6. Moduler og IT

Hvorfor moduler?

Den fleksibilitet, der er en hovedintention med erhvervsuddannelsesreform 2000, kræver en modulisering, som det allerede er berørt i kapitlerne 1-3. Den øgede fleksibilitet i det erhvervsuddannelsessystem, der skal blive et resultat af reformen, er begrundet både negativt og positivt. Den positive begrundelse ligger i ønsket om at skabe et system, der er bedre egnet til at opfange de uddannelsesbehov, som løbende udtrykkes af elever, virksomheder og samfund. De behov bliver mere og mere individualiserede og kan således kun imødekommes, hvis uddannelsestilbudet indeholder mere differentierede valgmuligheder. Den 'negative' begrundelse ligger i ønsket om at effektivisere ressourceanvendelsen i eud, således at det meget store spild - både for den enkelte og for samfundet, der ligger i det meget omfattende omvalg af uddannelse, begrænses.

Hvis en elev, der har gennemført en større eller mindre del af en uddannelse, ikke fuldfører denne; men i stedet begynder mere eller mindre forfra uden at kunne få godskrevet det, der er gennemført (få merit), så er der tale om spild. Og der er også tale om spild, hvis elever undervejs påny skal igennem dele af en uddannelse, som de allerede har gennemført én gang.

Med en mere omfattende modulisering af uddannelsesindholdet vil eleverne få et mere varieret uddannelseslandskab at færdes i - med flere muligheder for at realisere individuelt formede forløb.

Hvad er moduler?

Moduler er for så vidt slet ikke nogen nyskabelse med reformen. Moduler har man altid haft i uddannelserne. Måske har man ikke kaldt dem moduler. Oftest har de været så store, at man ikke har opfattet dem som moduler. Men de fleste fagplaner og skemaplaner er fulde af énheder, som man godt kan kalde moduler.

Det nye med reformen er, at man ønsker flere og mindre moduler. Der ønskes også en modulsystematik, som tillader skolesamarbejde og elevflytninger mellem skoler, som resulterer i flere valgmuligheder for eleverne, og som er fremmende for, at eleverne får godskrevet merit i deres forløb, så meget som muligt.

Et modul er den mindste énhed af uddannelse, som udbydes til eleverne. En god modulsystematik regulerer udbudet af moduler, således at der bliver størst mulig tilgængelighed, fx gennem hensigtsmæssige tidsskemaer, hvor elever kan skifte mellem modulerne.

Der er ikke fra centralt hold fastsat rammer for moduliseringen. Det er overladt til skolerne og skolesamarbejderne at finde frem til hensigtsmæssige og gennemførlige ordninger på det område.

Udgangspunktet for moduliseringen er den samlede læreplan (curriculum) for den pågældende uddannelse. Denne læreplan er både udtrykt i uddannelsesbekendtgørelsen med vejledning og i den lokale undervisningsplan.

Modulsystematikken vedrører:

• indhold og omfang af de enkelte moduler,
• regler om anvendelse af modulerne, og
• en tidsmæssig modulstruktur.

Indhold og omfang af modulerne skal naturligvis svare til den samlede læreplan/curriculum. Dvs. at samtlige fag/discipliner/ mål skal være dækket ind. Videre skal alle præstations- og meritteringsniveauer være repræsenteret og endelig skal den differentiering med hensyn til elevernes personlige læringsstil/motivation kunne tilgodeses.

Regler om valg af moduler skal fastslå, hvilke forudsætninger, der kræves, for at det er relevant at vælge et modul. Reglerne skal fastslå, hvor mange moduler og af hvilken slags, som er nødvendige og mulige for at gennemføre en trin af en uddannelse.

Endelig skal en tidsmæssig modulstruktur være den ramme, der gør det muligt at skifte moduler, evt. på tværs af afdelinger og skoler, uden unødvendigt spild af tid. 'Skiftedagsproblematik', som nogen har kaldt det.

Hvordan holde styr på modulerne?

Den omfattende modernisering af uddannelsernes organisering, som reformen lægger op til, vil kræve udvikling af nye redskaber til at administrere og informere om alle de logistiske elementer i den pædagogiske institution. Hvis man forlader

stamklasseprincippet og ugeskemaet, ens for alle, må noget træde i stedet, således at man igen ved, hvor man skal være, hvornår og i hvilken anledning og sammen med hvem.

Men det er ikke bare dét. Udbudet af moduler og valgmuligheder skal bekendtgøres. Valget skal registreres og bearbejdes. Gennemførelsen skal dokumenteres. Elever og lærere skal have adgang til at vide noget om hinanden for at kunne gruppere sig og finde hinanden.

Personlige uddannelsesplaner, uddannelsesbøger, skoleerklæringer og uddannelsesbeviser skal kunne håndteres og anvendes.

Læremidler og læremuligheder skal være registrerede og dokumenterede på en måde, så der er adgang til at benytte dem på en optimal måde.

Udvikling af pædagogiske databasesystemer

For ikke at komme i den situation, at skolerne risikerer at stå uden hjælpemidler til at håndtere den helt nye situation, der vil opstå, når man begynder at organisere sig efter reformens intentioner, har Uddannelsesstyrelsen iværksat et projekt, der skal lede frem til, at man kan disponere over edbbaserede databasesystemer. Disse databasesystemer skal kunne håndtere de mange typer af uddannelsesdata, systemoplysninger, registreringer osv. på en måde, så man både kan leve op til kriterier for god skoleadministration og indfri de mere pædagogisk orienterede intentioner. Sådanne databasesystemer udvikles nu i samarbejde med skoler, der har erfaringer fra forsøgsundervisningen. Det er planlagt, at disse systemer i betydeligt omfang skal være klar til brug, når reformen træder i kraft i 2001.

Fra august måned 2000 har man kunnet læse mere om ideen bag dette nye værktøj, der har fået navnet: Elevplan.dk. Informationerne vil kunne findes på www.elevplan.dk/info. Her vil der løbende komme yderligere oplysninger, om hvordan skolerne kan tage dette værktøj i brug.

Hovedideen med elevplan er:

• at lærerteam kan beskrive læringsaktiviteter i systemet.
• at skolen kan udbyde disse læringsaktiviter til eleverne gennem systemet.
• at eleven kan anvende en Internet-brugerflade til at udforme sin personlige uddannelsesplan,
• at eleven kan orientere sig i udbuddet gennem 'varedeklarationerne', dvs. de beskrivelser af mulige læringsaktiviteter, der kan vælges mellem, inden for en given periode,
• at eleven kan planlægge sin personlige sti gennem uddannelsesforløbet,
• at opnået merit kan spores i forhold til nationale mål og delmål, og
• at den opnåede merit kan følge eleven gennem hans/hendes uddannelse - også ved radikale skift i uddannelsesforløb.

I skrivende stund er systemet stort set færdigbeskrevet, og udviklingen af systemet er i fuld gang. Første levering er ultimo oktober 2000. Elevdelen forventes leveret januar 2001.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogik og didaktik i de nye erhvervsuddannelser" som kapitel 6 af 8
© Undervisningsministeriet 2000