A. Uddannelse til alle

Et centralt krav til uddannelsessystemet er, at der skal være tilbud om uddannelse til alle samfundets grupper. Det er desuden et krav, at disse tilbud skal være rettet mod den enkeltes kvalifikationer. Dette kræver, at der på alle uddannelsesniveauer er et bredt tilbud, der er dækkende i forhold til de uddannelsessøgendes kvalifikationer og interesser.

For at belyse denne målsætning fremstilles i dette afsnit udviklingen i antal optagne og antal elever og studerende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Endvidere beskrives en ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet (uddannelsesprofilen) samt udviklingen på praktikpladsområdet.

Tilgangen til ungdomsuddannelserne

I perioden fra 1989 til 1998 faldt tilgangen til gymnasiet, hhx, htx og de erhvervsfaglige uddannelser under ét med knap 5%. Til dette billede hører imidlertid, at antallet af 15-19-årige (det primære rekrutteringsgrundlag for ungdomsuddannelserne) i samme tidsrum faldt ca. 22%. Forskellen mellem de to størrelser er så markant, at det vidner om en klar stigning i frekvensen for ungdomsuddannelserne. Det vil altså sige, at en større del af de 15-19-årige i 1998 tog en ungdomsuddannelse end i 1989.

Som det fremgår af tabel A1, dækker det samlede absolutte fald over en uensartet udvikling såvel gennem de sidste ti år som mellem de enkelte uddannelser. For eksempel var der en nedgang på ca. 14% for det almene gymnasium, mens de erhvervsgymnasiale uddannelser oplevede et øget antal optagne på trods af, at det samlede antal unge faldt.

Tabel A1. Tilgang til ingdomsuddannelserne samt antal 15-19-årige, 1989-1998
Kilde: Danmarks Statistik om Undervisningsministeriets modelberegninger

Del 1:

Del 2:

1) Den voldsomme stigning i 1995 skyldes primært, at hhx blev omlagt fra en to- til en treårig uddannelse. Omlægningen indebar også, at adgangsvejen blev ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Fra 1994 skete samme strukturændring for htx.
2) Forberedende uddannelser til de erhvervsfaglige uddannelser.
3) Indeholder også social- og sundhedsuddannelserne, den pædagogiske grunduddannelse, landbrugsuddannelser samt andre længere erhvervsfaglige kurser mv.

Figur A1. Tilgangsudviklingen på ungdomsuddannelserne sammenholdt med antallet af 15-19-årige, (indeks 1989=100)
Kilde: Jf. tabel A1

Det samlede antal elever på ungdomsuddannelserne

I 1998 var der tæt på 223.000 elever i de almengymnasiale uddannelser (dvs. det treårige gymnasium, toårige hf og toårige studenterkursus), hhx, htx og de erhvervsfaglige uddannelser. Heraf gik ca. 122.500 på de erhvervsfaglige uddannelser. På de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser gik der i alt omkring 100.200 elever. De almengymnasiale uddannelser oplevede et fald i elevtallet fra 1989 til 1998, mens antallet af elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser voksede med 50%. Det øgede antal elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser skyldes foruden større søgning også forlængelse af varigheden af hhx.

Tabel A2. Samlet antal elever ved ungdomsuddannelserne, 1989-1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegninger.

Del 1:

Del 2:

Noter: Jf. noterne til tabel A1.

Figur A2. Udviklingen i samlet antal elever på ungdomsuddannelserne, 1989-1998 (Indeks 1989=100)

Kilde: Jf. Tabel A2.

Elever ved ungdomsuddannelser med individuelle forløb

Med programmet "Uddannelse til alle" fra 1993 blev der iværksat en række initiativer der bl.a. tog sigte på at sikre alle unge en formel ungdomsuddannelse. De i tabel A3 nævnte uddannelsestilbud henvender sig til den gruppe af unge, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en "almindelig" kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Tabel A3. Ungdomsuddannelser med individuelle forløb, 1989-1999

Kilde: Undervisningsministeriet, "Produktionsskoler, Den Fri ungdomsuddannelse, Erhvervsgrunduddannelsen, Uddannelses- og jobkvalificerende forløb." (1999) og FL 2000.

1) Antal årselever.
2) Antal igangværende elever.
3) Beregnet bestand ultimo året. Beregnet ud fra tilgangstal – der er ikke reduceret for frafald. 1999-tallet er baseret på kommunernes indberetninger om planlagt aktivitet.

