1. Indledning

Evalueringens baggrund og formål

PLS Consult præsenterer hermed evalueringen af den pædagogiske grunduddannelse (pgu).

Evalueringen er gennemført for Undervisningsministeriet i perioden januar-juni 1999 og skal danne grundlag for Folketingets vurdering af behovet for en eventuel revision af "Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v." Evalueringen omhandler både den ordinære ungdomsuddannelse og merituddannelsen og indeholder en beskrivelse, analyse og vurdering af uddannelsens indhold og struktur i forhold til elevforudsætninger, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

De overordnede mål med evalueringen er at belyse:

1. Kommunernes dimensionering, rekruttering af elever og finansiering af elevernes løn
2. Elevernes baggrund og udbytte af uddannelsen - herunder efterfølgende beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder
3. Elevernes tilfredshed med undervisningen og uddannelsens indhold
4. Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede i hvor høj grad tilføres det pædagogiske arbejde kvalitet gennem uddannelsen
5. Skole-praktik samspillet
6. Uddannelsens niveau, mål, fag og prøver i forhold til længde, elevgrundlag, arbejdsmarked og videreuddannelsesmuligheder
7. Fordele og ulemper ved uddannelsens placering i uddannelsessystemet som en grundlæggende social- og sundheds-uddannelse.

Den pædagogiske grunduddannelse (pgu)

Den pædagogiske grunduddannelse etableredes med "Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v." i efteråret 1996 1) . De nærmere rammer for uddannelsen er fastlagt ved "Bekendtgørelse om den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper osv." 2) Det første hold på uddannelsen startede i januar 1997.

Uddannelsen udspringer af den nuværende regerings "Uddannelse til Alle" program, og sigtet er dermed både at give arbejdet i dag- og døgnforanstaltninger et kvalitativt løft, og at skabe en uddannelsesmulighed til en stor gruppe på et hidtil uddannelsesudækket område.

Formålet med uddannelsen er dels, at eleverne tilegner sig forudsætninger for at udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde på området, dels at de tilegner sig viden om samfundet og udvikler sig personligt, og endelig at kvalificere til videre uddannelse.

Uddannelsen eksisterer både som en ordinær ungdomsuddannelse og som en særligt tilrettelagt merituddannelse under lov om åben uddannelse. Sidstnævnte er rettet mod personer, der inden for de seneste tre år har haft sammenlagt mindst ét års beskæftigelse på de pædagogiske eller tilgrænsende arbejdsområder.

Uddannelsen er placeret som en del af et samordnet system af social- og sundhedsuddannelser, og er fysisk placeret på en række social- og sundhedsskoler og seminarier landet over.

Den er tilrettelagt i overensstemmelse med en uddannelsesordning godkendt i fællesbestyrelsen, der er det øverste organ for uddannelsessystemet i amtet. I fællesbestyrelsen sidder repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelser i amtet og de færdiguddannedes organisationer. Der eksisterer et uddannelsesråd for uddannelserne i uddannelsessystemet, således også for pguuddannelsen.

Eleverne på den ordinære grunduddannelse ansættes som elever af kommuner eller amter. For elever, der kommer direkte fra 9. klasse er tilrettelagt et særligt indgangsår, hvor eleverne er SU-berettigede, hvis de er over 18 år. Eleverne på merituddannelsen optages direkte på uddannelsesinstitutionerne, og kan få orlovsydelse eller VUS-støtte, samt for ansatte pædagogmedhjælpere, dagplejere og omsorgsmedhjælpere en overenskomstfastsat opskolingsydelse eller opsupplering til fuld løn, der betales af kommunerne. I nogle kommuner er indgået lokale aftaler om, at pædagogmedhjælpere bevarer deres løn under uddannelsen.

Den ordinære ungdomsuddannelse er en vekseluddannelse, der kombinerer teori og praktik. Varigheden er 1 1 /2 år, heraf to praktikperioder af sammenlagt 1 /2 års varighed. Merituddannelsen er som udgangspunkt en ren teoretisk uddannelse af varighed 1 år. Skolen og den ansættende kommunale myndighed planlægger den teoretiske undervisning hhv. praktikundervisningen i overensstemmelse med uddannelsesordningen.

