![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 5. Materiale
Det materiale, der anvendes i valgfaget, er en blanding af erhvervsfaglige og almene tekster. I forbindelse med et spørgsmål, om hvilke erhvervsfaglige tekster lærerne anvender, nævnes f.eks. arbejdsinstruktioner, artikler, aviser, diverse blanketter, tekster fra Internettet, tekster fra andre fag som f.eks. erhvervsøkonomi, salg og service, instruktionsbøger fra område- og specialefag, samfundslære samt historiske fagtekster. Af almene tekster, der ofte anvendes, nævnes f.eks. avisartikler, læserbreve, bøger - inklusive læse-let-bøger, noveller, populærvidenskabelige tidsskrifter, radioudsendelser, teoribog til køreundervisning, ugeblade og journalistik, faktuelle tekster, DSBmateriale, karrierevejviseren, gruk med videre. Lærerne har generelt være glade for Faglig læsning og skrivningen vejledning til valgfaget, Undervisningsministeriet, 1997. Vejledningen har fungeret som generel inspiration - også til udvikling af øvelser og materiale. Til grammatisk træning har lærerne især været glade for de læreog øvelsesbøger, som eleverne kan arbejde med individuelt. Grammatisk træning I forbindelse med grammatisk træning nævner lærerne især:
EDBprogrammer:
Procesorienteret skrivning I forbindelse med procesorienteret skrivning findes der relativt få bøger, der er decideret undervisningsmateriale. Anbefalelsesværdig er Skriv med Liv. Af Birgitte Kierkegaard, Lene LykkeOlesen m. fl., og Skriv med liv 2. En arbejdsbog. Gyldendal undervisning, 1994. Desuden nævnes også Sæt ord på din verden af Erik Skøtt Andersen. Tre bind. Dansklærerforeningen, 1995. Imidlertid findes der et utal af inspirationsbøger om procesorienteret skrivning - også bøger med forslag til elevaktiviteter og øvelser på klassen. Vi kan i denne forbindelse henvise til litteraturlisten i vejledningen: Faglig læsning og skrivning - en vejledning til valgfaget. Undervisningsministeriet, 1997. Men generelt efterlyser lærerne materiale i forbindelse med grammatisk indlæring - her mangler vedkommende og letfattelige lærebøger i grammatik samt træningsmateriale med mange øvelser. Det er derfor karakteristisk, at lærerne selv udarbejder deres materiale eller plukker egnede elementer fra forskellige lærebøger - såvel danskbøger som bøger fra andre fag eller tidsskrifter, ugeblade og aviser. Læsning I forbindelse med læsestrategier og læsning i almindelighed nævnes f.eks.
Det, at lærerne selv udarbejder materialer og øvelser, ser de som en konsekvens af, at der ikke findes lærebøger til valgfaget, og adskellige lærere nævner det som et problem. I forbindelse med udarbejdelse af eget materiale har dette centreret sig om forløb i procesorienteret skrivning, notatteknik, generel skrivetræning samt grammatiske regler (især staveregler) og øvelser. Lærerne har generelt gode erfaringer med anvendelse af spil og quiz i forskellige former (trivial pursuit, tipskupon mv.), men de efterlyser også nye - legende og konkurrerende - ideer og øvelsestyper. Nogle lærere nævner, at de savner lærer- og elevmateriale til mundtlig kommunikation - dvs. nye og spændende ideer, som går ud over referater, diskussioner og oplæg om valgfrie emner. Enkelte lærere nævner, at de har gode erfaringer med at benytte ordsprog, mundheld og vitser i undervisningen samt fortolkning og omskrivning af grafitti. Når lærerne efterlyser netværk og mulighed for erfaringsudveksling, nævner de ofte behovet i forbindelse med at kunne udveksle materialer og ideer til materialer. En stadig udvikling af valgfaget og lærernes engagement kræver efter vores mening mulighed for at arbejde med dette felt - f.eks. i form af FoUprojekter på området. Et godt eksempel er her projektet om "Bedre dansk" på Københavns tekniske Skole 8) . Projektet koncentrerede sig om udarbejdelse af et undervisningsmateriale specielt til læsesvage voksne, som har brug for systematisk træning af deres sproglige forudsætninger - herunder specielt de grammatiske og skriftlige færdigheder. (jf. afsnittet om skriftlighed for en nærmere beskrivelse af materialet). Efter vores mening kan en positiv videreudvikling af valgfaget og en imødekommelse af lærernes behov for bearbejdede materialer til målgruppen indfries ved en mulighed for at strukturere og bearbejde en del af det materiale, som lærerne anvender i deres daglige undervisning. Væsentlige emner vil i denne forbindelse være grammatik, procesorienteret skrivning i netop denne sammenhæng samt mundtlig kommunikation.
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |