Somatisk praktik

På de to medvirkende skoler var den somatiske praktik den første praktik for social- og sundhedsassistenteleverne. Ideerne under dette punkt skal derfor vurderes ud fra dette.

Vi har valgt her at bruge eksempler fra følgende fem praktiksteder: en geriatrisk afdeling på København Amts Sygehus, K.A.S. i Glostrup, en medicinsk afdeling fra Aalborg Sygehus Syd, en afdeling fra Aalborg Sygehus Nord, en kirurgisk afdeling fra K.A.S. i Gentofte og en gynækologisk afdeling fra K.A.S. i Glostrup.

Fra nogle af afdelingerne har vi medtaget et ret omfattende materiale, der tilsammen kan give nogle forslag til beskrivelse af praktiksted, målsætning og Idégrundlag for stedet, eksempel på forventningssamtale, elevers brug af uddannelsesbog, organisering af elevuddannelse mv.

Ideerne præsenteres under de forskellige praktiksteder efter en kort introduktion til stedet, således at man kan se hvilken kultur og sammenhæng, de udspringer fra.

2.1 Geriatrisk afdeling, Københavns Amts Sygehus i Glostrup

Præsentation af praktikstedet

Afdelingen B27 er en geriatrisk sengeafdeling. Der er ud over denne afdeling tre andre afdelinger i det geriatriske speciale. Alle patienter er visiteret via Geriteam.

Afdelingen blev oprettet i 1977 og er fortsat den eneste i Københavns amt med dette speciale.

Det var i 1977 bestemt ikke nemt at have et speciale, der rettede sig mod gamle mennesker, og i starten var det svært at blive anerkendt.

Personalet er meget glade for specialet, og mange af dem har været med, siden afdelingen åbnede. De har et tæt samarbejde med de øvrige geriatriske afdelinger:

• et dagafsnit
• en subacut geriatrisk afdeling
• en venteafdeling, beregnet på patienter, der er visiteret til plejehjem, men som ikke kan klare sig i eget hjem i ventetiden.

Idématerialet består af følgende:

Idé 1: Praksisbeskrivelse af geriatrisk afdeling. Gives til eleverne inden valg af praktiksted

Praksisbeskrivelse af Geriatrisk Afsnit B 37

En introduktion til afdelingen gives til eleverne, inden de skal vælge praktikplads.

Praksisbeskrivelse for social- og sundhedsassistenter

Præsentation af uddannelsesstedets kliniske område

Geriatrisk afdeling B er en afdeling bestående af fire afsnit. Afdelingen er den eneste afdeling med dette speciale i Københavns Amt. Afsnit B37 er et geriatrisk genoptræningsafsnit, hvortil patienterne overflyttes til længerevarende indlæggelse efter fysiske, psykiske og sociale funktionstab.

Afsnit B37 er et stationært sengeafsnit. Der arbejdes i treholdsskift: dag-, aften- og nattevagt. Plejeformen er gruppepleje, men det fungerer faktisk som en tillempet form for tildelt patientpleje. Vi lægger stor vægt på den mundtlige rapport i alle vagtskift, så man her har mulighed for at få optimal kontinuitet og erfaringsudveksling om alle indlagte patienter.

Afsnit B37 har tæt tilknytning til de øvrige geriatriske afsnit - afsnit B17, afsnit B27, afsnit B47. Afsnit B17 er et subacut afsnit, hvortil der visiteres patienter, der har behov for et korterevarende genoptræningsophold. Afsnit B27 er et dagafsnit, hertil visiteres patienter, hvor døgnindlæggelse ikke er nødvendig. Afsnit B47 er et venteafsnit, hertil visiteres patienter, der afventer en plejehjemsplads, og som vurderes til ikke at kunne klare sig hjemme i ventetiden.

Geriteam

Alle patienter, der overflyttes til de geriatriske afsnit, er visiteret dertil af det geriatriske team bestående af læge, sygeplejerske, fysioterapeut og sekretær. Geriteamet tilser formodede geriatriske patienter på andre afsnit i Københavns Amt eller efter anmodning fra egen læge, geriatriske patienter i eget hjem. Geriteamet visiterer herefter til et af de geriatriske afsnit eller tager kontakt til en af optagekommunernes koordinerende hjemmesygeplejersker for derved eventuelt at undgå indlæggelse af patienten. Geriteamet foretager endvidere opfølgende hjemmebesøg eller følger patienterne hjem ved udskrivelsen.

Den geriatriske patient

De fleste ældre mennesker, der indlægges på hospital, indlægges på grund af sygdom eller en komplikation til en kronisk lidelse og vil oftest kunne behandles på dertil indrettede specialafdelinger. En del af disse ældre mennesker vil imidlertid have et komplekst sygdomsbillede med flere kroniske lidelser og oftest en akut. Disse patienter vil ofte have lidt et væsentligt funktionstab i forbindelse med sygdommen og kan derfor på et givet tidspunkt ikke mestre deres dagligdag, som de hidtil har kunnet. Der kan også være tale om uhensigtsmæssige boligforhold eller for lidt hjælp i hjemmet, altså uligevægt mellem krav og ressourcer. Disse patienter vil vanskeligt kunne behandles på sædvanlige specialafdelinger. Patienterne kan f.eks. indlægges med diagnoserne: Apoplexia cerebri med vekslende funktionstab i form af f.eks. hemiplegi og afasi eller hoftefrakturer, amputationer, parkinsonisme, diabetes, pneumoni eller cystit.

Det tværfaglige samarbejde

Plejen af den geriatriske patient må nødvendigvis være helhedsorienteret. Det overordnede mål er, at patienten atter kan fungere i eget hjem efter genoptræningsopholdet. Det drejer sig om at hjælpe patienterne således, at der genoprettes en balance mellem dagliglivets krav og patienternes ressourcer. Det er en kompleks opgave, der ofte kræver mange faggruppers vurdering og indsats. Patientens funktionstab er oftest et resultat af mange faktorers indvirken på hinanden. At finde frem til disse årsagssammenhænge stiller store krav til det samlede personales og sygeplejerskens analytiske evner. Denne kompleksitet fordrer endvidere et tæt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet, læge, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og de koordinerende hjemmesygeplejersker. For at det tværfaglige samarbejde kan fungere optimalt, kræves en god planlægning og strukturering, således at der arbejdes efter mål, og de forskellige kan trække mest muligt på hinandens ressourcer. På afsnit B37 afholdes der en gang ugentligt en tværfaglig konference til gensidig information og planlægning af patienternes genoptræningsforløb.

Stuegang

På afsnit B37 er der fast tilknyttet en afsnitslæge. En gang ugentligt er der stuegang sammen med en enkelt patient. Denne stuegang foregår i enrum, hvor patient, sygeplejerske og læge sammen planlægger, diskuterer og finder frem til relevante undersøgelser, behandling og udredning samt varigheden af genoptræningen. De øvrige dage i ugen er der behovsstuegang. Disse dage er det gruppesygeplejerskens opgave at fremlægge problemer, svar på prøver og undersøgelser til lægen. Den enkelte patient har dagligt mulighed for at komme til at tale med afsnitslægen.

Statussamtale

Dette er en samtale mellem patienten, pårørende, koordinerende hjemmesygeplejerske, en fra plejepersonalet, læge samt eventuelt fysioterapeut, ergoterapeut og/eller socialrådgiver. Ved disse samtaler samles oplysninger til brug for vurdering af patientens helhedssituation med henblik på planlægning af patientens fremtid og udskrivelse til fremtidig bolig.

Hjemmebesøg

Hjemmebesøg foretages med henblik på boligændringer og hjælpemidler i hjemmet. Her deltager patienten, pårørende, behandlende ergo- eller fysioterapeut fra kommunen.

De på praktikstedet hyppigst forekommende sygeplejeopgaver

Størstedelen af patienterne på afsnit B37 har i stort omfang behov for hjælp til personlig pleje på grund af markante færdighedstab. Vi arbejder ud fra egenomsorgsprincippet. Dette kræver bl.a. en nøje og kontinuerlig vurdering af den enkelte patients plejebehov. ADL-funktionen er en vigtig del af træningen, og vi betragter alle dagligdags funktioner som træning. Det er mestringen af disse elementære funktioner, der betinger, om patienten atter kan klare sig i eget hjem. Vi lægger desuden meget vægt på at få afdækket den enkelte patients ressourcer både fysisk, psykisk og socialt, da vi mener, det er vigtigt, at den enkelte patients identitet bevares. En vigtig ressource for patienterne er de pårørende - patientens netværk. Samarbejdet med dem prioriterer vi meget højt. Vi lægger stor vægt på, at den enkelte patient får et værdigt indlæggelsesforløb med det holistiske menneskesyn i baghovedet. Af instrumentelle sygeplejeopgaver kan nævnes: sårpleje, anlæggelse af katheter, anlæggelse af sonde, injektioner.

Praktikstedets ressourcer i forhold til undervisning/uddannelse

Vi tilstræber, at eleven har to kontaktpersoner, således at der næsten altid er en tilstede sammen med eleven. Det er naturligvis kontaktpersonerne, der fortrinsvis vurderer og endeligt bedømmer eleven. Det er dog vigtigt, at eleven gør brug af hele personalegruppen i situationer, hvor hun har brug for supervision. Kontaktpersonerne vil inddrage de øvrige personalemedlemmers vurdering i den endelige bedømmelse af eleven. Vi lægger stor vægt på en god introduktion samt løbende, gensidig mundtlig vurdering og ser meget gerne, at eleven skriver dagbog. Vi arbejder til daglig med alt inden for den grundlæggende sundhedssygepleje og yder helhedspleje til den enkelte patient. Det underviser vi eleverne i. Desuden har patientklientellet en blanding af både medicinske, kirurgiske, rheumatologiske og neurologiske lidelser/sygdomme, så det at arbejde tværfagligt indgår også i undervisningen.

Anbefalet litteratur

Fagbøger:
Geriatri Marianne Schroll/Henrik Maagøe
Liv efter lammelse Doris Christensen
Bedre liv efter lammelse Doris Christensen
Samtale med ældre Ken Heap
Et slag for alderen Rapport fra Forskningsministeriets arbejdsgruppe om aldringsmodeller
Gerontologi Gitte Ege

Tidsskrifter:

De glemte pårørende Klinisk sygepleje nr. 5, 1995
ældre indlagtes behov Klinisk sygepleje nr. 5, 1995

Temanummer om
apoplexi Sygeplejersken nr. 2, 1996

Skønlitteratur:

Samvær med ældre Wulf Feldman
Mit liv som patient Sonja Petersen

Dansk Gerontologisk Institut er altid behjælpelig med at finde og anbefale bøger, som omhandler alle aspekter i gerontologi og geriatri (tlf.: 39401010).

Generelle forventninger til eleven

Vi forventer, at eleven er bevidst om selv at være den ansvarlige person for sin egen uddannelse. Kontaktpersonerne og det øvrige personale vil naturligvis introducere eleven til afdelingens specielle døgnrytme og rutiner, undervise og oplære eleven i diverse praktiske opgaver på afdelingen. Vi forventer, at eleven på eget initiativ sætter sig ind i litteratur/teori, relevant for afdelingens speciale, men vi står selvfølgelig til rådighed, hvis litteraturen skal suppleres. Eleven er endvidere medansvarlig for, at de faglige udfordringer løbende øges svarende til elevens udvikling på det givne tidspunkt, således at målene for praktikperioden nås.

Vi forventer, at eleven har en viden om det raske menneskes anatomi og fysiologi, samt kender til de mest almindelige medicinske sygdomme. Endvidere at eleverne har en teoretisk baggrund for at forstå de hygiejniske principper på et hospital. Vi har erfaring for, at et udførligt arbejdspapir med forventninger til praktikperioden og dennes mål er et godt arbejdsredskab. Det er vigtigt, at plejepersonalet kender til den enkelte elevs forudsætninger. Man har således et bedre indtryk af, hvor man skal sætte ind. Vi forventer, at eleven skriver dagbog.

Forventet antal elever og studerende på praktikstedet:

• to - tre social- og sundhedsassistentelever
• en opskolingselev
• en radiografelev
• en sygeplejestuderende fra uddannelsesafsnit 1
• en sygeplejestuderende fra uddannelsesafsnit 2
• en sygeplejestuderende fra uddannelsesafsnit 3.

Tilrettelæggelse af uddannelsen i praktikperiode 1

Beskrivelse af, hvordan eleven kan nå målene i praktikperiode 1:

Mål: At eleven under vejledning og ud fra et helhedssyn på mennesket kan varetage og begrunde omsorgen hos to - tre patienter.

Mål: At eleven kan medvirke til at bevare og opbygge patientens tillid og identitet, integritet og selvrespekt og er bevidst om, hvordan egne reaktioner og holdninger får indflydelse på dette.

Mål: At eleven under vejledning kan samarbejde med patienter om dataindsamling, planlægning, udførelse og evaluering af grundlæggende sygeplejeopgaver ud fra patienternes behov, problemer og ressourcer.

Mål: At eleven viser forståelse for de hygiejniske principper og anvender dem hensigtsmæssigt.

Mål: At eleven under vejledning kan observere og reagere på symptomer ved de almindeligst forekommende medicinske/kirurgiske lidelser og observere virkning og bivirkning af de almindeligst anvendte lægemidler og rapportere observationerne til sygeplejersken.

Mål: At eleven under vejledning kan vurdere behov for, motivere til og iværksætte trivsels- og sundhedsfremmende fysiske, intellektuelle og kreative aktiviteter.

Mål: At eleven kan etablere, vedligeholde og afslutte målrettet kommunikation.

Mål: At eleven kan give mundtlig og skriftlig rapport om de tildelte patienter.

Mål: At eleven kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger, løfteteknikker og hjælpemidler med henblik på forebyggelse af skader.

Mål: At eleven i samarbejde med afdelingens øvrige personale deltager i løsning af afdelingens opgaver, således at kontinuiteten i afdelingen sikres og overholder tavsheds- og oplysningspligten.

Mål: At eleven udvikler faglig og personlig bevidsthed og selvstændighed i mødet med andre mennesker.

Afsnittets forventninger til dig

• At du er dit kompetenceområde bevidst
• At du er aktiv i det daglige praktiske arbejde på lige fod med de øvrige personalegrupper og anvender afdelingens sygeplejekardex
• At du giver positiv og negativ konstruktiv feed-back
• At du er åben for kritik
• At du forsøger at udnytte din kreativitet og fantasi
• At afsnittet får en mundtlig og skriftlig evaluering
• At du deltager i weekendarbejde efter gældende regler
• At du deltager i aften- og nattevagt efter gældende regler
• At du underviser det faste personale en enkelt gang inden for dit pensum.

2.2 Medicinsk afdeling B1 på Aalborg Sygehus Syd

Afdelingen er en almen medicinsk afdeling med speciale i hæmatologi, hvor der er ansat sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter. Der er to social- og sundhedsassistentelever af gangen. Afdelingen har plads til 15 patientier.

Der er et stort engagement og enighed på afdelingen vedrørende elevuddannelse, og det afspejler sig tydeligt i hele organiseringen af elevuddannelse.

Alle de medicinske afdelinger på sygehuset har hver afsat timer til ansættelse af en sygeplejerske i en projektstilling, en såkaldt klinisk undervisende sygeplejerske (udviklingssygeplejerske). Vedkommende har det overordnede ansvar for alle eleverne i medicinsk afdeling, f.eks. fordelingen af eleverne, hjælp til afdelingerne vedrørende udarbejdelse af uddannelsesplaner osv.

Man har på afdelingen B1 efter enighed i personalegruppen besluttet at nedlægge souschef-stillingen og konvertere den til en stilling med ansvar for undervisning og udvikling uden yderligere normering. Stillingen indgår derfor i normeringen på afdelingen. Stillingen refererer til afdelingssygeplejersken, og vedkommende har ansvar for al planlægning, koordinering og uddelegering af uddannelse og er ansvarlig for planlægning af møder, udfærdigelse og afholdelse af forventningssamtaler, midtvejsevalueringer og standpunktsbedømmelser. Der er i afdelingen udpeget to personer som praktikvejledere. Den ene er en sygeplejerske med medansvar for de sygeplejestuderende og den anden er en social- og sundhedsassistent, med medansvar for social- og sundhedsassistenteleverne.

Den undervisende sygeplejerske i afdeling B1, samt de to praktikvejledere udgør et uddannelsesteam.

Idématerialet består af følgende:

Idé 2 Organisationsplan for uddannelse og ansvar for uddannelse i afdeling B1

Idé 3 Funktionsbeskrivelse for praktikvejleder for social- og sundhedsassistenter

Idé 4 Beskrivelse af medicinsk afdelings uddannelsesgruppe

Idé 5 Beskrivelse af afdelingens uddannelsesteam Herunder funktionsbeskrivelser, eksempel på dagsorden, forventninger til uddannelsesteamet.

Idé 6 Gensidig forventnings- og målsamtale
Herunder afdelingens forventninger til eleven, et eksempel på en elevs forventninger til praktikken, samt afdelingens sammendrag af elevens forventninger.

Idé 7 Beskrivelse af kliniktimer Materialet indeholder en beskrivelse af hensigten med kliniktimerne, mål for kliniktimerne, indhold og metode samt et evalueringsskema.

Idé 8 Uddannelsesbog Indeholder skema til uddannelsesbogen, samt et eksempel fra en elev.

Idé 9 Uddrag af en elevs dagbog Afdeling B1 arbejder med åben plejeplan, og eleverne opfordres til selv at lave en åben plejeplan, - dagbog over deres forløb, det er op til den enkelte elev, om han/hun vil sætte dagbogen i deres uddannelsesbog, eller beholde det for sig selv.

Idé 10 Eksempel på skema i uddannelsesbogen, udfyldt af den, der fulgte eleven Bruges, når andre end den daglige vejleder går med eleven.

Idé 11 Uddannelsesdag på afdelingen Eksempel med mødeindkaldelse, forventninger til mødet og det endelige program.

Idé 2 Organisationsplan for uddannelse og ansvar for uddannelse i afdeling B1

* udgør uddannelsesteamet

Funktionsbeskrivelse for praktikvejleder for social- og sundhedsassistenter

Aalborg Sygehus, Medicinsk afdeling, maj 1998

Beskrivelse af medicinsk afdelings uddannelsesgruppe

Udviklingssygeplejersken på de medicinske afdelinger på Aalborg Sygehus Syd er formand for en uddannelsesgruppe, der består af sygeplejerskerne med ansvar for undervisning fra afsnittene. Gruppen mødes en gang om måneden, hvor der altid er faste punkter på dagsordenen, nemlig uddannelsesemner og pædagogiske temaer. Hensigten er bl.a. at styrke sygeplejerskerne i at varetage den undervisende funktion i afsnittene. Som eksempler på emner kan nævnes:

• drøftelse af teorier, der indgår i sygeplejeuddannelsen f.eks. Katie Erikson. Gruppen har forud for mødet læst bestemte afsnit i bogen og to gruppemedlemmer trækker det læste frem i gruppen, hvorefter man diskuterer. Denne opgave går på skift hos gruppemedlemmerne.
• hvordan tilrettelægger man et godt praktikforløb? Her drages nytte af gruppemedlemmernes forskellige erfaring.
• hvordan opleves elever/studerende i forhold til den nye ungdomskultur? Hvor stort er problemet? Refleksion over, hvordan vi kan komme de problemer i møde, som vi ser. Være på en slags forkant med situationen.
• forberedelse til fagdage og evalueringsmøder på sygeplejeskolen.
• etc.

Man starter mødet med en runde blandt deltagerne. Hører om, hvad den enkelte i øjeblikket er optaget af, både opgaver og eventuelt problemstillinger. Man kan sige, at gruppen fungerer som en slags netværksgruppe, hvor man bruger hinandens ressourcer og oparbejder et fælles ansvar på tværs af afsnittene.

To af sygeplejerskerne med ansvar for undervisning har en sygeplejefaglig vejlederuddannelse. Denne kvalifikation er til gavn for praktikvejlederens personlige og faglige udvikling, idet der i flere afsnit er systematisk vejledning på vejledningen.

Samarbejde med skolen foregår bl.a. via halvårlige møder, hvor sygeplejersker med ansvar for udvikling og praktikkoordinatorerne fra Skolen i Hammer Bakker deltager. På disse møder drøftes overordnede generelle emner.

Beskrivelse af afdeling B1's uddannelsesteam

Uddannelsesteamet består af tre personer:

• sygeplejerske med ansvar for undervisning og udvikling i afdeling B1
• sygeplejerske udpeget som praktikvejleder for 3. semester sygeplejestuderende i B1
• social- og sundhedsassistent, der er praktikvejleder for social- og sundhedsassistentelever i B1.

Teamet har fast møde en hel dag hver tredje uge.

De fungerer indbyrdes som supervisere for hinanden, også på deres skriftlige udarbejdede materiale, f.eks. midtvejs- og standpunktsbedømmelser.

De laver referater hver gang, de mødes, som bliver lagt frem i afdelingen. Derudover er der en administrativ dag pr. sjette uge til f.eks. udfærdigelse af midtvejsevalueringer og standpunktsbedømmelser. Når praktikvejlederen afholder møde med eleverne, indgår den undervisende sygeplejerske i plejen på lige fod med andre.

Uddannelsesteamet i afdeling B1

Eksempel på mødedagsorden

Dagsorden:

1. Gensidige forventninger til samarbejdet:

1. Forventninger til sygeplejerske med ansvar for uddannelse og udvikling
2. Praktikvejlederens forventninger til 3. semester studerendes praktikforløb
3. Praktikvejlederens forventninger til social- og sundhedsassistentelevens praktikforløb.

2. Hvad skal fremtidige møder indeholde?

3. Planlægning/debat i forhold til nuværende praktikforløb

• uddannelsesprogrammer

Idé 4

Mulige emner til kommende møder:

• Evaluering - niveau - mål
• Elevers forsvar/blokering i forhold til uddannelse, hvordan man lærer eleven at tage ansvar
• Refleksion
• Forskellige spørgsmålstyper
• Refleksionsrunder - elev/studerende i afdelingen til debat
• Hvordan integreres nuværende uddannelsesstruktur i afdeling B1
• Sprogets betydning i det at lære . elevers baggrund.

Eksempel på referat fra møde

1. Forventninger til gruppen
Et forum, hvor spørgsmål og tanker om elever/studerende kan diskuteres - nå fælles holdning I samarbejde planlægge et uddannelsesforløb for den enkelte studerende med det formål at fremme den enkelte studerendes læringsproces (fagligt som personligt) i afdeling B1. Diskussion af relevant teori - ajourføring af den nyeste teori. Udvikle pædagogiske færdigheder, få redskaber hertil. Hvad kunne være anderledes? Samle og udveksle erfaringer - og lære af det. Bruge elever/studerendes evalueringer i videre uddannelsesarbejde i B1. Bruge resten af personalets erfaringer med uddannelse, stadig se B1 som en helhed i forhold til uddannelse.

Sygeplejerske med ansvar for uddannelse og udvikling skal spørges, have tilbagemelding, afklare niveau i forhold til undervisning og evalueringer, støtte, vejlede og supervisere.

2. Forventninger til fremtidige møder
Altid sætte dagsorden, ved hvert møde skrives referat - lægges frem i B1. Vi modtager gerne alles tanker, ideer og synspunkter!

Starte hvert møde med en runde, hvor aktuelle uddannelsesmæssige emner tages op til gensidig erfaringsdannelse, og mulighed for at opøve spørgeteknik.

Gensidig forventnings- og målsamtale (til eleven)

Formålet med denne samtale er, at den skal danne udgangspunkt for et godt praktikforløb, som er planlagt ud fra givne rammer for uddannelsen for social- og sundhedsassistenter.

Tilrettelæggelsen af praktikforløbet sigter på at imødekomme individuelle forudsætninger og hensyntagen til personlige mål.

Det er derfor vigtigt, at du har forberedt dig til samtalen og har forholdt dig til målene i uddannelsesprogrammet. Vi forventer, du har gjort dig nogle overvejelser i forhold til:

• Evaluering af introduktionsperioden
• Dine faglige forudsætninger. Tidligere arbejdsområder. Hvad har du lært her? Hvad har du specielt været optaget af? Hvad har ført dig til, at du nu vil være social- og sundhedsassistent? Har du erfaringer, som du kan gøre brug af i forhold til B1? Hvilken teoretisk viden har du tilegnet dig på skolen?
• Dine personlige forudsætninger: Hvilke stærke og svage sider har du? Hvad er du god til, og hvad er du mindre god til? Hvilke interesser har du? Hvad bærer din livserfaring præg af?
• Dine personlige mål: Har du ønsker om at lære noget specielt, som du er blevet opmærksom på i introduktionsperioden? Er der nogen områder, du specielt interesserer dig for?

Hvilke overvejelser har du gjort dig om, hvordan du kan arbejde hen imod og nå målene for denne praktikperiode?

• Hvordan er dit ønske om vejledning?
• Hvordan lærer du bedst?
• Hvordan kan du træne og vise, at du kan anvende din teoretiske viden i praksis?
• Hvordan og til hvad vil du bruge din praktikvejleder?
• Hvilke forventninger har du til samarbejdet med din praktikvejleder?

Afdelingens forventninger til social- og sundhedsassistenteleven

• at du føler dig ansvarlig for egen uddannelse
• at du arbejder med at anvende din teoretiske viden i det daglige arbejde
• at du medvirker til at bevare et godt miljø i afdelingen bl.a. ved at være åben, loyal og konstruktiv
• at du får forståelse for vigtigheden af det tværfaglige samarbejde i plejen
• at du arbejder ansvarsbevidst og gradvist udvikler større selvstændighed
• at du forholder dig kritisk, stiller spørgsmål og eventuelt kommer med ændringsforslag
• at dine forudsætninger bliver klarlagt og danner udgangspunkt for dine aktiviteter med henblik på at nå de opstillede mål inden for emneområderne
• at du er bevidst om eget ansvars- og kompetenceområde
• at du vil være tilknyttet en sygeplejerske/sygeplejestuderende, men hele gruppen vil være behjælpelig med at få opfyldt dine mål for perioden
• at du kender vores Idégrundlag og arbejder ud fra dette
• at du viser respekt for det enkelte menneske
• at du har en personlig erfaring, som vi er åben overfor
• at du tager kritisk stilling til eget arbejde/egen funktion og er åben for vejledning.

Eksempel på målsamtale - en elevs forventninger, mål og ønsker til praktikophold på afdeling B1

Evaluering af introduktionsperioden

Fra den første dag, jeg trådte ind i afdeling B1, har jeg følt mig velkommen og ventet. Jeg har følt og føler, at personalet er interesseret i at vejlede og uddanne social- og sundhedsassistenter. Det er jo ingen hemmelighed, at der går skrækhistorier om assistenters somatiske praktikophold, så det har nok været med blandede følelser og forventninger, at jeg startede her. Men jeg kan kun sige, at min introduktionsperiode har været en positiv oplevelse. Personalet er utroligt gode til at fortælle om afdelingens opgaver og funktioner. Alle er villige til at besvare spørgsmål, og jeg føler mig på nuværende tidspunkt optaget som et medlem af personalegruppen. Dette giver mig en tryghed, og jeg føler mig godt tilpas her. Jeg føler, at jeg i hverdagen får en god vejledning, og at jeg samtidig får plads til at udføre selvstændige opgaver. Jeg føler mig ikke overvåget, men ved, at personalet er der, hvis jeg har brug for det. Jeg føler, at jeg har fået et godt overblik over afdelingens rytme og forskellige patientsituationer. Jeg føler mig, efter denne gode introduktionsperiode, godt rustet til at fortsætte min praktikperiode her på afdeling B1.

Mine faglige forudsætninger

Jeg har, indtil jeg startede på social- og sundhedshjælperuddannelsen i september 1994, arbejdet som pædagogmedhjælper i en vuggestue i fire år. Her fungerede jeg samtidig som tillidsrepræsentant. Efter de fire år syntes jeg, at nu skulle der prøves noget andet. Samtidig med at jeg ønskede en uddannelse. Jeg begyndte derfor på hjælperuddannelsen, som jeg afsluttede i september 1995. Siden har jeg som hjælper haft forskellige orlovsstillinger: tre måneder på senil dement afsnit, flere perioder på plejehjem på somatisk afsnit samt på gerontologisk psykiatrisk afdeling og på geronto psykiatrisk afdeling. Det har alle været stillinger, som jeg har været utrolig glad for, men på grund af aftalen omkring ordinære og ekstraordinære elever har jeg som ekstraordinær elev desværre stået sidst i køen til de faste stillinger. Siden april 1994 har jeg sammen med min kæreste, en weekend om måneden haft tvillinger i aflastning, gennem Aalborg kommune.

Jeg har gennem stort set hele mit arbejdsliv arbejdet inden for social- og sundhedsområdet. Jeg må sige, at det nok er mit område. Jeg er og har altid været meget engageret i mine job, hvilket jeg også mener er nødvendigt inden for dette område. Jeg har gennem arbejdet lært meget om kommunikation og samarbejde, både personalet imellem, i forhold til pårørende og vigtigst til de beboere/patienter, som jeg omgås.

Jeg har også gennem hjælperuddannelsen og bagefter som uddannet, opnået viden og erfaring i grundlæggende pleje af beboere/patienter. Jeg har fået et lille kendskab til medicin, som jeg er meget optaget af. Derudover har jeg en grundlæggende viden om og erfaring i plejen af patienter med almindeligt forekommende sygdomme.

Da jeg har arbejdet meget med demente brugere, er det selvfølgelig en problematik, som jeg er meget interesseret i. Det psykiatriske område er i det hele taget det, som jeg nok, efter endt uddannelse, ønsker at arbejde videre med. Det betyder ikke, at jeg ikke vægter somatikken højt - psykiatriske brugere har jo også somatiske lidelser.

Efter at have afsluttet hjælperuddannelsen, havde jeg et ønske om at videreuddanne mig, da det er et interessant område, som jeg ønskede mere viden om. Samtidig ønskede jeg dog noget mere erfaring til at sætte ny viden, såvel teoretisk som praktisk, på. Jeg valgte derfor at arbejde som hjælper i et par år. Derudover giver assistentuddannelsen en bred flade med hensyn til jobmuligheder.

De erfaringer, jeg har fået, og som jeg kan bruge i afdeling B1, er:

• Praktisk erfaring i personlig pleje
• Hygiejniske principper
• Lille viden omkring medicin
• Viden og erfaring i almindeligt forekommende lidelser
• Viden og erfaring i kommunikation
• Erfaring inden for social- og sundhedsområdet
• Viden og erfaring i sårpleje
• Viden og erfaring i sondeernæring
• Erfaring i at samarbejde i et team.

Teoretisk viden, som jeg kan gøre brug af i afdeling B1:

• Viden om blodets sammensætning
• Viden om apoplexi
• Viden om hjerte kredsløbet
• Viden om respirationsvejene
• Viden om knogleopbygning
• Viden om ernæring
• Viden om normal temperatur, puls og blodtype
• Viden om kommunikation
• Viden om kriser.

For ikke at gennemgå hele teoriforløbet har jeg nævnt nogle af de vigtigste punkter, som jeg mener at skulle bruge her i afdeling B1.

Personlige forudsætninger
Stærke sider: samarbejde, kommunikation, engagement, erfaring inden for social- og sundhedsområdet.

Svage sider: at sige fra, at stille krav/ønsker, at modtage kritik.

Jeg er god til at lytte og danne mig et hurtigt overblik over forskellige situationer - reflektere hensigtsmæssigt. Jeg finder mig hurtigt til rette på nye steder og i nye situationer. Jeg erkender gerne egne fejl og falder ikke hen i skyllerumssnak.

Jeg er ikke så god til at sige fra, dette gælder både over for kollegaer og patienter/pårørende. Jeg har derudover svært ved at stille krav til disse. Jeg kan føle mig personligt angrebet ved negativ kritik. Efter at have gennemtænkt situationen, kan jeg godt se objektivt på det og bruge det konstruktivt. Men jeg er klar over, at jeg ikke er god til at modtage kritikken, og arbejder med det.

Derudover er jeg mindre god til skriftligt at evaluere situationer/dagbogsskrivning. Jeg får det simpelthen ikke gjort.

Mine interesser og min livserfaring har jeg dels tidligere nævnt, og dels er det svært at skrive kortfattet ned, så spørg ind til det.

Personlige mål

Jeg ønsker at få viden omkring:

• Medicin, undervisning i forskellige præparater, eventuelt injektionsgivning
• Lære/øvelse i at fjerne suturer
• At få undervisning/viden om blodsygdomme
• At fjerne et drop
• Viden om tværfaglige samarbejdspartneres tilbud, og hvor/hvordan disse ordineres
• Viden om, hvordan forskellige undersøgelser og scanninger foregår, hvad de kan vise
• Viden om/deltage i en udskrivningskonference
• Viden om/undervisning i, hvad de forskellige blodprøver viser
• Viden om/undervisning i behandlinger
• Blive god til at forklare/undervise ud fra teoretisk viden
• Opnå de opstillede mål fra såvel afdelingen som skolen (Undervisningsministeriet).

Jeg er specielt interesseret i, hvordan man takler en krise/chokreaktion fra patienter, der har fået konstateret f.eks. cancer. Hvordan forholder man sig i forhold til dødsangst? Hvordan hjælper man disse patienter videre? Hvordan støtter man de pårørende?

Hvordan jeg kan nå mine mål - hvordan jeg lærer bedst

Jeg lærer bedst ved at kombinere teori og praksis. Ved at udføre en praksisopgave samtidig med teoretisk forklaring. Jeg ønsker derfor undervisning i forbindelse med, bagefter eller før en praktisk opgave. Dette er også en måde, hvorpå jeg kan vise min teoretiske viden udført i praksis. Jeg ønsker også, at mine vejledere observerer mig i f.eks. samarbejdet i plejen af en patient, således at situationen ikke bliver kunstig. Jeg vil helst modtage kritik efter en plejesituation og ikke over for patienten, da dette vil kunne skabe et mistillidsforhold mellem mig og patienten, at jeg laver fejl.

Jeg vil gerne evalueres lige efter situationen og ikke dagen efter for at have situationen i frisk erindring, og bedre kunne forsvare mine handlinger.

Jeg vil bruge min praktikvejleder til at gennemgå/diskutere forskellige situationer, til at hjælpe mig med at nå mine mål (dette er selvfølgelig mit eget ansvar) og til at vurdere min kunnen. Jeg vil spørge min vejleder til råds i forskellige situationer. Ved almindelige spørgsmål i hverdagen, har jeg ikke så stort et behov for netop min vejleder, men kan/vil gøre brug af hele personalegruppen. Jeg vil bruge min vejleder til at vurdere, give kritik og observere mig omkring målene for min praktikperiode her på afdelingen.

Jeg håber og tror, at jeg får et godt samarbejde med min vejleder. Jeg håber, at hun ved hjælp af undervisning og samtaler kan hjælpe mig med at opnå mine mål. Samtidig ønsker jeg at blive gjort opmærksom på eventuelle mangler i tide, så jeg kan nå at rette op på dem. Jeg vil selv for at opnå mine mål: spørge til råds, udtrykke mine ønsker og aktivt søge viden.

Eksempel på den ansvarlige praktikvejleders sammendrag af målsamtalen

Forudsætninger
Efg-servicefag, hf-enkeltfag, bl.a. dansk, pædagogmedhjælper i vuggestue, i gennemsnit fire år, tillidsrepræsentant september 1995, hjælperuddannelse, arbejdet to år: senil demens, plejehjem, gerontopsyk, siden 1994 haft tvillinger i aflastning i weekender.

Erfaringer bruges i B1:

• Praktisk erfaring i personlig pleje
• Hygiejniske principper
• Lille viden omkring medicin
• Viden og erfaring i almindeligt forekommende lidelser
• Viden og erfaring i kommunikation
• Erfaring inden for social- og sundhedsområdet
• Viden og erfaring i sårpleje
• Viden og erfaring i sondeernæring
• Erfaring i at samarbejde i et team.

Personligt:

• God til lytte
• Erkender sine fejl
• Skaber hurtigt overblik
• Engagement
• Kommunikation.

Svage sider:

• at sige fra
• at stille krav og ønsker
• at modtage kritik (negativ), tager bare imod.

Lærer bedst:

• Kombinere teori og praksis
• Til spørge til råds
• Udtrykke ønsker
• Aktivt søge viden
• Gerne modtage kritik umiddelbart efter situation.

Beskrivelse af kliniktimer

Sygeplejersken med ansvar for undervisning og udvikling afholder klinik med alle social- og sundhedsassistenteleverne fra det medicinske område på en gang. Eleverne laver små skriftlige praksisbeskrivelser, som de fremlægger, og de andre elever er ansvarlige for at spørge ind til opgaven ud fra problemløsningsprocessen. De prøver i fællesskab at analysere opgaven. Elevens praktikvejleder deltager, når vedkommendes elev er på.

Hensigten med kliniktimerne

Social- og sundhedsassistentuddannelsen består af teoriforløb og praktikforløb.

I teoriforløbene tilegner social- og sundhedsassistenteleven sig en generel og abstrakt teoretisk kundskab.

Teorierne udspringer af seks obligatoriske områdefag, nemlig:

• Den arbejdsorganisatoriske faggruppe (fagområde)
• Den social- og samfundsfaglige faggruppe (fagområde)
• Den kulturelle og aktivitetsfaglige faggruppe (fagområde)
• Den pædagogiske og psykologiske faggruppe (fagområde)
• Den medicinske faggruppe (fagområde)
• Den sygeplejemæssige faggruppe (fagområde).

I praktikforløbene tilegner social- og sundhedsassistenteleven sig praksiskundskab, som omfatter de evner og færdigheder som social- og sundhedsassistenteleven udvider og udfører i de konkrete situationer.

Det er nødvendigt, at social- og sundhedsassistenteleven kan kombinere disse to kundskabsformer for at kunne udføre velbegrundede handlinger inden for sit ansvars- og kompetenceområde.

Hensigten med kliniktimerne er at give social- og sundhedsassistenten mulighed for at blive istand til/øve sig i at kombinere den viden, som er tilegnet i teoriforløbet med en konkret, oplevet patientsituation for derved at befordre udviklingen af praksiskundskab.

Dette skal ses i forhold til "formål med praktik 1" (side 4.06.01 i Praktikhåndbogen for social- og sundhedsassistentelever): "at eleven opnår færdighed i at varetage grundlæggende pleje, omsorgs- og aktivitetsopgaver hos borgere med somatiske problemstillinger ud fra borgernes/familiens behov".

Mål for kliniktimerne

Målet for kliniktimerne er, at social- og sundhedsassistenteleven bliver i stand til/bedre til:

• at anvende de forskellige faser, som indgår i problemløsningsmodellen for derved at blive mere fortrolig med denne problemløsningsmodel i praksis (jævnfør Praktikhåndbogen side 3.10.01).
• at anvende og kombinere relevante teorier i relation til en oplevet patientsituation
• at tilegne sig en større forståelse for og indlevelse i patientens og familiens situation
• at tilegne sig en større selvindsigt i relation til samspillet med patient/familie
• at forholde sig til patientsituationen ud fra en saglig argumentation
• at tilegne sig en større forståelse for ansvar og kompetence i relation til udøvelse af grundlæggende sygeplejeopgaver.

Indhold og metode

Indholdet i kliniktimerne tager udgangspunkt i praksis, idet en af social- og sundhedsassistenteleverne udarbejder en praksisbeskrivelse, som afleveres til alle i gruppen syv dage før kliniktimerne.

Praksisbeskrivelsen kan omhandle en patientsituation, det vil sige en beskrivelse af en patients nuværende situation og tidligere liv. Endvidere uddrages patientens ressourcer og problemstillinger. Der udvælges ‚n problemstilling og oplyses hvilken litteratur, det kunne være fordelagtig at analysere problemstillingen med.

Praksisbeskrivelsen bearbejdes i fællesskab ud fra problemløsningsmodellen. Det forventes, at alle i gruppen er velforberedte og bidrager aktivt i processen.

Timerne evalueres mundtligt hver gang af den enkelte social- og sundhedsassistentelev i gruppen, som med fordel kan skrive evalueringen i sin private dagbog.

Dette giver social- og sundhedsassistenteleven bedre mulighed for at følge udviklingsprocessen - både den faglige og den personlige.

Kliniktimerne evalueres dog også skriftligt i slutningen af praktikforløbet.

Kliniktimerne afholdes ca. en gang om ugen, er af to timers varighed og er obligatoriske for alle social- og sundhedsassistentelever i medicinsk afdeling.

Sygeplejerske med ansvar for undervisning og udvikling

Sygeplejersker med ansvar for undervisning og udvikling er ansvarlige for gennemførelse af kliniktimerne og må sikre det faglige niveau i arbejdsprocessen i forhold til formål og mål for social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Sygeplejerskens rolle i kliniktimerne er at være styrende i arbejdsprocessen og at gøre de enkelte faser i arbejdsprocessen synlige.

Praktikvejlederen

Praktikvejledere til den social- og sundhedsassistentelev/opskolingselev, som har udarbejdet praksisbeskrivelse, kan også deltage i kliniktimerne. Praktikvejlederens rolle er at bidrage med spørgsmål, som hjælper eleven til at anvende problemløsningsprocessen, samt bidrage med viden/erfaringer i forhold til bearbejdelsen af problemet.

Endvidere giver det også praktikvejlederen en indsigt i, hvordan eleven bearbejder praksisbeskrivelsen.

Litteratur

Bekendtgørelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet mv., juli 1994.

Praktikhåndbog for social- og sundhedsassistentelever fra Skolen i Hammer Bakker.

Evaluering af kliniktimer hos medicinsk afdeling

Uddannelsesbog

Eleverne i afsnit B1 har en uddannelsesbog

Selve undervisningen/vejledningen af eleverne planlægges fra dag til dag, ud fra hvad eleverne selv har defineret som behov. Afdelingen lægger vægt på at hjælpe eleverne til selv at definere deres behov for vejledning.

Uddannelsesbogen indeholder alle de papirer, som vedrører elevens praktikperiode, bl.a. nedenstående skema. Skemaet bruges af eleven og praktikvejlederen i fællesskab til at hjælpe eleven med dels at definere behov for vejledning dels at bevidstgøre/synliggøre elevens handlinger.

Eksempel på skema udfyldt af en elev

Eksempel på skema udfyldt af elev

Uddrag af en elevdagbog

"Uge 12

I denne uge har jeg været til forventningssamtale. Da jeg har gået en del med KK, var hun med. Jeg havde skrevet en del ned: hvad er mine forventninger til denne praktik? Hvad kan jeg? Hvad kan jeg ikke? Hvad vil jeg gerne lære noget om? etc. Jeg syntes, det var en god samtale, hvor praktikvejlederen viste mig, hvordan en tidligere elev havde skrevet om nogle ting, hun gerne ville lære noget mere om, også mere målrettet for at nå målene for denne praktik. Der er så mange ting, jeg gerne vil se og prøve, at 16 uger næsten er for lidt. Dette er en afdeling, hvor man ikke bare får lov til at stå i stampe, og det er dejligt, at der bliver stillet krav til en - det er dem, man vokser det er en rigtig god Idé. Vi fik nogle gode diskussioner og repeteret en del teori. Det var også sjovt at høre, hvordan de andre elever var blevet modtaget, og hvad de lavede. Jeg tror, at vi elever skal være glade for, at vi er kommet på B1.

Det bedste, der er sket i denne uge, er den fremgang, som jeg har haft inde hos Y. I de to første uger har hun virkelig prøvet at ignorere mig. Når jeg talte til hende, kikkede hun den anden vej. Da jeg havde brugt en del tid og tanker om hendes situation, bestemte jeg mig for, at hun ikke skulle have lov til at afvise mig, inden hun havde lært mig at kende. Jeg blev ved med at gå derind, når hun ringede. Så pludselig, i denne uge, blev jeg accepteret så meget, at nu spørger hun efter mig. Jeg kan mærke på mig selv, at den tid, jeg har brugt til at snakke med mine kollegaer og de tanker, jeg har haft omY, har gjort mig stærkere. Jeg synes stadig, at det er synd for hende, men jeg kan vende situationen om nu - hun er syg, og hun skal dø: Jeg må så tage det derfra og sammen med Y gøre de ting, hun kan og vil. Jeg kan faktisk godt lide at snakke og hjælpe hende.

Jeg har været på min første weekendvagt. Lørdag morgen fik jeg den besked, at den unge mand på 19 år var død om natten. Han var sovet stille og roligt ind. Jeg havde egentligt troet, at det ville påvirke mig mere, end det gjorde. Jeg syntes, det var godt, at han fik lov til at sove ind, når situationen ikke kunne være anderledes.

Jeg må indrømme, at jeg syntes, at der er rimelig travlt i weekenden. Jeg har lært en del om lejring, da vi har to patienter med lammelser. KK er specielt god til dette."

Eksempel på skema i uddannelsesbogen

Skema i uddannelsesbog udfyldt af kollega

Studerendes/elevens navn: XXX

Uddannelsesdag på afdeling B1 (for personalet)

Afdeling B1

Kære:

Mødeindkaldelse til:

"Uddannelsesdag" for praktikvejledere i B1

Hvornår: Den 12. november 1998 kl. 7.30 - 13.45

Hvor: Lokale 302 - URBAN

Hvad: Fokus på: "Hvordan følges med elever/studerende?", Ansvar i forhold til uddannelse i afdeling B1?

Jeg vil gerne, hvis du vil aflevere nedenstående til mig senest den 3. november - så vil jeg bruge det som udgangspunkt for planlægning af dagen.

Dine ønsker til dagens indhold:

Nævn tre ting, som er svære i forhold til at følges med elever/studerende?

Nævn tre ting, som er godt ved at følges med elever/studerende?

Sammenskrivning af svar fra spørgeskema som udgangspunkt for dagen

Det, som er svært ved at følges med elever og studerende:

• at vide, hvor meget de selv må være selvstændige i forløbet, hvor meget de selv må gøre
• at vide, hvilke forudsætninger eleven har
• sikkerheden om: hvad er det, hver enkelt skal lære?
• at give tid
• at vide, hvor meget vi skal gå ind i det teoretiske
• at vide, hvor meget de har brug for min praktiske erfaring
• det er svært at give skriftlig tilbagemelding til eleven.

Det, som er godt ved at følges med elever:

• at vi får god besked om, hvad vi skal
• at lære nyt selv - få øget bevidsthed
• blive tvunget til at sætte ord på handlinger - udvikles selv
• at man holdes fagligt ajour
• bliver tilfreds, når eleven når et godt resultat.

Konkrete ønsker til dagens indhold:

• mål
• teori, hvad kræves af os
• blive bedre til at stille spørgsmål til eleven
• hvordan kan man blive en endnu bedre vejleder.

Temadag - uddannelse i afdeling B1 - ud fra sygehjælperes og social- og sundhedsassistenters ønsker

Oplæg:

1. Unge under uddannelse i dag i forhold til tidligere

a: unge
b: ældre

2. Hvordan/hvornår lærer man noget?

a: gruppearbejde
b: hvornår lærer i noget?

3. Opsamling af gruppearbejdet

4. Elevers forudsætninger a: teori i forhold til praksis, hvad forventes af os?

5. Mål for studerende/elever i afdeling B1 - hvad er det, der skal læres i perioderne?

a: gennemgås ud fra behov eller eksempler
b: inddrage et eksempel på en evaluering

6. Hvordan kan vi med vores rammer præge en læreperiode for elev/studerende?

a: hvordan tilrettelægges et godt praktikforløb?
b: selvstændighed hos elever?
c: førvejledning/eftervejledning

7. Spørgemåder, eksempel: Høre mig spørge på to forskellige måder a: praktisk øvelse: to til tre personer. En fortæller, andre spørger ind.

8. Evaluering af dagen.

2.3 Kirurgisk afdeling D, KAS Gentofte

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling D består af tre sengeafsnit. 85% af patienterne indlægges akut, af de resterende 15% er ca. 85% henvist med maligne diagnoser. Der er en del genindlæggelser, og man tilstræber, at disse patienter genindlægges på eget afsnit.

Afdelingen er travl med ujævn belastning. Personalet opfatter sig som dynamiske og åbne for inspiration. De vægter et godt arbejdsklima og er indstillet på at hjælpe hinanden på tværs af afsnit, og de tilstræber, at tilbuddene til patienterne er ens på de tre afsnit.

De første fem ideer, vi har valgt fra praktikstedet, stammer fra elevernes introduktionsprogram, der er opbygget således, at det kan tilpasses såvel den nyansatte medarbejder, som elever og studerende på afdelingen.

Idématerialet består af følgende:

Idé 12 Kirurgisk gastroenterologisk afdelings målsætning relateret til patienter, medarbejdere etc.

Idé 13 Idégrundlag for sundhedssygeplejen

Idé 14 Omsorg i plejen Den viser, hvordan afdelingen har standarder for omsorgen.

Idé 15 Dokumentation i sygeplejejournal med eksempler

Idé 16 Forventningssamtale, disposition, forventninger til elever og praktikvejleder

Idé 17 Plan for teoriundervisning Ideen med undervisningen er, at emnet skal være i fokus i forhold til de tildelte patienter. Nogle afsnit følger planen slavisk og beder så eleven beskrive emnerne i forhold til de tildelte patienter i den pågældende uge. Andre afsnit underviser med udgangspunkt i de patienter, der er indlagt, og tilpasser emnerne til dem.

Kirurgisk gastroenterologisk afdelings målsætning relateret til patienter, medarbejdere etc.

Patientrelaterede mål:

• undersøgelser, behandlinger og pleje foregår på et fagligt højt niveau, som tåler sammenligning med de bedste afdelinger i landet
• patienten og dennes pårørende behandles med værdighed og respekt
• undersøgelse og behandling foretages efter grundig information af patienten, når denne har accepteret det
• afdelingen udvikler gradvis kvalitetssikringsprogrammer til optimering af sine patient- og personalerelaterede mål.

Medarbejderrelaterede mål:

• afdelingens personalepolitik bygger på gensidig tværfaglig respekt med højt informationsniveau og gensidig kommunikation
• at medarbejderne kan arbejde selvstændigt inden for eget kompetence- og fagområde
• at alle personalegrupper er engageret i deres arbejde og arbejdsplads
• at personalet oplever afdeling D som en helhed med fælles opgaveløsning.

Organisatoriske mål:

• undersøgelser, behandlinger og pleje gennemføres således, at ressourcerne udnyttes optimalt
• patienten skal udskrives, så snart den resterende behandling eller kontrol kan foregå ambulant på sygehuset eller hos praktiserende læge.

Uddannelse/udvikling:

• at afdeling D har et niveau for grund-, videre- og efteruddannelse, som placerer afdelingen blandt de førende kirurgisk gastroenterologiske afdelinger i landet og således kan tiltrække og fastholde velkvalificerede medarbejdere inden for alle fagområder
• afdelingen prioriteter uddannelse, udvikling, undervisning og forskning højt
• afdelingen bestræber sig på at leve op til amtets målsætning om ventetider i forhold til undersøgelse og behandling
• afdelingen prioriterer undersøgelse og behandling af patienter med malign suspekte og maligne sygdomme højt, således at patienten sikres hurtig og optimal behandling.

Idégrundlag for sundhedssygeplejen

Det enkelte menneske er enestående og er, sammen med sine omgivelser og sit miljø, aktiv og medbestemmende.

Derfor vil sygeplejepersonalet arbejde for, under indlæggelse og ved ambulant besøg:

1. At patienterne får den viden, pleje og omsorg, han/hun har behov for, i relation til sin sygdom og potentielle sundhedsproblemer. Og vejledes om hvilken levevis, der er hensigtsmæssig for at bevare/forbedre egen sundhedstilstand.
2. At patienterne bliver accepteret/behandlet som selvstændige mennesker og inddrages i et samarbejde, hvor begge parters ressourcer anvendes.

For at opfylde dette må arbejdet i afdelingen tilrettelægges ud fra følgende:

• færrest mulige plejepersoner om den enkelte patient
• planlægning, koordinering af patienternes sundheds- og sygepleje
• åben kommunikation
• tværfagligt samarbejde internt i afdelingerne/sygehuset, og eksternt til den primære sundhedssektor
• under hensyntagen til personalets kvalifikationer, decentralisering af ansvar og kompetence
• kontinuerlig personaleudvikling.

Omsorg i plejen

Dokumentation i sygeplejejournal med eksempler

Sygeplejekardex (rapportark)

Mål:

• at være kortfattet, skrive de væsentlige problemer, bruge så lidt papir som muligt, bruge alle tre kolonner, kontinuitet, lægge mere vægt på at evaluere handlingerne
• ikke skrive alt det, der er normalt, kun skrive nye observationer. Ikke gentage fra vagt til vagt
• med indkaldte patienter, skal man kun skrive det, der mangler, og at patienten ellers er klar
• der skal en halv prægeplade på rapportpapirer, sidenummer, og det skal være signeret
• det er sygeplejersken, der skal skrive ordinationer og komplekse problemer. Den, der observerer de konkrete data, målhandlinger og evaluerer, skal selv skrive det.

De tre dimensioner (instrumentel/pædagogiske/ekspressive sygepleje):

• vi skal være mere opmærksom på de tre dimensioner
• meget af den instrumentelle sygepleje står i lægejournalen og i afdelingens instrukser
• husk at skrive den pædagogiske og medmenneskelige dimension. De informationer, vi giver eventuelt før undersøgelser, er en vigtig del af sygeplejen
• hvordan formulerer man information, vejledning og omsorgen ned på rapportarket, så næste vagthold kan arbejde videre med det?

Ark med samtaler/informationer:

• skal tages i brug, da de informationer og samtaler, patienten har haft, står i kardex og tit er svære at finde frem
• der fremtræder mest den medmenneskelige dimension.

Eksempel på rapportark

Forventningssamtale, disposition, forventninger til elever og praktikvejleder

Forventningssamtalen

Hvem deltager:

Eleven/den studerende, den ansvarlige praktikvejleder, sygeplejelærer og, så vidt muligt, den assisterende afdelingssygeplejerske.

Tidsforbrug ca. 1/2 time.

Formålet med forventningssamtalen:

Formålet med forventningssamtalen er, at eleven/den studerende og den ansvarlige praktikvejleder udveksler gensidige forudsætninger og forventninger til praktikperioden og sammen laver en overordnet plan for praktikopholdet afhængig af elevens/den studerendes uddannelsesniveau.

Rammer for forventningssamtalen:

Målene for pågældende uddannelsesafsnit. "Forventninger til eleven/den studerende". "Forventninger til praktikvejlederen". Afdelingsramme, ressourcer og læringstilbud

Forberedelse til og gennemførelse af forventningssamtalen:

Det forventes, at såvel eleven/den studerende, som den ansvarlige praktikvejleder har forberedt sig til forventningssamtalen.
Til forberedelsen skal "vejledende disposition til forventningssamtalens indhold" anvendes. Indholdet skal foreligge på skrift og sættes ind i elevmappen.
Forventningssamtalen skal være gennemført inden udgangen af 2. praktikuge.
Ved forventningssamtalen skal en dato for midtvejsevaluering fastsættes.
For den studerende skal endvidere datoer for obligatoriske øvelser og opgaver fastsættes ved forventningssamtalen.

Vejledende disposition til forventningssamtalen

Indholdet skal bygges op ud fra følgende punkter:

• egne forudsætninger
• faglige, praktiske og teoretiske
• personlige
• forventninger til praktikperioden
• hvordan lærer jeg bedst
• hvad ønsker jeg at lære
• hvilke relevante indlæringstilbud har afsnittet for mit uddannelsesniveau
• hvordan kan indlæringstilbudene tilrettelægges
• hvilke pædagogiske redskaber kan jeg anvende i praktikperioden
• hvordan kan min nye viden/mine nye erfaringer registreres og bygges videre på i mit samarbejde med praktikvejlederen
• hvilke opgaver er der i praktikperioden ud fra målene til uddannelsesafsnittet
• hvilke forestillinger har jeg om evalueringen af min indsats
• hvilke forventninger til personalet.

Forventninger til elever/studerende

At eleven/den studerende:

• er åben og ærlig om egne forudsætninger og forventninger, så uddannelsesforløbet kan tilrettelægges bedst muligt
• arbejder målrettet for at nå uddannelsens mål for praktikperioden
• har viden om praktikstedets mål for praktikperioden
• er skriftligt forberedt til forventnings-, midtvejs- og slutevalueringer
• er aktiv og medansvarlig for eget uddannelsesforløb under praktikken
• er opsøgende, spørgende og handlende i praksissituationer
• siger fra ved opgaver, de er usikre på, så personalet eventuelt kan gå med/viseä r reflekterende omkring egne og andres handlinger/oplevelser
• ser plejepersonalet som rollemodeller og herigennem henter inspiration til egen læring
• inddrager øvrigt personale i uddannelsesforløbet, når kontaktperson ikke er til stede
• studerer og læser relevant litteratur for mave-tarmkirurgiske patienter samt mamma patienter
• har øje for afsnittets stærke og svage sider
• skriftligt evaluerer praktikforløbet
• har øje for egne stærke og svage sider.

Forventninger til praktikvejlederen

At kontaktpersonen:

• udfra elevens/den studerendes forudsætninger, forventninger og mål for praktikperioden vejleder i forhold til planlægning, så målene nås bedst muligt samt løbende evaluerer med eleven/den studerende om dennes kunnen
• er skriftlig forberedt til midtvejs- og slutevalueringer
• er rollemodel for elev/den studerende
• er katalysator i forhold til elevens/den studerendes refleksion over egen praksis. Stiller åbne, nysgerrige spørgsmål til det eleven/den studerende har arbejdet med, så han/hun får mulighed for at overveje og begrunde sine handlinger
• vejleder eleven/den studerende til inddragelse af det øvrige plejepersonale
• er behjælpelig med at finde relevante patienter til eventuelt obligatoriske opgaver.

Plan for teoriundervisning

Praktik 1

2.4 Gynækologisk afdeling, Glostrup

Dette praktiksted er også udvalgt på grund af et meget velstruktureret og velbeskrevet uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistentelever.

Uddannelse er et højt prioriteret område, og man har gennemført mange initiativer for at højne kvaliteten. Fra de interview, vi foretog på afdelingen, vil vi fremhæve følgende: Oprettelsen af en stilling som koordinerende praktikvejleder for obstetrisk/gynækologisk afdeling per 1. april 1998. Stillingen er i dag besat af en sygeplejerske med et syv ugers vejledningskursus fra sygeplejeskolen. Hun er uddannelseskoordinator for tre afdelinger med ansvar for social- og sundhedsassistenteleverne og sygeplejestuderende. Funktionen er en meget vigtig faktor i synliggørelsen og prestigen af elevuddannelse. Derfor hører der også eget kontor, personsøger og lignende med til stillingen.

Stillingen er på 30 timer, der anvendes med en dag om ugen på hver afdeling (efter behov), en halv dag anvendes til forberedelse og en halv dag til undervisning af elever og studerende. Undervisningen indeholder emner fra programmet (se senere), men der kan også tages aktuelle emner op som f.eks. et vedrørende fremmede kulturer, hvor man inviterede en tyrkisk sygeplejerske fra hospitalet og en tolk.

Pædagogisk veksler indhold og form - elever kan undervise elever, nogle gange undervises social- og sundhedsassistenteleverne for sig selv. En stor del af undervisningen består af erfaringsudveksling og refleksionsøvelser. Et andet godt eksempel, de interviewede fremhævede fra praktikstedet, var en social- og sundhedsassistent, der er udnævnt til ansvarlig praktikvejleder. Denne funktion udløser et løntillæg på 6.000 kr. årligt, og det er første gang, det gives til en person, der ikke er sygeplejerske. Vedkommende er sygehjælper, opskolet social- og sundhedsassistent, har et praktikvejlederkursus samt et voksenpædagogisk kursus.

Idématerialet består af følgende:

Idé 18 Stillingsbeskrivelse for koordinerende praktikvejleder

Idé 19 Undervisningsprogram for elever og studerende Programmet bruges meget af den daglige vejleder som dokumentation for de områder, alle elever og studerende kommer igennem. På den ugentlige undervisningsdag tager man andre emner op som f.eks. kommunikation, sårpleje, fremmede kulturer osv.

Idé 20 Eksempel på refleksionsøvelse Refleksionsøvelser som pædagogisk metode bruges i den ugentlige undervisning af sygeplejersker, men tænkes snarest at blive taget i brug med social- og sundhedsassistenteleverne.

Stillingsbeskrivelse for koordinerende praktikvejleder

Obstetrisk/Gynækologisk afdeling G, Amtssygehuset i Glostrup
Organisatorisk placering: I henhold til funktionsbeskrivelsen.
Kompetence- og ansvarsområder: I henhold til funktionsbeskrivelsen.
Funktions- og arbejdsområder:

1. Koordinerende funktion ved planlægning og udførelse af praktik- og studieforløb
2. Pædagogisk funktion
3. Udviklende, vejledende og rådgivende funktion.

Ad 1 Koordinerende funktion

• assisterer oversygeplejersken i at være kontaktperson/repræsentant for afdeling G ved henvendelser fra skolen
• assisterer afdelingerne med planlægning og udførelse af praktik- og studieforløb ved bl.a.: - at udsende velkomstbreve - at deltage aktivt i velkomst og overordnet introduktion af samtlige assistentelever og sygeplejestuderende i afdeling G på første mødedag
• at deltage aktivt i forventningssamtaler, midtvejs- og slutevalueringer (dog afhængig af behov)
• at afholde jævnlige samarbejdsmøder med den daglige kontaktperson i afsnittet for at sikre kontinuitet, samarbejde og lægge fælles slagplan
• - at etablere og skabe kontakt til relevante observationspraktikker under opholdet på afdeling G
• - at kontakte social- og sundhedsskolen og sygeplejeskolen ved uddannelsesmæssige tvivlsspørgsmål.

Ad 2 Pædagogisk funktion

• tilrettelægger og afholder undervisning af relevant, specifik og generel interesse for elever og studerende i afdeling G hver torsdag (Torsdagstimen)
• før-, under- og eftervejledning
• "Bedside" undervisning
• refleksionsøvelser
• individuel vejledning f.eks. ved opgaveskrivning.

Ad 3 Udviklende funktion

• skabe og udvikle optimalt studiemiljø
• vejledende for relevante læringsprocesser og metoder
• ressourceperson for kontaktsygeplejersken til f.eks. udarbejdelsen af standpunktsbedømmelser eller problemfyldte praktikforløb
• bistå afdelingerne i at udarbejde eller revidere skriftligt materiale
• deltager en gang om måneden i sygepleje ledelsesmøder
• medvirker til videreudvikling af eksisterende pædagogiske hjælpemidler f.eks. studiedagbog, uddannelsesmapper, læringskontrakter.

Øvrige arbejdsbetingelser

• vagt- og weekendfri
• frihed til at disponere over egen tid
• faste, skemalagte dage på afdeling G52, G54 og G31, men kan planlægge arbejdet ud fra behov for assistance på afdelingerne, ud fra antal studerende og afhængigt af behovet hos den enkelte studerende.

Undervisningsprogram for elever og studerende

Eksempel på refleksionsøvelse

Refleksionsøvelser er hidtil kun blevet gennemført med de sygeplejestuderende, men tænkes snarest indført til social- og sundhedsassistenteleverne i den ugentlige undervisning.

Eksempel på fremgangsmåde ved refleksionsøvelse - fortalt af koordinerende praktikvejledpraktikvejleder

Modellen neden for bruges til de planlagte refleksionsøvelser, hvor eleven/den studerende selv vælger at fortælle om en praksisoplevelse.

Fortællingen bliver indledt med, at eleven/den studerende starter med at beskrive hændelsen (hvortil jeg kan spørge dybere ind og mere i detaljer). Herefter sætter hun ord på følelserne osv.

Den studerende vælger selv fokus - med andre ord, det som optager hende mest - og går nu i dybden med det i analysen. Ved analysen beskrives/fortælles/redegøres for den tilhørende teori. Efter opsummering aftales, hvad eleven/den studerende vil en anden gang, eventuelt aftales en anden refleksionsøvelse med udgangspunkt i et andet fokus.

Jeg plejer at afsætte en time til øvelsen. For at eleven/den studerende får mest muligt ud af det, er det en forudsætning, at hun følger sig tryg og har tillid til mig for at lukke op for sluserne.

2.5 Idémateriale fra en medicinsk afdeling på Aalborg Sygehus Nord

Skema over elevens praktikforløb

Introduktion til fysioterapi/ergoterapi:

Endagspraktik fysioterapi: Ergoterapi:

Midtvejsevaluering:

En halv studiedag: Hammer Bakker kl. 13.00 - 16.00:

Patienttildeling:

Pleje af opgavepatient:

Fri til opgaveskrivning:

Aflevere praktikopgave:

Gennemgang af praktikopgave:

Standpunktsbedømmelse:

Denne side indgår i publikationen "Ideer til læring i praktikken
- i social- og sundhedsassistentuddannelsen" som kapitel 3 af 7
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top