7. Betydningen af reformen

Hierarki eller vifte?

Reformens overordnede mål

Et overordnet mål med reformen er, at erhvervsuddannelserne skal kunne rekruttere et tilstrækkeligt antal unge til de erhvervsfaglige uddannelser (og de unge skal have mulighed for at gennemføre uddannelsen).

I et mere og mere efterspørgselspræget uddannelsesmarked vil dette afhænge af, hvad man kan kalde attraktiviteten - dvs. evnen til at være en tillokkende og lovende mulighed for uddannelsesøgende unge. Attraktivitet er en meget sammensat størrelse, som bl.a. har noget at gøre med, om uddannelsen virker spændende og udviklende, men naturligvis også har noget at gøre med troværdigheden: Kan jeg gennemføre? - og: Fører uddannelsen mig ud et sted på arbejdsmarkedet, hvor jeg kunne tænke mig at starte? - og: Kan jeg komme videre? Og sikkert meget mere.

En gruppe uddannelsesforskere ⁵ har - finansieret af EU - fremlagt tanker om denne problemstilling. De ser på en egenskab ved uddannelser, som de kalder: 'Parity of Esteem'. Altså noget i retning af: 'Lighed i omdømme'. Hermed forstås uddannelsernes evne til at fremstå med troværdigt lige muligheder sammenlignet med andre alternativer.

Med dette begreb: 'Parity of Esteem', kommer man i nærheden af en problemstilling, som UTA-forskerne bragte frem. UTAforskerne pegede på det hierarki, som de mente at kunne påvise i de unges opfattelse af ungdomsuddannelsessystemet. Dette hierarki er et udtryk for en statusmæssig rangordning af de forskellige uddannelsessteder: Det almene gymnasium, erhvervsgymnasierne, erhvervsskolerne, social- og sundhedsskolerne, erhvervsgrunduddannelse. I billedet ser vi de to alternativer: Et hierarki af uddannelsessteder med en klar rangordning contra et uddannelsessystem med uddannelser, der fremtræder som et system med valg mellem ligeværdige muligheder.

Der er givetvis mange forhold, der indvirker på den eksisterende rangordning. Mange af disse forhold har næppe direkte med uddannelserne at gøre, men afspejler snarere bredere prestigeforhold i samfundet. Men hvis man ser på egenskaber ved selve uddannelserne, så er der oplagt en række forhold, som er rangordensskabende. Fx: Hvilke andre uddannelses- og videreuddannelsesmuligheder får jeg? Hvor 'spændende' er institutionen? Hvilket renommé får man i almindeligt omdømme ved at gå på institutionen? Hvad er mine fremtidsudsigter? Hvem er mine kammerater? Hvad får jeg mulighed for at supplere med? Hvor mange valgmuligheder får jeg? - og: Hvor langt hen står valgmulighederne åbne?

I den ovenfor nævnte rapport identificerer forskerne fire strategier, som de kan se er taget i anvendelse i uddannelsespolitikken i forskellige lande for at opnå: 'Parity of Esteem'. De fire strategier er:

1. Erhvervsmæssige forbedringer, kvalitets- og identitetsudvikling.
2. Gensidig forbedring af muligheder.
3. Egentlig bånd mellem uddannelser/uddannelsessystemer.
4. Integration af uddannelsessystemer.

Hvis vi holder ideerne i erhvervsuddannelsesreformen op imod disse strategier, ser vi:

1. Meget er gjort for at styrke erhvervsuddannelsernes egenidentitet og måde at fungere på. I kærnen er disse uddannelser dog de samme. Grundforløbene repræsenterer en betydelig innovation. Specialedelene af hovedforløbene kommer måske også til at indeholde fornyelser. Fleksibiliteten er en styrke i det omfang, den realiseres. Individualiseringen, bygget op på elevens personlige uddannelsesplan, er noget unikt.

2. Påbygningsmuligheden og muligheden for delkompetence er nyskabelser, som har forbindelse med andre ungdomsuddannelser.

Påbygning er muligheden for at få hel eller delvis dobbeltkompetence gennem et tilvalg af kompetencegivende uddannelse, herunder adgangsgivende uddannelse til videregående uddannelse.

Delkompetence er to nye muligheder: Enten at tage et kortere uddannelsesforløb med selvstændig erhvervskompetence. Efter planen er det en del af et længere forløb - hvorfor man derfor evt. senere kan supplere. Eller muligheden for at få sammenstykket en personlig uddannelsesplan, som - i lighed med forholdene i erhvervsgrunduddannelsen - forholder sig mere frit i forhold til de kendte faglærte kompetencer. Men stadig med en erhvervskompetence som mål.

3. Båndet mellem erhvervsuddannelserne og andre ungdomsuddannelser er vel ikke egentlig nyt; men det er blevet styrket af reformen. Båndet består i, at udbuddet af grundfag og påbygning af studiekompetencefag er et fælles integreret udbud af almene fag, med samme merit og evalueringsmæssige rammer for alle uddannelser. Hvilket fx i praksis vil sige, at det skal være muligt for erhvervsuddannelseselever at 'påbygge' en større eller mindre pakke af enkeltfag i højere teknisk eksamen og højere handelseksamen. Samtidig har man fået nye adgangsregler, der samstemmer adgangsmulighederne fra de forskellige ungdomsuddannelsesformer.

4. Når det drejer sig om eventuel integration af uddannelsessystemer, så repræsenterer erhvervsuddannelsesreform 2000 ikke noget skridt i den retning. Tvært imod! Det er blevet en udtrykkelig uddannelsespolitik her i landet, at ungdomsuddannelsernes delsystemer skal trives side om side og med hver deres klare profil og identitet. Dette er i klar modsætning til forholdene i Sverige og Norge; medens forholdene i Finland på det punkt er meget lig de danske.

Man kan sige, at Danmark med tildelingen af Carl Bertelsmann prisen ⁶ allerede har modtaget anerkendelse af bestræbelserne på at forbedre erhvervsuddannelserne, bl.a. med hensyn til deres mulighed for at tilvejebringe mere status til disse uddannelser.

Det står imidlertid tilbage at se, om implementeringen virkelig vil formå at indfri alle de forventninger, der kan knyttes til erhvervsuddannelsesreform 2000.

______________________________________________________________________

⁵⁾ 'Strategies for achieving parity of esteem in European upper secondary education' University of Jyväskylä, 1998.

⁶⁾ Bertelsmann Foundation (ed.): 'Vocational Education and Training of Tomorrow'. Bertelsmann Foundation Publishers, 1999.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogik og didaktik i de nye erhvervsuddannelser" som kapitel 7 af 8
© Undervisningsministeriet 2000