 |
 |
Indtryk fra
gruppedrøftelser og plenum
Gruppedrøftelserne og oplæggene i plenum blev i høj grad præget af fagets situation.
På den ene side blev der udtrykt ønske om en klar og markant faglig profil, på den
anden side blev det også fremhævet, at faget skal appellere til mange flere unge, så
man derigennem kan styrke interessen for teknik og naturvidenskab.
Flere undersøgelser, som fx TIMSS, den kommende PISAundersøgelse og Kirsten Paludans
("Naturvidenskabsopfattelse og uddannelsesvalg", Århus Universitet, 1999) blev
trukket frem som værende af betydning for diskussionen - ikke mindst i forhold til
elevernes opfattelse af fysikundervisningen. Det blev også drøftet, om det er rimeligt,
at fysiks succes eller =fiasko skal diskuteres ud fra antallet af elever på højt
niveaueller om det måske ikke er mindst lige så vigtigt, at fysik på obligatorisk
niveau fungerer godt.
Der kom også en række forslag frem, blandt andet
- behov for øget tværfagligt samarbejde mellem fysik og andre fag
- mere projektarbejde i fysik
- forøgelse af den skolebaserede efteruddannelse for at få fysikkolleger, der sjældent
tager på kursus, i tale
- dannelse af lokale fysiklærerteams fx om en bestemt årgang
- vigtigheden af at bringe mennesket, historien og det samfundsmæssige perspektiv frem i
fysikundervisningen.
- fysiklærerne skal selv være begejstrede - og turde vise det
- fagbilaget for fysik skal give lærere og elever større valgfrihed både med hensyn til
form og indhold
- opfordring til på højt niveau at lave essay OM fysik
- opfordring til at bringe oplevelse og variation ind i fysikundervisningen
- eleverne skal selv have lejlighed til at formulere sig om fysiske emner.
Også flere væsentlige spørgsmål blev rejst.
- Hvordan sikres det, at fysik på obligatorisk niveau er både interessant, giver en
rimelig faglig bredde og dybde og på væsentlige punkter bidrager til almindelig
naturvidenskabelig oplysthed? Er pensum for stramt, og hvis ja, skyldes det så fagbilaget
eller de anvendte lærebøger? Hvis der skal løsnes, hvordan kan det så ske uden at
sænke det faglige niveau? Er der et dilemma mellem sjov fysik og fysik på et højt
fagligt niveau? Er der den rigtige balance mellem dybde og bredde?
- Er pensum på det høje niveau sammensat fornuftigt? Er det acceptabelt, at DTU ikke
stiller krav om højt niveau i fysik? Bør man overveje at løsne kravene til højt
niveau, når der nu er så få aftagerinstitutioner, der stiller krav om det? Kan man fx
forestille sig et friere pensumvalg og en begrænsning af emnerne, der testes ved
skriftlig eksamen?
- Kan pakkeforsøgene bruges til at stimulere interessen for fysik? Det virker
tilsyneladende positivt på nogle skoler, hvor fagpakkerne medvirker til en styrkelse af
det naturvidenskabelige miljø, mens antallet af elever på højt niveau på andre skoler
med pakkeforsøg falder. Hvilke erfaringer kan man bruge her?
- Kan vi lære noget af udlandet? I Norge ser det ud til, at der er samme udvikling som i
Danmark - blot noget forsinket. I Sverige derimod ser fysik og naturvidenskab ud til at
klare sig en del bedre.
- Har lærerne så meget af deres identitet bundet i faget, at de skal gøre vold på sig
selv for at undervise i fysik uden at gøre det fagligt korrekt og grundigt (og det vil
normalt sige inkl. udstrakt brug af matematik)? I hvilken udstrækning er dette et
problem, en udfordring eller en væsentlig værdi?
Debatten herom skal naturligvis fortsætte om disse og andre væsentlige spørgsmål. Navigare
necesse est.
Denne side indgår i
publikationen "Fysik og almendannelse" som kapitel 8 af 9
© Undervisningsministeriet 2000
|
 |