4. Samspil mellem introduktionsprogrammets tre delelementer

4.1. Hvad introduktionsprogrammets delelementer kan bidrage med

Et konstruktivt samspil mellem aktivering, danskundervisning og kursus i samfundsforståelse kan bidrage med følgende:

• Støtte udlændingens orientering i det danske samfund og møde med arbejds-, samværs- og kulturformer i Danmark.
• Støtte den enkelte udlændings kompetencer: dansksprogligt, alment, fagligt, kulturelt og personligt.
• Støtte danskindlæringen, således at danskundervisningen sikrer kursisten almene dansksproglige færdigheder, mens aktiveringen giver mulighed for at bruge sproget i praksis i et dansksproget miljø.
• Give indholdmæssig støtte, ved at danskundervisningen indirekte eller direkte bygger på udlændingens erfaring fra aktiveringen og mødet med det danske samfund, på samme måde som aktiveringen kan udbygge indsigten fra danskundervisningen.
• Give overblik over valgmuligheder og støtte evne og muligheder for at træffe valg om det fremtidige liv i Danmark, herunder forberede til uddannelse og erhverv.

Den konkrete udmøntning af samspillet vil afhænge både af den enkelte udlændings aktuelle dansksproglige færdigheder, af mål, indhold og form for aktivering inden for lovgivningens rammer og de muligheder, lokalsamfundet byder på.

4.1.1. Forudsætninger for at lære dansk

Sprog er et socialt fænomen, som først og fremmest læres gennem brug i meningsfuld kommunikation. Rammerne og betingelserne for at tilegne sig sproget er af stor betydning. Den enkelte skal have lejlighed til at møde sproget, til at udtrykke sig og til at få feedback.

Den enkelte skal være motiveret for at arbejde med at forstå og blive forstået, at turde gå nye veje, afprøve sproget og tage chancer. Motivation forudsætter bl.a., at den enkelte også oplever succes med sproget og ikke mindst accept fra omgivelsernes side, idet følelsesmæssige faktorer formodentlig spiller en meget stor rolle, når man skal tilegne sig et nyt sprog som voksen.

Sprogudvikling forudsætter ikke mindst muligheder for at bruge sproget. Men det er også nødvendigt, at der finder en (mere eller mindre bevidst) sprogbearbejdning sted. Den person, der lærer sprog, skal være i stand til at fokusere på forskellige sider af sproget. I den normale samtale mellem to, der behersker et sprog, er samtalens indhold i fokus. Sjældent bekymrer man sig om den måde, indholdet bliver formuleret på. Dog sker det, hvis man f.eks. hører en fremmed dialekt, hvis nogen pludselig bruger uforståelige eller sjove udtryk eller har svært ved at finde ordene. Så sker der - ofte kun midlertidigt - et skift i fokus fra indholdet i kommunikationen til sprogets udtryksside, som i disse tilfælde forstyrrer og stjæler opmærksomheden.

Det er anderledes for den, der skal lære et nyt sprog. Vedkommende må nødvendigvis en stor del af tiden også for holde sig til mange forskellige sider af det nye sprogs udtryksside: udtalen, ordforrådet, grammatikken, særlige måder at udtrykke høflighed på og meget mere. Dette gælder både, når man søger at forstå (lytter/læser), og når man selv skal udtrykke sig på det nye sprog (taler/skriver). En sådan opmærksomhed er en forudsætning for, at der kan finde en sprogbearbejdning sted. Og en sprogbearbejdning er en forudsætning for, at der kan finde en sprogudvikling sted - hen imod stadig større indholdsmæssig og sproglig nuancering og præcision. Dertil kommer en automatisering af de tilegnede færdigheder, hvilket betyder, at (de nye) færdigheder skal bruges/trænes, indtil sprogbrugen er så sikker, at den finder sted ubesværet og bliver flydende og tillader koncentration om indholdet i kommunikationen. Hermed er der så også etableret en basis for yderligere sproglige landvindinger.

Man lærer ikke sprog uden at bruge sproget i kommunikation. Brug af sproget er alfa og omega for sprogtilegnelsen.

Men kommunikativ brug af sproget er på den anden side heller ikke altid nogen garanti for, at man som voksen opnår gode sprogfærdigheder.

Når de kommunikative udfordringer er for store, kan den voksne udlænding, som er i gang med at lære det nye sprog, undertiden give op og udelukkende ty til én gang tilegnet sprog.

Man kan blive meget ferm til at styre uden om vanskeligheder - det kan f.eks. dreje sig om et særligt indhold eller særlige sproglige aspekter. Dermed giver man sig heller ikke i kast med nye sproglige udfordringer, og sproget videreudvikles ikke. Man får så heller ikke rettet det sprog til, der er tilegnet i ukorrekt form. Sproget bliver i værste fald "flydende forkert". Personen betjener sig i sådanne tilfælde af et forholdsvis begrænset, fejlfyldt udsnit af sproget, som har en begrænset anvendelsesflade, og som det kan være svært at ændre på, hvis de mangelfulde strukturer får lov til at "gro fast". Det samme kan ske, hvis de kommunikative udfordringer ikke er store nok. Hvis kontakten med dansktalende er begrænset, er mulighederne for at anvende, afprøve og videreudvikle sproget for ringe til, at en gunstig sprogudvikling kan finde sted.

4.1.2. Aktiveringens force i samspillet

Aktivering har sin selvstændige funktion, hvadenten den fører til afklaring og kvalificering m.h.t. job- og uddannelsesønsker og muligheder, giver øget indsigt i et specifikt arbejdsområde, arbejdspladskultur eller lokalsamfundet, bibringer en tilknytning til samfundet eller giver mulighed for anvendelse af egne kompetencer. Denne selvoplevede indsigt i kultur- og samfundsforhold og tilknytning til samfundet kan udgøre et væsentligt afsæt for det indhold, der kan bearbejdes og eller sættes ord og begreber på i danskundervisningen.

