1. Om lovgivning

1.1 Generelle betragtninger

Når man beskæftiger sig med de problemstillinger, der vedrører sikkerhed og sundhed for elever, udvider arbejdsfeltet sig til også at omhandle sikkerhed og sundhed for underviseren. Når det gælder arbejde med stoffer og materialer, er det vanskeligt at holde de to ting adskilt. Det er delvis den samme lovgivning som regulerer forholdet, dels er dele af lærerens arbejdsmiljø tæt forbundet med elevernes.

Dette afsnit tager udgangspunkt i elevernes sikkerhed og sundhed og vil, når der er sammenfald med lærernes arbejds miljø, eller når lærernes arbejdsmiljø er en betingelse for elevernes, også medtage dette område.

Endelig bør man være opmærksom på, at de ansattes arbejdsforhold er reguleret af arbejdsmiljøloven, og denne regulering kan få indflydelse på de praktiske opgaver, elever skal/kan løse.

Den vigtigste lovgivning er htx-bekendtgørelsen samt arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Htx-bekendtgørelsen beskriver de mål, der er for undervisningen m.h.t. sikkerhed, men det er i arbejdsmiljølovkomplekset at forklaring og uddybning er beskrevet.

Et eksempel: I "Proces og levnedsmiddel niveau A" står i målet for laboratorieteknik ...2) håndtere kemikalier og biologiske materialer under hensyntagen til sikkerheden og miljøet samt udvise en hensigtsmæssig laboratorieadfærd" En hensigtsmæssig laboratorieadfærd er en adfærd, som er god kutyme på tilsvarende arbejdspladser, d.v.s. at den er præciseret i arbejdsmiljølovkomplekset.

I dette står beskrevet hvordan man skal håndtere kemikalier og biologisk materiale. Denne håndtering vil samtidig stille krav til arbejdsgiveren/virksomhedslederen i form af planlægning, lokalets indretning og brug af personlige værnemidler.

Gennem den undervisning eleverne får, vil de få en holdning, også til arbejdsmiljø. Da al uddannelse i sidste instans sigter mod ansættelse, hvor arbejdsmiljøloven er gældende, er det hensigtsmæssigt at arbejde efter de regler, der gælder her.

1.2 Arbejdsmiljøloven

1.2.1 Arbejdsmiljølovens gyldighedsområde

Normalt gælder arbejdsmiljøloven, når arbejde udføres for en arbejdsgiver. Fra denne hovedregel er der flere undtagelser her under § 2 stk. 3, der gælder alle.

Det betyder, at arbejdsmiljølovens bestemmelser gælder, når elever håndterer farlige stoffer og materialer herunder også biologisk materiale, samt når de anvender tekniske hjælpemid ler. Desuden gælder bestemmelserne om arbejdets udførelse.

Arbejdstilsynet taler om lmdet udvidede arbejdsmiljøområdele og dette gælder når der er tale om "praktiske øvelser af ar bejdsmæssig karakter".

Begrebet "arbejdsmæssig karakter" vil dog kunne tolkes forskelligt, men undervisningsministeriet har i forhold til de tekniske skoler som hovedregel tolket det som arbejde i værksteder og laboratorier. Journal nr. 1995-069-2.

Ankesag (beskrevet i tidsskriftet Arbejdsmiljø nr. 199): Det udvidede arbejdsmiljøområde er stadfæstet i en ankesag om manglende ventilation: En skole fik af Arbejdstilsynet et påbud om udsugning ved en maskine med begrundelse om at lærerne var udsat for farlige stoffer og produkter.

Skolen ankede sagen til Direktoratet for Arbejdstilsynet.

I Direktoratet fastholdt man påbudet, men begrundede det med, at eleverne var udsat for unødig forurening.

Denne afgørelse blev anket til højeste instans, arbejdsministe ren, som fastholdt påbudet.

Denne sag har skabt præcedens, og den har resulteret i oven nævnte skrivelse fra undervisningsministeriet.

1.2.2 Arbejdsstedets indretning

Arbejdsstedets indretning gælder ikke for eleverne, men når eleverne arbejder med farlige stoffer, er der krav til arbejdets udførelse og dette kan stille krav til lokalet i forhold til dette ar bejde.

Som generel skillelinje vil det være sådan at arbejde i laboratorium eller værksted vil være omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser, mens undervisning i teoretiske fag falder uden for arbejdsmiljølovens rammer.

Det betyder at der er sammenfald mellem de krav der er til ar bejdspladsen (de ansatte) og til undervisningslaboratoriet (eleverne) m.h.t. arbejdsmiljø i forbindelse med praktisk arbejde.

