    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 4. Logbøger
Den enkelte skole eller det enkelte værksted, hvor logbogen skal anvendes, påvirker naturligvis logbogens form og indhold. Især med henblik på udformning er forskellene markante, imens indholdet, undtagen de fagspecifikke dele, ligner hinanden på tværs af skolerne. At forme redskabet
Måske er det udtryk for produktionsskolernes forankring i håndværkskulturen, hvor det er tradition ikke alene at forme produktet, men også det værktøj, man bruger. Vi ser alle verdenen fra forskellige positioner, og derfra konstruerer vi vores opfattelse af verdenen. På den baggrund har vi naturligvis forskellige måder at beskrive verdenen omkring os på. Overført til logbogsskrivning betyder det, at der ikke findes én logbog, som er "rigtig" for alle. Vores standpunkt er derfor: Fælles hensigter og mål men ad forskellige veje. Organisering og strukturRammen om logbogen, som kan indeholde mange forskellige eller kun nogle få enkelte dele, præsenterer sig i de eksempler, vi oftest kender som et ringbind med plastlommer eller faneblade. Indholdet spænder fra nogle ark papir til en egentlig bog med op til 40-50 sider. En logbog indeholder typisk: A) Informationer fra skole til elev og omvendt: Information
B) En procesorienteret del til afklaring og registrering af udviklingen i forløbet: Afklaring
C) Dokumentation af forløbets indhold, opnåede færdigheder, mål for det videre forløb (uddannelse eller arbejdsmarked): Dokumentation
Foruden disse mere generelle punkter er der eksempler på logbøger, som er udbygget i forskellige retninger. Det er ganske kendetegnende for de mere omfangsrige eksempler, at de enten er udviklet af en egentlig vejleder, der især fokuserer på afklaringsprocessen, eller af en ildsjæl af en faglærer, der udfolder sig ved at udrede de faglige muligheder i netop hans/hendes værksted. I enkelte logbøger indgår en udredning af deltagerens talentprofil (MI metoden) 24, som har det formål at bevidstgøre den enkelte deltager om sine stærke og svage talenter. Det er metodens hensigt, at deltageren derved lærer at bruge denne viden til at "lære rigtigt", altså bruge sine stærke talenter. I de kendte logbøger findes der desuden en række elementer, som afspejler den enkelte skoles eller det enkelte værksteds særpræg. For eksempel:
Den form, de enkelte dele præsenteres i, er præget af den kendte A4 standard, hovedsagelig med ren tekst. Det har mange indlysende fordele: skemaet kan nemt ændres på pc'en, printes eller kopieres, opbevares i mapper eller ringbind, sendes med almindelig eller e-post. Desuden vil det uden videre kunne indgå i en anden skoleforms logbogssystem. Alternative former Vi er endnu ikke stødt på et reelt alternativ til den skriftlige form, som dog i større eller mindre omfang suppleres med billeder (fx fotos af produkter fremstillet af deltageren). Der er dog en klar tendens i udviklingen af systemerne: Fra den traditionelle tekstbaserede til mere illustrerede former, der bruger billeder, hvor det overhovedet er muligt. Et billede af værkstedet, skolen, læreren - med kort tekst i stedet for en lang beskrivelse. Et kort, der placerer skolen geografisk osv. Nye måder at arbejde med logbøger på, i form af mere visuelle eller auditive medier, er stadigvæk på et eksperimentelt niveau. Der er imidlertid oplagte og anderledes muligheder for den gruppe unge, der har store vanskeligheder med skriftsproget. Metalværkstedet på Århus Produktionsskole 28 og musiklinien på Randers Produktionsskole 29 er eksempler på værksteder, der har udviklet deres helt eget billedsprog, hvor tekst og billeder supplerer hinanden på en spændende og let tilgængelig måde. Et stort antal produktionsskoler ejer videoudstyr, et kamera eller udstyr, der kan optage lyd og billeder digitalt, så konkrete produktioner kan fastholdes i nutidens medier. Produktioner, der kan spænde over hele spektret af fag og værksteder fra køkken, tekstil og metal til IT, musik og video. En scrapbog med almindelige fotos af en deltagers produktion er ligeså værdifuld og desuden uafhængig af udstyr til at fremvise dokumentationen. Billeder er velegnede til at dokumentere med, men kan sjældent stå alene. I videoen kan billedsiden suppleres med et lydspor, der giver billederne liv og historie. Alt det, der ikke handler om at vise, hvad den enkelte har præsteret i form af produkter, er afhængig af det skrevne ord. Her er der forskellige muligheder:
Afkrydsningsskemaer har den fordel, at de imødekommer deltagere, der har svært ved at skrive selv, men værdien af udsagnene vil i sådanne skemaer altid være begrænset. Likertskalaen har den fordel, at eleven kan markere sit synspunkt mere præcist, men også her er begrænsningen, at der kan mangle relevante udsagn. Et skema bør derfor suppleres med en mere åben del, hvor enten deltageren eller læreren kan beskrive det, som ikke er indeholdt i skemaet.
__________ 24) Denne metode bygger bla. på Howard Gardners teori om de mange
intelligenser. Testmetoden søger at skabe en profil for den enkeltes intelligenser -
eller talenter om man vil. Metoden er beskrevet i: Talentprofil - metoden, af Barbara Day,
Lis Holm og Jytte Murmann og udgivet af Ungdomspædagogisk Forsknings- og
Udviklingscenter, DPU Odense 25) Se bilag 2 26) Se bilag 3 og 4 27) Se bilag 5 28) Velkommen til Metal shop 2000, af Ole Antonsen, bilag 6 29) LOGBOG, af Lars Karmark og Torben Møhlenberg 30) Se bilag 5 31) Se bilag 7 32) Se i afsnit kapitel 9 side 77
|
|
||
| Til sidens top |
![[Billede: Person, som står ved en maskine.]](images/for4.jpg)
Denne side indgår i
publikationen "Logbog og forløbsplan" som kapitel 4 af 19