Mange udlændinge understreger ofte, hvor vanskeligt det er at komme i kontakt med danskere, og undertiden har den enkeltes sprogcenterlærer eller sagsbehandler været den eneste direkte dansksproglige kontakt med omverdenen.

Når danskundervisning indgår i samspil med aktivering, er denne onde cirkel brudt. Det sprog, der tilegnes på sprogcentret anvendes i meningsfuld kommunikation med de personer, der måtte være på aktiveringsstedet.

Aktiveringen giver mulighed for indholdsfokuseret, meningsfuld samtale, hvor den voksne udlænding får udfordringer af indholdsmæssig og sproglig art. Jo bedre dansksproglige forudsætninger, desto større muligheder for kommunikationen. En uvurderlig sprogbrug og -træning finder derved sted af det lærte sprog, og nyt indhold og sprogstof kommer til og kan efterfølgende sættes i fokus og bearbejdes i danskundervisningen.

Den viden, som udlændingen tilegner sig om kultur- og samfundsforhold m.m., kan danne et væsentligt afsæt for danskundervisningens kultur- og samfundsforståelse.

4.1.3. Danskundervisningens force i samspillet

I danskundervisningen tages afsættet i relevante emner i henhold til målsætningen for undervisningen. Ikke mindst samtalen er et centralt redskab, idet den er både mål og middel, i og med at der undervises både i og på sproget. Dels taler lærer og kursister indbyrdes sammen i forbindelse med selve undervisningen, dens afvikling og rutiner, og dels opbygges undervisningen ofte omkring kommunikative opgaver, som nødvendiggør meningsfuld kommunikation, uanset om det f.eks. drejer sig om samtale, læsning eller skriftlig fremstilling. På dette område ligner undervisningen virkeligheden også uden for sprogcentrets rammer.

Sprogundervisningens force er desuden, at den tillader hjælp til sprogbearbejdning.

I megen kommunikation indgår såvel lytte, tale, læse og skrive som helt eller delvist integrerede aktiviteter, men undervisningen tillader, at deldisciplinerne og sproglige delaspekter også sættes i fokus hver for sig. Dette udnyttes i høj grad i undervisningen, hvor fokus alt efter behov kan sættes på f.eks. lytteforståelse, udtale, skriftlig fremstilling eller et særligt problem med udtryksmåder, sætningsbygning eller ordbøjning osv. Dertil tillader undervisningen, at der anvendes den fornødne tid til arbejdet med de enkelte sider af sproget.

Samtidig har sprogundervisningen bl.a. mulighed for bevidst at skifte mellem at træne fokus på indhold eller fokus på form og korrekthed i sproget - alt efter den enkelte kursists behov.

I undervisningen kan man ligeledes forskyde fokus fra sproget og dets indhold til de kneb og rutiner, man i en sprogindlæring kan gribe til for at fremme tilegnelsen. Fokus kan ikke alene sættes på f.eks. kommunikationsstrategier, dvs. de virkemidler man anvender, når man trods sproglige mangler skal have sit budskab til at nå modtageren, men også på indlæringsstrategier, hvor den enkelte bevidst reflekterer over, hvad der førte eller fører til tilegnelse af nyt stof. Denne evne fremmer i høj grad den enkeltes muligheder for på egen hånd at fortsætte med at tilegne sig sproget såvel dagligt uden for sprogcentret, f.eks. i aktiveringen, som efter afsluttet danskundervisning.

4.2.1. Modeller for tilrettelæggelse af kombinerede forløb

Kombinationen mellem danskundervisning og aktivering kan tilrettelægges som:

1. Integrerede forløb, hvor der er en tæt indbyrdes sammenhæng mellem danskundervisning og aktivering.
2. Parallelle forløb, hvor danskundervisning finder sted sideløbende med aktivering (f.eks. danskundervisning formiddag og aktivering eftermiddag eller danskundervisning 2-3 dage om ugen og aktivering 2-3 dage om ugen).
3. Modulopbyggede forløb, hvor der veksles mellem 1) en sammenhængende periode med danskundervisning og "danskunderstøttende aktivering" (i form af f.eks. massiv vejledning, IT-undervisning, matematik o.l.) og 2) en sammenhængende periode alene med aktivering.
4. En kombination af nævnte tilrettelæggelsesformer.

Danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse bør - uanset arten af kombination mellem danskundervisning og aktivering - i videst muligt omfang støtte og supplere hinanden gensidigt (se nedenfor om direkte og indirekte samspil).

De enkelte hold på et sprogcenter vil meget ofte bestå af kursister, hvor nogle deltager i aktivering, andre i deltidsbeskæftigelse og andre igen alene i danskundervisning.

Undervisningens mål og indhold skelner imidlertid ikke mellem kursister, som alene deltager i danskundervisning, eller som kombinerer danskundervisningen med aktivering eller beskæftigelse. Også i sådanne tilfælde skal den ordinære danskundervisning i overensstemmelse med sin målsætning inddrage og understøtte kursisternes erfaringer fra arbejds, hverdags- og samfundslivet. Det kan f.eks. være i emneforløb og gennem ekskursioner, jf. nedenfor.

Omfanget af danskundervisning er i henhold til danskundervisningsbekendtgørelsen fastsat til henholdsvis mindst 12 timer (spor 1) og 18 timer (spor 2 og 3) om ugen. Omfanget af danskundervisningen for integrationskursister fastsættes af den integrationsansvarlige kommune som led i handlingsplanen, og omfanget kan variere i løbet af introduktionsperioden afhængig af den enkeltes behov og introduktionsprogrammets sammensætning (jf. 2.3.2.).

a) Integrerede forløb

Et direkte samspil mellem danskundervisning og aktivering finder sted i de såkaldte integrerede forløb. Kursisterne følger et fælles forløb, således at de følger danskundervisning og aktivering på samme hold med udgangspunkt i fælles holddannelse, eventuelt med tilføjelse af individuelle elementer.

I sådanne forløb kan elementer fra aktiveringsdelen direkte inddrages og bearbejdes i danskundervisningen, og danskundervisningen kan emnemæssigt og sprogligt forberede til det, der skal finde sted i aktiveringen. Vellykkede, integrerede forløb forudsætter, at der er afsat de nødvendige ekstra ressourcer, f.eks. til planlægning, justering, evaluering og samarbejde mellem forskellige medarbejdergrupper.

Et tydeligt eksempel herpå kan f.eks. være forløb med værkstedsundervisning og danskundervisning, hvor danskundervisningen tematiserer indhold og bearbejder sprogstof fra værkstedet, eller kombinerede forløb med danskundervisning og virksomhedspraktik.

Også i såkaldte brobygningsforløb er der en tilsvarende, indbyrdes tæt sammenhæng.

Ofte udmøntes danskundervisningen i en almen del, der som primært sigte har fortsat udvikling af det almene sprog suppleret med undervisning, hvor aktiveringsdelens indhold og sprog direkte bearbejdes i undervisningen.

Eksempel
Ugeskema

Timefordelingen mellem dansk og aktivering kan være som ved parallelle forløb (se nedenfor), men danskundervisning og aktivering planlægges integreret - dvs. som et samlet forløb.

Der er også tale om et direkte samspil, når kusisterne går på samme danskundervisningshold, men tager del i aktivering på forskellige arbejdspladser.

Den enkeltes arbejdspladserfaringer bearbejdes da i danskundervisningsdelen på et mere overordnet plan via inddragelse af bl.a. den såkaldte etnografiske metode, hvor det er kursisternes opgave at indsamle stof til undervisningen f.eks. ved at registrere og beskrive, hvordan en hverdag forløber på deres respektive arbejdspladser, hvad arbejdet indeholder og deres egne funktioner, hvordan pauserne fungerer, hvordan omgangsformen og -tonen er, hvordan man tiltaler og hilser på hinanden osv.

Kursisternes "etnografiske" registreringer kan på denne måde løbende danne basis for bearbejdning af "arbejdspladssprog" og emner af kulturel/samfundsmæssig art i danskundervisningen.

De integrerede forløb forudsætter oftest dansksproglige forudsætninger ud over begynderniveauet, når såvel sprogstof som indhold fra aktiveringsdelen med udbytte skal inddrages og bearbejdes i danskundervisningen.

b) Parallelle forløb

I parallelle forløb foregår aktivering og danskundervisning sideløbende, og der er ikke direkte, men indirekte samspil.

Det kan f.eks. være danskundervisning om formiddagen og aktivering om eftermiddagen eller danskundervisning 2-3 dage om ugen og aktivering 2-3 dage om ugen.

I disse forløb er danskundervisningen og aktiveringen ikke indholdsmæssigt integreret, men kravet er fortsat, at danskundervisningen og aktiveringen i videst muligt omfang skal støtte og supplere hinanden i forhold til den enkeltes introduktionsprogram.

Parallelle forløb kan anvendes til individuelle forløb, hvor danskundervisningen foregår på samlede hold, men hvor kursisterne følger så forskellige aktiveringsforløb, at det ikke er muligt at integrere et direkte samspil med aktiveringsdelen i danskundervisningen.

Parallelle forløb etableres også, hvor der er for få udlændinge til at danne "aktiveringshold".

Eksempler
Ugeskema 1

Ugeskema 2

Danskundervisningen kan imidlertid ofte med fordel aktivt inddrage kursisternes erfaringer fra aktiveringen i undervisningen. Der kan f.eks. lægges ekskursioner til kursisternes aktiveringssteder, og danskundervisningens kultur og samfundsforståelse kan behandle temaer/emner, som kursisterne støder på i aktiveringen. Også et sådant indirekte samspil kan være indbyrdes berigende.

Ofte vil der på disse danskundervisningshold være både integrationskursister, kursister i anden aktivering, kursister i (deltids)beskæftigelse og kursister som alene følger danskundervisning.

Danskundervisningen skal naturligvis således ikke alene inddrage kursisternes erfaring med aktiveringen, men skal lægges tilrette - svarende til kravene i læseplanerne for danskundervisningen, så den bygger på fælles erfaringer, enten det er fra aktivering, beskæftigelse eller tilsvarende.

Det afgørende er, at den enkelte udlændings danske sprog videreudvikles via undervisning og afprøves i praksis i aktiveringen. Den indsigt, som aktivering i øvrigt bibringer den enkelte vil tillige øge forståelse og erfaringer i forhold til det indhold og sprog, der er i fokus i danskundervisningen.

c) Modulopbyggede forløb

I modulopbyggede forløb veksles aktivt mellem:

1. En periode med danskundervisning og evt. suppleret med aktivering, der direkte støtter danskindlæringen (f.eks. anden voksenundervisning, vejledning og uddybet samfundsintroduktion) og
2. En periode alene med aktivering.

Formålet er at tilgodese et alsidigt og varieret introduktionsprogram.

De modulopbyggede forløb vil ofte være individuelle forløb tilrettelagt for den enkelte udlænding, men kan også være "aktiveringshold" for en gruppe udlændinge, hvor det nødvendige grundlag herfor er tilstede, f.eks. hvad angår (antal af ) integrationskursister med fælles forudsætninger, behov og mål.

