1. Indledning - udviklingen i samfundet og på arbejdsmarkedet

Hvorfor endnu en reform?

Begrundelsen ligger i den udvikling, der har været i samfundet, og i de ændrede forhold på arbejdsmarkedet.

Det er selvsagt vigtigt at skaffe de unge en relevant og fremtidssikret uddannelse, som de har lyst til at gennemføre.

Det er naturligvis også vigtigt for bevarelse af velstanden i samfundet at sikre arbejdsmarkedet en tilstrækkelig tilgang af dygtige unge. Og det er vigtigt for samfundet at have et effektivt uddannelsessystem af høj kvalitet. Effektiviteten skal vurderes efter, om målsætningerne nås. Målsætninger som fx uddannelse til alle (unge), og en øget tilgang til de videregående uddannelser (korte, mellem og lange). Effektivitet er også et spørgsmål om kvalitet og omkostninger.

Set fra arbejdsmarkedets side er problemstillingen først og fremmest den, at uddannelserne skal være tidsvarende og fremtidsorienterede. Der skal være tilstrækkelig tilgang af ny arbejdskraft. Og der skal være mobilitet på arbejdsmarkedet.

På den baggrund blev det i løbet af 1997 klart, at tiden var inde til at starte planlægningen af endnu en erhvervsuddannelsesreform.

Der var gennemført flere store udrednings- og forskningsprojekter. Fx viste det store 'Uddannelse Til Alle' (UTA)-forskningsprojekt ¹ , at den samlede funktion af ungdomsuddannelserne ikke var af særlig høj kvalitet. Erhvervsuddannelserne fungerede fx ikke imponerende godt, når de blev vurderet ud fra evnen til at rekruttere de unge og bidrage til, at de alle får en fuldført uddannelse med et rimeligt forbrug af ressourcer.

Kvalitet i erhvervsuddannelserne

Gennem drøftelserne undervejs med arbejdsmarkedets parter og på det politiske niveau viste det sig relativt hurtigt, at der kunne skabes enighed med parterne og med skoleorganisationerne om en række principper for en reform af erhvervsuddannelserne. Dette skyldes formentlig en stor overensstemmelse i vurderingen af de behov, der tegner sig i udviklingen på arbejdsmarkedet. Og ret stor enighed i tolkningen af de kvalitetsanalyser, der forelå.

Kvalitetsanalyserne viste:

• at rekrutteringsevnen i erhvervsuddannelserne - set i forhold til antallet af unge i en årgang - ikke er tilstrækkelig til at sikre erhvervenes fremtidige behov for arbejdskraft,
• at effektiviteten er for lav især på grund af et stort spild af omgængere og dropouts,
• at målsætningerne (Uddannelse Til Alle (95%) og videregående uddannelse til 50%) ikke nås hurtigt nok,
• og at de faglige uddannelsers internationale konkurrenceevne nok er høj; men ikke høj nok og ikke tilstrækkelig fremtidsorienteret.

Ændringer i arbejdsindhold og organisation

Der er en række fællestræk ved den teknisk økonomiske udvikling af stor betydning for arbejdskraften. Utallige trend-analyser og fremtidsorienterede vurderinger af arbejdsmarkedet peger på det. Forandringsbehovet på grund af udviklingstempo, globalisering og vidensøkonomi kan her sammenfattes i tre hovedområder:

• Mobilitetsevnen, forandringsberedskabet og selvstændigheden må øges.
• Evnen til at indgå i organisationstyper præget af internationalisering, vidensøkonomi og flad, dynamisk organisation må være til stede.
• Brede personlige kompetencer vil være lige så væsentlige som et højt specifikt fagligt niveau.

Mesterlæren i behold

Helt centralt blandt principperne for reformen står enigheden om fortsat at basere systemet på vekseluddannelsesprincippet. Det vil sige, at man er enige om at bevare den traditionsrige mesterlære, som den form erhvervsuddannelse her i landet skal have. Det er almindelig anerkendt - også i udlandet, at vekseluddannelse er godt for de unge. Vekseluddannelse giver lavere barrierer for de unge ved overgang fra skole til arbejdsmarkedet. Hvilket anses for at være en væsentlig grund til den meget lave danske ungdomsarbejdsløshed. Vekseluddannelse er også positiv for virksomhederne, som ad denne vej ikke alene får en kvalificeret arbejdskraft, men også får tilført ny viden og nye impulser.

Da der imidlertid er åbenbare problemer med at få vekseluddannelserne til at fungere efter intentionen, blev man også enige om, at det ville være nødvendigt at drøfte vekseluddannelsesprincippets funktionalitet sideløbende med iværksættelsen af reformen. Resultatet af disse drøftelser er en rapport, udkommet i 2000 under titlen: 'Rapport om praktikpladsproblematikken² . Her peges på behovet for at tilvejebringe flere praktikpladser i virksomhederne. Og på behovet for at mindske frafaldet under praktikdelene af uddannelsen samt for at forbedre betingelserne for et godt samspil mellem skole- og praktikdelen af uddannelsen.

__________________________________________

¹⁾ Der henvises til en oversigt over dette forskningsprojekt i: 'Veje til forbedring og fornyelse af ungdomsuddannelserne.' AKF, 1998.

²⁾ 'Rapport om praktikpladsproblematikken', UVM, 2000. Se Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk

Denne side indgår i publikationen "Pædagogik og didaktik i de nye erhvervsuddannelser" som kapitel 1 af 8
© Undervisningsministeriet 2000