Psykiatrisk praktik

På de to medvirkende skoler var den psykiatriske praktik social- og sundhedsassistenternes 2. praktik. Det betyder, at de ideer, der præsenteres under dette punkt, alle er fra praktiksteder, der er elevernes 2. praktik.

Vi har valgt at bruge eksempler fra følgende tre praktiksteder: en afdeling på Aalborg Psykiatriske Sygehus, en socialpsykiatrisk boform i Brønderslev og en afdeling på Gentofte Amtssygehus.

Fra Aalborg Psykiatriske Sygehus har vi medtaget ret omfattende materialer ang. elevernes uddannelsesprogram, en praktikjournal, der anvendes i hele Nordjyllands Amt og nogle eksempler fra det daglige oplæringsarbejde med eleverne. Som ideer fra Brønderslev og Gentofte bruges nogle pædagogiske og organisatoriske eksempler på elevernes læring i praktikken.

Hvert praktiksted præsenteres inden ideerne, således at man kan danne sig et indtryk af stedets størrelse og kultur.

3.1 Psykiatrisk praktik på Aalborg Psykiatriske Sygehus

Ideerne og forslagene under dette punkt er taget fra Aalborg Psykiatriske Sygehus, afdeling C8.

På Aalborg Psykiatrisk Sygehus er der ansat en sygeplejerske som praktikkoordinator for 14 afdelinger, som har social- og sundhedsassistentelever. Der er i alt plads til 30 ordinære social- og sundhedsassistentelever samt 16 opskolingselever.

I hver afdeling er der udpeget en social- og sundhedsassistent som praktikansvarlig for social- og sundhedsassistenteleverne.

Kvalifikationskravene for at blive praktikansvarlig er, at man skal have mindst et års erfaring inden for specialet og have erfaring som vejleder. Aalborg Psykiatriske Sygehus har desuden det mål, at alle praktikansvarlige skal gennemgå et fire ugers praktikvejlederkursus, som udbydes fra Social- og sundhedsskolen i Hammer Bakker.

Den praktikansvarlige har ansvaret for tilrettelæggelsen af praktikforløbet, vejledningen og evalueringen af den enkelte elev i afdelingen.

I hver afdeling er der en praktikkoordinator, der også er souschef og fungerer som supervisor for de praktikansvarlige.

Alle ansatte i afdelingen har en undervisningsforpligtigelse, og det betyder, at alle har et dagligt ansvar for elever.

Idématerialet består af følgende:

idé 22 Uddannelsesprogram for social- og sundhedsassistentelever Uddannelsesprogrammet for social- og sundhedsassistentelever. Indeholder oplysninger, det kan være praktisk at have, inden eleven starter på afdelingen.

idé 23 Praktikjournal Anvendes som et arbejdsredskab for at strukturere elevernes læreprocesser og kvalitetsforbedre praktikuddannelsen.

idé 24 Eksempler på oplæringsarbejdet med eleven Herunder udarbejdelse af vagtplan og fast undervisning.

Uddannelsesprogram for social- og sundhedsassistentelever

Aalborg Psykiatrisk Sygehus, Afsnit C8
Velkommen!
Vi glæder os til at se dig i uddannelsespraktik på C8.
Nu går vi så i gang!
Vi vil med dette materiale give dig nogle væsentlige informationer samt en beskrivelse af afsnit C8 (se bilag).
Læs materialet grundigt igennem. Din aktive deltagelse er den eneste måde at undgå panik eller undvigelse senere i praktikforløbet.
Dagene inden praktik på psykiatrisk afdeling fyldes med blandede følelser som betænkelighed, bekymring og ængstelse.
Når du starter i C8, kan du drøfte dette med din praktikvejleder, idet disse følelser blokerer for læring.
1. Nogle oplysninger som kan være praktiske at have, før du møder i C8

Når du præsenterer dig selv over for patienterne, skal du kun oplyse:

• navn ( ikke efternavn)
• stilling: social- og sundhedsassistentelev
• alder (kun hvis patienten spørger)
• evt. navn på den by du kommer fra, men ikke præcis adresse.

Påtving ikke patienten håndtryk!

Angående din påklædning
Patienter og personale har i en årrække stået model til adskillige trends. Nogle mere patientudfordrende end andre. Især sommerkollektionen har lejlighedsvis været æggende for patienterne.

Vi vil derfor præcisere, at kortærmet T-shirt og knælange shorts anses for minimum. Du må gerne bære ur og vielsesring.

Det er ikke tilladt at bruge leggins eller joggingtøj (sidstnævnte dog tilladt i nattevagt).

Vi tilråder endvidere:

• at langt hår sættes op
• ikke at bære lange ørenringe
• ikke at bære halstørklæde
• at T-shirts og trøjer er uden eller med neutrale tryk.

Ovenstående skal ikke forskrække dig, men er alene ment som forholdsregler, der kan være med til, at du hurtigere accepteres af patienterne i afdelingen.

I C8 er der dagligt to personaler, som spiser med i spisestuen. Du skal derfor være opmærksom på at spise begge retter i vedtagen orden ifølge menuplanen, når dit navn figurerer under rubrikken "spisestuen" på dagplanen. Hvis det er sådan, at menuplanen indeholder en ret, som du har svært ved at spise, kan du give sen-vagten besked dagen før om ikke at blive sat på til at spise med den pågældende dag. Begrundelsen for ovennævnte er, at personalet også i spisesituationen er rollemodeller for patienterne. Medbragt madpakke kan du spise i spisestuen, når alle patienter har spist. Du kan også vælge at spise i hospitalets kantine.

Når du opholder dig i dagligstuen, er det uhensigtsmæssigt, at du isolerer dig ved at lægge kabaler og med privat håndarbejde. Undgå at spille kort med dine elevkammerater eller de studerende. Det er gode aktiviteter sammen med patienterne.

2. Formål og fagbeskrivelse

Praktikforløbet er en del af social- og sundhedsassistentuddannelsen, og det er nærmere beskrevet i praktikhåndbogen, uddannelsesordningen samt i studiehåndbogen, som findes i C8.

Ansvaret for et godt praktikforløb er først og fremmest afhængigt af din ansvarlighed og dit engagement i egen uddannelse. C8 har ansvaret for den overordnede strukturering og planlægning af praktikforløbet.

Praktikkoordinatoren fra Skolen i Hammer Bakker kan ved behov indgå i behandlingen af elevproblematikker eller blot som rådgivende eller vejledende part. Formålet med praktikken er ifølge uddannelsesordningen:

"at eleven opnår færdighed i at varetage pleje-, omsorgs- og aktivitetsopgaver hos borgere med psykiske problemstillinger ud fra borgerens/familiens behov".

Uddannelsespraktikken kan kvalificere dig til at fungere som jeg-støttende medkontaktperson for en patient i en individuel tilrettelagt miljøterapi.

3. Uddannelsespraktikkens struktur og krav

Den psykiatriske praktik vil, når du er ordinær elev, være den anden af i alt tre praktikker. Er du derimod opskolingselev, kan det være din første praktik. Du vil dog have gennemgået samme teoretiske forløb forud for praktikken, uanset hvilken kategori du tilhører.

Praktikperioden vil for ordinære elever være på 16 uger og for opskolingselever 12 uger. Praktikken er inddelt i en uges introduktionsperiode, en indlæringsperiode samt en selvstændighedsperiode. Der er i C8 udarbejdet en uddannelsesplan, som indeholder mål og midler for hver af de tre perioder.

Der vil i første uge være en dag med fællesintroduktion og tre dage som en tilrettelagt introduktion i C8.

Desuden indeholder praktikforløbet seks undervisningsseancer. Undervisningen foregår i C8. Udgangspunktet for undervisningen er den praksis, du oplever i C8. Det er en forudsætning, at du har læst den litteratur, som er nævnt i pkt. 7. Emnerne vil være:

• skizofreni
• psykofarmaka
• jeg-styrkende sygepleje
• kontaktpersonfunktionen/relationssygepleje
• miljøterapi
• frit emne.

Du vil i forløbet have et planlagt praktikophold enten i hospitalets aktivitetscenter eller kontorterapi. Dette ophold varer to-fem dage. Ligeledes vil alle elever blive tilbudt to timers samlet undervisning om distriktspsykiatriens arbejde ‚n gang i forløbet. Der er mulighed for besøg i andre institutioner efter eget ønske.

Som noget forholdsvist nyt er der ‚n gang om ugen "Aktiv Torsdag" i C8. Denne eftermiddag er det dig, der i samarbejde med ergoterapeuten står for at planlægge og gennemføre en mindre kreativ og håndværksmæssig aktivitet. Der formuleres mål for aktiviteten, som efterfølgende bliver evalueret.

I afdeling C8 er der fast tilrettelagt undervisning for hele personalet. Ligeledes afholdes der hver måned en tværfaglig klinik over en patient. Det er de faste kontaktpersoner, som er ansvarlige for klinikken. Det er en selvfølge, at du som elev overværer/deltager både i undervisning og klinik.

Da du er i et ansættelsesforhold, er der mødepligt, og arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Så vidt det er muligt, møder du samme tider som praktikvejlederen. Du tæller ikke med afsnittets normering. Der tilrettelægges med flest dagvagter, men du må påregne et vist antal aftenvagter. Nattevagt kun en enkelt, hvis du ønsker dette.

Ved fravær på mere end 15% vil C8 kontakte Skolen i Hammer Bakker med henblik på evt. helhedsvurdering. Du skal i øvrigt overholde tidsfrister for syge- og raskmelding efter gældende regler.

Som elev er du omfattet af reglerne om tavshedspligt.

Der afholdes forventningssamtale i 2. praktikuge. Midt i praktikforløbet afholdes midtvejsevaluering, som er skriftlig formuleret.

I sidste uge af praktikken er der skriftlig praktikvurdering af dit praktikforløb. Samtidig evaluerer du praktikopholdet i C8 skriftligt.

4. Skriftlig opgave

Midtvejs i praktikforløbet i C8 laver du en skriftlig, individuel opgave i form af en kommunikationsrapport. Kravene til opgaven er beskrevet i praktikhåndbogen fra Skolen i Hammer Bakker. Denne rapport evalueres af praktikvejleder, men bedømmes ikke. Rapporten skal ses som et uddannelseskrav på lige fod med andre læresituationer i C8. Du vil få mulighed for at udfærdige rapporten i din arbejdstid.

5. Undervisningsformer i C8

I C8 vil undervisningsformen variere afhængig af situationen. Du kan på litteraturlisten se, hvilke bøger eller afsnit i bøger, som vil være relevant læsning i løbet af praktiktiden (se pkt. 7). Obligatorisk litteratur er angivet på boglisten til teori 2 i uddannelsen (se praktikhåndbog).

Dialogforelæsning

Her vil ‚n af praktikvejlederne eller tværfagligt personale undervise social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende sammen. Der vil være god mulighed for dialog om emnet. Udgangspunktet er teorier om emnet, men med eksempler fra hverdagen i C8. Der er således fokus på kobling af praksis med den teori, du kender fra skolen og fra litteraturlisten pkt. 7.

Elevstyret undervisning (Lancastermodellen)

Undervisningen er tilrettelagt og afholdes af elever eller studerende i afdelingen. De sygeplejestuderende vil ‚n gang i forløbet undervise social- og sundhedsassistentelever under overværelse af praktikvejleder. Du vil som social- og sundhedsassistentelev også få mulighed for ‚n gang at gennemføre undervisning for elever/studerende under overværelse af din praktikvejleder. Undervisningen evalueres indholdsmæssigt og pædagogisk af praktikvejlederen.

Mesterlære

Er situationsbestemt og individuel undervisning. Vejlederen er rollemodel, og du lærer ved at observere og samtale om, hvad der sker, eller hvordan en situation klares.

Vejledning

Der kan være tale om førvejledning, som er vejledning forud for en planlagt handling. Der kan også være tale om vejledning under en handling, f.eks. ved praktiske opgaver som medicinadministration ved start af praktikken.

Der kan ligeledes være tale om eftervejledning. Som er vejledning på baggrund af en oplevet situation eller handling.

Det vil altid være dig som elev, der er i fokus. Det er ud fra dine observationer, undren, handlinger, oplevelser, følelser og refleksioner over teori og praksis, at vejledningen finder sted. Vejleders opgave er især at stille spørgsmål, så du får nye vinkler på, reflekterer og anvender teori til at begrunde med. Ud over den løbende vejledning vil du hver uge have fastlagt 1/2 times vejledning med din praktikvejleder. Vi forventer, at du er aktiv i forhold til indhold i denne vejledning. Vi anbefaler, at du skriver dagbog ved afslutning af arbejdsdagen. Hermed får du lejlighed til at fastholde og reflektere over situationer ved skrivning. Du kan også bruge dagbogsnotaterne som udgangspunkt for den faste ugentlige vejledning. Ligeledes anbefaler vi, at du ved dagens start tænker over, hvilke uddannelsesmål du skal arbejde med denne dag.

6. Angående medicinadministration

Du vil ca. midtvejs i forløbet under vejledning deltage i medicinadministration af fire patienter. Der gives derimod ikke mulighed for at udøve træning i injektionsteknik, da patienterne ikke accepterer, at elever giver dette. Angående udlevering af PN-medicin, skal du altid søge vejledning hos din vejledende sygeplejerske.

7. Litteratur

Obligatorisk litteratur, som du kender fra teoridelen af uddannelsen, er vigtig baggrund for din praktik.

Følgende litteratur forudsættes læst i forbindelse med de fastlagte undervisningsemner i C8:

Beckgaard, Birgitte (red). Miljøterapi, Hans Reitzels Forlag, 1992. Kapitel 1 og 2.
Crafoord, Clarence. Udviklende fortrolighed, Hans Reitzels Forlag, 1994. Kapitel 8.
Cullberg, Johan. Dynamisk psykiatri, Hans Reitzels Forlag, 1996. Afsnit 33.
Strand, Liv. Fra kaos mod samling, mestring og helhed, Gyldendal, 1990. Kapitel 7.
Skizofreni, Psykiatrifondens Forlag, 1997. Hele bogen.

Supplerende litteraturforslag

Hummelvol, Jan Kåre. Helt - ikke stykvis og delt, Hans Reitzels Forlag, 1995. Lægemiddelkataloget. Nyeste udgave.

Bøgerne findes i afdelingen. Du er velkommen til at kopiere, men du kan ikke låne dem med hjem.

Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Praktikjournal for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende ved Aalborg og Brønderslev Psykiatriske Sygehuse

Beskrivelse: Praktikjournalen er et arbejdsredskab, som anvendes under praktikperioden til at strukturere og skabe overblik over egne læreprocesser under praktikopholdet.

Hvorfor: Formålet med at arbejde med praktikjournalen er at synliggøre egne læreprocesser under praktikopholdet.

Hvem: Praktikjournalen er elevens/den studerendes eget arbejdsredskab og ansvar, men kan samtidig være informationskilde for praktikvejlederen, som vil kunne tage udgangspunkt i den ved vejlednings- og evalueringssamtaler.

Hvornår: Praktikjournalen er tænkt anvendt under hele praktikperioden fra første dag til slut, med daglige og ugentlige nedskrevne overvejelser/refleksioner.