Skolen og praktikstedet har ansvaret for den konkrete gennemførelse, ligeledes i overensstemmelse med uddannelsesordningen.

Den teoretiske undervisning har samme indhold for merituddannelsen og den ordinære grunduddannelse, og omfatter undervisning i fire områdefag (ca. 70%), dansk på niveau C (ca. 20%) og valgfag (ca. 10%). De fire områdefag er pædagogik med psykologi (1/3), kultur og aktivitetsfag (1/3), samfundsfag på niveau E (1/6) og sundhedsfag (1/6). Fagenes målsætninger er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen.

Det er fastlagt i bekendtgørelsen, at en del af undervisningen foregår som tematisk undervisning, hvori indgår elementer fra de forskellige områdefag og fra faget dansk. Den tematiske undervisning er ofte tilrettelagt som projektarbejde. Temaerne kan være rettet mod særlige områder i det pædagogiske arbejde.

I den tematiske undervisning kan desuden indgå observations og øvelsespraktik - f.eks. af to ugers varighed.

Evalueringens datagrundlag

Evalueringen er baseret på et omfattende kvantitativt og kvalitativt datagrundlag, der inddrager et bredt spektrum af aktører.

I det følgende beskrives de datakilder, der danner grundlag for evalueringen.

Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner og amter For at blive optaget på den ordinære pgu-uddannelse skal man ansættes som elev af en kommune eller en amtskommune.

Der er derfor gennemført en postal spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner og amter. Kommunerne er bl.a. blevet spurgt om deres rekruttering af elever, finansieringen af elevpladser, deres samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunerne samt deres generelle vurdering af uddannelsen.

Kvalitative interview med udvalgte kommuner Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført 12 kvalitative interview blandt kommuner. De kvalitative interview har især søgt at belyse problemstillinger vedrørende kommunernes finansiering af elevpladser.

Kvalitative interview med samtlige uddannelsesinstitutioner Der er gennemført kvalitative interview med samtlige uddannelsesinstitutioner, der udbyder pgu-uddannelsen. Skolerne er herunder bl.a. blevet spurgt om deres vurdering af den teoretiske uddannelse, praktikuddannelsen og samarbejdet med såvel praktiksteder som kommuner og amter.

Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever og færdiguddannede Der er gennemført en postal spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever og færdiguddannede på pguuddannelsen.

Undersøgelsen omfatter både den ordinære ungdomsuddannelse og merituddannelsen og belyser elevernes baggrund og udbytte af uddannelsen - herunder efterfølgende beskæftigelses og uddannelsesmuligheder samt deres tilfredshed med undervisningen og uddannelsens indhold.

Fokusgruppemøder med elever og færdiguddannede Som et supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt to fokusgruppemøder med elever og færdiguddannede fra pguuddannelsen.

Telefoninterview med praktiksteder Der er gennemført telefoninterview med 124 praktiksteder.

Undersøgelsen er gennemført blandt et tilfældigt udvalg af praktiksteder oplyst af skolerne. Praktikstederne er bl.a. blevet spurgt om deres vurdering af sammenhængen mellem teoriundervisningen og praktikken samt samarbejdet med henholdsvis uddannelsesinstitutioner og kommuner.

Telefoninterview med ansættelsessteder Der er gennemført telefoninterview med 111 institutioner inden for det pædagogiske område, der har ansat færdiguddannede pgu'ere fra enten merituddannelsen eller den ordinære uddannelse. Hovedtemaer i undersøgelsen er bl.a. ansættelsesstedernes indtryk af uddannelsen, samt deres vurdering af de kvalifikationer og kompetencer den giver eleverne m.v.

Undersøgelsernes svarprocenter

Nedenfor er angivet de opnåede svarprocenter i de respektive spørgeskemaundersøgelser. Der er i undersøgelsen blandt kommuner og amter opnået en svarprocent på 87%, og i undersøgelsen blandt elever og færdiguddannede en svarprocent på 69%. De opnåede svarprocenter må betegnes som meget tilfredsstillende.