Resumé og konklusioner

Nærværende idékatalog udgør projektets "resultat". Der er ikke tale om nogle entydige konklusioner på den gode praktik men om nogle forslag og ideer, der kan have betydning for praktikstedernes medarbejdere og sosu-skolernes praktikkoordinatorer.

Materialerne er udvalgt på baggrund af interview og besøg på praktiksteder. I spørgerammen til interviewene indgik der udover spørgsmål om selve oplæringen også spørgsmål vedrørende de interviewedes uddannelse, kvalifikationer, funktioner og arbejdsforhold. Til grund for disse spørgsmål lå nogle antagelser om, hvad der har betydning for læring i praktikken, som projektgruppen kort vil konkludere/perspektivere følgende på:

1. Praktikvejledernes og de praktikansvarliges uddannelse har betydning for oplæring af elever Her mener projektgruppen, det er væsentligt, at praktikvejlederne er social- og sundhedsassistenter, og at de har en praktikvejlederuddannelse. Derudover mener vi, at den gode praktik ofte har en generel positiv holdning til såvel elevuddannelse som til alle medarbejderes efter- og videreuddannelse - altså er en lærende organisation.
2. Personlige og "bløde" kvalifikationer er lige så vigtige som faglige Såvel elever som de øvrige medarbejdere fremhævede bløde kvalifikationer som ansvarlighed, selvstændighed, indlevelses-, samarbejds- og omstillingsevne i arbejdet med mennesker. Man kan konkludere, at arbejdspladsens menneskesyn, holdninger og etik er afgørende. De personlige kvalifikationer udspringer af personernes egne livshistoriske erfaringer, men skabes også i samspil med de arbejdsbetingelser, man er underlagt, og de faglige krav, der stilles. Et positivt og forpligtende samarbejde hænger snævert sammen med elevernes læringsmiljø.
3. Indstilling til social- og sundhedsassistentelever indvirker på elev/praktikvejleder forholdet Af interviewene fremgik det, at man i begyndelsen havde været skeptiske, og for nogles vedkommende havde følt sig truet på egen faglighed og kompetence ved indførelsen af den nye generalistuddannelse. Det var vendt nu, og man var generelt positive over for eleverne. Oftest er man praktikvejleder af lyst og betragter elever som mennesker, der både kan bidrage med noget nyt og skal have mulighed for at lære. Det kan dog være et problem, at der er for mange elever, og at eleven ikke nødvendigvis ønsker at arbejde inden for de enkelte specialer (somatik, psykiatri mv.).
4. Rammerne for praktikken f.eks. tid og mulighed for oplæring, planer etc. er vigtige Som det fremgår af Idékataloget har vi udvalgt praktiksteder, der har velbeskrevne og synlige rammer. Der er planer for praktikken, progression i kravene til dem, der er grundige og fleksible introforløb, faste vejledningstimer, synlige krav til elever og praktikvejledere. Uddannelse prioriteres højt, og på nogle af stederne er der opstået nye stillings- og funktionsbeskrivelser for personer med ansvar for uddannelse, uddannelsesteam ol. (se Idé 4, 5 og 18).
5. Elevernes forudsætninger er udgangspunktet for læring Det er meget vigtigt, at praktikstedet og vejlederen anvender forventningssamtalen til at planlægge elevens praktik. Hun kan eventuelt inden praktikstart formulere egne mål og forudsætninger uden at skjule eventuelle svage sider (se f.eks. Idé 8). Elever vurderer fleksible rammer, hvor der er mulighed for at tilpasse praktikken til den enkeltes (lærings-) behov, meget højt. Ligeledes er det vigtigt, at der stilles tydelige krav og forventninger til eleven, og at der er tid til at være elev. Eleverne anser undervisningen i relation til praksis som yderst givtig - eksempelvis som kommentarer i uddannelsesbøger, elevundervisning, supervision mv.
6. Læringen i praktikken Selve læringsbegrebet signalerer, at man betoner elevernes egne læreprocesser fremfor en formidling af viden til eleverne. Praktikken har stor betydning i elevernes læring, fremgår det af interviewene. Alle er enige om, at elever lærer meget ved at se arbejdet udført, øve sig under opsyn og gradvist varetage mere og mere komplicerede opgaver selvstændigt. Det er vigtigt at afprøve den teori, man har lært på skolen, vigtigt at sætte ord på det, man oplever. Målet er at udvikle en reflekterende praktiker. Det kræver dygtige og velkvalificerede praktikvejledere og medarbejdere. Eleven er en fremtidig kollega, medarbejder og eventuelt praktikvejleder.

Brugervejledning

Idékataloget udgør et meget varieret materiale, der er tænkt som et opslagsværk, man kan plukke ideer fra.

Det er eksempler på de udvalgte praktiksteders gode ideer og erfaringer, og de er udviklet i deres unikke kultur og miljø.

Det, der er spændende og udviklende et sted, er det ikke nødvendigvis et andet sted. Hvert praktiksted har sine forudsætninger, sin kultur og historie. Så brug ideer, vælg ud og lad jer inspirere - men overvej nøje, hvordan I vil bruge det i jeres sammenhæng.

Materialet er bygget op efter praktikområdet. Under hvert afsnit er der diverse materialer, der præsenteres dels i den omfattende indholdsfortegnelse, dels under hvert afsnit i det omfang, det er nødvendigt for at forstå sammenhængen. Der kan forekomme visse overlapninger, da nogle ideer er ret ens på tværs af praktikstederne, men vi har forsøgt at præsentere et bredt og varieret udvalg, der skal ses som inspiration - ikke facitlister. De fleste ideer er ikke afhængige af praktikspecialet, men kan anvendes bredt i hele praktikuddannelsen. Fra nogle praktiksteder har vi bragt mange ideer for at vise sammenhæng og progression, fra andre har vi kun medtaget en Idé.

God læselyst!

Projektgruppen

Denne side indgår i publikationen "Ideer til læring i praktikken
- i social- og sundhedsassistentuddannelsen" som kapitel 2 af 7
© Undervisningsministeriet 2000