Publikation: Kvalitet der kan ses

Sammenfatning og initiativer

Status for de 7 overordnede målsætninger

"Kvalitet der kan ses" viser, at der på en række områder er en positiv udvikling i gang i forhold til de målsætninger, der er stillet op. I forhold til målsætningen om, at uddannelsessystemet skal tilbyde uddannelse til alle, fremgår det, at en stadig større andel får en uddannelse efter grundskolen, i større omfang dog piger end drenge. Det er ikke mindst de gymnasiale uddannelser, der har tiltrukket en større andel af de unge, hvorimod de erhvervsfaglige uddannelser modtager en faldende andel.

Det er et positivt træk, at en stigende gruppe af de uddannelsessøgende bygger videre på deres ungdomsuddannelse og gennemfører en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, idet det samlede antal er steget med 32% i de sidste 10 år.

For den gruppe unge, der ønsker en praktikplads, er situationen dog ikke tilfredsstillende, selvom flere har fået mulighed for optagelse på skolepraktik. For at øge antallet af praktikaftaler er der i foråret 2000 indgået en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Hensigten er, at der inden år 2004 oprettes yderligere 5.000 praktikpladser, så der hvert år kan indgås 36.000 uddannelsesaftaler.

Den politisk formulerede målsætning er, at 90-95% skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Denne målsætning er endnu ikke opfyldt, selvom udviklingen går i den rigtige retning. Af uddannelsesprofilen 1998 fremgår, at lidt under 20% af de unge ikke får en ungdomsuddannelse. De mere individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser som den frie ungdomsuddannelse (fuu), erhvervsgrunduddannelsen (egu) og produktionsskoleforløbene er med til at sikre, at der også er et tilbud til de elever, der ikke har ressourcer eller ikke er motiverede til i første omgang at følge en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Med disse ordninger synes vigtige ungdomsgrupper at være nået.

Der er også et stykke vej endnu, inden målsætningen om, at 50% af de unge får en videregående uddannelse, er nået. Ifølge uddannelsesprofilen 1998 er det 40%, der fuldfører en videregående uddannelse. Beslutningen om at revidere de korte videregående uddannelser og samle dem i 15 hovedgrupper synes efter ansøgertallene i juli 2000 at dømme at blive endog meget godt modtaget af de uddannelsessøgende. På samme måde forventes oprettelse af centre for videregående uddannelser (CVU’er) at styrke de mellemlange videregående uddannelser.

For at nå de opstillede målsætninger er der god grund til fortsat at udvikle uddannelsessystemet. Uddannelsessystemet bør indeholde tilbud til de fortsat store grupper, der ikke har fået en uddannelse ud over grundskolen og til de grupper, der ønsker at bygge videre på deres nuværende uddannelse.

Der synes i befolkningen at være en stærk motivation til fortsat uddannelse. Det viser sig bl.a. ved, at et stigende antal fortsætter uddannelsesforløb i form af voksen- og efteruddannelse.

Folketingets vedtagelse af Voksen- og Efteruddannelsesreformen (VEU-reformen) i juni 2000 er et vigtigt bidrag til at styrke uddannelsesmulighederne for de personer, der tidligt forlod skolen, og som senere ønsker at forbedre deres mere elementære boglige færdigheder. Men reformen er også vigtigt for den gruppe, der ønsker en formel erhvervskompetence på erhvervsuddannelsesniveau eller højere.

Reformen betyder en mere smidig og effektiv afklaring og godskrivning af de kompetencer, der opnås i arbejdslivet. Den skal bidrage til at gøre det lettere og hurtigere at komme videre i uddannelsessystemet. Det gælder for såvel borgere med en dansk uddannelse som for borgere, der ønsker deres udenlandske uddannelse vurderet og anerkendt. For den sidstnævnte gruppe har "Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser" påbegyndt sit arbejde i 2000.

