3. Elevforudsætninger og testning

Som bekendt henvender valgfaget "Faglig læsning og skrivning" sig til læsesvage og læseuvante elever, som skal træne og videreudvikle deres færdigheder. Når man taler om elevforudsætninger og testning i denne forbindelse handler det om at afsøge de områder, hvor elevens færdigheder er utilstrækkelige, eller områder, der via træning kan videreudvikles. Der er således ikke tale om en diagnosticering af læsehandicap, (retardering, ordblindhed e.lign.).

I følge spørgeskemaundersøgelsen bruger godt halvdelen af læselærergruppen tests i begyndelsen af forløbet (14 ud af 23).

Lærerne støtter sig til testningen for at få klargjort elevernes konkrete vanskeligheder og dermed hvilke forudsætninger, eleverne har for deltagelse i undervisningen.

Det er karakteristisk, at selvom lærerne bruger standardiserede tests, lader de ikke testningen stå alene. Testningen følges op af en samtale med eleven og udarbejdelse af en plan for elevens videre arbejde. De tests, der bruges, er St- og Rtprøverne, DIAVOK, Staveprofilens test og endelig et test-materiale udviklet til teknisk skole "Prøv dig selv" 6) .

På et par skoler screener man nye hold, hvilket vil sige, at man tester alle elever for at registrere, hvor stor en del af årgangen, der har læsevanskeligheder og derfor skal tilbydes læse- og skrivetræning.

Ved en screening vil man også kunne registrere elever med specifikke læsevanskeligheder (ordblindhed o.lign.), som kan have behov for specialpædagogisk bistand.

De syv lærere ud af 23 benytter sig enten ikke af testning eller "tester" ved hjælp af eget materiale. Læreren vil typisk have en fornemmelse af, hvilke vanskeligheder den enkelte elev har, og læreren kan lave en skræddersyet prøve for at finde ud af, om formodningen holder stik.

Lærernes praksis bærer præg af, at de gerne vil vide konkret, hvilke vanskeligheder de enkelte elever har. Efter en form for testning bearbejdes resultaterne for en dels vedkommende til en individuel planlægning for elevernes arbejde. En anden del tager afsæt i prøveresultaterne og tilrettelægger undervisningen for holdet herudfra. Det er typisk stavevanskeligheder, grammatiske vanskeligheder, langsom læsning og begrænset ordforråd.

På denne måde bruges testningen som et aktiv i tilrettelæggelse af undervisningen.

En del lærere bruger diktater både som en videreudvikling af testning og kombineret med målrettet træning. Lærerne konstruerer således diktater, der tager udgangspunkt i konkrete, registrerede vanskeligheder. Diktaterne bruges på denne måde til træning af f.eks. dobbelt konsonat og endelser. En lærer beretter om, at de har brugt den samme diktat på to forskellige tidspunkter i forløbet for at registrere, hvorvidt den konkrete træning havde haft en effekt.

Det er en kendt sag, at eleverne gerne vil arbejde med diktater, sikkert fordi det umiddelbart målbare - flere eller færre fejl end sidst - kan vise fremskridt eller det modsatte (i hvert fald på antal fejl). Diktat brugt som træningselement må siges at være konstruktiv, hvis det testelement, der ligger i diktaten, kan kombineres med en procesorienteret arbejdsmetode. Med det procesorienterede tænkes der her på, at vanskelighederne registreres, eleverne arbejder med træning af f.eks. dobbeltkonsonant og korte og lange vokaler. Der testes derefter med en diktat omhandlende dobbeltkonsonant.

Sammenfattende kan man sige, at en del lærere støtter sig til en initialttest, men kombinerer testningen med personlige samtaler og individuel planlægning. En del lærere bruger også testningen til planlægning af holdundervisningen. Det er dog også karakteristisk, at elevernes grammatiske vanskeligheder grupperer sig inden for f.eks. ordklasser og deraf følgende endelser, dobbelt konsonant og stavning af ord, hvor udtale og stavemåde er forskellig eksempelvis fisk (vokaltrappen).

Denne side indgår i publikationen "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også skrive" som kapitel 3 af 11
© Undervisningsministeriet 2000