Modulopbyggede forløb forudsætter, at danskundervisnings- og aktiveringsmodulerne afstemmes med hinanden planlægningsmæssigt.

Det kan være m.h.t. interval for holdsætning, enten forløbet følger de planlægningsterminer, som er fastsat for danskundervisningen, eller der aftales andre holdsætningsterminer.

Det sidste kan dog kun lade sig gøre for "aktiveringshold".

Et modul med danskundervisning evt suppleret med danskunderstøttende aktivering kan ofte anbefales både i starten og afslutningen af forløbet, eller hvor aktivering/arbejde forudsætter en hurtig erhvervet sproglig kompetence.

Intensiv danskundervisning udbygget med aktivering, som støtter danskindlæringen i starten af introduktionsprogrammet, har til formål hurtigt at give en basal sproglig kompetence, f.eks.

svarende til målene for sporenes første trin og kan være en nødvendig forudsætning for at kunne tage del i anden senere aktivering med udbytte.

Den ordinære danskundervisning kan i denne periode udbygges med aktivering som støtter danskindlæringen i form af f.eks.:

• Anden voksenundervisning, herunder f.eks. studieværksted, regning og matematik på basalt niveau, IT-kundskab, kreative fag eller sport
• Vejledning
• Udvidet samfundskendskab, f.eks. gennem udbygget samfundsintroduktion.

Intensiv danskundervisning udvidet med danskunderstøttende aktivering kan også være hensigtsmæssig i udslusningsfasen, f.eks. i perioden op til en afsluttende prøve. Den ordinære danskundervisning kan i denne periode f.eks. udvides med studieværksted, IT, vejledningsforløb, enkelte fag på AVU (almen voksenuddannelse) o.l. Tilsvarende gælder for brobygningsforløb, hvor kursisten på én og samme tid forbereder sig til afslutningen af danskundervisningen med eventuel prøve og til eventuel fortsat uddannelse.

Eksempel
Måneder

^{dk-akt. = danskunderstøttende aktivering Etc.}

Perioder uden danskundervisning efter danskundervisningsloven kan på samme måde anvendes aktivt ved så forskelligartet aktivering som f.eks. lokalsamfundspraktik, forløb som frivillig, virksomhedspraktik med det formål at give lejlighed til en uafbrudt arbejdsperiode på lige fod med øvrige medarbejdere, kompetenceafklarende forløb, særligt tilrettelagt aktiverende forløb, internatophold på f.eks. folkehøjskoler eller kursusforløb ved regionale og landsdækkende kursus- og uddannelsesarrangører.

I starten af introduktionsprogrammet vil det være hensigtsmæssigt, at aktivering uden danskundervisning kun gennemføres nogle få uger ad gangen, da det ellers kan gå ud over den sproglige progression. Senere i introduktionsprogrammet kan der indgå længere perioder uden danskundervisning, dog afhængigt af den enkeltes forudsætninger, arten af aktivering og målet for introduktionsprogrammet.

Det kan undertiden være praktisk og hensigtsmæssigt at bygge forløbet op i moduler. Den enkelte kan have behov for i nogle perioder at kunne koncentrere sig om danskindlæring (og danskunderstøttende aktivering) og i andre perioder om aktiveringen alene. De enkelte moduler bør støtte hinanden indbyrdes og virke motiverende og berigende i forhold til hinanden.

4.2.2. Generelle kombinationsmuligheder

Danskundervisning kombineret med anden voksenundervisning Allerede i en tidlig fase af danskindlæringen kan der være mulighed for at kombinere med anden voksenundervisning:

• Integrerede forløb mellem danskundervisning og praktisk værkstedsundervisning vil i nogle tilfælde være mulige, når der kan tages højde for de dansksproglige forudsætninger, f.eks. ved anvendelse af tosprogede medarbejdere eller tolke i undervisningen.
• Undervisning, f.eks. efter lov om støtte til folkeoplysning, på folkehøjskoler eller tilrettelagt ved sprogcentrene, kan f.eks. ske på samlede hold med udenlandske kursister. Det kan f.eks. være undervisning i praktiske/kreative fag eller udbygget samfundskendskab, eventuelt tilrettelagt med tolk eller ved tosprogede medarbejdere.
• Undervisning, hvor udlændingen underviser eller instruerer andre, f.eks. fra egen sproggruppe i form af idræts- og kreative aktiviteter, hvor udlændingen har særlige forudsætninger herfor.

Kombinationen mellem danskundervisning og dagshøjskole(lignende) kurser kan finde sted på forskellige tidspunkter i et integrationsforløb. I den tidlige fase vil danskundervisningen kunne kombineres med f.eks. kreative fag og bevægelsesfag på hold udelukkende for udenlandske kursister. I senere faser af danskundervisningen vil de sproglige forudsætninger være til stede, så supplerende undervisning kan finde sted på ordinære daghøjskolekurser, hvor daghøjskoleundervisning i henhold til daghøjskoleloven kan suppleres med 1/3 danskundervisning normalt svarende til 10 timer om ugen.

En række uddannelser stiller normalt krav om dansksproglige forudsætninger svarende til niveauet for de afsluttende prøver ved danskundervisningen, hvor de specifikke krav afhænger af den enkelte uddannelse (jf. bilag 6). Kombinerede forløb mellem disse uddannelser og danskundervisningen kan ofte finde sted i form af brobygningsforløb mod slutningen af et sprogcenterforløb.

Herved forstås ideelt set forløb, hvor sprogcentret og en anden uddannelsesinstitution i samarbejde sikrer afslutningen på sprogcenterforløbet og introduktion til og efterfølgende påbegyndelse af en anden uddannelse.

