    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 6. Redskaber til bedre vejledning
Formål og anvendelseI det omfang, en produktionsskole ikke i forvejen har et formelt redskab til at fastholde aftaler mellem deltager og lærer/vejleder, vil indførelsen af forløbsplanen eller logbogen være en klar gevinst. En afgørende forudsætning herfor er, at de to redskaber får den rolle, der er dem tiltænkt: at være et redskab, der understøtter og fremmer den personlige vejledning, således at den enkelte bliver i stand til
Logbogens og forløbsplanens værdi er i høj grad afhængig af omfang og kvalitet af den personlige vejledning. Det må aldrig blive sådan, at den personlige vejledning og rådgivning opleves som en formalitet i en større sags tjeneste (hvordan det tager sig ud på papiret). Forløbsplanen skal sammen med deltageren fra tid til anden (min. hver 3. måned) tages op til revision (§ 11, stk. 2). I takt med, at deltageren, ved at løse praktiske opgaver i værkstedet, opnår personlige kompetencer og bliver en del af fællesskabet, skal planen revideres og afspejle denne udvikling. Formel og uformel vejledningPrimær og sekundær vejledning Processerne ifm. logbog og forløbsplan kan være afgørende for vejledningens kvalitet. Skolernes vejledningsmæssige forpligtelse er mere omfattende end den spontane, situationsbundne vejledning. Den uformelle eller primære vejledning, der som regel forholder sig til et akut problem, er ufravigelig og har en helt central rolle i produktionsskolernes selvforståelse og pædagogik. Man kan kalde den formaliserede vejledning for sekundær i den forstand, at den udspringer af et ude fra kommende krav og i sit udgangspunkt ikke er bundet til en enkel situation, men skal forholde sig til deltagerens livsverden i bred forstand. Men den sikrer også, at det ikke kun er akutte problemstillinger, der er genstand for vejledning og rådgivning. I den praktiske hverdag vil de to former for vejledning kun sjældent fremstå klart adskilte. De overlapper hinanden, således at en konkret anledning bliver udgangspunkt for en længere samtale, der handler om uddannelses- og erhvervsvalg, eller en formel vejledningssamtale kommer til at dreje sig om et "her-og-nu" problem, som skal løses, før alt andet kan komme på banen. Det er vejledningens kerne, at det er den aktuelle situation, der kommer før det formelle og planlagte. Pointen er, at det ikke er et "enten eller" men "et både og". Når man, som de fleste produktionsskoler gør, lægger hovedvægten på den spontane og situationsbundne vejledning, skal vi understrege betydningen af med mellemrum at have en på forhånd fastlagt dagsorden for vejledningssamtalen. En dagsorden, der skal tilgodeses, fordi den sikrer, at besværlige, måske ubehagelige, men betydningsfulde emner ikke får lov at forblive tavse og uforløste. De talrige erfaringer, der allerede er gjort, bekræfter, at deltagerne generelt reagerer positivt på, at de kommer i centrum, og at deres problemer, ønsker og mål bliver hørt. Det formelle krav om forløbsplaner for alle eller det, at en skole vælger at arbejde med logbøger, sikrer, at også de mere usynlige unge bliver set og hørt. Disse stille eksistenser, der har svært ved at gøre opmærksom på sig selv, har gavn af at være i en forholdsvis lille gruppe deltagere. På værksteder med to faglærere og 12 til 16 deltagere stiger behovet for at tilgodese disse unge på anden vis, også her er logbogsmetoden en god mulighed. Erfaringer fra de skoler, der har deltaget i udviklingsprojektet, bekræfter dette. En nær beslægtet metode, kaldet Portfolio 35, får i stigende grad opmærksomhed i skoleverdenen. I Sverige har man efterhånden nogle års erfaringer med denne metode, der ligner logbogen på mange punkter. Her som andre steder fremhæves metoden som et stærkt redskab til at styrke elevernes selvværdsfølelse og refleksion. Udviklingen fra praktiker til reflekterende praktiker understøttes. Læring foregår primært i samspil med andre elever og lærere. Tænkningen bag både portfolio- og logbogmetoden er konstruktivistisk 36 og helhedspræget. Arbejdet med logbogen kan tilrettelægges efter det enkelte værksteds behov og muligheder, men foregår med fordel, når den enkelte deltager er motiveret. Der er gode erfaringer med begge måder at arbejde på. Det er altså op til hver enkelt værkstedsansvarlig at prøve sig frem med, om det fungerer bedst, når alle arbejder med logbogen samtidig, eller når den enkelte deltager har lyst, eller en kombination af de to. Ansvaret for at igangsætte, vedligeholde og afslutte processen er dog altid lærerens/ vejlederens. En grundmodel for logbog og forløbsplanSom begyndelse til sit eget logbogssystem med beskrivelse af skolens værksteder, øvrige undervisningstilbud og andre særlige kendetegn for netop denne skole, kan man starte med en enkel og overskuelig prototype, som man kan tilpasse og udvikle videre på. I nogle af de viste eksempler har vi indarbejdet elementer fra eksisterende logbøger. Grundmodellen opfylder bekendtgørelsens krav til den individuelle forløbsplan, som kan betragtes som et minimumskrav til skolerne, om hvad der skal fastholdes skriftligt. Forudsætning, for at alle krav opfyldes, er selvfølgelig, at logbogen bruges i overensstemmelse med regelsættet 37. Samtalen er det vigtigste Den skriftlige form gør, at vejleder og lærer skal være særlig opmærksom på de deltagerne, der har læse- og skrivevanskeligheder. At arbejde med en logbog er i høj grad en proces, der involverer vejleder/lærer og deltager. Det er samtalen, der giver tankerne sprog. Det sprog, der er forudsætning for at kunne skrive. Det er ikke omfanget af en logbog, der er afgørende, for om et ophold på en produktionsskole er vellykket. Logbog og forløbsplan kan bidrage til at sikre en fælles minimumsstandard for vejledning. Målgruppen Når man udvikler et logbogs- eller forløbsplansystem, er det vigtigt hele tiden at være bevidst om, hvem det henvender sig til. Form, sprog og layout skal være i så god overensstemmelse med målgruppen som overhovedet muligt. Det er umagen værd at bruge lidt tid til at drøfte, hvordan opgaven løses bedst muligt. Det vil være hensigtsmæssigt, at dette sker i en arbejdsgruppe, der består af både medarbejdere og deltagere. I vores baggrundsmateriale findes eksempler med langt større appel til deltagergruppen 38. Vi har brugt et eksempel (pkt. 3, begrundelse for logbogen), hvor forfatterne 39 skriver i et sprog, der tydeligt viser en god fornemmelse for målgruppen uden at forfalde til overfladiskhed. Tværtimod udtrykkes ligeud, hvad hensigten er, og hvordan det kommer til at foregå. 1. Velkommen til produktionsskolen! Her byder skolen den nye deltager velkommen. Selvfølgelig vil den første kontakt være personlig, og denne skriftlige velkomst må betragtes som en indledning af et samarbejde, der også indbefatter det at arbejde med en logbog. En sådan velkomst må ikke være for omfattende, og teksten bør højst fylde en A4 side. Et billede gør sig godt på dette sted. Et eksempel på en velkomsttekst:
2. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal give et hurtigt overblik, over hvad logbogen indeholder, kort og præcist.
3. Logbog - hvorfor og hvordan? To eksempler, som på meget forskellig vis, men hver især på et ligefremt og klart sprog, forklarer, hvad logbogen går ud på. Eksempel 1 40: LOGBOGEN Den samling papirer, som du sidder med lige nu, kan måske virke som en sur og træls samling papirer, som en eller anden formynderisk lærerstørrelse vil tvinge dig til at udfylde. Og det er det osse!!! Men det er også et arbejdsredskab, der skal være med til at hjælpe dig til at få mest muligt ud af dit ophold på Randers Produktionshøjskoles musiklinie. I logbogen er der lavet plads til at notere:
I løbet af ret kort tid, efter du er startet på skolen, skal du udfylde de første sider, og ca. halvvejs i dit planlagte forløb tager vi fat igen. Skulle du i den mellemliggende periode have lyst til eller brug for at notere noget i logbogen, er du naturligvis velkommen til det. Når du engang skal forlade skolen/musiklinien, afsluttes bogen, og vi tager en snak om, hvordan det er gået, og om du har opnået det, du ville, og om dine planer for fremtiden. Bagest i bogen er der en plasticlomme, hvori du kan placere en cd med optagelser, som du har medvirket på - en slags souvenir, ja ligefrem et hørbart bevis på, at du har været her. Eksempel 2 41:
4. Deltageroplysninger Fortrolige oplysninger Her skal man være særligt opmærksom på, at der kun oplyses de for logbogsarbejdet nødvendige informationer. I hvor høj grad, følsomme oplysninger kan være indeholdt i logbogen, er afhængig af, hvordan den enkelte skole bruger og opbevarer logbøgerne. Informationer, om hvordan deltageren er indskrevet (frit optag, aktiveret af kommune, amt eller AF osv.), eller andre oplysninger om deltagernes baggrund forbliver med fordel i skolens arkiv, hvor kun personalet har adgang.
5. Informationer om skolen På disse sider præsenteres skolen og de enkelte værksteder. På større skoler er det dog ofte sådan, at deltageren kun modtager en detaljeret beskrivelse af det værksted, vedkommende vælger. I dette afsnit er der et stort frirum til at udfolde sig. Her findes også mere detaljerede beskrivelser af fagene. Et samarbejde mellem de enkelte værksteder og skolens multimedielinie (skoler, der ikke selv har en sådan, kan sikkert få hjælp hos en anden skoles mediefolk) har vist spændende resultater. At der indarbejdes billeder og andre illustrationer gør, at materialet bliver mere "levende". Logbogens omfang Udover fokusering på målgruppen er det vigtigt nøje at overveje, hvor stort et omfang en logbog skal have. På den ene side vil man gerne informere grundigt og have det hele med, på den anden side kan for megen information have den utilsigtede virkning, at de for modtageren betydningsfulde oplysninger drukner i mængden. Derfor bør der især på store skoler diskuteres kriterier, for hvor væsentlige de enkelte informationer er i indslusningsfasen. På større skoler kan det være en god hjælp at "sætte ansigt" (foto) på de medarbejdere, som deltagerne kun en gang i mellem får noget at gøre med (fx administration). De vigtigste oplysninger:
6. Din plan for forløbet Delene 6-8 er de vigtigste og vanskeligste i logbogen. De udgør samtidig den del af logbogen, der kan betegnes som forløbsplanen, fordi det er heri, de formelle krav opfyldes. Der bør skelnes mellem den første samtale efter en deltagers start og de efterfølgende. I sagens natur kan en deltager i starten af forløbet ikke forholde sig til opholdet på skolen. Der fokuseres i højere grad på forventninger og processen, der fører frem til delmål. Især for de mange uafklarede deltagere er det en stor hjælp at forholde sig til disse spørgsmål i en samtale med en voksen, de har tillid til. Ved den første samtale informeres deltageren om vejledningssamtalens formål og det videre vejledningsforløb. Det er ligeledes vigtigt at erindre, at skemaet skal være en hjælp og ikke en hindring i at føre en samtale: Det er ikke skemaet, der skal styre samtalen. Det skal supplere den. De nævnte punkter behøver altså ikke blive besvaret i den her opstillede rækkefølge. Skemaet er at betragte som en huskeliste, så man kommer ind på de emner, der på forhånd er defineret som væsentlige. Et af vejledningens vigtigste bud er: At lytte og forholde sig til det, man hører. Forløbsplan Forløbsplan (Indslusning) Denne type skemaer, som forudsætter, at der formuleres skriftlige svar på spørgsmål, kan virke hæmmende for en ung deltager med skriveproblemer. Der findes alternative muligheder: Det kan være vejlederen, der skriver, eller man kan benytte Likertmetoden 44. 7. Vejlednings- eller udviklingssamtaler Vejlednings- eller udviklingssamtaler undervejs i forløbet er krumtappen i vejledningsindsatsen. I de opfølgende samtaler rettes blikket både bagud og frem. Tidligere opstillede delmål bør vurderes på en sådan måde, at både det, der lykkedes, og det, der ikke blev opnået, kommer frem. Siden skal ikke nåede delmål revurderes kritisk, og eventuelle nye delmål formuleres. Det er ofte en stor hjælp for at synliggøre, hvad det er, der befordrer eller hindrer deltageren i at nå sine delmål, hvis den unge kan konkretisere "hjælperne" eller "modstanderne" 45. I forenklet form kan "hjælperne" (det, man er god til, personer, der understøtter en positiv udvikling etc.) opstilles over for "modstanderne" (egne egenskaber, omstændigheder eller personer, der modarbejder en ønsket udvikling). Vejleder og deltager kan derudfra forholde sig til de enkelte elementer i problemfeltet. Det kan være nyttigt at opliste nogle principper for den motiverende samtale: Udtryk empati, undgå argumentation, gå med modstanden, gør brug af uoverensstemmelser, støt elevens kompetence 46. Et eksempel 47: For at sikre sig, at man husker at "komme hele vejen rundt" i udviklingssamtalen med deltageren, kan det være en god idé at "strukturere" samtalen ud fra denne disposition - eller, hvis man hellere vil følge samtalens "naturlige" udvikling, bruge den som huskeliste. Forløbsplan (Ophold)
8. Udslusning - hvad skal du efter opholdet her? Evaluering Den eller de afsluttende samtaler får i sagens natur karakter af en opsummering og vurdering af forløbet. Samtidig skal samtalen sikre overgangen til næste fase i den unges liv. For de flestes vedkommende til videre uddannelse eller arbejde. Samtalen må gerne have karakter af en evaluering, der går både fra deltager til skole og modsat. Igen er det skemaets funktion at sikre, at så megen værdifuld viden som muligt bliver synliggjort. Såvel deltager som faglærer og vejleder (skolen som helhed) kan have stor glæde af de erfaringer, der kommer til udtryk her 48. Ofte vil den del, der beskriver, hvad den enkelte har beskæftiget sig med og lært sig undervejs, være præget af det respektive værksted, vedkommende har været på 49. Forløbsplan (Udslusning) 9. Samlemappe I logbogens samlemappe har deltageren mulighed for at indsamle eksempler på produkter, som han/hun har lavet eller været med til at lave. Formålet er at synliggøre og dokumentere de reelle færdigheder, den enkelte har erhvervet, ved at vise det færdige produkt. For at kunne synliggøre de enkelte delkompetencer, der skal til for at lave et færdigt produkt, skal man også beskrive vejen dertil. Der eksisterer allerede gode eksempler på elevmapper, hvori den enkelte deltager opbevarer dokumentationer. En beskrivelse kan med fordel foruden tekst gøre brug af forskellige andre udtryksformer, som fotos, tegninger, video og cdrom. Dokumentation af færdigheder For eksempel:
Arbejdet med dokumentation er en oplagt mulighed for at samarbejde på tværs af skolens værksteder. En deltager fra multimedielinien kan indgå i et samarbejde med en fra metalværkstedet. I fællesskab kan de udarbejde en dokumentationsmappe/ cd-rom/video og derved, som sidegevinst, få indblik i hinandens fagområde. 10. Skolebevis og udtalelse
Skolens udtalelse skal som et minimum gennemgås sammen med deltageren, således at vedkommende har mulighed for at kommentere og spørge til de enkelte udsagn. Udtalelsen er personlig og den unges ejendom. Den enkelte deltager kan vælge, om han/hun vil bruge udtalelsen. En udtalelse må udelukkende være tilgængelig for den, den er skrevet om, og aldrig være indeholdt i en logbog, der er frit tilgængeligt!
__________ 36) Nogle grundlæggende antagelser i konstruktivismen: - Vi lever
i forskellige virkeligheder, som vi selv konstruerer. - I vore konstruktioner søger vi
hver især og sammen at skabe mening med vores liv. Mening danner grundlaget for handling.
-Vi bygger vejen, mens vi rejser igennem livet. Citat: Peter Plant 37) Se BEK nr. 683 kapitel 2 og 3 bagest i dette temahæfte 38) Vi kan af ophavsretlige årsager ikke gengive disse eksempler
(de indeholder illustrationer, der er beskyttet af ophavsret) 39) Lars Karmark og Torben Møhlenberg, musiklinien på Randers
Produktionshøjskole 40) Eksemplet er fra Randers Produktionsskoles musiklinie 41) Eksemplet er fra Bjerndrup Produktionshøjskole 42) Cpr. nr. kan ofte udelades; evt. oplyses kun de første seks
cifre 43) Har deltageren en aktuel uddannelsesplan fra folkeskolen, en
skriftlig plan i hht. lov om aktiv socialpolitik, eller anden tilsvarende plan, bør der
tages udgangspunkt heri 44) Der er vist et eksempel i kapitel 9 "Samtaleskema efter
Likert-metoden" 45) Aktant modellen er en metode til at analysere problemfelter 46) Eksemplerne er fra Bjerndrup Produktionshøjskoles logbog 47) Eksemplet er inspireret af Svendborg Produktionshøjskoles og
Slagelse Produktionsskoles logbøger 48) Evaluering er godt - at bruge det, man får at vide derved, er
endnu bedre! 49) Der findes enkelte meget udførlige skemaer til den del af
logbogen: fx Produktionsskole Mimers Brønd, Randers Produktionsskoles musik- og
køkkenlinier 50) Der bør gives en forklaring på forskellen mellem kendskab,
viden og færdigheder. Fx kan man have kendskab til at køre bil ved at se nogen gøre
det - også en del viden om funktion af bremse eller gaspedal - men det er noget
helt tredje selv at eje færdigheden "at køre bil" 51) Denne liste er ikke fyldestgørende og bør tilpasses den
enkelte skoles kultur og deltagergruppe
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![[Billede: Personer, som går hen ad en vej.]](images/for6.jpg)
*
nej 
Denne side indgår i
publikationen "Logbog og forløbsplan" som kapitel 6 af 19