   |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) Forord
Det er nemlig ikke noget nyt, at der indgår studier i marken som en aktivitetsform i religion. Det har i mange år være almindeligt, at klasserne har besøgt repræsentanter for religioner og livsanskuelser eller har haft besøg af personer knyttet til disse og på denne måde oplevet levende religion og livsanskuelse. Det er intentionen med de nye bestemmelser for gymnasiet om feltarbejde at fremme disse aktiviteter og samtidig øge kvaliteten af dem ved at sætte feltarbejdsrapporter på linie med fagets dokumentariske materiale: tekster og billeder. Denne intention underbygges af det forhold, at faget religionssociologi har fået stadig større betydning i universitetsstudiet. Kandidater som er uddannet i de seneste 15 år, har opnået en fortrolighed med faget religionssociologi, der gør dem i stand til at arbejde kvalificeret med feltarbejde i faget. Dette hæfte skulle imidlertid gerne inspirere alle fagets lærere til at arbejde mere kvalificeret med feltarbejde. Denne aktivitetsform er frugtbar, uanset hvilket fagsyn, der præger undervisningen. Den er åben for forskellige holdninger til faget. I oktober 1999 udsendte Uddannelsesstyrelsen hæftet, Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser. Her understreges den faglige fordybelse og det studieforberedende i gymnasiet samtidig med, at elevaktiverende arbejdsformer fremhæves. Det er min opfattelse, at feltarbejde i religion fremmer disse intentioner: Der er i høj grad tale om en elevaktiverende arbejdsform, der giver gode muligheder for faglig fordybelse. Feltarbejde træner kompetencer, som vil være uundværlige i forbindelse med en videregående uddannelse, ikke mindst fagligt overblik, selvstændighed og samarbejdsevne. Denne aktivitetsform ligger også på linie med tankerne bag de igangværende hf-forsøg. Også her lægges der vægt på elevaktiverende arbejdsformer, som kan virke tiltrækkende på kursister, som kommer fra uddannelsesfremmede miljøer. I den gældende hf-bekendtgørelse er det ganske vist ikke muligt at læse og opgive feltrapporter i stedet for traditionelle tekster, men det er dog muligt at bruge feltarbejdet i undervisningen, hvis man anser det for at være pædagogisk hensigtsmæssigt. Forskellen i forhold til gymnasiet er blot, at denne aktivitet sker uden rabat for tekstsider. Feltrapporten har status som baggrundslitteratur. Hvis man på kurserne er interesseret i at arbejde under samme vilkår som i gymnasiet, skal der indsendes ansøgning om forsøg til GYM. Endelig skal det nævnes, at de senere års udvikling hen imod en mere fleksibel skemalægning er til gunst for denne aktivitetsform, der kræver, at der er flere timer til rådighed ad gangen. Mange skoler har indført hele eller halve blokdage, og på nogle skoler har man allerede gode erfaringer med at gennemføre et feltarbejde på disse dage. En yderligere opløsning af ugeskemaet med fuld udnyttelse af årsnormen vil skaffe plads for længerevarende feltarbejder. Da den nye gymnasiebekendtgørelse blev udsendt, viste det sig hurtigt, at der hos fagets lærere er et stort behov for inspiration og oplysning om feltarbejde. Jeg samlede derfor en gruppe af universitetsansatte og gymnasielærere, som har en faglig og pædagogisk baggrund for at udarbejde et materiale om feltarbejde. Det følgende bygger bl.a. på erfaringer i gymnasiet og hf i efteråret 1999, og citaterne er taget fra elevernes evaluering af et af projekterne. Gruppen bestod af : Maria Hassenfeldt, Frederiksberg HF-kursus Det er vores håb, at dette hæfte vil opfylde sin målsætning og give læserne lyst til at gå i gang med denne aktivitetsform og samtidig forøge den faglige kvalitet af religionsundervisningen i gymnasiet og hf. Johannes Iversen
|
|
| Til sidens top |
Denne side indgår i
publikationen "Feltarbejde i religion" som forord