For at lette vejen gennem uddannelsessystemet er det afgørende, at målsætningen om sammenhængen i systemet opfyldes. Et stigende andel af de unge i folkeskolen deltager i præsentationskurser og brobygningsforløb. Især brobygningsforløbene synes at være en velegnet måde til at give elever i folkeskolen et realistisk indtryk af den uddannelse og skole, de planlægger at søge ind på. Det kan være med til, at flere vælger en ungdomsuddannelse. Herved synes antallet af skoleskift at være reduceret og frafaldet mindsket.

Afhængig af, hvilke uddannelsesområder der ses på, er danske unge desuden typisk et til to år om at komme i gang efter den kompetencegivende ungdomsuddannelse. Efter 1998 har der dog været en tendens til, at de unge optages lidt tidligere på en videregående uddannelse. Det hænger dels sammen med, at der er færre til at søge ind på uddannelserne, dels at der er sket en udbygning af antal uddannelsespladser. Tendensen forstærkes af, at optagelsessystemet via kvote 2 nu er ændret, hvilket motiverer de unge til at komme hurtigere i gang med en uddannelse.

På erhvervsuddannelsesområdet er tendensen, at eleverne i gennemsnit er ældre. Det skyldes blandt andet, at en stor gruppe voksne kvinder har søgt en erhvervsuddannelse i slutningen af 1990’erne. Den positive effekt er, at en større gruppe med kort uddannelsesbaggrund får mulighed for en kompetencegivende uddannelse.

På de videregående uddannelser ses, at der mellem de enkelte uddannelser er meget stor forskel på andelen af studerende, som fuldfører den påbegyndte uddannelse. Det er dog karakteristisk, at en stor del af dem, der falder fra én uddannelse, påbegynder en ofte beslægtet kortere uddannelse. De erhvervede kompetencer kan i et vist omfang komme til nytte i den nye uddannelse.

Det er vanskeligt at vurdere en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Betragtes udgiften pr. studenterårsværk på de videregående uddannelser, har der i 1990’erne været tale om faldende udgifter målt i faste priser, idet der dog er tale om store variationer. På folkeskoleområdet er elev/lærer-ratioen øget en smule fra 1989 til 1998, hvorimod den modsatte tendens ses på ungdomsuddannelsesområdet.

Med hensyn til målsætningen om, at den danske befolkning skal have et højt uddannelsesniveau er der en klar tendens til, at befolkningen befinder sig længere i uddannelsessystemet: gennemsnitligt i 15,7 år. I forhold til OECD-landene er der tale om, at en større del af danskerne får en uddannelse ud over grundskolen, og at de befinder sig længere i uddannelsessystemet. Samtidig er det fortsat en meget stor andel af den voksne - især mandlige - befolkning, hvis basale kundskaber kan frygtes at være for ringe i forhold til mange fremtidige arbejdsfunktioner. Voksenuddannelsesreformen vil forhåbentlig her kunne yde sit bidrag til at ændre det forhold. Dette er afgørende, fordi der viser sig en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse, idet længere uddannelse generelt fører til bedre beskæftigelsesudsigter. Det viser sig også, at deltagelse i fx AMU-kurser har en positiv beskæftigelseseffekt for arbejdsløse kursusdeltagere. Uddannelse skal således være med til at fremme en målsætning om vækst og udvikling i samfundet.

For at fremme et udviklingsperspektiv inddrages aftagernes og brugernes synspunkter. Der er dog kun gennemført få undersøgelser af aftagernes og brugernes vurdering af den uddannelse og undervisning, de modtager. De undersøgelser, der refereres til her, giver ikke umiddelbar anledning til større bekymringer. Der er dog ingen tvivl om, at der er brug for mere fleksibelt tilrettelagte forløb for den enkelte uddannelsessøgende, idet elevernes mulighed for indflydelse på egen uddannelse og undervisning har en motiverende effekt.

Folketingets beslutningsforslag om et ungdomsuddannelsesprogram fra 1999 og demokratiloven fra juni 2000 skal være med til at fremme denne proces, idet der her arbejdes med elevindflydelse og nye undervisningsformer.

Ikke mindst for at vurdere, om der er et højt fagligt niveau i undervisningen, deltager Danmark i en række internationale undersøgelser. Det sker blandt andet for at vurdere de danske elevers, studerendes og voksnes niveau med hensyn til faglige, almene og personlige kompetencer. Blandt andet OECD-undersøgelserne har været med til at rette fokus mod danske elevers kundskabsniveau. Resultaterne har været svingende. Ikke mindst var grundskoleelevernes placering med hensyn til læsefærdigheder bekymrende. Grundskoleelevernes niveau i matematik og naturfag lå på gennemsnittet for de deltagende lande. De danske elever på ungdomsuddannelsesområdet klarede sig meget bedre i matematik i en tilsvarende TIMMS-undersøgelse.

For at fastholde og udvikle et højt fagligt niveau i undervisningen er det vigtigt, at der både centralt og lokalt tages initiativer til at vurdere det faglige niveau. Udviklingen af en lokal evalueringskultur ses tydeligere og tydeligere overalt i uddannelsessystemet. Evalueringerne undersøger målrettet elevernes og de studerendes resultater og opfattelse af uddannelsen og af den undervisning, de modtager. Samtidig er der i en række uddannelsesbekendtgørelser krav om, at eleverne skal have mulighed for at deltage i undervisningens tilrettelæggelse og evaluering.

Med oprettelsen af Danmarks Evalueringsinstitut medio 1999 forventes der at blive tilvejebragt et bedre billede dels af kvaliteten af danske uddannelser og undervisning, dels af institutionernes opfyldelse af uddannelsernes målsætninger. Undervisningsministeriet ønsker gennem besøg på skolerne fortsat at være med til at styrke den lokale proces og følge de gennemførte evalueringer op, så det faglige niveau fortsat kan udvikles.

Status for de 5 overordnede forudsætninger/rammevilkår

Denne udgave af "Kvalitet der kan ses" viser, at næsten alle danske lærere har en formel pædagogisk uddannelse bag sig, og at næsten alle har en relevant erhvervsbaggrund, hvor det er krævet.

Desuden synes der at være en meget positiv indstilling til efteruddannelse blandt lærerne. Omfanget varierer dog meget mellem uddannelsesområderne og de enkelte institutioner, og kan derfor ikke angives nøjere. Der er dog ingen tvivl om, at der for at fastholde og udbygge de faglige, pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer er brug for en styrket indsats med hensyn til udvikling af såvel lærernes som ledernes kvalifikationer. En række initiativer et taget på dette område, fx oprettelse af en masteruddannelse i gymnasiepædagogik og aftalen om IT-kompetenceudvikling i grundskolen. Desuden er læreruddannelsen og pædagogikum blevet ændret i løbet af de sidste par år. Endelig bidrager lærernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter til en pædagogisk opkvalificering af deltagerne. På ledelsesområdet søger et stigende antal nu også mere formel lederuddannelse ved siden af de korte lederkurser af mere introducerende og ad hoc -præget karakter.

Med hensyn til elevernes kvalifikationer og motivation viser det sig, at gennemførelsesprocenten for elever i ungdomsuddannelserne er stabil, og at den er svagt stigende på de videregående uddannelser.

Det er karakteristisk for danske elever og studerende, at de i meget stort omfang har erhvervsarbejde sideløbende med deres uddannelse. I forhold til tilsvarende grupper i andre lande har danske elever og studerende erhvervsarbejde i stort omfang. I afsnittet om støttefunktioner ses det, at omfanget af erhvervsarbejde i høj grad afhænger af de økonomiske konjunkturer og dermed mulighederne for deltidsbeskæftigelse. Det er dog kun den gruppe elever i ungdomsuddannelserne, der har meget erhvervsarbejde, der oplever, at det går ud over skolegangen. Den effekt, erhvervsarbejdet har for elevernes og de studerendes læring og senere integration på arbejdsmarkedet, er imidlertid ikke belyst nærmere. Der er heller ikke foretaget tilsvarende undersøgelser for studerende på de videregående uddannelser.

Med hensyn til uddannelse af vejledere viser det sig, at længden af vejlederuddannelsen på de forskellige uddannelses- og vejledningsområder er stærkt varierende, men at der også forekommer forskelle mellem amterne.

Vedrørende de økonomiske og fysiske rammer konstateres, at de offentliges udgifter til uddannelse udgør lidt mere end 7% af bruttonationalproduktet. Andelen har været svagt stigende i 1990’erne. Internationalt set er det en relativt høj andel.

Væksten har været forskellig på de forskellige områder. Størst har den været på de videregående uddannelser og ikke mindst på voksen- og efteruddannelses området, hvor der er tale om en ganske stor vækst. Det har efterfølgende ført til omprioritering på udvalgte områder (AMU, daghøjskoler og åben uddannelse).

Det er karakteristisk, at lønudgiften udgør 71% af de samlede udgifter. Ikke overraskende er den højeste andel på grundskoleområdet (76%), og den laveste på voksen- og efteruddannelsesområdet (60%).

Vedrørende IT og materialer mv. er der blandt andet set på antal elever pr. computer og på adgangen til Internettet. På de to områder er Danmark internationalt set godt placeret. En nyere analyse viser tillige, at ca. 94% af folkeskolerne er dækket ind af en IT-handlingsplan. Computerne anvendes bredt i folkeskolen, dog mest på de ældste klassetrin. En undersøgelse fra 1999 viser, at over 50% af lærerne på erhvervsskolerne har en høj profil hvad angår personlig brug af computere i forbindelse med arbejde. Det er dog kun ca. 20% af lærerne, der mere systematisk sørger for, at eleverne anvender computere i forbindelse med undervisningen. Der er derfor fortsat behov for initiativer, der belyser, hvordan og på hvilke områder IT med fordel kan integreres i undervisningen.

For at fremme processen, er der i år på grundskoleområdet indgået et politisk forlig, der betyder, at der tildeles 340 mio. kr. til IT-formål. På tilsvarende måde har udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser også IT som et indsatsområde.

Med hensyn til orienteringen mod fortsat udvikling er der på folkeskoleområdet stillet krav om, at der på kommunalt niveau og skoleniveau skal formuleres handlingsplaner for skolens virksomhed, hvilket 67% af kommunerne har eller er ved at have på plads. På andre uddannelsesområder er der sat en række initiativer i gang, der dels skal inspirere til og styrke den lokale udvikling af systemer til at arbejde med kvalitetsudvikling, dels stiller krav om indførelse af en procedure for kvalitetsudvikling. De gennemgående kendetegn er dialog og selvevaluering med fokus på processen og de resultater, undervisningen fører til. Vurdering af effekten af initiativerne vil blandt andet kunne vise sig i de evalueringer, som Danmarks Evalueringsinstitut i de kommende år kan fremlægge.

På det forskningsmæssige område repræsenterer oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) en nyskabelse, der bredt skal fremme forskning i nye læringsformer og pædagogiske processer. Endelig styrkes efteruddannelsesområdet gennem Folketingets beslutning om at oprette en række centre for videreuddannelse (CVU’er).

Oprettelsen af Learning Lab Danmark medio 2000 skal bl.a. styrke kontakten mellem virksomhederne og universiteterne. Initiativet vil skabe rammer for konkrete forsøg med nye læringsformer og være med til at fremme projekter om, hvordan organisationer og mennesker udvikler ny viden.

Med hensyn til omfanget af internationalisering er det ikke muligt at give et præcist billede. Det kan konstateres, at der på alle uddannelsesniveauer er tale om en øget deltagelse i internationale projekter, ikke mindst EU-projekter. Oprettelsen af det nye informationscenter for udveksling (CIRIUS) fra juni 2000 samler tre eksisterende centre (ACIU, ICU og PIU) og dele af Rektorkollegiet i én organisation. Det nye center skal administrere EU-programmerne og medvirke til at fremme international udveksling af lærere og elever.

Til sidens top