6. Bibliotekaren i Det Åbne Læringscenter

Bibliotekaren er en central person i Open Learning Centeret. Det hænger dels sammen med, at bibliotekaren er skolens ekspert i informationssøgning, som er en central aktivitet i OLC, og dels med at bibliotekaren som regel er den faste person, som eleverne møder hver gang, de arbejder dér.

Ved indgangen gav den store opslagstavle et godt overblik over dagens/ugens workshops.

Bibliotekaren som vejleder

Eleverne er ofte ikke i stand til at definere deres informationsbehov præcist, og selv når de kan definere det præcist, er det ikke en selvfølge, at det nævnte behov kan bruges som søgeord i informationssystemerne. "Skotland" skal måske oversættes til "Storbritannien", "at arbejde med mus" til "museskader" eller "arbejdsmiljø" osv. Bibliotekarens rolle er - ved spørgeteknikat få eleverne til at definere deres informationssøgningsbehov, sådan at de kan kommunikere med systemerne.

Bibliotekarens opgave bliver så vidt muligt at få elevens vidensstruktur til at korrespondere med dataenes struktur (her er det underordnet, om der er tale om et bogligt eller elektronisk medie). Derfor bliver bibliotekarens job ofte oversætterens, hvor et "mudret" informationsbehov skal omsættes til systemernes sprog. Det gøres ved både at bruge elevens naturlige sprog, og ved at opøve eleverne i at aflæse den feedback, de får fra de strukturerede systemer (f.eks. at søge videre på kontrollerede emneord i en bibliografisk post).

Da bibliotekaren har alle disse systemer som sit daglige arbejdsområde, ja endda ofte selv har opbygget i hvert fald dele af systemet, har bibliotekaren den naturlige faglige baggrund og viden for dette oversættelsesarbejde og kender de faldgruber, som man typisk falder i. Samtidig er denne tætte kontakt til eleverne værdifuld og en nødvendighed for at kunne opbygge og tilrettelægge systemerne sådan, at de passer til brugerne. Bibliotekarens force ligger ikke nødvendigvis i kendskab til de fagområder, eleverne søger information om (faktisk er elevernes viden ofte større), men forcen ligger i kendskab til systemer, materialer, systematikker og indekseringssprog. Bibliotekarens rolle som generalist er meget anvendelig i et miljø, hvor eleverne selv har ansvaret for deres læreproces.

Bibliotekarens opgaver i Det Åbne Læringscenter

Det daglige arbejde på et uddannelsesbibliotek indeholder dog meget andet end den bibliotekariske kerneydelse, som den individuelle vejledning er. Bibliotekararbejdet kan opdeles i nogle områder, som både skolens/OLC's ledelse og bibliotekaren må forholde sig til.

Det første er en opdeling af arbejdsopgaverne i kerneydelser, perifere ydelser og afledte ydelser.

• Kerneydelser: at give adgang og vejledning til information, at være den intelligente indgang til information, bogvalg og selektion, databaseopbygning, administration af hjemmesider.
• Perifere ydelser: bogbestilling, klargøring, ud- og indlån, hjemkaldelser, bogopsætning, bogdepotadministration.
• Afledte ydelser: receptionsfunktioner, elevtelefon, kopimaskiner, printere, hjælp til tekstbehandling, skanning m.m., udlån af lim, saks og hullemaskine.

Alle faggrupper har måske et ønske om kun at levere kerneydelser, og i hvert fald kan det opleves meget frustrerende, hvis store dele af hverdagen faktisk kan henføres til perifere eller afledte ydelser, som ligeså vel kan varetages af andre personalegrupper. Det er adskillige bibliotekarers erfaring, at jo mere selvstændigt eleverne arbejder, jo større bliver behovet for afledte ydelser. Det er dog ganske naturligt, at mange forskelligartede opgaver vil blive forsøgt placeret i OLC, da det ud over skolens reception ofte er det eneste sted, hvor man kan regne med en fast bemanding i de fleste af skolens åbningstimer, men det betyder også, at man skal gennemtænke hvilken personalesammensætning, der er mest hensigtsmæssig.

Det andet er en hovedopdeling på indholdet af bibliotekarens arbejdsopgaver:

• Bibliotekstekniske opgaver (bogvalg, indkøb, katalogisering, klargøring, avis- og tidsskriftstyring)
• Ledelse og administration (udvikling og møder)
• Individuel vejledning af elever og lærere
• Biblioteksorientering, undervisning i informationssøgning.

Et konkret bud på tidsfordeling vil være:

• 25% af tiden til det bibliotekstekniske
• 25% af tiden til ledelse, administration, udvikling, møder
• 45% af tiden til individuel vejledning af elever og lærere
• 5% af tiden til biblioteksorientering, undervisning i informationssøgning.

Det er vigtigt i planlægningen af OLC-arbejdet at tage hensyn til, at bibliotekarens arbejde både består af vejlednings- og undervisningsopgaver og af ledelses- og bibliotekstekniske opgaver. I praksis betyder det, at man ikke kan forvente, at bibliotekaren er til rådighed i OLC i hele arbejdstiden, og hvis arbejdstid = åbningstid må man formodes at have en stresset medarbejder!

Bibliotekarens overordnede mål for arbejdet er at støtte elevernes læreprocesser og supplere det arbejde, der foregår på skolen. Og det kan godt støde sammen med den opdragelse til "service-mindedhed" og tilfredsstillelse af "kundernes" umiddelbare behov, som finder sted i det almindelige biblioteksmiljø. Samtidig med, at eleverne selvfølgelig skal have tilfredsstillet deres behov for informationer i forbindelse med undervisningen, skal de trænes i informationssøgning. Bibliotekaren må hele tiden forsøge at lave en cocktail, hvor de to elementer "behovstilfredsstillelse" og "informationssøgningsundervisning" indgår i forskellige doser. I de daglige vejledningssituationer forsøges lidt teori og søgeteknik inddraget, så eleven bliver bedre til at søge en anden gang.

I bibliotekarens logbog kunne man bestille tid til kildegennemgang.

Bibliotekaren skal have sig disse to mål - afhjælpning af informationsbehov og undervisning i informationssøgning - klart for øje, og det kan være nemt alene at forfalde til behovstilfredsstillelse, når kødannelse og spørgsmål fra øst og vest presser sig på. Eleverne er som oftest ikke spor motiverede for først at skulle til at lære om søgeteknikker, når de bare vil have deres informationsbehov dækket og helst så hurtigt som muligt!

Til overvejelse

Efterhånden var skolens hjemmeside også en vigtig del af OLC - her kunne chattes - og på ugeskemaet kunne man se, hvem der var vejledere i OLC.

Denne side indgår i publikationen "Det Åbne Læringscenter" som kapitel 6 af 10
© Undervisningsministeriet 2000