Primærkommunal praktik

Den tredje og sidste praktik for social- og sundhedsassistenteleverne finder sted i den primærkommunale sektor.

Vi har valgt at bruge eksempler fra tre praktiksteder: et lokalområde i hhv. Aalborg og Frederikshavn Kommune og et fra Gentofte Kommune.

Fra Aalborg Kommune har vi valgt et ret omfattende materiale med ideer til tilrettelæggelsen af praktikken, uddrag af elevmanual mv., mens vi fra Frederikshavn og Gentofte kommuner viser nogle eksempler på indhold i studiedage/studietimer.

Inden præsentationen af selve ideerne beskriver vi hvert praktiksted, så man kan danne sig et indtryk af stedet og forudsætningerne for at anvende netop disse løsninger/materialer.

4.1 Primærkommunal praktik i Aalborg Kommune

Ideerne og forslagene under dette punkt er taget fra Aalborg Kommune, lokalområde Centrum, Aagades Passage, hvor der er ansat 22 medarbejdere i dagvagt, fordelt på fire grupper. Bistandsplejelederen er daglig leder og har det overordnede ansvar for alle elever i gruppen. I hvert lokalområde er der ansat en uddannelseskoordinator i en stabsfunktion. Uddannelseskoordinatorens opgaver er at vejlede, koordinere og rådgive i forhold til uddannelse på alle niveauer.

Der er udpeget en social- og sundhedsassistent som medansvarlig vejleder til social- og sundhedsassistentelever. Bistandsplejelederen deltager i midtvejs- og slutevalueringer, læser skriftlige opgaver, deltager så vidt muligt i elevsamtaler og følger af og til med eleven ud til brugerne.

Det er målet i gruppen, at alle som minimum har en social- og sundhedshjælperuddannelse, og at der er ansat mindst tre social- og sundhedsassistenter.

Uddannelseskoordinatoren gennemfører løbende praktikvejlederkurser over 21/2 dag, som alle ansatte har deltaget i.

Der bliver gjort meget ud af fra start at lære eleverne at definere deres ansvars- og kompetenceområde for derved at hjælpe eleverne til at finde deres fagidentitet. Alle ansatte inkl. elever skal kunne kende forskel på, hvilke opgaver en hjemmehjælper, en social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent tager sig af.

Der er fælles holdning i gruppen til, at man tager elevarbejdet som en udfordring, hvor eleverne får mulighed for at udvikle sig og komme med gode ideer.

Ved praktikperiodens start får hver elev udleveret en uddannelsesmappe, som indeholder generelle oplysninger og program over allerede indgåede aftaler. Programmet uddybes løbende med elevens individuelle ønsker/aftaler.

Eleven følges med forskellige gruppemedlemmer rundt til alle brugerne i gruppen i de første 14 dage. Eleven skal dag for dag kort beskrive de brugere, hun har besøgt. På baggrund af disse beskrivelser, vælger eleven, hvilke brugere, hun gerne vil arbejde hos. Vejleder og elev taler herefter om elevens beskrivelser af de valgte brugere, og eleven skal definere, hvad hun mener, der er grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos den enkelte, samt begrunde, hvorfor hun har valgt disse brugere. Elev og vejleder diskuterer, om det er muligt at nå praktikmålene ved at arbejde hos brugerne, og vejlederen stiller krav, om at elevens argumentation er fagligt underbygget. Eleven lærer at argumentere for sine synspunkter og bliver opmærksom på sit ansvars- og kompetenceområde.

Eleven afleverer en kort og konkret skriftlig opgave på ca. en A-4 side en gang ugentlig. Dette for at ruste eleven til at udarbejde den obligatoriske praktikopgave. Der er lavet en liste med forslag til emner/spørgsmål, som eleven kan besvare og få gennemgået med vejlederne i forbindelse med den ugentlige vejledningssamtale. Disse samtaler bliver prioriteret meget højt af alle ansatte i gruppen. Der arbejdes meget målrettet fra praktikperiodens start med at komme igennem samtlige emner/spørgsmål, inden eleven starter med at skrive praktikopgaven.

Kommunens målsætning inddrages meget bevidst i elevens daglige arbejde hos brugerne.

Der er udarbejdet standarder på forskellige opgaver hos brugerne. Disse standarder anvendes bl.a. som kontrol i forhold til elevernes måde at udføre opgaverne på. Bistandsplejelederen forklarer det på den måde, at hun skal kunne stole på, at eleven leverer "varen" hos brugeren efter en given standard.

Idématerialet består af følgende:

Idé 27 Tilrettelæggelse af praktikken Beskrivelse af valg af brugere og forslag til små skriftlige øvelsesopgaver.

Idé 28 To eksempler fra kommunens "standarder" Bruges til beskrivelse af daglige gøremål i brugerens hjem.

Idé 29 Uddrag af elevmanual Handleplan for uddannelsen, forventnings-samtalen/ uddannelsesplanlægning og standpunktsbedømmelse.

Tilrettelæggelse af praktikforløbet

Indlæringsperioden på seks uger

Selvstændighedsperioden på syv uger

Formål

• At eleven selvstændigt kan varetage arbejdsopgaver inden for social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde.

Eleven skal i denne periode arbejde selvstændigt i en bistands-/

plejegruppe, med tæt relation til samarbejdspartnerne.

Eleven skal være kontaktperson for egne klienter og skal koordinere opgaver i forhold til bistands-/plejegruppen.

Eleven skal gennem hele perioden deltage i en ugentlig, gensidig evaluering med den daglige vejleder.

Eleven skal samarbejde om en borgeraftale således, at eleven kan skrive sin opgave om denne.

Det er elevens eget ansvar, at opgaven sendes til skolen til rette tid.

Opgaver til assistentelever

• beskriv en brugers livssituation/nuværende situation - vis hvordan du observerer
• beskriv en brugers ressourcer og problemer
• hvilken virkning har ressourcer og problemer på brugers livssituation
• mulige årsager til problemer? (gerne viden fra de seks faggrupper)
• overvej løsningsmuligheder
• beskriv dine overvejelser, når du skal vurdere en brugers behov for hjælp (overblik over totalsituation, overvejelser i forhold til egenomsorg/selvhjulpenhed - brug de seks faggrupper)
• beskriv hvordan du tilrettelægger hjælpen over en uge
• medicin: beskriv virkning, bivirkning, - interaktion
• beskriv en situation, du har undret dig over/syntes var svær, tag stilling til din egen adfærd - evt. korrigere adfærd
• overvejelser om ansvar/kompetence
• identificer behov/problemer (i forhold til bestemt bruger) - overvejelser - lang- og kortsigtede mål - handling - evaluering
• beskriv, hvordan du arbejder forebyggende og sundhedsfremmende - konkret i forhold til en bestemt bruger
• hvad er kontaktpersonens rolle/arbejde?
• overvejelser om samarbejde og kommunikation - beskriv, hvad du lægger vægt på, når du skal opnå samarbejde med bruger
• overvejelser/handlinger i forhold til: kvalme, opkast, diarre, forstoppelse, mobilitet/immobilitet (komplikationer hertil), vejrtrækningsproblemer, smerter, feber, væskebalance, ernæring, inkontinens, svimmelhed, tryksår/hudpleje, ødemer.

To eksempler fra kommunens "standarder"

Standard for daglige gøremål i brugerhjem

Køkken: tage opvask, tørre køkkenbord af, tørre komfur af, tømme skraldespand, gøre køkkenvask ren, checke køleskab udenpå/indeni (madvarer og for snavs), gøre eventuel sæbeskål ren, vaske madboks af, vær opmærksom på, hvordan karklud/viskestykker ser ud/lugter, skiftes eventuelt ud.

Badeværelse: Gøre håndvask/fade rene, toilet rengøres, spejl tørres af, bord tørres af, observer om der mangler toiletpapir, toiletspand tømmes, der luftes ud.

Soveværelse: Checke seng, er den ren, der skiftes eventuelt sengetøj efter behov, red seng, rydde op, tørre sengebord af, hvis toiletstol så tøm den og tør stolen af. Opmærksom på at sengen skal vaskes af, så den fremstår indbydende og ikke fuld af støv/madrester. Hvis der er sengehest, vær opmærksom på, at de skånere, der hører til, er i orden. Der luftes ud.

Gang: Måtten rystes. Når vejret er dårligt med regn og sne, sørg for at tørre gulvet over, så brugeren ikke falder. Der kan lægges en avis/måtte til det våde fodtøj, hvis der er faste tæpper.

Observation af bruger: Hvordan har vedkommende det? Er vedkommende, som han plejer? Er der ændringer, gives denne information videre til kollektivet og andre relevante samarbejdspartnere. Er bruger velsoigneret, er tøjet rent, håret rent, barberet (både mænd og kvinder), er tingene, som de plejer i brugerens hjem? Mangler der engangsartikler (bleer, handsker m.m.)? Mangler der madvarer, er der bestilt mad? Hvordan med hjælpemidler som briller - er de rene, høreapparat - virker batterierne? Armbåndsuret - går det? Og er det stillet? Er der brugerbog, så brug den i samarbejde med brugeren til at skrive dagens arbejde i og eventuelt de aftaler, I har lavet, og - ikke mindst - læs i den!

Observation med hensyn til B/P medarbejders hygiejne: B/P medarbejder er velsoigneret. B/P vasker hænder, inden man går i gang med arbejdet hos bruger, hænder vaskes, inden man smører mad, der vaskes hænder efter bækkentømning, hænder vaskes, efter at man har hjulpet bruger med at blive vasket, der vaskes hænder, inden man går videre til næste bruger. Få et håndklæde til B/P medarbejderen eller brug papir ved håndvask. Tænk dig godt om, når det drejer sig om brug af handsker. Hvornår bruges latexhandsker, hvornår bruges de "billige" plasthandsker? Ved rengøring i hjemmet bruges de "tykke" handsker, der er indkøbt til dette formål (overforbrug = mindre B/P timer).

Standard for en times rengøringshjælp

Hvad laver vi, når der ydes en times rengøringshjælp

1. Stuen gøres ren (gardiner, gulv, møbler m.m.)

2. Køkkenet (skabe, køleskab, gulv m.m.).

Hos hver enkelt bruger er det individuelt, hvad vi som B/P medarbejder udfører af husligt arbejde i deres hjem. Det er helt afhængigt af, om brugeren er mobil eller ej. Som hovedregel skal vi arbejde ud fra egenomsorgsprincippet "hjælp til selvhjælp".

Hvad vi laver af rengøring i stuen, er op til brugeren og hvilke ønsker, de har, så længe det er forsvarligt over for B/P medarbejderen. Her tænkes på ikke at stå og hænge ud af vinduerne, ikke stå på skamler, gamle stole osv. Ikke flytte sofaer på grund af rygskader. Husk altid at bruge de rigtige arbejdsstillinger. Brug de rigtige rengøringsmidler dvs. med neutral pH værdi. Husk handsker, når der arbejdes med vand.

Rengøring af stue

Støvsuge møbler, tørre støv af, tørre borde af, vaske gulve, vande blomster, tørre vindueskarme af, pudse vinduer, tømme papirkurv, askebægere, være opmærksom på spindelvæv i hjørnerne, vaske gardiner osv. Da dette ikke kan nås på en time, må B/P medarbejderen prioritere sit arbejde sammen med brugeren. Hvis brugers hjem trænger til en stor rengøring, foreslå brugeren at få rengøringsordningen til at komme, da det vil være lettere bagefter at holde bund i det. Ellers gives der besked til kollegaer/leder om, at man har brug for en hjælpende hånd.

Rengøring af køkken

Køkkenhygiejnen er meget væsentlig på grund af bakterier. Især i forbindelse med fødevarer er det vigtigt, at det er rent. Vær opmærksom på egen hygiejne eventuelt håndklæde i køkkenet. Skift karklude og viskestykker, hvis det er nødvendigt, men mindst en gang om ugen. Vær opmærksom på, om glas, bestik og andre køkkenremedier er rene, hvis ikke vaskes de af før brug eller før servering til brugeren.

Tørre borde af, tørre komfur af, tømme skraldespand og askebægre. Sørg for at køkkenvasken er ren.

Får brugeren mad ude fra og ikke kan vaske op, vaskes madcontaineren af sammen med anden opvask. Skabe, skabslåger, skuffer, fliser over vasken tørres af. Køleskabet ses efter, er der dårlig mad, smides det væk. Køleskabet tørres af både ud- og indvendigt, fryser afrimes efter behov. Køkkengulvet støvsuges eller vaskes, hos nogle brugere dagligt. Der pudses vinduer, vaskes køkkengardiner efter behov.

Uddrag af elevmanual

Handleplan for social- og sundhedsuddannelserne

Forventningssamtale/uddannelsesplanlægning

Deltagere:

• elev
• vejleder
• bistandsplejelederen (B/P-leder)
• hjemmesygeplejerske
• terapeut
• rådgiver
• centerleder
• uddannelseskoordinator.

Forventningssamtalen/uddannelsesplanlægning foregår i 2. eller 3. praktikuge

Det forventes, at eleven er velforberedt og fremlægger sine faglige og personlige forventninger/mål både mundtligt og skriftligt.

Elevens praktikforløb planlægges ud fra elevens alder, erfaringer og teoretiske fundament. Der aftales ugentlige vejledningssamtaler og disses indhold. Der aftales undervisende opgaver, evalueringer og standpunktsbedømmelse, brugersammenfald med daglig vejleder og tværfaglige samarbejdspartnere, og hvornår eleven følger terapeut, hjemmesygeplejerske, rådgiver og er i centrene.

Forventninger til eleven:

• at eleven arbejder ud fra lokalområdets målsætning
• at eleven når sine mål
• at eleven er delansvarlig/opmærksom på at nå målene
• at eleven kan sige til/fra på opgaver, der går ud over kompetenceområdet
• at eleven stiller spørgsmål
• at eleven beder om hjælp/vejledning
• at eleven kan/vil modtage vejledning
• at eleven kan give konstruktiv kritik
• at eleven lærer fra sig
• at eleven anvender sin teoretiske viden og arbejder med de seks fagområder i det daglige arbejde
• at der afholdes undervisning for personalet - minimum to gange
• at eleven skriftligt og mundtligt laver forventninger/mål, midtvejsevaluering og vurdering til praktikstedet
• at eleven er en god kollega
• at eleven udviser respekt for såvel brugere som samarbejdspartnere
• at eleven redegør for sine forventninger, forudsætninger, stærke/mindre stærke sider
• at eleven kan kommunikere/lytte
• at eleven har/får opøvet situationsfornemmelse
• at eleven kender sin rolle som elev/medarbejder
• at eleven skriver dagbog, som indeholder oplevelser, forundring, faglige overvejelser/spørgsmål, kommer med forslag til, hvordan en opgave eventuelt kan løses anderledes.

Eleven kan forvente af praktikstedet:

• vejledning en time om ugen
• skriftlige forventninger, midtvejsevaluering og standpunktsbedømmelse
• får grundig tilbagemelding på opgaverne
• brugersammenfald minimum to gange ugentlig
• respekt
• at vejlederen har tid til dig
• at eleven altid er velkommen med spørgsmål
• får afklaret, hvordan eleven kan få hjælp, hvis eleven står alene i en situation, som eleven ikke magter
• får vigtige telefonnumre.

Evaluering/standpunktsbedømmelse

Viden

Fagidentitet

Holdninger Færdigheder

13 punkter:

1. Engageret og ansvarlig for egen uddannelse?
2. Samarbejdsevner?
3. Kan og vil eleven vejledes - bliver det til noget?
4. Tager de stilling/stiller spørgsmål?
5. Kan de kombinere teori og praktik?
6. Omtanke/refleksionsevne?
7. Kompetence, anvendes den, er de fortrolige med den, overholdes den?
8. Observationsevne (ser de noget, hvordan bruges den?)
9. Har de overblik? - over en bruger - over en gruppe brugere - over egen uddannelse
10. Kan de yde omsorg? - kan de stimulere til egenomsorg - kan de tænke/handle forebyggende
11. Anvender de arbejdsmodellen? (se, tænke, planlægge, udføre) - er de problemløsende - gør de sig overvejelser, inden de spørger - tænker de fremad
12. Tænker og handler de i helheder?
13. Anvender de gruppens og uddannelsens mål?

4.2 Primær kommunal praktik i Frederikshavn Kommune

Ideerne og forslagene under dette punkt er taget fra Frederikshavn kommune, lokalområde Sydbyen.

I kommunen er der ansat en uddannelseskoordinator, hvis arbejde består i f.eks. fordelingen af elever i områderne, afholdelse af kurser samt undervisning i områderne. Ligeledes fungerer han som konsulent for de assisterende områdeledere. Frederikshavn kommune er opdelt i fire områder, hvoraf Sydbyen er det ene.

Personalet er inddelt i otte grupper. Hver gruppe har to - tre social- og sundhedsassistenter ansat, hvoraf en fungerer som gruppeleder og en anden som praktikansvarlig for både social- og sundhedshjælpereleverne og social- og sundhedsassistenteleverne. Der er tilknyttet en hjemmesygeplejerske til hver gruppe, hun fungerer som konsulent.

Området har for nylig været igennem en omstrukturering, og de lægger vægt på at udnytte social- og sundhedsassistenterne fuldt ud, hvilket lykkedes for dem. Der er et fint samarbejde på tværs af alle faggrupperne, og området er meget populært.

Den assisterende områdeleder, gruppelederen og den praktikansvarlige har i fællesskab det overordnede ansvar for uddannelsen af eleverne, og resten af gruppen indgår som daglige praktikvejledere. Det foregår praktisk på den måde, at når eleven får tildelt borgere som kontaktperson, fungerer den person, som plejer at være kontaktperson for vedkommende, som vejleder for eleven.

De prioriterer, at alle, der fungerer som praktikansvarlige, har gennemgået praktikvejlederkursus af fem dages varighed.

Idématerialet består af følgende:

Idé 30 Studiedage og studietimer Eksempler på emner mv.

Studiedage og studietimer

Studiedage for social- og sundhedsassistentelever

Torsdage kl. 13.00 - 15.00.

Ulige uger uden praktikansvarlig/lige uger med praktikansvarlig.

Tiden kan bruges til:

• læsng af relevante emne
• to og to underviser resten af gruen hver tredje gang
• relevante veofilm
• refleksion
• støtte og vejlede hinann i opgaveskrivning
• mulighed for at tilkalde faglært personale.

Forslag til indhold af studietimer

• betes
• ydrering
• Hygiejne
• parkinson
• brug af rengørismidler
• psykiatri
• kommunikation
• respekt for den enkelte bruger
• undervisere ude fra f.eks. tandtekner, høreomsorg osv.
• filmmateriale.

4.3 Primærkommunal praktik i Gentofte Kommune

I Gentofte kommune har man forsøgsvis indført en ugentlig studiedag. Der er mødepligt til undervisningen.

Gentofte kommune har Københavns Amts største ældrebefolkning og har som følge deraf mange elever.

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i forhold til: nye medarbejdere, kollegaer, elever og borgere.

Eleven orienteres om budget/budgetstyring, tjenestetidsplanlægning, pensionsudbetaling, sagsbehandling m.m.

Midler

Eleven er ansvarlig for i samarbejde med borgeren at vurdere behov for indsatsen samt for at planlægge, iværksætte og evaluere denne.

Eleven iværksætter i samarbejde med borgeren sundheds- og sygeplejehandlinger ud fra den enkelte borgers behov, eksempel:

1. Observere ændringer i borgerens sundhedstilstand
2. Forebygge sengelejets komplikationer
3. Genoptræning
4. Forebygge smittespredning
5. Medicinadministration.

Eleven klarlægger sit kompetenceområde mhp. at:

1. Inddrage samarbejdspartnere
2. Henvise til samarbejdspartnere.

Planlægning, gennemførelse og evaluering

I Gentofte kommune er social- og sundhedsassistenterne i 3. praktik normalt i praktik på et dagcenter i 14 dage.

Sidste gang var denne mulighed ikke til stede, da der var for mange social- og sundhedshjælperelever og sygeplejestuderende.

Uddannelseskonsulenten valgte derfor at fordele aktivitetsdagene for social- og sundhedsassistenteleverne på ugentlige studiedage.

Idématerialet består af følgende:

Idé 31 Alternativ aktivitetspraktik i Gentofte Kommune

Alternativ aktivitetspraktik i Gentofte Kommune

Ugentlige studiedage

På studiedagene var der undervisning, som regel af et par timers varighed. Den resterende tid på dagen var afsat til studier. Eleverne har været meget tilfredse med dette. Undervisning er oplevet som relevant og interessant, og eleverne har bevaret kontakten til elevkammeraterne i praktikforløbet.

Emnerne var:

• introduktion til dagcenter
• visitation
• madudbringning
• samvær med demente
• tandpleje/mundhygiejne
• psykiatrisk sygepleje
• daghjem
• praksisbeskrivelse
• evaluering af praktikperiode.

Derudover var der afsat to dage til opgaveskrivning og to dage til læsedage.

Denne side indgår i publikationen "Ideer til læring i praktikken
- i social- og sundhedsassistentuddannelsen" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2000