IKT OG LÆSEUNDERVISNING

IKT erstatter på ingen måde læreren, men IKT er et godt redskab i en dygtig lærers hånd. Mange lærere har anvendt computeren på linje med andre undervisningsmidler som f.eks. båndoptagere og bogligt materiale. I disse tilfælde har IKT-programmerne været anvendt som supplement, ofte i form af træningsaktiviteter til områder, der allerede er undervist i. Sat ind i en sådan sammenhæng vil mange træningsprogrammer kunne anvendes i klassen, så også elever med særlige behov kan øge deres muligheder for at få vigtige færdigheder automatiseret.

Computeren anvendes i det hele taget i undervisningen inden for mange områder, især der hvor informationsteknologien kan tilføre undervisningen noget nyt, og hvor personen ved hjælp af den kan gøre nogle ting eller lære nogle færdigheder, han ellers ikke ville have mulighed for.

Træningsprogrammer og tekstbehandling

Der findes træningsprogrammer, der er anvendelige i læseundervisningen, når de bliver sat ind i en relevant sammenhæng; det er dog ikke her, det interessante ligger. Undervisningsmaterialet skulle jo gerne tilføre undervisningen noget nyt.

Dette har været tilfældet med brug af tekstbehandling, som kan give skriveprocessen et kvalitativt løft. Tekstbehandling kan også være nyttig ved undervisningen af elever med læse- og skrivevanskeligheder. Desuden har tekstbehandling haft

stor betydning som kommunikationsmiddel og dermed som tilgang til undervisning af elever med andre kommunikationsvanskeligheder. Dette har ført til udvikling af en række programmer med forskellige faciliteter som f.eks. ordbanker og kunstig tale.

Maskinen kan tale

Ved brug af kunstig tale i undervisningen af elever med læsevanskeligheder har man et hensigtsmæssigt hjælpemiddel. Personer med dysleksi eller andre former for svære læsevanskeligheder kan få hjælp, så også de kan blive selvstændige tekstbrugere.

Med syntetisk tale kan alle tænkelige bogstavkombinationer udtales. Det betyder bl.a., at man kan anvende den i situationer, hvor man vil øge elevernes opmærksomhed over for en bestemt kombination mellem lyd og bogstav. Da mange danske ord ikke staves særligt lydret, er ‘dialekten’ ikke så god, men der er mulighed for at rette og gemme de lyde, man har brug for, så også ikke-lydrette ord kan udtales pænt. Det er i øvrigt værd at lægge mærke til, at brugerne sjældent klager over kvaliteten af den syntetiske tale. Nogle siger endda, at der er en kvalitet i sig selv, at den syntetiske tale lyder syntetisk. Det er en ‘naturlig’ måde for en maskine at tale på. Se et eksempel på anvendelse af syntetisk tale i undervisningen på Lær-IT http://www.laer-it.dk/gen/spec/eks/talesynt/tale.htm

Ved den digitaliserede tale er kvaliteten lige så god som på en båndoptager, men til gengæld er ordforrådet begrænset: Det er kun netop så stort, som det er indtalt. I visse sammenhænge vil man måske lægge vægt på, at man har mulighed for naturlig tale – og så er det den digitaliserede lyd, der er brug for.

Brug af digitaliseret tale forudsætter, at de programmer, der anvendes i computeren, er specielt udviklet til at udnytte denne mulighed.

Både syntetisk tale og digitaliseret tale giver muligheder, som kan udnyttes i undervisningen. De to muligheder er ikke konkurrerende systemer, hvor det ene er bedre end det andet. Det er brugen, der afgør, om det ene eller andet system er mest velegnet.

De fleste erfaringer med brug af kunstig tale er gjort inden for undervisning af stærkt kommunikationshandicappede elever eller elever med store læse/skrivevanskeligheder. De foreløbige erfaringer tyder på, at teknologien kan anvendes, som den er.

Det er væsentlig, at den pædagogik, der bruges ved anvendelsen af computere med tale, udvikles i takt med teknologien.

IKT hjælper og IKT stiller krav

Ny informationsteknologi giver muligheder for hjælp til personer med læsevanskeligheder både i uddannelse og almindeligt dagligliv. Disse muligheder skal naturligvis udnyttes. Informationsteknologiske hjælpemidler stiller også krav, tit krav om gode læsefærdigheder hos brugerne og i nogle tilfælde krav om specielle eller nye måder at læse på. Det sidste er tilfældet med Internettet.

Elever med læsevanskeligheder må have hjælp til og uddannelse i at anvende relevante teknologiske hjælpemidler, ellers risikerer man at give dem yderligere vanskeligheder – netop på grund af ny teknologi.

Se Undervisningsministeriets hjemmeside http://www.gsk-fag.dk/specialundervisning/  

for mere information om læsning og IKT.

Se også Fagenes Infoguide-specialundervisning http://www.infoguide.dk

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af elever med læsevanskeligheder" som kapitel 9 af 11
© Undervisningsministeriet 2000