Danskundervisning kombineret med praktik eller beskæftigelse Virksomhedspraktik vil i de fleste tilfælde forudsætte, at udlændingen har nogle grundlæggende dansksproglige forudsætninger. Praktik kan finde sted som led i afklaring eller opskoling.

Men ikke kun danskkundskaber vil være afgørende. For nogle, f.eks. faglærte og højt specialiserede udlændinge, kan virksomhedspraktik på et forholdsvis tidligt tidspunkt i integrationsforløbet være væsentligt for at fastholde den pågældendes faglige kunnen. For andre kan praktikforløb være vigtige alene for at kunne indgå i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Praktik kan støtte adgang til arbejdsmarkedet, netværk og forståelse for vilkår i Danmark på samme måde, som arbejdsmarkedet stifter bekendtskab med de nye udlændinge. Det kan være som individuel jobtræning eller som følordninger i form af kiggen over skulderen, f.eks. bager følger bager, smed følger smed etc. Denne kiggen over skulderen kan eventuelt finde sted i en kortere periode, f.eks. tre til fire uger, forholdsvis tidligt i integrationsprocessen med henblik på senere egentlig virksomhedspraktik.

Også uddannelsesinstitutioner kan indgå som praktiksteder.

Opmærksomheden skal henledes på muligheden for at henlægge danskundervisningen til praktikstedet. Det kan f.eks. være en fordel, hvis grupper af udlændinge er i praktik på samme virksomheder.

I så fald kan sprogcentret forlægge danskundervisningen til arbejdspladsen, således at der bliver bedre mulighed for at gennemføre undervisning sideløbende og med et indhold, der tager udgangspunkt i forholdene på praktikstedet.

Praktik på indtil fire uger kan også indgå som en del af den ordinære danskundervisning efter danskundervisningsloven.

Praktikken kan ligge på et uddannelsessted, en arbejdsplads eller en institution m.m. Formålet er at fremme kursisternes brug af dansk og deres indsigt i danske kultur- og samfundsforhold.

Det kan f.eks. være som led i vejledningen på sprogcentrene. Praktik i danskundervisningen kan aftales som en del af den enkeltes handlingsplan.

Danskundervisning kombineret med andre lokale aktiviteter og kursus i samfundsforståelse Danskundervisningen kan kombineres med praktiske og kreative aktiviteter, herunder aktiviteter i lokalsamfundet.

Formålet kan være at støtte netværksdannelse, støtte integration i lokalsamfundet samt støtte personlige og almene kompetencer i Danmark. Et andet formål kan være at give mulighed for at bruge egne kompetencer, eventuelt som frivillig eller i projektforløb. Disse forløb vil som regel foregå som modulopbyggede eller parallelle forløb, men kan også være integrerede forløb, hvor danskundervisningen er en del af et samlet forløb, f.eks. særlige projekter for småbørnsmødre (jf. 2.5.1.).

Kursus i samfundsforståelse kan også integreres med danskundervisning og den øvrige aktivering. I de tilfælde, hvor kurset i samfundsforståelse bliver overladt til sprogcentrene, vil det være naturligt at efterbehandle kursets temaer i danskundervisningen. Kurset kan også indgå i et samlet forløb med f.eks. danskundervisning, daghøjskolelignende kurser eller kurser efter lov om støtte til folkeoplysning.

Kursus i samfundsforståelse kan f.eks. også kombineres med et særligt tilrettelagt kort forløb på en folkehøjskole eller daghøjskole. Denne kombination giver mulighed for at koble de brede samfundstemaer med kreative, fysiske og musiske aktiviteter, og samtidig får kursisterne mulighed for at deltage på lige fod med danskere i det fælles skoleliv med f.eks. morgensamling, ekskursioner, aftenaktiviteter og andet samvær (jf. 2.4.).

4.2.3. Kombinationsmuligheder afhængig af individuelle forudsætninger

Udlændinge har meget forskellige forudsætninger, og integrationsloven understreger, at aktiveringen skal ske ud fra individuelle forudsætninger.

Målgruppen er nedenfor opdelt primært efter den medbragte uddannelses- og erhvervserfaring fra hjemlandet:

1. Højtuddannede udlændinge
2. Udlændinge med gymnasiale forudsætninger
3. Udlændinge med erhvervsfaglig uddannelse
4. Udlændinge med ufaglært baggrund
5. Ældre og familier med særlige behov
6. Analfabeter
7. Syge og traumatiserede m.fl.
8. Sent ankomne unge mellem 18 og 25 år.

I det følgende gives nogle forslag til kombinerede forløb. Det skal understreges, at disse forløb alene er tænkt som inspiration, og at det konkrete forløb altid planlægges lokalt med udgangspunkt i den enkelte udlændings forudsætninger, ønsker og muligheder.

Der skal samtidig peges på behovet for den brede alment kvalificerende aktivering, som vil være nyttig i starten af introduktionsprogrammet, og som går på tværs af individuelle forudsætninger, f.eks. i form af udbygget lokalsamfundskendskab og netværksdannelse (jf. 2.5.2.).

Det anbefales generelt, at udlændingen har forudsætninger svarende til starten af trin 2, hvis aktiveringen fordrer dansksproglige færdigheder af et vist omfang. De dansksproglige forudsætninger må dog vurderes i hvert enkelt tilfælde, både i forhold til udlændingen og til arten og tilrettelæggelsen af aktiveringen.

Undertiden vil f.eks. kortere perioder med "kiggen over skulderen" kunne finde sted på et tidligt tidspunkt.

I andre tilfælde forudsættes mere omfattende dansksproglige færdigheder (jf. 4.2.2.).