Hvad: Praktikjournalen indeholder følgende:

1. Fremadrettet planlægning for kommende uge/dag
2. Overvejelser/refleksioner over planlagt pleje/aktiviteter
3. Overvejelser/refleksioner over udført pleje/aktiviteter
4. Beskrivelser af hvad, der er lært og hvad, der arbejdes videre med
5. Vurdering i forhold til målsætning for praktikperioden.

Hvordan: Praktikjournalen er opdelt i uge/dagark med vejledende spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for egne refleksioner over praksis og samarbejde med praktikvejlederen.

Pædagogiske overvejelser over praktikjournalen

Praktikjournalen er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg Psykiatriske Sygehus ved praktikkoordinator Susanne Dau og Brønderslev Psykiatriske Sygehus ved oversygeplejerske Mette Borresen. Journalen er et led i en generel tænkning om et mere ensartet praktikuddannelsestilbud til elever og studerende på tværs af afsnit og afdelinger på sygehusene i Psykiatrien i Nordjyllands Amt.

Praktikjournalen har fået sit navn af to årsager. For det første er ordet praktik knyttet til den specifikke læreproces, som kan tilegnes i praktikken - heraf praktik. For det andet indeholder praktikjournalen elementer, der er lig de dagbøger, som også er blevet og bliver anvendt som læringsredskab i praktikken. Praktikjournalen adskiller sig dog fra dagbøgerne ved at være mere struktureret, og ved at målene for praktikken direkte indgår i journalen i forhold til læreprocessen - derfor navnet journal1.

Praktikjournalen er udviklet på baggrund af den strukturændring, der er sket i forhold til praktikvejlederfunktioner. Strukturændringen er forløbet i forbindelse med en opkvalificering af praktikvejledere og implementering af nye lønformer2.

Praktikvejledningen og de tilhørende funktioner i forhold til elever og studerende var tidligere tilrettelagt således, at meget - til tider næsten alt - plejepersonale i afsnittet hver havde ansvar for ‚n elev eller studerende og deltog i forventnings-, midtvejs-, og slutevalueringer med egen elev/studerende eventuelt sammen med en praktikansvarlig, souschefen eller afdelingssygeplejersken.

I dag er strukturen ændret således, at der i afsnittene er en praktikkoordinator, som også er souschef og derudover to praktikvejledere - en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent, som har ansvaret for henholdsvis gruppen af studerende og gruppen af elever.

Dette betyder i praksis, at en praktikvejleder alene eksempelvis skal kunne varetage praktikuddannelsen af op til fire studerende eller fire elever. Dermed må praktikuddannelsen struktureres således, at daglige vejledningsopgaver uddelegeres til øvrigt personale i afsnittet. Hermed vil de studerende og eleverne under deres praktikuddannelse være tilknyttet en praktikvejleder, men i praksis følge forskelligt personale i perioder og få indblik i forskellige personers praksiskundskaber. Dette kan uddannelsesmæssigt give eleven og den studerende nogle fordele, idet praktikken kan tilrettelægges ud fra individuelle behov og ønsker i det daglige, men samtidigt forsvinder den tætte ‚n til ‚n kontakt til daglig vejleder. Det betyder, at praktikvejlederens føling med den enkelte elevs/studerendes praktikproces muligvis mindskes3, med mindre der kan findes et praktikværktøj, som danner grundlag for læring og vejledning, og som kan give indblik og føling med praktikprocessen både hos den studerende/eleven og for praktikvejlederen. Her kommer praktikjournalen ind i billedet. Den skal kunne anvendes som et redskab til elevens/studerendes læreproces og danne udgangspunkt for vejlednings- og evalueringssamtaler med praktikvejlederen.

Pædagogisk er praktikjournalen tilrettelagt med fokus på tankerne om øget deltagerstyring, forstået som øget medansvar og aktivitet fra elever/studerende i forhold til egne behov og egen læreproces. Samtidigt er udgangspunktet de eksemplariske læreprocesser, som søges beskrevet i praktikjournalen. Vi vægter dermed didaktik, der nærmer sig modkvalificeringens pædagogik (Illeris, 1981); dog er den samfunds- og organisationskritiske dimension nedtonet i forhold til det relativt korte praktikforløb, som kendetegner disse uddannelser. Formålet med praktikjournalen bliver altså at synliggøre de studerendes og elevernes egne læreprocesser i forbindelse med tilegnelsen af praksiskundskaben (Kirkevold, 1989). Dermed beskrives samtidigt den udvikling og erfaringsdannelse, som foregår hos den enkelte elev/studerende.

Sidst i praktikforløbet vil der foreligge en praktikjournal, der både beskriver daglige og ugentlige udviklingsprocesser ud fra den enkeltes aktuelle erfaringsgrundlag. Der er tale om, at rummet for den nærmeste udvikling kontinuerligt beskrives for eleven/den studerende selv, men også for praktikvejlederen, der vil kunne vejlede og støtte den enkelte i hans/hendes aktuelle læreproces således, at der opstår nye refleksioner og nye rum for udvikling. Tanken er rent pædagogisk, at der netop må tages udgangspunkt i, hvor eleven og den studerende er aktuelt i deres lærings- og udviklingsproces jf. Vygotskys teori om zonen for den nærmeste udvikling (Olsen, 1993).

