![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 3. Hvad er et Åbent Læringscenter?
Open LearningOpen Learning er som begreb importeret fra Storbritannien, hvor det har en lang tradition. Hverken dér, eller når det omsættes til en dansk uddannelseskontekst, er det dog nogen entydig størrelse. Trods enkelte fællestræk er mangfoldigheden og variationen måske det mest iøjnefaldende, og dette forhold komplicerer unægtelig en egentlig beskrivelse og definition af, hvad vi taler om. I Storbritannien defineres Open Learning ofte som et system
Denne beskrivelse drejer tankerne hen på fleksible fjernundervisningsstudier, men Open Learning er ikke nødvendigvis ensbetydende med "distance learning", selvom mange umiddelbart sætter lighedstegn mellem de to ting, og fjernundervisning er ikke absolut en del af et Open Learning Centers aktivitetsområde, som det vil fremgå af det følgende. Man kan skelne mellem skolebaserede systemer, hvor undervisningen finder sted på en skole, men eleverne selv bestemmer bl.a. tidspunkt og tempo, lokale systemer, hvor eleverne bor i skolens lokalområde, men tilbringer en del af studietiden hjemme, og endelig fjernundervisning (distance learning)3. På voksenundervisningsområdet er der allerede eksperimenteret og gjort en del erfaringer med alle tre typer Open Learning, og det er som bekendt et område, hvor der foregår en vældig udvikling. I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er det ofte den skolebaserede model, der springer i øjnene. Her er et bud på et "rum" for læring, som indbyder til, at læreprocesserne tilrettelægges ud fra individuelle behov, ønsker og forudsætninger, men som samtidig giver mulighed for face-to-face fællesskab. Ikke desto mindre kan man sagtens forestille sig at inddrage lokale og fjernundervisningsudgaver af OLC også på ungdomsuddannelserne. F.eks. kan en elev vælge at tage et påbygningsmodul som fjernundervisning. Netop det, at have gjort sig nogle erfaringer med fjernundervisning i forskellige udgaver allerede på ungdomsuddannelsen, kan vise sig at være væsentligt set i perspektivet af kravet om livslang læring. De erfaringer, som dette hæfte er baseret på, er knyttet til en skolemodel, der i sin fysiske udformning som væsentlige ingredienser har:
Den gængse udgave af et Open Learning Center kan beskrives som en facilitet (hjælp) til informationssøgning og selvstudier, typisk beliggende i tilknytning til skolens bibliotek eller en integreret del af dette. Det er et ressourcecenter med adgang til edb-faciliteter, CD-ROM og Internet. Der kan være grupperum eller gruppeborde, studieceller til individuelle studier, en form for læsesal og adgang til forskelligt multimedieudstyr. Bemandingen inkluderer som regel en bibliotekar, men består i hvert fald af lærere, der enten har fuldtidsbeskæftigelse i centeret som facilitators (hjælpere) eller både arbejder i OLC og varetager andre læreropgaver. Generelt er arbejdet i et Open Learning Center karakteriseret ved selvstyring og selvbestemmelse. Der er normalt ikke tale om holdundervisning (selvom workshops og kurser kan få den karakter), men mere individualiserede former, hvor den enkelte elev eller elevgruppe selv er ansvarlig for at tilrettelægge læreprocessen og i høj grad kan gøre det ud fra deres egne behov, interesser, tempo og læringsstil. OLC er der selvstyring og selvbestemmelse. Her viser en elev læreren hvilke emner, der ønskes i workshoppen Begrebet "open"At en erhvervsskole har eller er et "center" for "learning" kan næppe overraske mange, så det er snarere i ordet "open/åben", at det særlige ved et Open Learning Center skal søges. Udtrykket "open" kan dække over flere aspekter af OLC, og det kan forstås som en åbenhed i henholdsvis en konkret og en mere abstrakt forstand. Der kan således være tale om en "åben-hed" i fysisk forstand, nærmere bestemt spørgsmålet om hvornår og for hvem, der er adgang til OLC. Endvidere kan "åben-heden" i konkret og fysisk forstand dreje sig om synlighed i form af åben-plan-miljøer. Derudover er der tale om "åben-hed" i betydningen "fleksibilitet" eller "rummelighed". I denne betydning signalerer åbenheden en mangfoldighed af muligheder for variation og valg på områder som indhold, materialer, tidsforbrug, arbejdsform, organisationsform, læringsstil, informationskanaler, evalueringsform. Et OLC må nødvendigvis være åbent i begge de ovennævnte betydninger, men graden af åbenhed kan variere betragteligt. Der kan være adgang for skolens elever, for folk "fra gaden" eller en kombination af de to. Åbningstiden kan ligge inden for normal arbejdstid, men kan også evt. omfatte aftentimer og måske weekends. I dette hæfte fokuseres på modeller, hvor OLC primært er åbent for skolens elever og lærere. Det er vigtigt, at den i princippet åbne adgang til det åbne studiemiljø sammenholdes med hvilken bredde i arbejds- og organisationsformer, der er tænkt ind i de konkrete undervisningsmoduler. Den åbne adgang til et OLC er jo mere teoretisk end reel, hvis de undervisningstilbud, som skolen giver eleverne, og som deres dag er fyldt op med, mest ligner traditionel undervisning. Arbejde og studier i et OLC kan dog indgå som en del af holdundervisningen, enten for holdet som helhed eller for en gruppe af eleverne.
Åbenheden i arkitektonisk forstand kan variere fra den fuldstændige åben-plan-løsning til en indretning, der også giver plads til grupperum, studieceller og lokaler til anvendelse af AV-udstyr. Valgene afhænger af mange faktorer. En åben-planmodel kan underbygge en vision om at nedbryde isolationen i klasseværelset, understrege drop-in-muligheden og "tvinge" lærere og elever til at tænke i alternative baner, når læreprocesserne skal tilrettelægges. Andre steder har lærerne valgt at indrette Open Learning Centeret, så rummene gennem varierende størrelse og "afsondrethed" indbyder til forskellige organisa-tions og arbejdsformer. Om indretning af det Åbne Læringscenter/ OLC i øvrigt se kapitel 4. Mht. åbenheden forstået som valgmuligheder i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af læreprocessen, ligger der i Open Learning, at der i forhold til det, vi kunne kalde traditionel holdundervisning, er tale om en større bredde og fleksibilitet. Hvor stort dette spillerum reelt er, afhænger af flere faktorer. Med erhvervsuddannelsesreform 2000 er der lagt op til en betydelig åbenhed på dette område, men afgørende er også nogle mindre håndfaste forhold, som har rod i en vurdering af elevernes evne og modenhed i forhold til at træffe sådanne valg og i rutiner, traditioner og skolens kultur. Studierum med mange muligheder. Sofagruppe til hygge, debat og læsning. Mobile arbejdsborde med pc'er. Mindre praksisrum kan varieres, så der bliver to store og mulighed for at inddrage "Udeareal". Læringsrum m. lette skillevægge, mobile tavler og lette stole. I undervisningsrummet gennemgår læreren ugens program på den mobile opslagstavle I artikler af Erling Petersson og Hans Jørgen Knudsen4 tager tankerne om en anderledes ramme for organiseringen af lære18 processer form af en model med tre "læringsrum": et undervisningsrum, et studierum og et praksisrum (som hos Knudsen dog opdeles i to: simuleret praksis og rigtig praksis), og som de hævder, at lærerne må tænke i - ikke nødvendigvis i fysisk forstand, men i hvert fald organisatorisk - når læreprocesser skal planlægges. Der er således ikke nødvendigvis tale om rum i arkitektonisk forstand, men i højere grad om "didaktiske rum". Kort fortalt er undervisningsrummet det rum, hvor der foregår mange af de gammelkendte aktiviteter: oplæg, gennemgang af tekster, diskussions- og samtalepræget undervisning og forskellige øvelser, og tingene sker i høj grad på lærerens betingelser. I studierummet tilrettelægger eleverne selv aktiviteterne. De arbejder individuelt eller i grupper med f.eks. at bearbejde et stof, undersøge en sag, søge informationer eller måske løse opgaver. Endelig er der i praksisrummet tale om at inddrage den "rigtige" virkelighed i undervisningen, enten gennem praktisk arbejde i værkstederne, simulering eller virksomhedsspil eller gennem praktik og opgaver for virkelige virksomheder. I praksisrummet inddrages den "rigtige" virkelighed i undervisningen Umiddelbart kan det være fristende at "oversætte" de tre læringsrum til henholdsvis klasseværelset, OLC og SIMU/ øvelsesvirksomhed, men måske forholder det sig ikke nødvendigvis så enkelt. Fører man tanken om Open Learning helt igennem, kan det opfattes som det overordnede samlebegreb for et læringsmiljø, der både rummer undervisningsrummet, et studierum og SIMU, og hvor fleksibiliteten og bredden omfatter muligheden for at inddrage alle tre læringsrum. Tre modeller - eller måske fire?Med inspiration fra Bjarne Hendrichsen og Inger Goul Andersen5 kan man opdele Open Learning Centre i tre typer:
OLC inddrages. Alle informationskilder kan anvendes
forbindelse med temauger kan de lette skillevægge fjernes - så tre læringsrum bliver til et stort
OLC i supplementsmodellen tilbyder noget ekstra til alle - der er mobile pc-arbejdsstationer, rum til fordybelse, og det er her, flex- og fjernundervisningskursister mødes
OLC som en integreret del af skolen. Lette skillevægge danner rammer om mindre workshoprum
I OLC var der ofte kulturelle arrangementer. Hvor onsdag var "gøgl og mim" en stor succes Hertil kan man på baggrund af overvejelserne ovenfor føje en fjerde model, som man kan kalde De åbne fremlæggelser i OLC er populære - her fremlægges ideer til årets studie
Denne opdeling skærper blikket for, hvor forskellige billeder det er muligt at finde i de involveredes hoveder og giver i hvert fald en del af forklaringen på, at man på én og samme skole kan møde lærere, som ikke mener, at OLC gør nogen nævneværdig forskel, mens andre på basis af de samme synlige fysiske forandringer taler om en kommende revolution. Modellerne kan selvfølgelig i praksis sagtens overlappe hinanden, og i hvert fald de tre første modeller kan i visse tilfælde eksistere samtidigt, sådan at et OLC både fungerer understøttende, supplerende og - på nogle områder eller for en bestemt gruppe elever og lærere - som en integreret del af og måske endog basis i undervisningen. Overordnet kan modellerne dog også ses som en beskrivelse af en udviklingsproces mere end nogle valgmuligheder. Foreløbige erfaringer synes at understøtte dette, men den integrerede model og ikke mindst kompetencecenter-modellen byder på store ændringer i måden at organisere læreprocesser på, også selvom de er helt i tråd med tidens pædagogiske strømningerog med visionerne i erhvervsuddannelsesreformen. At realisere disse to modeller kræver en udviklingsproces, som involverer hele skolen, og som - jo mere OLC knyttes til den øvrige undervisning (eller jo mere læringsrummene i Peterssonsk og Knudsensk forstand kobles sammen) - vil indebære nye og bredere krav til alle. Den udviklingsproces kommer næppe af sig selv, den behøver både vilje og støtte. Det er her den store hurdle er, og her det bliver interessant. Faren ved støtte- og supplementsmodellen er, at OLC får karakter af et "sløjdlokale", hvor læreren kan sende eleverne hen, og at OLC kommer til at leve sit eget liv parallelt og uden forbindelse med skolens øvrige undervisning. Lidt provokerende kan man hævde, at etableringen af et isoleret OLC i et hjørne af skolen i visse tilfælde ville kunne tjene som et bekvemt alibi for manglende pædagogisk udvikling af den øvrige del af skolens liv. Til overvejelse
2) Bagley og Challis, Inside Open Learning, The Further Education Staff
College, Bristol, 1985, side 4
|
![]() |
|||||||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |