5. Lærerne i Det Åbne Læringscenter

Den traditionelle lærerrolle har koncentreret sig om formidling af faglig viden/kundskaber og færdigheder i det kendte klasseværelsesmiljø eller i værkstedet via tavleundervisning, samtale, demonstration mv. Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til en ny lærerrolle, hvor der ligger andre og flere opgaver som supplement til de traditionelle. For lærere generelt er en stor del af de nye krav bundet til den betydning, kompetencen til at planlægge, tilrettelægge og medvirke i læreprocesser inden for en vifte af forskellige læringsrum, vil have i fremtiden. Der vil vel stadig være brug for lærere, som kan holde et godt fagligt oplæg, men også for meget mere end det. Nogle af udfordringerne til lærerne bliver at forholde sig til, hvordan vi som ansvarlige medspillere med det faglige overblik og den pædagogiske indsigt skal indgå i læreprocesser i et læringsrum som Open Learning Centeret, der lægger op til en høj grad af selvstyring, og til, hvordan de forskellige læringsrum skal hænge sammen.

For lærere, der har deres professionelle identitet knyttet til deres faglige ekspertise, kan det opleves som om, at deres lærerfaglighed ikke udnyttes, men der er snarere tale om, at det er et andet perspektiv på fagligheden, der er brug for: den, der handler om organisering af (fleksible og differentierede) læreprocesser - hvilket faktisk kræver et ganske betydeligt fagligt overblik.

Opfattelsen af, hvad lærerrollen i et Open Learning Center indebærer, afhænger naturligvis af, hvilke aktiviteter og funktioner OLC tænkes at varetage, men generelt betyder arbejdet i et Open Learning Center, der er andet end et bibliotek med strøm på, i hvert fald nye udfordringer for lærerne, som samler sig om lærerrollen og om evnen til at tænke og arbejde i forskellige læringsrum.

I OLC er der vigtigt at vejlederne er synlige - derfor blev der indført navneskile og krus med navn.

Rollen som lærer/facilitator i OLC kræver udvikling af nogle nye sider af lærerrollen - nogle sider, som vi også i stigende grad fokuserer på i den generelle udvikling af nye undervisningsmetoder. I OLC har læreren mulighed for at observere elevernes læreprocesser og give dem feedback, og der er tid (om end ikke altid nok) til samtalen med den enkelte elev. Imidlertid har lærere i al almindelighed meget få erfaringer med og ikke megen viden om iagttagelse af læreprocesser, og det er svært for mange at omstille sig til rollen som samtalepartner, vejleder, konsulent etc.

Lærerne kan være tilbøjelige til at overføre lærerrollen og undervisningsformerne fra klasseværelset til OLC - måske er det derfor, at ideen om workshops opleves så uproblematisk og hurtigt vinder bred tilslutning. Der kan også ske det, at en lærer, som er tilknyttet OLC, bruger stedet til at lave aftaler med elever fra sit hold om at mødes i OLC og på den måde flytter klasseværelset derhen i form af "ekstratimer". Alt ændres således ikke, blot fordi der sker ændringer i de fysiske rammer.

Usikkerheden i lærerrollen drejer sig i høj grad om balance.
Balancen mellem

• at være opsøgende og at være afventende
• at hjælpe i gang og at overtage opgaven
• at dominere og at støtte
• at acceptere og at udfordre.

Det er - som det jo så ofte er tilfældet - umuligt at fastlægge en gang for alle, hvor balancepunktet ligger, men den stadige diskussion af og forholden sig til spørgsmålet er nødvendig.

Samtidig kan det føles belastende at blive konfronteret med spørgsmål, som ligger uden for éns faglige felt, og hvor man som lærer må erkende og stå ved, at der er en hel del ting, man ikke ved. Specielt på det edb-tekniske område oplever lærerne ofte, at deres viden er betydelig mindre end mange af elevernes, hvorfor de henviser disse til hinanden. At stå ved sin uvidenhed kan dog på den anden side fjerne et åg fra en lærers skuldre.

Endnu mere belastende kan det opleves ikke at have svar på rede hånd inden for sit eget fagområde, og den situation vil man som lærer i et Open Learning Center sandsynligvis havne i nogle gange, fordi der ikke her på forhånd er mulighed for at forberede og forudse hvilke faglige spørgsmål, som vil dukke op. Også denne usikkerhed må lærerne kunne forholde sig til.

Ugens arbejde planlægges med læreren.

I et OLC møder lærerne ofte eleverne på tomandshånd eller i mindre grupper, hvilket for de fleste er afgørende forskelligt fra hverdagen i klasseværelset. Nærheden bliver uundgåelig og intens, og for nogle lærere synes det svært at leve med og håndtere denne nærhed. Det er den samme intimitet, som kontaktlæreren skal håndtere, og som kræver en involvering i den enkelte elev og måske fører til, at man som lærer bliver indviet i nogle af elevernes personlige problemer. Man kan her tale om en balance mellem at involvere sig personligt og professionelt⁹.

Til overvejelse