Indledning

Baggrund

På baggrund af de senere års fokus på danskernes læsevaner og læsefærdigheder og dokumentationen, af at mange unge og voksne danskere har svært ved at leve op til de samfundsmæssige læse- og skrivekrav, blev læsning og skrivning i 1994 et indsatsområde for Undervisningsministeriet.1) Støttet af Undervisningsministeriet udarbejdede DEL i 1994 - 95 en ny efteruddannelse for dansk- og sproglærere. Denne læselæreruddannelse har til formål at uddanne lærerne til at planlægge, gennemføre og evaluere den læse- og skriveundervisning, som varetages på det - i 1996 - nye valgfag i erhvervsuddannelserne: Faglig læsning og skrivning. Læselæreruddannelsens indhold omfatter kendskab til læse- og skriveprocessen og forskellige metoder i forbindelse hermed, forskelle mellem skrift- og talesprog og skriftens fonematiske og morfematiske princip. Endvidere får deltagerne et bredt kendskab til forskellige læse- og skrivevanskeligheder og introduceres i at kunne diagnosticere disse vanskeligheder. Samtidig er de væsentligste elementer i uddannelsen at kunne vurdere teksters læselighed og læsbarhed samt omforme tekster i overensstemmelse hermed samt at planlægge læse- og skriveundervisning. DEL har udbudt uddannelsen til læselærer siden efteråret 1995 og indtil foråret 1999 gennemført seks forløb - dvs. at 127 erhvervskolelærere har i DELregi gennemført uddannelsen. I forlængelse heraf har DEL tilbudt en overbygning til læsepædagog. Denne overbygningsuddannelse har været gennemført to gange med i alt 60 lærere tilmeldt.

Derudover har en del lærere gennemført en uddannelse til læselærer eller læsepædagog i anden sammenhæng.

Sideløbende med planlægningen af læselæreruddannelsen iværksatte DEL støttet af Undervisningsministeriet i efteråret 1995 sammen med Holstebro Tekniske Skole og Niels Brock Copenhagen Business College to forsøgshold inden for det nye valgfag: Faglig læsning og skrivning 2) .

Ministeriet udsendte fagbeskrivelsen til faget til skolerne i september 1996. Det fremgår her, at formålet med undervisningen er:

• at give eleverne mulighed for at udvikle deres evner til at kommunikere samt skærpe deres sproglige opmærksomhed
• at hjælpe eleverne til at forholde sig aktivt til udviklingen af deres læse-, skrive- og talefærdigheder
• at støtte eleverne i at videreudvikle og tilpasse deres tale- og skriftsprog til forskellige målgrupper, formål og situationer
• at bidrage til at øge elevernes selvværd og selvtillid.

På baggrund af erfaringerne fra forsøgsholdene og de første forløb af læselæreruddannelsen udarbejdede DEL for Undervisningsministeriet en vejledning til valgfaget Faglig læsning og skrivning.

Den røde tråd i vejledningen er, at undervisningen i valgfaget bør tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at eleverne bliver bevidste om og får redskaber til aktivt at forbedre deres læse-, skrive- og kommunikationsfærdigheder. Undervisningen bør endvidere bære præg af, at det at læse og skrive er et håndværk, der kan læres ved stadig og daglig øvelse, og at eleverne skal arbejde med og lære at afprivatisere såvel læsesom skriveprocessen for herigennem at opøve metoder til at blive aktive læsere og skrivere 3) . Vejledningen til faget er sendt til skolerne i efteråret 1996, og er uddelt til læselærerne på et fagmøde i foråret 1997.

Erfaringsopsamlingens formål

På baggrund af de initiativer, Undervisningsministeriet og DEL har iværksat i forhold til læse- og skriveuvante erhvervsskoleelever, har hensigten med erfaringsopsamlingen været at dokumentere, hvordan initiativerne er slået igennem på skolerne, og at fungere som inspiration til videreudvikling af valgfaget.

Målet med dette temahæfte er således - på baggrund af konkrete erfaringer - at formidle eksempler på god praksis og at pege på udviklingsmuligheder i form af temaer til netværksmøder og emner for FoU-arbejde på området.

Metoder

I vores dataindsamling af såvel lærernes som elevernes erfaringer har vi anvendt forskellige metoder.

Vi har sendt spørgeskemaer ud til alle erhvervsskoler for at undersøge om skolerne har oprettet valgfaget, og/eller om de har andre aktiviteter, der henvender sig til de læse- og skriveuvante elever. Formålet med spørgeskemaet var at afdække valgfagets status i foråret 1997. Skemaet havde endvidere en række åbne spørgsmål om prioriteringen af områderne at læse, at skrive og at tale om de faglige emner og om lærernes brug af materialer. Hvad har de været glade for, og hvad mangler de? Vi har foretaget undervisningsobservationer på to handelsskoler og fire tekniske skoler. I disse observationer har vi fokuseret på den gode praksis og på de elevaktiviteter, der foregår i timerne.

Vi har især været opmærksomme på de situationer, hvor to af de tre hovedområder har været i spil - dvs. hvordan lærerne har arbejdet med at integrere at læse om, skrive om og tale om de faglige emner.

I forlængelse af undervisningsobservationerne har vi interviewet lærere og elever. Det centrale i lærerinterviewene har været lærernes vurdering af undervisningen og elevernes udbytte heraf og behovet for udviklingsområder i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen.

I elevinterviewene har vi fokuseret på at få elevernes vurdering af deres udbytte og på den eventuelle holdningsændring til det at læse og skrive, som valgfaget i sit formål og indhold og i sine undervisningformer lægger op til.

Da dette temahæfte skal være et inspirationsmateriale for læselærerne, har vi valgt at præsentere resultaterne fra de forskellige dataindsamlinger i en samlet tematisk form i et appendix til hæftets hoveddel.

Tak

Vi vil gerne her udtrykke en tak til alle de lærere, der har besvaret spørgeskemaet, og til de lærere og elever, hvis undervisning vi har overværet, og hvis tid vi har brugt i forbindelse med interview. Det drejer sig om Dalum TS, København TS, Teknisk Skole Thy-Mors, Århus TS samt Randers HS og Silkeborg HS. Uden dem havde dette hæfte ikke været mulig! Desuden tak til de lærere, hvis ideer og materialer refereres i rapporten.

Rapportens indhold - læsevejledning

Hensigten med erfaringsopsamlingen har været at beskrive god praksis med henblik på inspiration og udvikling af valgfaget.

På baggrund heraf giver vi i kapitel 1 en kort generel beskrivelse af, hvad der efter vores mening karakteriserer den gode praksis. Kapitel 2 er en præsentation af, hvordan faglig læsning og skrivning konkret tilrettelægges, og vi peger på den betydning, som det positive lærerengagement har for undervisningens gennemførelse. Kapitel 3 handler om elevforudsætninger, og hvordan lærerne afdækker disse forudsætninger.

I kapitel 4: At læse, skrive og tale om faglige og almene emner beskriver vi på baggrund af spørgeskemaernes åbne spørgsmål, undervisningsobservationer og lærer- og elevinterview, hvordan undervisningen i praksis gennemføres. Kapitel 5 behandler kort, hvilke materialer lærerne især har været glade for, og hvilke typer af materiale, der især savnes. Et væsentligt element i den gode undervisningspraksis er, at undervisningen støtter elevernes selvværd og selvtillid - dette behandles i kapitel 6. I kapitel 7 kommer vi med udgangspunkt i erfaringsopsamlingens resultater med nogle bud, på hvordan faglig læsning og skrivning adskiller sig fra det traditionelle danskfaglige område herunder behovet for et læselærernetværk. I det afsluttende kapitel 8 samler vi de væsentligste konklusioner og erfaringer fra undersøgelsen om valgfaget faglig læsning og skrivning i praksis og peger på fortsatte udviklingsområder.

Kapitel 9 Faglig læsning og skrivning på skolerne er et appendix, der præsenterer de kvantitative data.

Denne side indgår i publikationen "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også skrive" som indledning
© Undervisningsministeriet 2000