Det betyder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der anvendes procesventilation (stinkskabe, punktudsug) ved elevernes arbejde. Der er dog et skisma her, da det er tilstrækkeligt, at eleverne kan beskyttes v.hj.a. personlige værnemidler. Dette er ikke acceptabelt for de ansatte, hvorfor det ofte vil være nødvendigt at etablere procesventilationen.

Standarderne "norm for stinkskabe" og "norm for forholdsregler mod brande og eksplosioner i laboratorier" kan bruges som vejledning til, hvordan laboratorier kan indrettes i forhold til den risikoklassifikation, laboratoriet skal have, herunder

• laboratorieudstyr herunder møbler og stinkskabe
• laboratoriets brug herunder arbejdets tilrettelæggelse, ordensregler, brand- og nødplaner
• arbejdets udførelse herunder personsikkerhed, håndtering, opbevaring og transport af kemikalier
• sikkerhedsudstyr

PC-arbejdspladser: Normalt vil det at skrive rapporter ikke opfattes som en arbejdsmæssig situation, og dermed vil bekendt gørelse om skærmarbejde ikke gælde, men der kan være informations og kommunikations teknologi (IKT)undervisning, der er tilrettelagt sådan, at det vil opfattes som arbejdslignende.

1.2.3 Stoffer og materialer

Generelt gælder kapitel 8 i arbejdsmiljøloven om stoffer og materialer, når der arbejdes med dem, men flere bestemmelser om stoffer og materialer gælder ikke for elever.

Følgende bestemmelser gælder for elever (dog undtaget enkel te paragraffer):

• bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræft risikoen ved arbejde med stoffer og materialer herunder substitution
• bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter
• bekendtgørelse om stoffer og materialer vedr. arbejdets udførelse, hvor der effektivt skal sikres mod ulykker og sygdomme.

Blandt de bestemmelser, der ikke gælder elever kan nævnes virksomhedslederens pligt til at:

• substituere farlige stoffer med mindre farlige (dette gælder dog ikke de kræftrisikable stoffer)
• udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning til elever
• udarbejde arbejdspladsvurdering, APV

Arbejdsgiveren har dog stadig denne pligt i forhold til de an satte, så der vil naturligt være en synergieffekt.

1.2.4 Arbejdets udførelse

For arbejde med stoffer og materialer (herunder biologiske) gælder, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er forsvarligt.

Det betyder, at:

• unødig påvirkning fra stoffer og materiale skal undgås
• påvirkninger fra stoffer og materialer under arbejdet skal nedbringes så meget, som det er teknisk muligt
• at fastsatte grænseværdier skal overholdes
• fare for brand eller eksplosion skal forebygges
• de unges alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger skal vurderes individuelt i forhold til arbejdet.
• substitution af kræftrisikable stoffer
• substitution af kodenummererede produkter
• substitution af mikroorganismer

I øvrigt gælder princippet om unødig belastning også følgende områder:

• støj
• stråling
• fysiske belastninger herunder tunge løft
• uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser

Unødig forurening/belastning:

Begrebet unødig forurening/belastning er et meget håndfast begreb. Arbejdstilsynets holdning er at en unødig forurening/ belastning er unødig og derfor skal elimineres.

Begrebet har en tungere vægt end overholdelse af grænseværdier, så selv om grænseværdien er overholdt, skal unødig for urening elimineres.

Dette princip er slået fast i en højesteretsdom.

Eksempler på unødig forurening/belastning:

• er man udsat for dampe, aerosoler eller støv fra en proces, man ikke selv er aktiv i, er det en unødig forurening, det være sig tørreprocesser, afdampning fra affald, eller processer som andre udfører
• udsættelse for dampe, aerosoler eller støv fra en proces, hvor det er god kutyme at have procesventilation f.eks. afvejning af sundhedsfarlige stoffer, arbejde med lugtende og flygtige stoffer. Ved disse arbejdsoperationer skal der være proces ventilation. Er dette ikke muligt bør personen beskyttes med personlige værnemidler
• processer hvor der er hudkontakt med kemikalier f.eks. en affedtningsproces
• lagerrum og giftskabe, der ikke er ventilerede
• manglende kontrol og rensning af ventilationsanlæg med ri siko for at ventilationens effektivitet falder
• tunge løft. Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra kroppen. Løft bør vurderes i henhold til At-meddelelse om tunge løft
• arbejdsstillinger som ikke er hensigtsmæssige eller virker direkte skadelige på langt sigt.

1.2.5 Tekniske hjælpemidler

Følgende bekendtgørelse gælder:

• bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
• bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

1.2.6 Unges arbejde

Bekendtgørelse om unges farlige arbejde gælder ikke for elevernes skoleundervisning. Bekendtgørelsen kan bruges som rettesnor ved vurdering af, om arbejdet er tilrettelagt fuldt for svarligt for eleverne. (Arbejdstilsynet anvender bekendtgørel sen som rettesnor i konkrete sager).

For unge under 18 år er der en række forbud der bl.a. omhandler:

• tekniske hjælpemidler
• stoffer og materialer
• sundhedsskadelige fysiske påvirkninger

Nogle af disse forbud gælder også unge under skoleuddannelse. Her kan nævnes: Stoffer og materialer:

• arbejdsprocesser, hvor der er fare for eksplosion
• arbejde, der indebærer håndtering af udstyr til produktion, opbevaring eller anvendelse af komprimerede, flydende eller opløste gasser
• arbejde med asbest

Sundhedsskadelige fysiske belastninger:

• tunge løft: Det skal i videst muligt omfang undgås at unge løfter eller bærer byrder over 12 kg. Dette kan dog fraviges ved arbejde, der udføres under ergonomisk hensigtsmæssige forhold, men det skal tilstræbes, at byrder for den enkelte højst udgør 25 kg
• andet arbejde: Det bør undgås at unge ved andet arbejde ud sættes for større belastninger end nævnt ovenfor

Eksempler på stoffer og materialer, som unge under 18 år ikke må arbejde med, men som unge under uddannelse må:

Stoffer der er klassificeret

• Tx Meget giftig
• T Giftig
• C Ætsende
• E Eksplosiv

Herunder stoffer og materialer der er forsynet med risikosætningerne:

R 39 Fare for varig skade på helbred
R 45 Kan fremkalde kræft
R 46 Kan forårsage arvelige genetiske skader
R 60 Kan skade forplantningsevnen
R 61 Kan skade barnet under graviditeten

• Xn Sundhedsskadelig, der mindst har en af følgende sætninger

R 40 Mulighed for varig skade på helbred
R 42 Kan give overfølsomhed ved indånding
R 48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning
R 62 Mulighed for skade for forplantningsevnen
R 63 Mulighed for at skade barnet under graviditeten

• Xi Lokalirriterende med risikosætningen

R 43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

• Fx Yderst brandfarlig (R 12)

Desuden gælder forbudet for:

• stoffer og processer optaget på Atīs liste over kræftfremkaldende stoffer og processer
• materialer, der indeholder 0,1 % eller mere af et kræftfremkaldende stof
• organiske opløsningsmidler (Atīs anvisning om grænseværdier)
• materialer, der indeholder 0,1 % eller mere af et organisk opløsningsmiddel

1.2.7 Sikkerhedsorganisation

Sikkerhedsorganisationen er de ansattes sikkerhedsorganisation, og de valgte repræsentanter skal varetage de ansattes interesser. I følge arbejdsmiljøloven er eleverne ikke dækket af sikkerhedsorganisationen, så deres interesser skal varetages på an den måde.

Den tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen har fremsat demokratiseringstanker, hvor regeringen ønsker, at eleverne skal inddrages i alle beslutninger, der vedrører dem herunder sikkerhedsarbejdet.

1.2.8 Arbejdspladsvurdering (APV)

Generelt gælder kravet om arbejdsgiverens pligt til at udarbejde arbejdspladsvurdering kun i forhold til de ansatte.

Formålet med APV er at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så medarbejdernes helbred og liv ikke forringes på kort eller lang sigt.

Den viden, man får om arbejdspladsen ved en systematisk analyse, vil naturligt ikke kun komme de ansatte til gavn, men også eleverne.

APV skal være skriftlig og tilgængelig for alle i virksomheden samt for Arbejdstilsynet.

En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændrin ger i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., der har betydning for sikkerhed og sundhed. APV skal som minimum revideres hvert tredje år.

En APV skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og hvordan de løses. APV skal indeholde følgende elementer:

• identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold
• beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøfor hold
• prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
• retningslinier for opfølgning af handlingsplanen

Sikkerhedsorganisationen og de ansatte skal inddrages i planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen på APV’en.

Man kan som arbejdsplads vælge at udvide sin arbejdsmiljøindsats ved at indføre arbejdsmiljøstyring, der sikrer en større systematik end kravet er til en APV.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om kemikaliehåndtering på htx" som kapitel 1 af 11
© Undervisningsministeriet 2000