2. Hvorfor al den snak om Åbne Læringscentre

Vi taler meget om miljø i disse år, og ikke blot i forbindelse med natur og landbrug. F.eks. kan det være svært at finde en seng eller brusekabine, mens det vrimler med "sovemiljøer" og "bademiljøer". Nogle har nok været fristet til at placere snakken om læringsmiljø og Open Learning Center i kategori med disse smarte indpakninger af gammel vin på nye flasker, og man skal være en smule tungnem for ikke at opfatte, hvilken plads henholdsvis klasseværelset på den ene side og Open Learning Center på den anden har haft på 90'ernes pædagogiske "hot or not"-liste. Ikke desto mindre er udgangspunktet her, at de nye "hurra-ord" faktisk dækker over nye forståelser af, hvordan læreprocesser kan organiseres. Nogle forståelser, som genfindes i erhvervsuddannelsesreform 2000, uden at man dog kan hævde, at Open Learning Center-tanken er opfundet til lejligheden. På det pædagogiske område generelt har man længe talt om et paradigmeskift, lidt slagordsagtigt udtrykt som en bevægelse fra undervisning til læring. Etableringen af Open Learning Centre kan ses som en konkret udmøntning af dette skifte i fokus.

Som lærere og som skole oplever vi, at elevgruppen bliver mere og mere heterogen. Vi får nogle elevtyper, som vi ikke fik tidligere, og selv den elevgruppe som traditionelt har søgt handelsskolen eller teknisk skole, har vi nu engang imellem svært ved at genkende. Disse forhold sammenholdt med en generel fokusering på individet og reformens krav om individuelt tilpassede uddannelsesforløb, merit og fleksibel tilrettelæggelse nødvendiggør nye veje. Det bliver mere og mere problematisk at opretholde industrisamfundets billede af undervisning med en lærer, der underviser en hel klasse i det samme, på samme måde, med samme materialer og inden for samme tidsramme.

Netop dette er et kernepunkt i erhvervsuddannelsesreform 2000. Med reformen forlader vi tanken om klasser og klasseværelser som nogle af skolens grundpiller. I stedet skal vi på erhvervsskolerne skabe nogle læringsmiljøer, som giver mening for eleverne ved at tage udgangspunkt i den praktiske dimension, der ofte er årsagen til, at de har valgt handelsskolen/teknisk skole, og som giver eleverne mulighed for at:

• bruge forskellige læringsstrategier
• lære i overensstemmelse med egen læringsstil
• bestemme tempoet
• strukturere læreprocessen.

Det kan ses som udtryk for en erkendelse af, at klasseværelset ikke er det eneste rum, hvor læring kan finde sted - heller ikke i skolen. Det kan også ses som et udtryk for nødvendigheden af at tænke mere fleksibelt og bredt i planlægningen af læreprocessernes rum og rammer, hvis vi skal leve op til målene for, hvor mange der skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Der er også andre grunde til den stigende opmærksomhed på bredde og fleksibilitet. Dels er det efterspurgte kvaliteter på et arbejdsmarked præget af ændrede produktions-, organisationsog ledelsesformer¹, dels skal nutidens uddannelser kvalificere eleverne til en fremtid, hvorom det mest sikre, der kan siges, er, at den vil blive præget af stadig forandring. Evne til at indgå i selvstyrede og livslange læreprocesser kan i fremtiden blive det, der afgør, hvem der får en plads på arbejdsmarkedet.

I reformen lægges der op til nye måder at organisere læring og undervisning på, hvor Open Learning Center-miljøet indgår som en naturlig og væsentlig ingrediens. I sin mest udviklede form kan Open Learning Centeret ses som model for et læringsmiljø, hvor erhvervsuddannelsesreformen kan virkeliggøres i praksis.