3. Logbog og forløbsplan

Som vi tidligere har været inde på, er vores udgangspunkt, at en deltagers forløb kan opdeles i tre faser ²⁰:

• Indslusning
• Ophold
• Udslusning.

Logbogen eller forløbsplanen følger deltageren igennem alle tre faser. Under opholdet er vejledning noget, der foregår som en naturlig del af arbejds- og læreprocesserne, og derfor af deltageren ofte slet ikke opleves som "noget særligt". Der er tale om vejledning, der er indlejret i en faglig og social kontekst.

Vejledningsopgaven for produktionsskolerne er imidlertid mere omfangsrig og er i bekendtgørelsens kapitel 2 ²¹ beskrevet som

• Formelt tilrettelagt uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder vejledning om social- og arbejdsmarkedslovgivning m.m.
• Daglig vejledning og rådgivning i form af samtaler, der foregår integreret i de sociale og arbejdsmæssige processer.
• Formelle, fast tilrettelagte vejledningssamtaler med henblik på at sikre, at der løbende sker en evaluering af den enkelte deltagers forløb på skolen.

Forløbsplanens vigtigste opgave er at understøtte vejledning i almindelighed og den formelle del deraf i særdeleshed. Logbogen indeholder desuden dokumentation for færdigheder, som deltageren har opnået, og informationer fra skole til deltager og omvendt.

Med indførelsen af et nyt pædagogisk instrument følger altid risikoen for, at det tager overhånd, at arbejdet med logbogen eller forløbsplanen bliver det centrale i hverdagen. Det er en konsekvens af, hvad der fokuseres på, og hvad succeskriterierne herefter bliver. Den tid, der bruges på at beskrive ens hverdag, skal stå i rimelig forhold til den tid, der bruges på det primære: at være aktiv i praksis, at arbejde og lære derved. Lidt polemisk kan man sige, at der jo skal være noget af betydning at skrive om.

Logbog eller forløbsplan

Mange produktionsskoler er allerede godt i gang med at udvikle en logbog. Kravet om at føre forløbsplaner er kommet til siden, hvilket har gjort det nødvendigt, at alle skoler som et minimum opfylder de i bekendtgørelsen beskrevne krav. De fleste eksisterende logbøger opfylder allerede kravene til en forløbsplan. En forløbsplan kan altså uden videre være en integreret del af en eksisterende eller kommende logbog ²².

En forløbsplan kan udarbejdes uden nødvendigvis at skulle være en del af en logbog. Det vil imidlertid være uhensigtsmæssigt at gøre, hvis man i forvejen arbejder med en logbog eller har til hensigt at gøre det fremover; alene af den grund, at mange elementer i de to redskaber er sammenfaldende.

Den lovgivningsmæssige forskel mellem de to redskaber er, at logbogen - modsat forløbsplanen - ikke er underlagt formelle bestemmelser og lovkrav (at de alligevel indirekte bliver en del af logbogen skyldes, at det er mest hensigtsmæssigt at integrere forløbsplanen i logbogen).

Nogle af de markante forskelle er, at den typiske logbog udover forløbsplanen indeholder:

• Dokumentation for deltagerens færdigheder
• Oplysninger om skolen, værkstederne og deltageren
• Dagbog
• Bevis for forløbet.

Hvorfor logbog og forløbsplan?

Kompetence og forløbsplan

En stor del af den kompetence, vi igennem livet oparbejder, er "tavs" i den forstand, at vi ikke helt bogstaveligt har opbygget kompetencen alene gennem bevidst tilegnelse af et stof, men at en kompetence dannes i et samspil mellem egne erfaringer, tillært viden og vores evne til at skabe ny erkendelse i kraft af vore personlige forudsætninger.

Som indledningsvis beskrevet, er vekselvirkningen mellem proces (den personlige vejledning) og det personrettede produkt (logbogen eller forløbsplanen) med til at øge den enkeltes bevidsthed (herunder tavs viden) om sin egen udvikling - eller mangel på samme. Når vi - foruden at sætte ord på det vi laver - skal give det et konkret udtryk i skrift, lyd eller billeder, skal vi på en helt anden måde tage stilling til vore handlinger. Konfrontationen med virkelighedens realitet gør denne nærværende og bevidst. Kvaliteten af denne bevidstgørelse øges i takt med, at den sker i et samspil (samtale) med andre (kammerater, forældre, lærere, vejledere). Den isolerede refleksion er begrænset derved, at vi alle har "blinde pletter" i forhold til at se os selv (der skal et spejl til, for at man kan se sig selv i øjnene).

Logbog og forløbsplan er både proces og produkt. Alene det, at den unge skal forholde sig til de spørgsmål, der stilles via logbogen, sætter processer i gang. Det er langt fra givet, at alle emner udløser aktiv deltagen eller ligefrem begejstring hos deltageren. Uanset om reaktionen er positiv eller negativ, er det vigtigt, at processen bearbejdes efterfølgende.

Den elev, der bruger logbogens muligheder, kan løbende opsamle informationer om forløbet og bliver derved i stigende omfang i stand til at dokumentere sine færdigheder og præstationer.

Vi bør fremme, at deltageren af egen drift tilføjer noget til sin logbog, når han/hun synes, der er noget, der har betydning. Uanset om en deltager af egen drift giver sig til at arbejde med logbogen, eller om det kun sker, når læreren beder vedkommende om det, er det betydningsfuldt, at deltageren sætter ord på - giver dét sprog, der er vigtigt for vedkommende.

Refleksionen opstår, når eleven skal vælge, sammenligne, organisere og præsentere det, der skal medtages i hans/hendes personlige logbog.

Form og indhold

Variation og enkelthed

Hvor stort et omfang, logbog eller forløbsplan skal have, og hvordan indholdet udformes, er afhængigt af det enkelte værksted og den enkelte skole. Alene mængden af informationer, der skal formidles på en stor skole, gør, at logbogen dér bliver mere omfangsrig end på en lille skole.

Det er den personlige logbog eller forløbsplan, som er genstand for dette temahæfte, men princippet kan udvides til at omfatte et helt værksted, endda en hel skole. Der er eksempler på værksteder, der fører en værkstedsbog, hvori arbejdsopgaver, fortegnelse over deltagere, fælles oplevelser etc. opføres. En fælles logbog kan være værdifuld derved, at den fremhæver de fælles præstationer og de unges fælles historie. Under alle omstændigheder har det en særdeles god signaleffekt, at værkstedets lærer fører sin egen logbog. Han eller hun er jo først og fremmest rollemodel for deltagerne.

Når logbogen skal kunne vise, hvad hver enkelt formår, er det vigtigt, at mulighederne for, hvordan det kan vises, er så gode som muligt for alle. Piger og drenge, dem der er gode til at skrive, og dem der ikke er det. Derfor er en logbog ikke altid en bog i gængs forstand, men kan ligeså godt være en mappe med billeder i, en video eller en cd-rom med billeder, lyd eller en filmsekvens. Internettet åbner også her nye muligheder: vi kan forestille os, at der fremover på skolernes hjemmesider findes links, hvor deltagerne præsenterer sig selv og deres kompetencer med tekst, billeder, lyd eller videoklip.

Jo bredere viften af muligheder er, jo større er chanceligheden for unge med forskellige styrker og svagheder. Ved netop at dokumentere færdigheder og præstationer på en anden måde end ved karakterer eller egen skriftlig formulering, kan deltageren bevise - også for sig selv - at have lært noget, at kunne noget.

Det egentlige, overordnede formål er at styrke bevidstheden hos deltagerne om, at de også har potentialer, der giver dem muligheder for at vedblive med at være lærende mennesker, og at uddannelse er andet og mere end det, de hidtil har oplevet.

__________
20) Samme overordnede, tidsmæssige opdeling finder vi i hæftet Produktionsskolerne i Danmark - deltagere og skoleprofiler, UVM, 2000
Tilbage...

21) Jf. Minimumsprogrammet for produktionsskoler, okt. 1998 og bekendtgørelse nr. 683 af 11.7.2000
Tilbage...

22) Logboggrundmodellen i denne publikation er et eksempel herpå
Tilbage...

Denne side indgår i publikationen "Logbog og forløbsplan" som kapitel 3 af 19
© Undervisningsministeriet 2000