6. Selvtillid - selvværd

Hvilken betydning har det at kunne læse for personlig oplevelse af selvtillid og selvværd? I et af elevinterviewene fortæller en pige, at hun hele livet har fået at vide, at hun ikke dur til noget og ikke kan noget. På spørgsmålet, om hun kan (ind)se, at hun gjorde fremskridt ved at følge læseholdet, slår hun blikket ned og siger: "Det nytter jo ikke noget, når jeg ikke er god til noget". Det vil være en illusion at tro, at en livslang undergravelse af en persons selvtillid og selvværd kan rettes op på et læsekursus på 80 timer! Der skal sættes andre former for behandling i værk for at ændre denne piges selvopfattelse.

Der er dog en del tegn på, at nogle elever ændrer opfattelse af sig selv og dermed højner deres selvværd ved at følge valgfaget.

Vi er flere gange stødt på udtalelsen om, at det er en stor fordel, at alle er i samme båd. På holdet ved alle, at de alle har problemer på et eller andet niveau med læsning, skrivning eller stavning. Oplevelsen af at være i samme båd giver en del elever mod og styrke til at ytre sig, til at turde. Man kan sige, at det er en sidegevinst ved Faglig læsning og skrivning - en sidegevinst som netop er et argument for at fortsætte med et separat fag/valgfaget. Oplevelsen af at være i samme båd giver således eleverne den selvtillid, som er nødvendig for at kunne arbejde på en uddannelse.

Dette understøttes iøvrigt af udtalelser fra lærerne om, at eleverne: "tror mere på, at det nytter at gøre en indsats" eller "de har mere mod på at komme videre".

Der er også udtalelser, der vidner om, at de forskellige områder i valgfaget, læsning, skrivning og mundtlig kommunikation på forskellig måde bidrager til opbygning af selvtillid hos eleverne.

I forbindelse med den skriftlige dimension er det at arbejde med diktat tydeligvis til glæde for eleverne, fordi de kan måle sig i forhold til sidste diktat. Denne selvtestning (bedre eller dårligere end sidst) viser på en meget kontant måde, om eleven har flere eller færre fejl end sidst. Dette er en effekt, man kan tage at føle på, men alligevel har successen hos eleverne undret os noget. Et bud på, hvorfor eleverne er så glade for diktat er, at det psykologisk er betydningsfuldt at kunne registrere fremskridt - færre fejl end sidste gang. Elevernes interesse for diktaten er omvendt proportional med antallet af fejl - færre fejl større selvtillid. Det er værd at lægge mærke til, at eleverne ikke ytrer glæde over at have fået styr på endelser, dobbeltkonsonanter, men netop over antallet af fejl.

Lærerne beretter også om, at "det at komme i gang med at skrive" er et stort spring for mange elever. Dette kombineret med at lære edb og at kunne "få det til at stå pænt" er faktorer, som er med til at skabe selvtillid.

I forbindelse med mundtlig kommunikation er det umiddelbart registrerbart, at elevernes selvtillid højnes. For eksempel siger en lærer, at eleverne bevæger sig fra det let skræmte til det mere afslappede og åbne. Eleverne bevæger sig mod "en frigjorthed til at turde åbne munden over for holdet". Det er med hensyn til mundtlig kommunikation tydeligt at se, at man skal have en portion selvtillid for overhovedet at ytre sig.

Når småsuccesserne i læsning og skrivning og trygheden på holdet har sat sig, tør eleverne sige noget, de tør mere, og de tror på, at det nytter at gøre en indsats.

Det er for os tydeligt at se, at eleverne "skal have noget at sige", inden de vil kommunikere på holdet, og en del af den substans kommer via successerne, som de får med sig i bagagen.

En lærer siger også, at nogle elever "opdager at dansk er ok".

Denne udtalelse tolker vi således, at der er en del elever, for hvem dansk netop har været en konstant fiasko, en energidræner. Eleverne har tidligere haft vanskeligheder ved at få styr på sproget, regler, opbygning med videre. Det betyder, at dansk er blevet et hadefag, hvor eleven konstant har lidt nederlag.

Derfor er det dejligt at iagttage, at elever kan blomstre op på valgfaget, kan få energi og successer ved at kunne forstå sprogets system og logik. Det er også rart at kunne registrere, at opdelingen i læsning, skrivning og mundtlig kommunikation deler dansk op i overskuelige bidder. Så kan man sætte ind der, hvor man oplever problemerne. Og så får fremskridt på det ene delområde også konsekvenser for de to andre områder.

Der kan ikke herske tvivl om, at faglig læsning og skrivning kan bidrage til at skabe selvtillid og dermed lægge kimen til en forøgelse af selvværdet for en del elever. Valgfaget bliver på denne måde motiverende og en drivkraft for det videre arbejde på uddannelsen.

Denne side indgår i publikationen "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også skrive" som kapitel 6 af 11
© Undervisningsministeriet 2000