2. Tilrettelæggelse af undervisningen og lærerengagement

Det er især på de tekniske skoler, der er blevet oprettet valgfagsundervisning - forstået som et 80 timers forløb i faglig læsning og skrivning. Der er således 13 tekniske skoler og syv handelsskoler, som har oprettet valgfag efter bekendtgørelsen.

Til gengæld har der været stor kreativitet i udbud af undervisning, der ligner valgfaget. Af disse kan for eksempel nævnes fag som "Bedre dansk", "Ekstra dansk" og "Læse-/skrivekurser".

Ialt 38 tekniske skoler og 32 handelsskoler har oprettet valgfag og ekstraundervisning, som tager udgangspunkt i et tilbud til eleverne om at kunne forbedre læse-, skrive- og kommunikationsfærdigheder.

I foråret 1997, hvor spørgeskemaundersøgelsen fandt sted, var der undervisning på ialt 80 skoler.

Det er iøvrigt vores fornemmelse ved at tale med uddannede læselærere og -pædagoger, at der er en del initiativer og stor aktivitet på området - og især åbne værksteder, lektieværksteder, læse-/skrivecafeer og lignende.

Hvordan tilrettelægges undervisningen konkret?

Langt de fleste skoler oplyser, at undervisningen gennemføres med fire timer om ugen. Der kan være to x to timer eller fire timer i forlængelse af hinanden.

Det er karakteristisk for den undervisning, vi har observeret, at lærerne tilrettelægger med stor variation. For de forløb med fire timer på én dag, siger lærerne, at det er en nødvendighed med variation. Derfor tilrettelægges timerne sådan, at koncentrerede, fælles forløb gennemføres i starten af de fire timer, og det individuelle arbejde f.eks. selvstændig læsning og skrivning lægges sidst på dagen. Dagen rundes dog ofte af med højtlæsning, ordlege eller quiz'er, altså fælles afslutning, som ikke kræver topkoncentration fra elevernes side.

De fleste lærere opererer med en relativ fast struktur for det daglige forløb. Flere lærere fortæller, at de begynder forløbet med sproglige fænomener f.eks. "hvorfor hedder det ... f.eks.

føntørrer"? Denne start, synes lærerne, samler holdet, får det til at fokusere og skærper opmærksomheden på sproglige forhold, som man måske ikke tænker så meget over til hverdag.

Det er også karakteristisk, at der arbejdes med grammatiske øvelser f.eks. ordklasser hver mødegang.

Ud over disse faste holdepunkter i timerne, har vi set mange forskellige variationer. Mange lærere beskriver i spørgeskemaundersøgelsen, at de tilrettelægger undervisningen efter elevernes behov og ønsker. Derfor er det svært at opridse en standardmodel for gennemførelsen af valgfaget. Et karakteristisk valgfagsmodul har typisk faste holdepunkter, og derudover varierer undervisningen med hensyntagen til elevernes aktuelle behov og ønsker.

Sammenfattende kan man sige, at undervisningen gennemføres med stor variation og mangfoldighed, men også med en fast skabelon, der kan medvirke til tryghed hos eleverne.

Lærerengagement

For os som observatører har det været slående, at læselærerne er præget af engagement og virkelyst.

Der er mange lærere, der har gjort et stort arbejde for at få oprettet læsevalgfag, lektieværksteder mv. Tilsvarende må vi konstatere, at der er en del skoler, som har set med velvilje på oprettelse af netop valgfaget "Faglig læsning og skrivning." Med aktiviteter på 80 skoler kan vi konstatere, at dette er en aktivitet med gennemslagskraft i erhvervsskolesystemet.

Lærere ved Aarhus tekniske Skole fortæller, at skolen ikke kan modsvare behovene for læseundervisning, hvorfor man er nødt til også at henvise elever til folkeoplysningens læseundervisning.

De fleste af de lærere, vi har talt med, har været meget glade for at få suppleret deres faglighed med læselærer- eller -pædagogfagligheden.

De beretter typisk om, at de ikke har arbejdet så indgående med sproglige, fonematiske og morfematiske forhold i deres uddannelse. Derfor har læselæreruddannelsen for dem været en yderst relevant efteruddannelse. En efteruddannelse som de brænder efter at få brugt.

I skemaundersøgelsen spørger vi til lærernes oplevelse af "stjernestunder", hvor de bl.a. siger: "Stort set hele forløbet har været et "stjerneforløb". Alle timer er særdeles gode" og "jeg ser tilbage på hele forløbet med glæde, men nok især på at kursisternes selvværd og selvtillid er væsentlig øget." Disse udsagn vidner for os både om stort engagement fra lærerside, og om at læseundervisning er "mere end" rutineret dagligdags undervisning. Læse-/skriveundervisningen er åbenbart ikke blot en tilegnelse af viden og færdigheder, men indeholder også tendenser i retning af personlig udvikling og vækst. Det er nok i forbindelse med, at "det nytter" at gøre en indsats både fra lærer- og elevsiden, at læsefaget bliver noget særligt. (Se iøvrigt også kapitlet om selvtillid og selvværd).

Denne side indgår i publikationen "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også skrive" som kapitel 2 af 11
© Undervisningsministeriet 2000