  
 |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 10. Øvrige ressourcer
29%af de samlede timeressourcer anvendes på undervisning.
De samlede udgifter til folkeskolen udgør 23,6 mia.kr.
Tidsforbrug
29% af de samlede timeressourcer anvendes på undervisning (U-tid), mens
forberedelsestiden (F-tid)og øvrig tid (Ø-tid) udgør 62%. Ifølge folkeskolelærernes
overenskomst giver 1 undervisningstime 1 time til forberedelse.
Landkortet (figur S) viser kommunernes Ø-tidsprocent, tallene er baseret på 1.288 af
landets 1.715 skoler og figur T viser, hvordan arbejdstiden på landsplan er fordelt på
skolerne.
Folkeskolens udgifter
De samlede udgifter til folkeskolen udgør i finansåret 1998 23,6 mia.kr., hvoraf de
22,9 mia.kr.var driftsudgifter, mens 0,7 mia.kr.gik til anlægsudgifter, jf. tabel 21.
18,8 mia.kr.af de samlede driftsudgifter var lønudgifter, mens de resterende 4,1
mia.kr.var til øvrig drift.
I perioden 1988 -1998 er nettoudgiften faldet med 0,1 mia.kr.Lønudgifterne er faldet
med 0,4 mia.kr.mens øvrige driftsudgifter er steget med 0,5 mia.kr.
Det fremgår af tabellen, at anlægsudgifterne varierer betydeligt over perioden, hvilket
bl.a.skyldes at et enkelt nybyggeri i en kommune betyder væsentlige udsving i
anlægsudgifterne. Der er dog tegn på at kommunerne de seneste år har opprioriteret
folkeskoleområdet på deres anlægsbudgetter.
Nettodriftsudgifter omfatter de samlede bruttodriftsudgifter minus mellemkommunale
betalinger og betalinger til staten.
Figur S
Ø-tidsprocenter i kommunerne.
Der er ikke oplysning om Ø-tidsprocenter på de kommuner der er hvide.
![[Billede: Kort over Ø-tidsprocenter.]](images/s.gif)
Figur T
Arbejdstidens fordeling i skolen.
![[Billede: Cirkeldiagram over arbejdstidens fordeling.]](images/t.gif)
Tabel 21
Kommunale nettodriftsudgifter til folkeskolen 1990 –1999 (1999 – priser).
| År |
Lånudgifter |
Øvrige drifts-
udgifter |
Nettodrifts-
udgifter i alt |
Anlægs-
udgifter** |
Nettodrifts-
udgifter i alt |
| 1988 |
19,2 |
3,8 |
23,0 |
0,9 |
23,9 |
| 1989 |
19,0 |
3,6 |
22,6 |
0,6 |
23,3 |
| 1990 |
18,6 |
3,5 |
22,2 |
0,5 |
22,7 |
| 1991 |
18,3 |
3,7 |
22,1 |
0,4 |
22,4 |
| 1992 |
17,8 |
3,6 |
21,5 |
0,4 |
21,9 |
| 1993 |
18,0 |
3,7 |
21,7 |
0,6 |
22,3 |
| 1994 |
18,0 |
3,7 |
21,8 |
0,6 |
22,4 |
| 1995 |
18,2 |
3,8 |
22,0 |
0,6 |
22,6 |
| 1996 |
18,4 |
3,9 |
22,3 |
0,8 |
23,2 |
| 1997 |
18,5 |
4,1 |
22,6 |
1,1 |
23,8 |
| 1998 |
18,8 |
4,1 |
22,9 |
0,7 |
23,6 |
| 1999* |
18,9 |
4,3 |
23,2 |
1,7 |
24,9 |
*Budgettal (1999-priser)
**budg.alægsudgifter 1999 inden korrektionen i december måned 1998.Reviderede skønnes
til 1,1 mia.kr. Anm.Nettodriftsudgifterne omfatter konto 3.01 –3.04 samt konto 1.22 i
den kommunale kontoplan
Kilde:Kommunernes Landsforening.
Figur U
Udgift pr. elev i de enkelte kommuner
![[Billede: Kort over udgifter pr. elev.]](images/u.gif)
 Denne side indgår i
publikationen "Folkeskolen i tal" som kapitel 10 af 12
© Undervisningsministeriet 2000
|
|