarene fra elever og færdiguddannede tegner tilsammen billedet af, at det er lykkedes at etablere en uddannelse, der i høj grad er baseret på projektbaseret og tematiseret undervisning, og som har formået at udfordre og udvikle de studerende både fagligt og personligt. Denne konklusion bygger blandt andet på følgende resultater: Uddannelsen har sammenlagt et meget begrænset frafald (2% af de adspurgte i undersøgelsen) sammenlignet med andre uddannelser. De, der oplyser, at de har overvejet at afbryde uddannelsen, nævner, at det primært har sammenhæng med personlige eller familiemæssige problemer og kun en mindre del nævner uddannelsesniveau og arbejdsbelastning som årsag.

Hovedparten af de adspurgte elever og færdiguddannede er generelt tilfredse med udbyttet af undervisningen i dansk og de fire områdefag. Svarpersonernes supplerende kommentarer i spørgeskemaundersøgelserne samt på afholdte fokusgruppemøder fremhæver, at uddannelsens projektbaserede og tematiserede undervisningsformer har udfordret dem både personligt og fagligt, således at de har fået styrket og erkendt nye sider af sig selv. Mange karakteriserer det således, at de forinden havde frygtet at skulle "på skolebænken igen", men at det har været en positiv oplevelse, som har fornyet deres syn på sig selv og øget deres selvtillid og motivation for uddannelse i det hele taget.

Med hensyn til uddannelsens længde viser evalueringen, at der blandt elever og færdiguddannede er der delte meninger om, hvorvidt uddannelsens længde er passende. Andelen, der finder at uddannelsen er for kort, er især høj (54%) blandt de optagne på merituddannelsen, mens relativt færre (21%) af elever og færdiguddannede fra den ordinære uddannelse finder, uddannelsen er for kort. Mange af elever og færdiguddannede, især de merituddannede finder, at uddannelsen er meget kompakt, og at det er svært at komme i dybden med stoffet.

Hovedparten (73%) vurderer, at der er fag, der burde fylde mere i uddannelsen. Der efterspørges især mere pædagogik med psykologi samt mere kultur- og aktivitetsfag. Omvendt finder en del, at fagene dansk og samfundsfag gerne må fylde mindre.

Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede

Et af målene med etablering af pgu-uddannelsen var at give det pædagogiske område "et kvalitativt løft". I bemærkningerne til loven blev det vurderet, at der på området skønsmæssigt er beskæftiget over 50.000 uden pædagogisk uddannelse.

Evalueringen viser, at de færdiguddannede fra pguuddannelsen, på trods af den korte tid, uddannelsen har eksisteret, har fået en fin modtagelse på arbejdsmarkedet Aftagerne vurderer generelt, at pgu-uddannelsen tilfører det pædagogiske arbejde kvalitet, idet en stor andel vurderer, at "pgu gør en forskel".

Denne konklusion bygger blandt andet på følgende resultater: Hovedparten (59%) af de interviewede institutioner, der har ansat færdiguddannede pgu'ere, vurderer, at pgu'erne generelt er mere kvalificerede end den arbejdskraft, institutionen ellers kan finde til de job, som pgu-uddannelsen retter sig imod.

Kun 3% svarer, at pgu'erne generelt er mindre kvalificerede end andre ansøgere. Ansættelsesstederne begrunder generelt deres positive vurderinger med, at pgu'erne har en bredere faglig baggrund og en større teoretisk viden, særligt med hensyn til pædagogik og psykologi. Sammenlagt 77% af ansættelsesstederne vurderer, at pgu-uddannelsen i stort omfang/i et vist omfang "gør en forskel".

Skole-praktik samspillet

Pgu-uddannelsen er opbygget som en vekseluddannelse.

Den ordinære uddannelse omfatter 1 års skoleundervisning og 1 /2 års praktik, bestående af to praktikperioder på hver tre måneder.

Evalueringen viser, at praktikdelen på den pædagogiske grunduddannelse er meget velfungerende, og bedømmes meget positivt fra både elevers, skolers og praktiksteders side. Denne konklusion bygger blandt andet på følgende resultater: Langt hovedparten af elever og færdiguddannede (henholdsvis 75% og 84%) vurderer, at skoleundervisningen gav en god forberedelse til henholdsvis første praktikperiode og anden praktikperiode.

Der er blandt elever og færdiguddannede generelt stor tilfredshed med praktikstedernes rammer for praktikken.

81-84% af elever og færdiguddannede er tilfredse/meget tilfredse med praktikstedets velkomst og introduktion, dets evne til at give konstruktiv kritik og dets klarhed i begrundelsen for praktikanternes standpunktsbedømmelse.

Skolerne vurderer generelt, at kommunerne og amternes samarbejde om etableringen af praktikpladser fungerer nogenlunde.

Hovedparten (57%) af de adspurgte praktiksteder vurderer, at der er en god sammenhæng imellem skole- og praktikundervisningen.

Hovedparten (76%) af praktikstederne svarer, at de er tilfredse med elevernes evne til at udfylde deres rolle i praktikforløbet.

Evalueringen viser, at der generelt er et velfungerende samarbejde mellem skolerne og praktikstederne: Hovedparten (66%) af praktikstederne vurderer, at der generelt er et velfungerende samarbejde med skolen og hovedparten af skolerne har samme vurdering.

Evalueringen viser ligeledes, at der er et velfungerende samarbejde mellem praktikstedet og kommunen/amtet. Hovedparten (75%) af de interviewede praktiksteder vurderer, at der generelt er et velfungerende samarbejde mellem praktikstedet og kommunen/amtet. Der er kun få forslag med hensyn til hvilke forbedringer, der kan ske i samarbejdet mellem praktikstedet og kommunen/amtet. Det typiske forslag går på, at kommunerne i højere grad bør gøre sig klart, hvad de vil med pgu'erne og indgå i en nærmere dialog med institutionerne herom.

Uddannelsens niveau, mål, fag og prøver i forhold til længde, elevgrundlag, arbejdsmarked og videreuddannelsesmuligheder

PLS Consult vurderer, at pgu-uddannelsens nuværende udformning har et hensigtsmæssigt fagligt indhold og niveau i forhold til dens længde, elevgrundlag samt arbejdsmarkeds- og videreuddannelsesmuligheder.

Denne konklusion bygger på en sammenholdelse af, at uddannelsen har et begrænset frafald og samtidig formår at give elever og færdiguddannede et fagligt og personligt udbytte, der vurderes positivt af både praktiksteder og arbejdsmarkedet. Ligeledes må pgu-uddannelsens indhold og længde vurderes som hensigtsmæssig i relation til at fremme elevernes videreuddannelsesmuligheder. Både de interviewede skoler samt de færdiguddannede, der nu er under uddannelse vurderer, at pgu-uddannelsen udgør et tilstrækkeligt grundlag for at videreuddanne sig som pædagog.

På baggrund af kommentarer og udsagn fra elever og færdiguddannede i spørgeskemaundersøgelserne og på afholdte fokusgruppemøder vurderer PLS Consult, at pguuddannelsens nuværende længde (1 år for merituddannelsen, 1 1 /2 år for den ordinære uddannelse) er passende. Mange fremhæver, at uddannelsens begrænsede længde gør den attraktiv og var medvirkende til, at de søgte optagelse. Ligeledes karakteriseres det som væsentligt, at man kan få løn under uddannelsen, idet mange af de optagne er etablerede og har forsørgelsesmæssige forpligtelser.

Vurdering af fordele og ulemper ved uddannelsens placering i uddannelsessystemet som en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse

Evalueringen viser overordnet, at pgu-uddannelsens organisering og samarbejdet om både dens skoleundervisning og dens praktikdel generelt vurderes positivt af alle parter, det være sig skoler, praktiksteder, kommuner og eleverne. Selve organiseringen af uddannelsen og placeringen af optaget ved kommunerne fungerer således hensigtsmæssigt.

Evalueringen viser dog samtidig, at antallet af optagne ved kommunerne er langt lavere end antallet af ansøgere, og at en del af kommunerne henviser til, at de oplever økonomiske og holdningsmæssige barrierer for at optage elever. Evalueringen viser, at merituddannelsen, som er udbudt og finansieret efter reglerne om åben uddannelse og har direkte skoleoptag, ikke er præget af de samme barrierer for optag af elever, som den ordinære uddannelse.

Det nuværende princip for kommunernes rekruttering til og dimensionering til den ordinære uddannelse er, at den enkelte kommune selv fastlægger antallet af elevpladser og således kan afpasse dette efter en vurdering af regionens behov for færdiguddannede på arbejdsmarkedet. Dette kan betegnes som en form for udbudsstyret optag af elever, og denne model tilgodeser, at kommunen kan afpasse optaget efter det vurderede behov og har samtidig den fordel, at der er praktikpladsgaranti.

Et centralt spørgsmål i forlængelse af denne evaluering er således at overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte det hidtidige princip med udbudsstyret optag eller alternativt at etablere en højere grad af efterspørgselsstyret optag. Dette valg vil være et politisk spørgsmål, og nærværende evaluering giver ikke i sig selv direkte svar, på hvorvidt den ene eller den anden løsning vil være mest hensigtsmæssig at vælge.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af pgu" som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2000