4. Etablering af et center

Det foregående kapitel kredsede om Open Learning Centeret som pædagogisk rum, men for de fleste, som står over for at skulle etablere et OLC, er det i lige så høj grad Open Learning Centeret som konkret fysisk rum, det handler om: Hvordan skal et OLC indrettes? OLC-aktiviteter kan i princippet foregå overalt, men det betyder ikke, at den fysiske indretning er helt uden betydning, og etableringen af et OLC er jo netop et forsøg på - gennem indretningen af lokalerne - at indbyde til og understøtte brugen af nogle mere fleksible undervisningsformer.

Aktiviteter og funktioner

Nogle af de første spørgsmål, man støder på, når man vil etablere et Open Learning Center, vil ofte være spørgsmål om volumen: Hvor stort skal et Open Learning Center være? Hvor mange computere skal der være adgang til? etc. Bortset fra, at svarene på sådanne spørgsmål naturligvis afhænger af skolens størrelse og elevtal og i en eller anden grad vil reflektere den vægt, skolen lægger på udvikling af et fleksibelt læringsmiljø, er det måske netop sådanne spørgsmål, som er sværest at afgøre til at begynde med. I stedet kan man tage udgangspunkt i funktioner og aktiviteter: Hvad er det faktisk, man på skolen forestiller sig, der skal foregå i OLC? Det vil som regel dreje sig om et mix af:

• informationssøgning
• opgaveløsning
• deciderede skriveopgaver
• projektarbejde
• lektiehjælp
• workshops om forskellige faglige emner
• selvstudier (med varierende grad af lærerstøtte) i grupper eller individuelt
• individuel opkvalificering
• læsning af aviser/tidsskrifter
• processkrivning.

De grønne lænestole var et hit i OLC til avis og tidsskriftslæsning - Nu var det populært at læe avis igen...

Ved indretningen er det væsentligt at tænke i forskellighed og fleksibilitet. Der skal være noget både for dem, der helst studerer i fred og ro, og for dem, som befinder sig bedst i et mere dynamisk miljø med et sandsynligvis noget højere støjniveau. Open Learning Center-miljøet skal således indeholde forskellige typer af studiemiljøer og arbejdspladser.

Typisk vil det handle om følgende:

• individuelle arbejdspladser med pc
• gruppearbejdspladser med pc
• gruppearbejdspladser uden pc
• stillerum til gruppearbejde og individuelle studier
• bibliotek / adgang til informationssøgning i bøger, tidsskrifter, på cd-rom mv.
• læsehjørne til aviser/tidsskrifter •faciliteter til lærer og bibliotekar
• adgang til kopimaskine, scanner, telefon mv.
• adgang til at arbejde med multimedier og eventuelt
• netcafé-miljø.

Man kan se disse funktioner og aktiviteter placeret efter tre forskellige modeller:

• OLC kan være én samlet facilitet
• "centeret" kan bestå af en række mindre studiemiljøer placeret forskellige steder
• blandingsmodellen, hvor det centrale kombineres med satellitter rundt omkring på de forskellige afdelinger

I OLC var der små arbejdsøer - nogle med pc'er - som kunne indstilles i forskellige arbejdshøjder.

Der er argumenter både for og imod at centralisere og for og imod at sprede. Afstanden til OLC har uden tvivl betydning for, hvor meget elever og lærere benytter sig af det, og integrationen og samspillet mellem læringen i teorilokalerne, værkstederne og Open Learning Centeret har bedre vilkår, hvis der ikke er for stor fysisk afstand. Allerbedst måske, hvis de tre læringsrum også fysisk er smeltet sammen. På den anden side udnyttes nogle ressourcer (herunder lærer og bibliotek) bedst i en samlet facilitet.

Man kan også her tage udgangspunkt i funktioner og aktiviteter og overveje, hvilke af de nævnte, som bedst placeres i et centralt center, og hvilke der mest hensigtsmæssigt placeres andre steder.

Indretning

En af de åbenlyse erfaringer fra skoler, som har indrettet et Åbent Læringscenter, er, at det er klogt at være bevidst om de muligheder, rummene og indretningen af dem indbyder til. De forskellige dele af OLC skal tydeligt signalere, hvilke typer aktiviteter, som tænkes at finde sted. Vælger man eksempelvis at stille pc'erne i øer, skal man være opmærksom på, at det indbyder til at være "social" og harmonerer dårligt med et evt.ønske om et "stillerum". For lidt fralægningsplads ved pc-arbejdspladserne kan signalere, at det ikke er nødvendigt at forberede sig, inden man går i gang med at skrive.

Man forledes i øvrigt let til at tænke i teknologi og glemme, at OLC ikke nødvendigvis kun handler om computere. Selvom teknologien er et vigtigt redskab, er der også brug for arbejdspladser uden pc og gruppeborde med en enkelt pc.

Et arkitektonisk meget åbent miljø indbyder til snak med kammeraterne, som man får øje på tværs gennem rummet, og kan for nogle (men det er måske mest lærerne) gøre det svært at koncentrere sig. Til gengæld giver det overblik og understreger tilgængeligheden. De forskellige arbejdspladser kan også evt. placeres mellem hylderne med bøger. Det vil betyde, at behovet for deciderede grupperum bliver mindre, hvis man på den måde skaber lidt afsondrethed.

Open Learning Centeret skal være et sted, hvor der er rart at være, og hvor man også kan sætte sig med avisen eller et tidsskrift, men samtidig et sted, hvor man arbejder og studerer seriøst. Nogle skoler vil vælge et blandet café-miljø, hvor kantinefaciliteter indgår i et hjørne af OLC, mens andre foretrækker at adskille tingene, men måske med sofagrupper ved avishylden for at understrege det afslappede i denne del af det Åbne Læringscenter. Café-omgivelserne kan være med til at skabe en rar og hyggelig atmosfære, som passer godt til nogle funktioner og aktiviteter i et OLC - som netop avislæsning - men som til gengæld passer dårligt sammen med andre. Igen er det en væsentlig pointe, at det er lettere at være både elev og lærer i et læringsmiljø, hvor de forskellige dele i videst muligt omfang "indbyder" naturligt til forskellige typer aktiviteter, frem for at reguleringen sker ved opslag, regler og forordninger.

Ikoner for sociale mødesteder - hvor der måtte snakkes og ryges - blev snart en del af OLC. Især kaffekanden var populær.

Forskellige typer studiemiljø kan understreges gennem f.eks. gulvbelægning, belysning, farvevalg og udsmykning. I hvert fald er det klogt at gøre sig klart, at det f.eks. kun er meget få steder, at et rum automatisk bliver et "stillerum", fordi man beslutter det og sætter et skilt på døren eller væggen.

Endelig skal det understreges, at indretningen af et Åbent Læringscenter aldrig bliver endelig. For det første er det umuligt på forhånd nøjagtigt at forestille sig af hvem, til hvad og hvor meget, OLC vil blive brugt, og selv om man kunne, vil tingene uvægerligt udvikle sig, så løsninger, der fungerede fint for måske to år siden, skal laves om. Der vil konstant være brug for, at man forholder sig til og løbende ændrer på indretningen, så den passer sammen med behovene.

De enkelte faggrupper havde mobile skabe, som fulgte dem rundt i OLC.

Åbningstider

Åbningstiderne afhænger selvfølgelig af den mængde ressourcer, man vælger at sætte ind, men jo længere åbningstid, jo større mulighed for fleksibilitet i forhold til tid.

Man kan overveje, om alle dele af OLC skal være åbent i samme tidsrum, og om der skal være adgang til alle ressourcer i hele åbningstiden. Ressourcehensyn kan jo tale for, at f.eks. biblioteket skal kunne låses af, mens resten forbliver åbent, ligesom faciliteten som sådan kan være åben, uden at der er nødvendigvis altid er lærerbemanding til rådighed.

Desuden må man tage stilling til muligheden for reservation. Skal pc'ere, grupperum mv. kunne reserveres af de forudseende eller være åbne for alle for at tilgodese fleksibiliteten? Det fornuftige kompromis kan være en mellemløsning, hvor dele af OLC-faciliteterne er frit tilgængelige, medens andre kan reserveres.

Hverken åbningstider eller reservationspolitik kan være fastlagt én gang for alle. Også her må man nødvendigvis tænke fleksibelt. I nogle perioder (f.eks. når en stor gruppe elever arbejder med et projekt eller skriver på en større opgave) vil der givetvis være meget større behov for Open Learning Centerfaciliteten og en bestemt lærerbemanding end i andre, ligesom der sandsynligvis ikke er behov for samme åbningstider osv. på alle ugedage.

Bemandingen af Det Åbne Læringscenter

De personer, som udgør bemandingen i et Open Learning Center, skal dække en række forskellige områder:

• Pædagogisk støtte til eleverne i forbindelse med læreprocesserne (en generel facilitatorfunktion)
• Faglig indsigt og overblik - hjælp til de specifikke faglige forespørgsler og til at organisere arbejdet med fagene, ansvar for udbudet af studiematerialer
• Informationssøgning - vejledning i søgeprocesser
• IT - hjælp i forbindelse med problemer med hardware og software
• Receptionsarbejde: lim, saks, telefon, kopiering, printerproblemer, oprydning og lignende.

Personalet består som regel af et antal lærere, som tilsammen dækker de forskellige fagområder, en bibliotekar og evt. en edb-kyndig person, hvilket jo udmærket kan kombineres på forskellig vis.

Hvis OLC skal være et reelt alternativ til undervisning i andre læringsrum, skal eleverne kunne trække på nogle ressourcer i form af lærere. Disse lærere har dels en rolle som faglige eksperter på "deres" område, men også en rolle som vejledere og sparringspartnere mere generelt i forbindelse med elevernes læreprocesser, som de udfolder sig i det Åbne Læringscenter. Om de forskellige aktørers roller henvises i øvrigt til side 39.

De enkelte aktører: Elever - lærere - bibliotekar

De valg, en skole træffer om lærerressourcer, har betydning for, hvilket Open Learning Center, man får. Et Open Learning Center, der først og fremmest bemandes med lærere uden for den skemalagte undervisningstid, bliver næppe et reelt alternativt læringsrum i den forstand, at den enkelte elev kan vælge at tage et fag eller dele af et fag gennem selvstændige studier i OLC frem for at følge undervisning på et hold. Et sådant OLC kommer primært til at fungere som lektieværksted eller som facilitet i forbindelse med informationssøgning, opgaveløsning og projektarbejde i tilknytning til holdundervisningen (støtte- og supplementsmodellerne - se side 20-21). Men det Åbne Læringscenter må være andet end en ekstra service for eleverne på linje med et traditionelt uddannelsesbibliotek. Det skal indgå som en del af de samlede undervisningstilbud og dermed være en reel valgmulighed for eleverne og alternativ til andre måder at lære på, når eleverne skal sammensætte deres individuelle uddannelsesplan.

Materialer

Materialerne er et kapitel for sig. Ud over de traditionelle som bøger, aviser, tidsskrifter, cd-rom'er, videofilm osv., er der brug for at tænke nyt i et miljø, som lægger op til læreprocesser, der ikke er afhængige af, at en lærer "tygger" stoffet og derefter fremlægger det for eleverne. Der skal således også være adgang til studiematerialer, som kan støtte en elev eller en gruppe elever i at gennemarbejde forskellige stofområder i OLC/, evt. helt uden brug af holdundervisning i traditionel forstand. Det skal være materialepakker, der er så fleksible, at de kan tilpasses elevernes individuelle behov, niveau og interesser.

Designholdet have fremstillet skilte til faggrupperne

Ikke alle de tilgængelige undervisningsmaterialer er egnede til brug i et Open Learning Center, og manglen på egnede materialer kan opleves som et stort problem. Mange traditionelle undervisningsmaterialer vil kunne anvendes med en eller anden form for interface eller study guide, men derudover må der udvikles materialer, som mere direkte sigter på brug i et OLC. Det er en vanskelig opgave at udarbejde materialer (eller programmer), som ikke faktisk forudsætter, at eleverne kan stoffet i forvejen, og som ikke kun lægger op til individuel indlæring af facts og paratviden, men også til selvstændig stillingtagen og kritisk bearbejdning, alene eller sammen med andre. Det er et ressourcekrævende arbejde, som er nyt for de fleste lærere, og det vil være en fordel, hvis flere skoler går sammen om udvikling og udveksling af materialer. Samtidig er her en påmindelse om, at nødvendigheden af fagligt overblik bestemt ikke bliver mindre.