Det anbefales desuden, at aktiveringen giver mulighed for at anvende og eventuelt udbygge egne kompetencer samt se disse i forhold til mulighederne her i landet så tidligt i forløbet som muligt.

ad 1) Højtuddannede udlændinge Nogle højtuddannede udlændinge har kvalifikationer til forholdsvis hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet. Andre højtuddannede kan have vanskeligt ved at finde arbejde inden for deres eget fag, men har behov for f.eks. supplerende uddannelse, danskundervisning og praktikforløb. Andre igen må skaffe sig faglige forudsætninger til at finde arbejde uden for deres fagområde (jf. 3.1.5.).

Det kan også være nødvendigt at ændre mål i løbet af handlingsplanen, hvis mulighederne eller forudsætningerne inden for et område alligevel viser sig ikke at være til stede.

Aktiveringen kan således f.eks. bygges op omkring personligt afklarende forløb, faglige vejledningsforløb, kompetenceafklarende forløb, praktik på arbejdsmarkedet og eventuelt supplerende kurser.

Udlændinge med disse forudsætninger vil normalt gå til dansk på spor 3, som kan afsluttes med afsluttende prøve enten efter trin 3 eller trin 4 (jf. 2.3.3.).

Et trin på spor 3 vil typisk tage ni måneder. Nogle vil gennemføre hurtigere, andre har behov for mere tid.

Eksempel på forløb:

I dette eksempel forudsættes, at kursistens mål er Danskprøve 2. Danskundervisningen kan f.eks. i øvrigt kombineres med frivillige forløb (parallelt), højskoleophold (modul), praktik (modul/parallelt/integreret) afhængigt af tidspunkt og behov i processen.

Spor 3, trin 1

Meritafklaring foregår samtidig

Spor 3, trin 2

Evt. fortsat meritafklaring

Spor 3, trin 3

Spor 3, trin 4

ad 2) Udlændinge med gymnasiale forudsætninger

Denne gruppe er typisk yngre udlændinge, som måske har en studentereksamen eller har påbegyndt uddannelse i hjemlandet (om de sent ankomne 18- 25 årige, se også ad 8). Ønsket kan være en uddannelse i Danmark, enten erhvervsfaglig eller videregående. Vejen til fortsat uddannelse kan i nogle tilfælde være lang, hvis den pågældendes studentereksamen ikke anerkendes som ligestillet med en dansk gymnasial eksamen.

Vejen går da f.eks. over en dansk gymnasial eksamen, international studentereksamen i Danmark eller det særlige hf-forløb for fremmedsprogede (tidligere benævnt gif - gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede).

Denne gruppe kan ofte anbefales mange timers danskundervisning, informations og vejledningskurser samt f.eks. studenterjobs (parallelt til de jobs, som danske studerende påtager sig), fysiske eller kreativt betonede aktiviteter, f.eks. sport, som samtidig åbner mulighed for opbygning af kontaktnet. Et ophold på en folkehøjskole kan bl.a. forberede til studieformer i Danmark.

Danskundervisningen foregår normalt på spor 3. Der kan være kursister, som har påbegyndt undervisningen på spor 2, som viser sig at have forudsætninger for senere at følge undervisningen på spor 3 med udbytte og for at gå i gang med kompetencegivende uddannelse.

Når kursisten har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger, kan både en praktik på relevant arbejdsplads og praktik på relevant uddannelsesinstitution anbefales. Ikke mindst den tidligste og seneste fase i forløbet bør oftest koncentrere sig om tilegnelse af dansksproglige færdigheder, og i den sidste fase kan den suppleres med undervisning, der i øvrigt forbereder til efterfølgende uddannelse.

For kursister, der har Danskprøve 2 som mål, er det væsentligt at etablere danskunderstøttende aktivering på det afsluttende trin. Eventuelle forløb med egentlig arbejdsaktivering bør derfor oftest placeres tidligere i introduktionsprogrammet, idet kursister, der er ved at forberede sig til de afsluttende prøver, har behov for at kunne koncentrere sig herom.

Eksempel på forløb

* om ugen
I dette tilfælde strækker forløbet sig ud over integrationsprogrammet på 3 år.

ad 3) Udlændinge med erhvervsfaglig uddannelse

Udlændinge med erhvervsfaglig uddannelse kan støttes i at tilpasse og bruge disse færdigheder i Danmark. Målet kan være at få arbejde inden for eget eller lignede fag, afhængigt af egne ønsker og mulighederne på arbejdsmarkedet.

Aktiveringen kan f.eks. kombinere personligt afklarende forløb, kompetenceafklarende forløb, praktik på arbejdspladser, eventuelt supplerende kurser eller brobygningsforløb til ordinær uddannelse.

Danskundervisning vil normalt finde sted på spor 3, eventuelt spor 2 afhængigt af forudsætninger. Danskundervisningen kan have Almenprøve 2, eventuelt kombineret med DAF- eller DUF-modulprøven som mål. Brobygningsforløb til ordinær uddannelse vil normalt ligge på trin 3. Målet kan også være kompetencegivende forløb på AMU, som kan påbegyndes med forudsætninger svarende til minimum Almenprøve 2 + DAFmodulprøven.

Danskundervisningen på spor 3 vil typisk vare omkring ni måneder pr. trin, eventuel afbrudt af praktikforløb eller tilsvarende.

Der kan ved siden af den almene dansk undervisning eventuelt være behov for undervisning i fag som matematik, engelsk eller IT. Deltagelse i disse fag på AVU-niveauet forudsætter normalt dansksproglige forudsætninger svarende til minimum begyndelsen af spor 3, trin 3. Denne undervisning kan eventuelt på tidligere trin foregå i andet regi, når der kan dannes hold udelukkende bestående af tosprogede kursister, da undervisningen så kan tilrettelægges under hensyntagen til kursisternes sproglige forudsætninger.