Aktiviteten i de relativt nye fuu og UJF steg markant fra 1996 til 1997, efterhånden som flere af de individuelt tilrettelagte uddannelsesplaner kom i gang. Aktivitetsstigningen på egu forekom fra 1994 til 1996. Nu hvor flere individuelle uddannelsesforløb afsluttes, har aktiviteten stabiliseret sig. Frem til 1998 var der vækst i aktiviteten på produktionsskolerne – primært som følge af flere elever gennem frit optag. Nedgangen i 1999 skyldtes et aktivitetsloft.

Tilgang til de videregående uddannelser

I 1998 var tilgangen til de mellemlange videregående uddannelser (såsom fx sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne) på ca. 22.400, mens lidt færre end 9.000 studerende begyndte på en kort videregående uddannelse (fx laborant-, markedsøkonom- og datamatikeruddannelserne). Som det ses af tabel A4, er tilgangen til begge typer uddannelse vokset betydeligt i løbet af 1990’erne.

Bachelor- og kandidatuddannelserne oplevede en tilgang på ca. 24.600 studerende. Det skal bemærkes, at de fleste kandidatuddannelser er blevet omstruktureret i perioden – jf. springet i tilgangen til de to grupper fra 1992 til 1993. Tilgangen til kandidatuddannelsen sker nu efter afsluttet bacheloruddannelse. Man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne optagelsestallene frem til 1993 med tallene efter 1994. Set under ét er der dog næppe tvivl om, at den generelle tendens over den viste tiårsperiode har været, at tilgangen til den samlede gruppe af bachelor- og kandidatstudier er steget.

Tabel A4. Tilgangen til de videregående uddannelser, 1989-1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegninger.

Del 1:

Del 2:

1) At bacheloruddannelserne indeholder tal fra før uddannelserne blev formelt oprettet skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog mv. også før reformen havde denne struktur.
2) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. I 1998 var ca. 1/3 af de studerende optaget på en udelt kandidatuddannelse, mens 2/3 var optaget på en overbygningskandidatuddannelse. Som følge af registreringsproblemer er tallene for ph.d’er formentlig undervurderet.

Det samlede antal studerende på de videregående uddannelser

I 1998 var ca. 192.700 studerende i gang med en videregående uddannelse, og antallet af studerende har været støt stigende gennem 1990’erne. Over den viste tiårsperiode steg det samlede antal således med 32%. Antallet af studerende på de korte videregående uddannelse voksede med over 60%. På de mellemlange videregående uddannelser steg antallet fra ca. 52.000 i 1989 til ca. 72.300 i 1998 svarende til næsten 40%. Antal studerende i gang med en kandidatuddannelse faldt pga. den omtalt strukturomlægning. I 1998 var ca. 96.600 studerende i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse, hvilket er en stigning på 22% i forhold til 1989.

Tabel A5. Antal studerende på de videregående uddannelser, 1989-1998 (jf. desuden noter for tabel A4)
kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegninger.

Del 1:

Del 2:

Figur A4. Udviklingen i det samlede antal studerende ved de videregående uddannelser, 1989-1998 (Indeks 1989=100)
Kilde: jf. tabel A5

Andel af unge med ungdoms- og erhvervskompetencegivende uddannelse

Flere og flere unge tager en uddannelse. Undervisningsministeriets nyeste tal viser, at 77% af en ungdomsårgang nu kan forventes at afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse. I begyndelsen af 1980’erne var denne andel kun på ca. 60%.

I disse tal er ikke indregnet en del uddannelser i voksen- og efteruddannelsesregi, da disse i øjeblikket ikke er med i det integrerede elevregister. Af afsnit K "Økonomiske og fysiske rammer" fremgår, at ressourceforbruget på netop voksenuddannelsesområdet fra 1989 til 1998 er steget med ca. 40% i faste priser. I samme periode er det samlede ressourceforbrug til undervisningssektoren steget med ca. 25%.

Andelen af unge, der ikke fortsætter med en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen, er fortsat lav. 6% går ikke i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse, men senere vil ca. 1% (det ses ikke på figuren) alligevel komme i gang med en videregående uddannelse. Af de resterende 5% vil der være en stor del, som går på en uddannelse, der ikke giver formel kompetence – herunder den fri ungdomsuddannelse og produktionsskoler.

Figur A5. Samlet uddannelsesprofil, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegninger

Anm.: Bemærk, at summen af tilgange og afgange fra de enkelte kasser kan afvige pga. afrunding.