Skolen var nu et stort OLC, og det blev tydeliggjort med en temauge

Som vartegn for temaugen blev der bygget et italiensk møbel - en informationsreol

Erfaringerne peger på, at der lurer en fare for, at OLC bliver en isoleret ø i skolen. Hvor det, der foregår, har karakter af supplement og støtte, bliver det ofte en støtte og et supplement, som ikke følges op eller knyttes til den øvrige undervisning. Der er tydeligvis brug for, at der skabes nogle "kanaler" for kontakt mellem de forskellige læringsrum, og for at lærerne kan følge med i elevernes arbejde og progression - inklusive det, som foregår i OLC, og måske med helt andre lærere. Dette kan f.eks. ske i form af en logbog eller portfolio, hvor elevens arbejde både i OLC, men også i de andre læringsrum, fastholdes, eller man kan lave nogle procedurer for registrering af arbejdet i det Åbne Læringscenter.

Et flertal havde valgt Italien som emne, så Cafe Roma blev hurtigt etableret med lette skillevægge, 1,50 meter høje, så den åbne struktur blev bevaret

Den store udfordring består således i udviklingen af et fleksibelt læringsmiljø, hvor reformens muligheder kan udfoldes, og hvor der er forbindelse mellem de forskellige læringsrum. Forbindelsen kan have et rent fysisk aspekt, nemlig at de forskellige "rum" arkitektonisk åbnes mod hinanden, så elever og lærere indbydes til at veksle mellem dem 7 , men det handler ikke mindst om, hvordan de forskellige rum kan bruges i samspil med hinanden.

Rundt om i OLC var der arbejdsstationer. I emneugen blev de brugt som onlinekontakt til Italien

Modsat handelsskolen, hvor klasseværelset traditionelt har været enerådende som læringsrum, og hvor praksisrummet først i de senere år for alvor er dukket op i form af SIMU, kan man på teknisk skole i højere grad tale om, at læringen traditionelt foregår i to læringsrum: (multi)værkstedet og teorilokalet.

Praksisaspektet står som nævnt stærkt i erhvervsuddannelsesreform 2000. Praksisprojekter, hvor eleverne kan arbejde med faget i alle dets facetter, får "sorte fingre" og finder ud af, hvad det handler om, kan danne udgangspunkt for deres læreproces. Gennem praksisprojekterne får eleverne en ramme, hvor de kan gøre læringsprojektet til deres, og de finder ud af, hvad de har behov for at gå i dybden med i Open Learning Centeret eller i undervisningsrummet 8 .

Som i eksemplet ovenfor er der givetvis nogle aktiviteter, som bedst egner sig til et bestemt læringsrum, men adgangen til flere forskellige læringsrum giver også eleverne mulighed for at lære på forskellige måder, i forskelligt tempo etc.

I forhold til det traditionelle undervisningsrum tilbyder OLC nogle muligheder for differentiering af bl.a. indhold, tid og graden af lærerstøtte og for, at eleverne kan øve sig i at søge informationer og i at styre deres egen læreproces. I det Åbne Læringscenter er "spillereglerne" anderledes end i klasseværelset.

I forhold til multiværkstedet kan OLC være et sted, hvor eleverne bevæger sig hen, når de i forbindelse med det praktiske arbejde finder ud af, at de har brug for at fordybe sig i nogle mere teoretiske aspekter. I OLC kan der f.eks. også være mulighed for detaljeret at studere videooptagelse af praktisk-faglige færdigheder - og måske sammenligne med optagelser, hvor man selv forsøger sig. Der kan også være adgang til at arbejde med simulationer af praktiske processer. Gennem et konkret undervisningsforløb kan en gruppe elever således bevæge sig mellem de forskellige læringsrum, men med det overordnede projekt/forløb som den samlende faktor.

Til overvejelse:

I "sprogbaren" var der samtalemuligheder via øretelefoner og mikrofon - det gav god træning.

7) Se en beskrivelse af et eksempel på et sådant miljø fra Kolding TS i hæftet Fleksibel Læring, Erhvervsskolernes Forlag, 1999
8) Se artikel af C. Junggreen Have og N. H. Helms i Teknisk Skole nr. 5/99 side 16-17

Denne side indgår i publikationen "Det Åbne Læringscenter" som kapitel 4 af 10
© Undervisningsministeriet 2000