Samtidigt er der lagt et ansvar over på eleverne og de studerende i forhold til egne læreprocesser. Et ansvar for at beskrive egne faglige/personlige mål og egen læreproces. Derudover ligger der et ansvar for at formidle og søge vejledning til denne læreproces, men også at kunne stille krav og mål ud fra de behov, som viser sig via beskrivelserne og bevidstgørelsesprocesserne. Udgangspunktet er altså ansvar for egen læring ud fra didaktiske overvejelser om, at man ikke kan lære nogen noget, uden at den lærende selv er interesseret eller motiveret herfor. Samtidigt kræver ansvar for egen læring, at elever og studerende har kendskab til målet med læringsarbejdet og kan hente praktikvejlederne ind som proceskonsulenter i forhold til deres læreprocesser og udviklingsprocesser i praktikforløbet.

Hvordan er læreprocesserne så tænkt struktureret? Jo, her er refleksionsprocessen (Fagermoen, 1993) valgt som udgangspunkt for de spørgsmål, som strukturerer praktikjournalens udformning, og her er også hentet inspiration fra tankerne bag dagbogsskrivning, hvor udgangspunktet har været refleksion (Bjerknes og Bjørk, 1994). Refleksionsprocessen er vægtet som metode, idet den gør det muligt at spejle egne handlinger og holdninger op imod teori- og praksiskundskab.

Praktikjournalen er i sin udformning tilrettelagt således, at den er anvendelig på forskellige uddannelsesniveauer. Aktuelt skal den kunne anvendes både til social- og sundhedsassistentelevernes, opskolingselevernes og de sygeplejestuderendes praktikuddannelse i afsnittene. Praktikjournalens skematiske og strukturelle udformning er valgt bevidst, da ansvar for egen læring fordrer anvendelige rammer og værktøjer, men også med baggrund i at strukturen kan medvirke til at skabe tryghed og forudsigelighed i forhold til nystartede elever og studerende i praktikken. Det er dog tænkt, at rammerne og strukturen gerne må brydes specielt sidst i praktikforløbet af de elever og studerende, der magter dette. Således er det muliggjort, at der gives rum for de frie refleksionsprocesser og en større kompleksitet alt efter den enkeltes behov, niveau og interesser. F.eks. kan eleverne og de studerende anvende blanke ark, som kan indsættes i praktikjournalen.

Praktikjournalen indføres i første omgang som pilotprojekt i en kommende praktikperiode for elever og studerende på Brønderslev Psykiatriske Sygehus afdeling G. Efter perioden indhentes feed-back på praktikjournalen fra elever, studerende og praktikvejledere. Praktikjournalen vil altså blive evalueret som arbejdsredskab i praktikken med henblik på at kunne justere og eventuelt revidere praktikjournalen, før den indføres som generelt arbejdsredskab for alle elever og studerende på Aalborg og Brønderslev Psykiatriske Sygehus.

Praktikjournalen som arbejdsredskab tænkes løbende evalueret efter den generelle implementering på de to sygehuse. Evalueringen vil f.eks. foregå via den skriftlige tilbagemelding på de generelle vurderingsskemaer, som alle elever og studerende får udleveret, inden praktikken afsluttes (på Aalborg Psykiatriske Sygehus). Dermed er der taget højde for en løbende revidering og udvikling i takt med uddannelsesmæssige og pædagogiske initiativer og den generelle samfundsmæssige udvikling. Praktikjournalen skal altså ikke ses som et færdigt arbejdsredskab, men et redskab der kan ændre sig og udvikle sig fleksibelt ud fra de generelle behov og krav, der måtte stilles.

Litteraturhenvisninger

Illeris, Knud. Modkvalificeringens pædagogik - problemorientering, deltagerstyring og eksemplarisk indlæring, Unge Pædagoger, København, 1981
Kirkevold, Marit. På tide å oppvurdere den praktiske kunnskapen?, Sykepleien, nr. 2, 1989
Olsen, Jan Brødslev. Kreativ voksenindlæring, AUCæs Forlag, 1993
Vygotsky, L.S: Tænkning og sprog, Hans Reitzels Forlag, København, 1997
Fagermoen, May Solveig. Sygepleje i teori og praksis - et fagdidaktisk perspektiv, Universitetsforlaget Oslo, 1993
Bjerknes, Mari Skancke og Bjørk, Ida Torunn. Praktiske studier - perspektiver på refleksjon og læring, 1994.

Refleksionscirkel

Refleksion er en proces, hvor den enkelte beskriver sine erfaringer med egne ord i forhold til egen forståelse. Dette indebærer, at man kan beskrive, analysere og vurdere praksissituationer og omsætte sin nye indsigt i konkrete handlinger. Dette kan illustreres ved nedenstående figur.

Kilde: Frit efter Moxnes i Fagermoen, May Solveig. Sykepleien i teori og praksis - et fagdidaktisk perspektiv, Universitetsforlaget Oslo, 1993.

Praksistrekant

Refleksion over praksisoplevelser kan f.eks. foregå via praktikjournalen og ved vejledning. Det er væsentligt at inddrage alle 3 niveauer i refleksionen over praksis - P1, P2 og P3 - planet (jf. Løvlies praksistrekant).

P1: Planet, hvor den konkrete handling udføres - handlingsniveauet.
P2: Planet, hvor de konkrete handlinger begrundes/forklares - kundskabsniveauet (kundskab fra egne erfaringer, andres erfaringer og om teori).
P3: Planet, hvor der gøres overvejelser af etisk karakter - etisk/politisk niveau.

Kilde: Frit efter Lauvås, P. og Handal, G. Vejledning og praktisk yrkesteori, Cappelens Forlag, 1995.

Praktikjournal

Hvilke personlige/faglige mål vil du arbejde på at nå i denne uge?
Dato: Hvad har du planlagt og sammen med hvem? (personale/patienter)
Hvordan skal det foregå?
Hvorfor skal det foregå sådan? (overvejelser og begrundelser)
Hvad skete der, og hvordan gik det?
Hvad kunne du have gjort anderledes? Hvordan og hvorfor?
Hvad vil du arbejde videre med? Hvordan og hvorfor?
Hvad har du lært af denne proces?
Hvor langt er du nået set i forhold til dine mål for praktikperioden?
Beskriv eventuelt hvilke personlige og faglige mål du har vurderet op imod:

Eksempler på oplæringsarbejdet med eleven

Vagtplanlægning

Der har været eksperimenteret med at lade eleverne lave deres vagtplan selv, hvilket var en stor succes.

Eleverne fik en orientering af afdelingssygeplejersken vedrørende de overordnede krav/retningslinier for en vagtplanlægning. Desuden var alle forudsætningerne udleveret til eleverne, f.eks. klinikker, behandlingsmøder, undervisning, sammenfald med vejleder i de forskellige vagter, samt elevernes personlige ønsker. Det var herefter op til eleverne at få vagtplanen til at gå op.

Udbyttet blev bl.a. en øvelse i samarbejde og indsigt i organisation og ledelse, hvilket ifølge eleverne har været til stor nytte.

Undervisning

Alle elever/studerende går sammen om undervisningen i afdelingen. Der stilles ikke krav om, at eleverne skal undervise. Det er et tilbud, som de fleste dog tager imod. Afdelingen afholder fast undervisning en gang om måneden, hvor det enten er en elev/studerende eller en ansat i afdelingen, der står for undervisningen. Det vægtes, at eleverne er med der, hvor de kan lære noget.

Der afholdes klinik en gang om måneden, hvor en patient gennemgås af personalet. Der drøftes to-tre problemstillinger, hvor eleven deltager i fremlæggelsen med sine observationer og undren.

Eleverne deltager også i eller holder behandlingsmøder for de patienter, som eleven er medkontaktperson hos.

3.2 Psykiatrisk praktik på Hedebo, Brønderslev

Ideen under dette punkt er taget fra Hedebo, som er en socialpsykiatrisk boform, beliggende i Brønderslev (jf. Social- og service loven ? 92).

Beboerne på Hedebo er yngre voksne med en længerevarende sindslidelse eller karakterafvigelse. Sindslidelsen er af en karakter, der umuliggør anbringelse på almindeligt plejehjem, idet der kræves et særligt skolet plejepersonale. Der er fire afdelinger med ni beboere i hver og et fast tilknyttet personale. Beboerne kan bo en årrække på stedet, men der arbejdes mod udslusning til mere selvstændig boligform. I øjeblikket er der seks brugere fra eget hjem i dagtilbud.

Der er ansat 40 personer, heraf to social- og sundhedsassistenter. 0vrige faggrupper er: sygeplejersker, plejere, socialpædagoger, ergoterapeuter, beskæftigelsesvejledere mv.

Der er cirka 40 elever og studerende om året i praktik. Der er otte til tolv af gangen, heraf er der fem social- og sundhedsassistentelever og fire opskolingselever, samt to sygeplejestuderende. Der er en indgangsårselev i en måneds praktik pr. år. Desuden to ergoterapeutstuderende pr. år. Hedebo har i pressede situationer valgt at have et færre antal elever.

Der har siden 1995 været ‚n ansvarlig praktikvejleder, som er uddannet sygeplejerske. Hun har ansvaret for elever og studerende på Hedebo. Praktikfunktionen er på halv tid om dagen, øvrig arbejdstid er tilrettelagt som vagtarbejde (aften, nat, weekend).

Opgaver, der ligger hos ansvarlig praktikvejleder, er bl.a. at tilrettelægge introduktion, undervisning, evalueringer og samtaler med eleverne, samt at sikre at der i praktikforløbet sker en niveaustigning.

Ansvarlig vejleder har en tæt og naturlig kontakt til alle afdelinger og til elevens daglige vejleder. Der udtrykkes meget stor tilfredshed med den måde, hun fungerer på.

Alle daglige vejledere og ansvarlig praktikvejleder har været på praktikvejlederkurser. Ligeledes har der været afholdt vejlederkurser internt i huset, hvilket betyder, at alle har et kursus, også selvom de ikke er daglige vejledere. Alle personaler indgår naturligt i opgaverne i forbindelse med elevuddannelsen. Motivationen for at uddanne sig er høj hos hele personalet.

idématerialet består af følgende:

idé 25 "At være i tænkefeltet" fra socialpsykiatrisk boform i Brønderslev

At være i tænkefeltet

Hedebo arbejder ud fra en pædagogisk metode, som personalet kalder "at være i tænkefeltet". Denne metode anvendes i arbejdet med beboerne og i arbejdet med elevernes praktikuddannelse.

At være i tænkefeltet er refleksion og procestænkning og kan sammenlignes med systemtænkning, hvor tænkningen breder sig som ringe i vandet. Hele personalet har arbejdet med at være i tænkefeltet på fælleskurser og anvender metoden i dagligdagen.

At være i tænkefeltet

Eksempler på at arbejde med metoden "at være i tænkefeltet"

En af social- og sundhedsassistenteleverne oplyser, at hun mange gange har oplevet, at hun på spørgsmål, som ikke krævede her og nu svar, har fået svar som: "prøv at gå hjem og tænk over det spørgsmål, måske skulle du læse noget om forsvarsmekanismer". Næste dag tages spørgsmålet så op igen ud fra elevens tænkefelt. De to interviewede social- og sundhedsassistentelever udtrykker, at det har været meget lærerigt. De er meget motiveret til at lære og læser en del, når de kommer hjem.

Praktikvejlederne fortæller, at også i forhold til beboerne bruges tænkefeltsmetoden:

"Når en beboer kommer med en udtalelse som: "jeg har det ad helvede til", så siger vi ikke: "du kan få en pille", nej vi bliver i tænkefeltet, og siger: "hvad gør, at du har det sådan lige nu?", eller:"er du vred?", eller vi siger: "er du ked af noget?" På den måde forsøger vi at øge beboernes selvforståelse".

Et tredje eksempel på at være i tænkefeltet kommer også fra de daglige praktikvejledere: "Det drejer sig om en beboer og en elev, som skulle handle ind til madlavningen. Beboeren er god til at finde elevens svage sider og siger: "Du har jo ikke noget forstand på psykiatri". Som vejleder spørger jeg bagefter eleven: "Hvad er det, der får beboeren til at sige sådan? Prøv at se på sammenhænge mellem symptomer, forsvarsmekanismer og det normale".
En social- og sundhedsassistentelev har følgende oplevelse om kommunikation: "Laver jeg en fejl i kommunikation f.eks., så siger vejleder, at jeg skal prøve at tænke og undre mig over det, før vi snakker".

"I praktikken lærer vi meget om kommunikation, og at det er så forskelligt fra person til person. En vejleder havde fortalt mig, at jeg aldrig skulle spørge en person, som lider af skizofreni, om han havde lyst til det ene eller andet. Alligevel spurgte jeg fejlagtig, om han havde lyst til (.), og så sagde beboeren, at det havde han ikke. Og så stod jeg der og kunne ikke lave om på svaret. Sådan kan man også lære".

En ansvarlig praktikvejleder nævner dette eksempel: "Eleven spørger vejlederen om et eller andet ." , og hun svarer: "Hvis du tænker på de sekundære symptomer ved skizofreni. Hvad gør så, at beboeren gør, som han nu gør .?"

I situationsundervisningen er det vigtigt at inddrage teori, at koble teori og praksis og at være i tænkefeltet. Eleven skal ikke bare tage imod råd, men reflektere. Det er ikke nødvendigvis en situation, som eleven selv har valgt, men en situation, som vejleder kan se, der skal vejledes om.

Et eksempel fra daglig vejleder: "Vi havde en ældre elev, der var vant til madlavning. Hun havde svært ved at se det pædagogiske og miljøterapeutiske i at lave mad. Vi sagde til hende, at hun skulle prøve at tænke på æstetikken, at lave kvalitetsmad, at gøre en frisk fisk ren, serveringen osv."

Også i de planlagte undervisningssituationer tages der afsæt i at være i tænkefeltet. I praktikforløbet har eleven flere gange som opgave at lave et oplæg til en planlagt undervisning. Oplægget skal relatere sig til praksis. Vejleders opgave er at spørge ind med den tanke at inddrage beboerens adfærd, symptomer mv. i forhold til teorien og at komme i dialog med eleven. De andre elever er tilhørere, men forventes at reflektere og være aktive i processen.

Holdningen er, at der skal være aktivitet i undervisningen, da foredrag er mindre lærende. Eleven har på skolen især lært om akut psykiatri, men på Hedebo er der tale om et velbehandlet forløb. I praktikken lærer eleven at se og at koble teori og praksis. Vejleders opgave er også at afdramatisere i forhold til skolen. Hedebo stiller krav om, at eleverne kommer med oplægget, ellers er der ingen undervisning.

3.3 Psykiatrisk praktik på Gentofte Amtssygehus

Præsentation af supervision af social- og sundhedsassistentelever på en psykiatrisk afdeling

Under interviewene med praktikvejledere og social- og sundhedsassistentelever på dette praktiksted vendte man gang på gang tilbage til supervisionsmøderne, der bliver afholdt for alle elever hver 14. dag. Det var stedets største "succes". Derfor valgte projektgruppen at uddybe indhold og form fra disse møder som idé- og inspirationsmateriale.

Baggrunden, for at man har indført supervision, er, at man på afdelingen har en stor mængde elever og studerende - op til 12-15 stykker om året. Da der også er mange andre opgaver, kan eleverne under stressede perioder blive tabt på gulvet.

