Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Forord





Denne bog rummer viden og erfaringer omkring sikkerheds forhold i forbindelse med kemikaliehåndtering og laboratorie arbejde på htx. Det er vores erfaring, at lovgivning, regler, vejledninger og andet er så omfattende og kompliceret at det kan være svært for den enkelte at få overblik over og forholde sig hertil i undervisningssituationen.

Vejledningen har taget udgangspunkt i at htx-laboratoriet/procesværkstedet er en arbejdsplads for eleverne, og det er derfor elevernes og ikke lærernes arbejdsmiljø der er i fokus.

Målet er, at dette hæfte kan hjælpe til:

  • At øge forståelsen for deling af ansvar mellem arbejdsgiver, arbejdsleder og lærer.
  • At få etableret rutiner for kemikaliehåndtering og kemikalie bortskaffelse.
  • At skolerne får ideer til, hvordan lovkravet om arbejdsplads brugsanvisninger for stoffer og materialer kan effektueres og anvendes.
  • At skolerne tager stilling til i hvilke situationer og under hvil ke forhold, det er uundgåeligt at arbejde med kræftfremkaldende stoffer.
  • At skolerne får en bevidst og aktiv procedure i forhold til substitution af kemikalier eller metoder i det praktiske og eksperimentelle arbejde.

I de enkelte kapitler er der flere steder indsat gode råd. Disse er et resultat af arbejdsgruppens erfaringer og arbejde med sikkerhedsforhold på htx.

Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af:

Tine Christiansen, Randers Tekniske Skole

Marianne Lundbo, Frederiksberg Tekniske Skole

Lisbeth Møller, Slagelse Tekniske Skole

Nicolas Barnes, Industri- og Håndværkerskolen, Nykøbing Falster

Kirsten Frandsen, fagkonsulent i proces og levnedsmiddelteknik

Birgitte Appel, fagkonsulent i kemi.

Jesper Jans
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Området for gymnasiale uddannelser
April 2000

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om kemikaliehåndtering på htx" som forord
© Undervisningsministeriet 2000

 Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top