Danskundervisningen kan i øvrigt f.eks. kombineres med frivillige forløb (parallelt), værkstedsaktiviteter og aktiviteter i boligområdet, højskoleophold (modul) og praktik (modul/parallelt/ integreret), afhængigt af tidspunkt og behov i processen.

Eksempel på forløb

Spor 3, trin 1

Meritafklaring foregår samtidig

Spor 3, trin 2

Evt. fortsat meritafklaring

Praktik

Spor 3, trin 3

ad 4) Udlændinge med ufaglært baggrund

Målet kan for nogle være at finde job inden for det ufaglærte område, eventuelt i form af støttet beskæftigelse eller inden for nicheområder. Andre kan have som ønske senere at få faglært arbejde, f.eks. gennem forløb som voksenlærling.

Mange kan have en række arbejdserfaringer, erfaringer fra andre funktioner og andre kvalifikationer, som kan danne udgangspunkt for akti veringen, hvis der er ønsker herom eller mulighed herfor.

Danskundervisningen vil normalt finde sted på spor 2, for enkelte eventuelt spor 1. Disse kursister kan ofte have udbytte af, at danskundervisningen kombineres med studieværksted eller undervisning i IT eller fag som f.eks. matematik (sprogcenter) og engelsk på basisniveau inden for almen voksenuddannelse i slutningen af trin 2-forløbet.

Andre muligheder vil f.eks. være lokalsamfundsforløb, værkstedsaktiviteter eller daghøjskolelignende undervisning, forløb som frivillig, eventuelt følforløb samt den første personlige og erhvervsmæssige afklaring.

Der kan ved udslusning kombineres med vejlednings- eller indslusningsforløb til arbejde, støttet beskæftigelse eventuel med danskundervisning, afklarende forløb med danskstøtte på AMU f.eks. med sigte på senere beskæftigelse eller AMU-kompetencegivende forløb.

Eksempel på forløb

Spor 2, trin 1

Praktik

Spor 2, trin 2

Nogle vil også have behov for særlige projektforløb, hvor aktiveringen bygges op omkring en specifik målgruppe, dennes behov og muligheder. Vejledning skal finde sted gennem hele perioden.

Tilrettelæggelsen skal også her tage højde for de dansksproglige krav. Som eksempel kan nævnes en ufaglært med erfaring fra metalarbejde, som starter på kommunalt værksted med det formål at afprøve og udvikle kompetencer.

Målet er arbejde på lokal virksomhed.

Samtidig påbegyndes danskundervisning på spor 2, og denne undervisning suppleres med regning og matematik og IT-kompetence på basalt niveau, når kursisten starter på spor 2, trin 2.

Danskundervisning på sprogcentret afløses af en periode med praktik på virksomheden fra midten af spor 2, trin 2, men ansættelse viser sig at kræve en række kompetencer, som svarer til AMUs kompetencegivende uddannelser.

Dette AMU-forløb kan først starte, når udlændingen har afsluttet Almenprøve 2. Valget står mellem at oparbejde dansksproglige forudsætninger svarende til optagelsesbetingelserne på AMU eller eventuelt - afhængigt af krav og muligheder - tilrettelægge anden undervisning/ projektforløb, evt. med danskundervisning, hvor de nødvendige kompetencer kan nås på anden måde.

ad 5) Ældre udlændinge og familier med særlige behov

Ældre udlændinge vil have mange forskelligartede forudsætninger og behov, nogle vil dog have svært ved både på kort og længere sigt at finde arbejde.

For sidstnævnte gruppe kan danskundervisningen kombineres med f.eks. lokalsamfundsaktiviteter, støttegruppe for andre udlændinge i lokalsamfundet, netværksgrupper med forskelligt ind hold. Det kan ofte være afgørende, at det er muligt at danne aktiveringstilbud for en samlet gruppe af ældre.

Der kan f.eks. etableres daghøjskolelignende undervisning eller forløb etableret under folkeoplysningsloven eller lov om folkehøjskoler.

På samme måde som ældre kan andre grupper af udlændinge have særlige behov. Det kan f.eks. være familier med særlige vanskeligheder og behov. Hvis familiens medlemmer har behov herfor, kan det være fornuftigt at oprette familieorienterede forløb som start på tilværelsen som familie i Danmark og som et grundlag for et senere aktivt arbejds-, uddannelses- og samfundsliv.

Her kan kultur- og samfundsforståelsen i danskundervisningen udbygges og kombineres med aktiviteter under aktiveringen, f.eks. kan der laves korte praktikforløb i dagsinstitutioner, udbygget lokalsamfundsintroduktion samt temagrupper om dette at være familie i et andet land. Nogle småbørnsmødre eller -fædre kan i en periode have behov for at tage del i forløb specielt for denne målgruppe.

Der er mulighed for i en periode at afholde projektorienteret danskundervisning for grupper af udlændinge, der ikke med udbytte kan deltage i den ordinære danskundervisning, f.eks.

grupper af ældre, traumatiserede flygtninge m.v., jf. danskundervisningsbekendtgørelsen § 16, stk. 2

ad 6) Analfabeter

Målgruppen er bredtfavnende. Nogle har aldrig gået i skole. Andre har gået i skole i mange år, men har lært at læse og skrive på et ikke-latinsk alfabet.

Endelig er der en gruppe kursister, som i et vist omfang læser og skriver det latinske alfabet, men ikke så godt, at undervisningen kan følges med udbytte på spor 2.

En stor del af gruppen kan foruden danskundervisning drage nytte af at få tilbudt undervisning i regning/matematik på grundlæggende niveau, kreative og praktiske aktiviteter. Desuden vil det være væsentligt, at tilbudet udvides med mulighed for at deltage i studieværksted, hvor der bl.a. kan være hjælp til lektielæsning. Når de mundtlige færdigheder er tilstrækkelige, kan der som et led i undervisningen indgå arbejdspraktik eller jobtræning i lokalsamfundet.

Danskundervisningen foregår på spor 1. Det kan tage lang tid at lære at læse og skrive for kursister, som står helt eller delvist uden læse/skrivefærdigheder.

Spor 1 består af tre trin (trin a, b og c). Et trin på spor 1 vil typisk vare et år ved intensiv danskundervisning, dvs. mindst 12 lektioner om ugen. Det er primært de mundtlige færdigheder, der er afgørende for, hvornår spor 1- kursister kan få udbytte af aktivering, som indeholder mere end danskundervisning med dansksprogligt understøttende aktivering.

Nogle vil have forudsætninger for at kunne afslutte danskundervisningen med Almenprøve 1 og efterfølgende tage del i ikkekompetencegivende uddannelse. Nogle ganske få vil kunne afslutte forløb med Almenprøve 2 og efterfølgende tage del i kompetencegivende uddannelse. Nogle - især ældre vil have behov for undervisning tilrettelagt for særlige grupper (jf. ovenfor).

Ordinær danskundervisning kan i øvrigt - afhængigt af mål for introduktionsprogrammet - f.eks. kombineres med lokalsamfundsforløb og - kendskab, andre fag (f.eks. regning og matematik, IT), folkeoplysende aktiviteter (f.eks. gymnastik, sy- og træværksteder) og værkstedsaktiviter.

ad 7) Syge og traumatiserede m.fl.

Der kan være behov for at iværksætte aktiverings- og behandlingsinitiativer for målgruppen af syge og traumatiserede.

I nogle tilfælde bliver behovet for særlig psykosocial behandling hos traumatiserede udlændinge klart ved den første visitering og aftale om handlingsplan.

I andre tilfælde opdages det først f.eks. i danskundervisningen. Vanskeligheder ved at lære dansk kan skyldes eftervirkninger efter tortur eller andre belastninger ved flugt og den nye tilværelse i et andet land (jf. 1.2.1).

Der kan være behov både for egentligt behandling, f.eks. ved et af landets rehabiliteringscentre, og for omsorgslignende tilbud. Andre tilbud kan være korte forløb, samarbejde med og/eller kombinationsforløb mellem f.eks. sprogcenter og voksenspecialskoler og kommunikationscentre, jf. 1.5., der omtaler muligheden for at anvende bestemmelserne i lov om specialundervisning for voksne.

Danskundervisningen må foregå under hensyn hertil og i samspil hermed.

Målet vil ofte være indslusning til ordinære tilbud, f.eks. ordinær danskundervisning og aktivering, jf. også danskundervisningsbekendtgørelsens muligheder om projektundervisning i § 16, stk. 2.

Der kan samarbejdes om tilbud til denne målgruppe. Ved behov for specialundervisning kan samarbejdet omfatte henvisning fra sprogcenter til specialundervisning i amtet, eller samarbejdet kan omfatte fælles projekter, hvor danskundervisningsloven og specialundervisningsloven spiller sammen, evt. i kombination med anden lovgivning, f.eks. lov om daghøjskoler og produktionsskoler eller andre muligheder inden for integrationslovens aktiveringsbestemmelser.

ad 8) Sent ankomne unge mellem 16 og 25 år

Integrationsloven og danskundervisningsloven har personer over 18 år som målgruppe, og det betyder, at sent ankomne unge mellem 16 og 18 år normalt må modtage danskundervisning efter anden lovgivning. Dog kan unge mellem 16 og 18 år i visse tilfælde mod brugerbetaling få tilbudt danskundervisning efter danskundervisnings loven på samme måde, som mindreårige uledsagede asylansøgerbørn med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4 kan tilbydes introduktionsprogram.

De sent ankomne unge udlændinge har forskellige uddannelsesbehov. Nogle skal færdiggøre deres grundlæggende skolegang, andre skal i gang med en ungdomsuddannelse eller skal have ungdomsuddannelse fra hjemlandet godkendt eller suppleret.

Hvis den unge mangler at færdiggøre sin basale skolegang, er formålet med uddannelsestilbudet typisk at gennemføre folkeskolens afgangsprøve eller udvidede afgangsprøve.

Med henblik på at øge fleksibilitet og rummelighed i det ordinære uddannelsesystem har Undervisningsministeriet iværksat forsøg med et særligt tilrettelagt undervisningstilbud til sent ankomne tosprogede unge mellem 16 og 25 år i perioden 1999 - 2003. Forsøgene gennemføres på erhvervsskolerne i et tæt samarbejde med sprogcentre, produktionsskoler og ungdomsskoler. Formålet er, at de unge opnår grundlæggende almene færdigheder, herunder tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gå videre i ungdoms- og voksenuddannelserne.

I det særligt tilrettelagte undervisningstilbud indgår sprogcentrenes grundlæggende danskundervisning suppleret med faglige, kreative eller interessebetonede fag og emner, som kan gennemføres i andre uddannelsesmiljøer.

Nogle unge har brug for yderligere støtte i form af brobygningsforløb ved overgangen fra den særlige indsats til ordinær uddannelse eller i form af sproglig og faglig støtte under det videre uddannelsesforløb. Desuden kan den unge have behov for støtte til netværksdannelse, f.eks. igennem en højskoleophold eller ved deltagelse i fritidsaktiviteter.

Vejledning, faglig som personlig, praktik, udslusning samt kontinuitet gennem hele forløbet er også afgørende ved aktivering af unge.

Denne side indgår i publikationen "Danskundervisning og aktivering i samspil" som kapitel 4 af 12
© Undervisningsministeriet 2000