Derfor besluttede man at opbygge nogle strukturer, udover den daglige vejledning og rutiner med fast morgen- og eftermiddagsmøder for alle på afdelingen, der kunne medvirke til at styrke eleverne individuelt og som gruppe (elevundervisning og supervision). Man indførte elevundervisning en gang pr. uge med alle elever og studerende, hvor de selv står for undervisningen og kan invitere gæster. Ifølge interviewene med eleverne fungerer den undervisning ikke optimalt, men de har da ind i mellem haft nogle interessante gæster som f.eks. en patientrådgiver og en kropsterapeut.

Supervisionen fungerer derimod meget godt og beskrives derfor grundigt under nedenstående idémateriale.

idématerialet består af følgende:

idé 26 Beskrivelse af supervisionsmøder med elever og studerende fra Gentofte

Beskrivelse af supervisionsmøderne med elever og studerende - fortalt af superviseren

Supervisionsmøderne forestås af en sygeplejerske med mange års erfaring inden for psykiatrien.
Han fortæller følgende om form, indhold og forløb:

Formålet med supervisionen er:

• at gøre eleverne til en gruppe, der kan bruge og støtte hinanden
• at skabe sammenhæng mellem teori og praktik
• at skabe et åndehul for deltagerne både personligt og professionelt
• at yde faglig supervision.

Spilleregler for supervisionen er:

• at supervisoren har tavshedspligt med mindre andet aftales
• at han ikke deltager i evaluering eller vurdering af eleven.

Supervisionen har kørt siden 1996 og har vist sig at yde et meget positivt bidrag til elevernes uddannelse og dagligdag i praktikken, hvor de godt kan føle sig magtesløse over for patienter, som kan køre på elevernes manglende erfaring. Med den nye social- og sundhedsassistentuddannelse er der kommet elever, der måske er usikre og bange for psykiatrien og slet ikke regner med at arbejde inden for området.

I supervisionen kan de åbne for deres oplevelser og eventuelle faglige problemer, de kan stille "dumme" spørgsmål, man kan forholde sig til det at arbejde i psykiatrien. Arbejdsdefinitionen på en psykiatrisk afdeling er anderledes end på en somatisk afdeling. Her handler det mere om "væren" end aktiv handling. På afdelingen kombineres supervisionen med elevernes almindelige introduktion. De skal lære at bruge sig selv som instrument, de skal være klar over, hvilke følelser arbejdet giver, således at det kan give et fingerpeg om, hvor patienten er henne.

Forløbet i supervisionen er således, at man starter med en "hvor er I henne - runde". Så går man over til den sygeplejefaglige del, hvor alle skal bringe en oplevelse fra de sidste 14 dage ind. Når alle har gjort det, vælger gruppen, hvilke af oplevelserne, de vil arbejde med i dag.

Eleverne får at vide, at de skal prøve at beskrive - ikke tolke og vurdere.

Superviseren styrer det, så det bliver en diskussion om gængse, faglige ting som grænsesætning, angst etc., så man kommer ind til, hvad problemet er, og hvordan man kan løse det. Man laver rollespil, så alle kan se, hvad der sker, når man laver om på det skete. Nogle gange får eleverne instruktion gennem rollespillene, dvs. superviseren viser dem, hvordan de kan gøre.

Noget andet, superviseren kan gøre, er at bruge deres egen situation som ny elev på afdelingen som en parallel til det at være patient for på den måde at formidle empatien for patienten. At tage udgangspunkt i deres egen situation og omskabe det til teori og empati.

Emner/indhold kan være grænsesætning, empati, containing-function, jeg-svaghed, angst, projektiv identifikation, kontakten og relationen med patienten, den fælles opgave "at komme i dialog med patienten", de forskellige niveauer af kontakt med patienten. Man har bl.a. haft en neurotisk patient i afdelingen oppe som eksempel: "Hvorfor siger hun det samme og samme? Hvad kan man gøre? Hvordan kommunikerer man med neurotiske patienter? Hvad er det, patienten vil prøve at fortælle os?"

Som eksempel, på at elevers problemer kan bearbejdes, nævnes en elev, der var udsat for chikane af en patient, der var forelsket i hende, fulgte efter hende osv. Hendes situation har været et gentaget tema i supervisionen, og der er blevet arbejdet med den ud fra mange vinkler - også de samarbejdsmæssige i afdelingen.

Læringsaspektet i supervisionen er f.eks. rollespillet eller erfaringsudvekslingerne, hvor eleven gives nye handlemodeller eller muligheder i forhold til de svære situationer, de har oplevet. Hvis det går i hårdknude, får man nogle andre personer til at gennemspille den samme situation for at komme med nye modeller. Det er også en proces at lære, at man ikke altid kan hjælpe, og at den magtesløshed, der følger af det, er en meget vigtig del af arbejdet i psykiatrien.

Opsummerende kan man sige, at det er vigtigt, at der udvikles et trygt socialt og fagligt klima, og at der er tid hver 14. dag. Supervisionen på denne afdeling har betydet øget motivation og mere åbne elever, som kan bruge deres ressourcer på en mere hensigtsmæssig måde i afdelingen. Der skal naturligvis afsættes nogle ressourcer til det, men de er trods alt minimale i forhold til udbyttet.

Denne side indgår i publikationen "Ideer til læring i praktikken
- i social- og sundhedsassistentuddannelsen" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2000