Ikke mindst på grund af det store frafald på erhvervsuddannelserne er der fortsat et godt stykke vej til at opfylde målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse. For 1998-årgangen er det således kun 81%, der forventes at ville fuldføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Medregnes den frie ungdomsuddannelse, produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser mv. vokser tallet skønsmæssigt til omkring 83%.

1998-profilen viser desuden, at 40% af en ungdomsårgang vil afslutte en videregående uddannelse. Heraf 6,5% en kort videregående uddannelse, 21% en mellemlang videregående uddannelse og 12,5% en lang videregående uddannelse.

Praktikpladser

For at afslutte en erhvervsfaglig uddannelse skal der normalt også færdiggøres en praktikperiode. En væsentlig forudsætning for at nå tættere på de omtalte 95% er, at flere får en praktikplads. 1999 bød trods gunstige økonomiske konjunkturer på en synlig forværring af praktikpladssituationen målt på de tre gængse nøgletal: Uddannelsesaftaler, praktikpladssøgende samt skolepraktikelever. I alt blev der i 1999 indgået knap 31.300 uddannelsesaftaler. Dette er betydeligt færre aftaler end i 1998 (34.500 aftaler), men det svarer til niveauet i 1997, som dog var rekordlavt pga. bortfaldet af det generelle tilskud og reformen på det merkantile område. I 1995 og 1996 var man helt oppe på 38.000-40.000 uddannelsesaftaler.

Figur A6. Antal indgåede uddannelsesaftaler, 1993-1999

Kilde: Undervisningsministeriets lære- og praktikpladsstatistik

Bedømt på udviklingen i antallet af uddannelsesaftaler er situationen for 1999 således langt fra opløftende. Status i slutningen af december 1999 viste et fald i aftaleindgåelsen på over 8% i forhold til 1998. Værst ser det ud for HK-området, som har måttet konstatere et fald i aftaleindgåelsen på 15%. På det tekniske område er faldet på lidt mere end 4%.

Antallet af praktikpladssøgende i 1999 lå gennemsnitligt ("glidende" gennemsnit over seks måneder) på over 8.400 elever. Dermed ses en markant stigning i forhold til de foregående år, hvor niveauet har ligget under 8.000. Kun i 1993 og 1994 oplevedes højere søgetal end det aktuelle.

Figur A7. Antal praktikpladssøgende, 1993-1999 (glidende gennemsnit over 6 måneder)

Kilde: Undervisningsministeriets lære- og praktikpladsstatistik

Det gennemsnitlige søgetal for 1999 lå 8% over tilsvarende for 1998 og cirka 15% over niveauet for 1996 og 1997. Stigningen gjaldt imidlertid kun handel og kontor (35%), mens antallet ved de tekniske uddannelser var uændret.

En af årsagerne til, at praktikpladssituationen for 1999 ser noget kritisk ud, kan være, at de negative forventninger til beskæftigelsen i industrien indfandt sig allerede i foråret 1998. På byggeområdet er det imidlertid gået godt trods dette omslag på forventningsbarometret.

Lære- og praktikpladsområdet har i løbet af 1999 været genstand for trepartsdrøftelser mellem Dansk Arbejdsgiverforening, LO, parterne på det offentlige arbejdsmarked og Undervisningsministeriet. I disse drøftelser har skolepraktikken været et væsentligt fokusområde. Som svar på områdets veldokumenterede problemer enedes parterne om at arbejde for, at der i 2004 udbydes og indgås mindst 36.000 uddannelsesaftaler. Desuden er det et vigtigt mål at reducere frafaldet i løbet af praktikperioden.

Den gældende ordning sikrer i øvrigt, at mange kan fortsætte deres erhvervsuddannelsesforløb med henblik på at færdiggøre den ønskede uddannelse på trods af eventuel mangel på egnede praktikpladser.

I 1999 lå det gennemsnitlige antal skolepraktikelever på lidt over 4.100. Heraf udgjorde optaget rettet mod de tekniske uddannelser i slutningen af december ca. 75%, hvor det i de tidligere år typisk udgjorde mindst 80%. Det samlede antal skolepraktikelever udgør en stigning på 15% i forhold til 1998, og det er det højeste, siden ordningen trådte i kraft i 1993

Figur A8. Antal skolepraktikelever, 1993-1999 (glidende gennemsnit over seks måneder)

Kilde: Undervisningsministeriets lære- og praktikpladsstatistik

Denne side indgår i publikationen "Kvalitet der kan ses" som kapitel 3 af 17
© Undervisningsministeriet 2000