3. Handlingsplan og vejledning

3.1.1. Handlingsplanens formål

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til integrationsloven udarbejde en individuel handlingsplan for den enkelte udlænding senest en måned efter, at denne har overtaget ansvaret for den pågældende. Handlingsplanen skal udarbejdes i samarbejde med udlændingen og med baggrund i udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger, jf. integrationsloven § 19.

Målet med handlingsplanen er, at den enkelte udlænding kvalificeres til uddannelse eller til arbejdsmarkedet med henblik på selvforsørgelse ud fra dennes ønsker og forudsætninger.

Handlingsplanen skal fastlægge et konkret og individuelt forløb for introduktionsperioden.

Handlingsplanen skal knytte de enkelte dele i introduktionsprogrammet sammen.

Handlingsplanen skal udarbejdes afhængigt af, om tilbudet gives efter:

• Integrationslovens bestemmelser om introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16 stk. 2 eller
• Integrationslovens bestemmelser om tilbud om hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik (revalidering, skånejobs og fleksjobs), jf. integrationslovens § 16 stk. 6.

Handlingsplanen skal fastholde såvel kommunalbestyrelsen som den enkelte udlænding på ansvar og pligter i forbindelse med integrationen. Handlingsplanen skal således løbende følges op og revideres i forhold til udlændingens aktuelle behov.

Kommunalbestyrelsen forestår således i samarbejde med udlændingen løbende afdækning og vurdering af den enkelte udlændings medbragte skoleuddannelse og erhvervskompetence og muligheder for aktivering i overensstemmelse hermed.

Alle udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, har ret til en handlingsplan.

Det gælder således også de udlændinge, som kun er omfattet af kursus i samfundsforståelse og danskundervisning.

Handlingsplanen kan i så fald ofte bestå i en konstatering af dette.

Integrationsloven forudsætter, at den enkelte udlænding skal medvirke til at udforme handlingsplanen. De fleste nyankomne udlændinge vil ikke kunne medvirke til at udforme handlingsplanen uden enten tolk eller medvirken af tosprogede medarbejdere med de fornødne sproglige og faglige kompetencer.

Der kan være behov for oversættelse af forskellige skriftlige dokumenter, herunder handlingsplanen.

Integrationsloven fastsætter ikke regler om anvendelse af tolk ved udarbejdelse af handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen har imidlertid en generel forvaltningsretlig pligt til at sikre sig, at udlændinge er i stand til at forstå dens afgørelser, herunder om fornødent bistå med tolk og oversættelse.

Det skal af handlingsplanen fremgå, hvilket introduktionsprogram der er lagt for den enkelte udlænding for hvilken periode, ligesom omfanget og indholdet af det tilbudte forløb skal fremgå.

Det skal endvidere af sagen fremgå, hvornår der har været foretaget opfølgning på udlændingens deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram. Der skal for alle udlændinge med handlingsplan minimum hver 3. måned følges op på den udarbejdede handlingsplan.

Den anvendte fremgangsmåde skal fremgå af sagen, herunder hvilke forhold og hvilke oplysninger og erklæringer der er indhentet (jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 936 af 15. december 1998, § 16).

3.1.2. Samarbejde om handlingsplanen

Sprogcentret forudsættes inddraget i handlingsplanen med hensyn til tilrettelæggelse af danskundervisningen og dennes kombination med den øvrige integration, jf. § 6, stk. 2, i danskundervisningsbekendtgørelsen.

Hvis andre end kommunalbestyrelsen forestår gennemførelse af aktiviteten, skal den pågældende myndighed, organisation eller virksomhed også inddrages i tilrettelæggelsen af handlingsplanen, jf. aktiveringsbekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Det gensidige, koordinerede og forpligtende samarbejde mellem kommunalbestyrelse, sprogcentre, andre aktører og udlændingen om handlingsplanen har til formål at afstemme:

• Den enkelte udlændings forudsætninger, ønsker, kompetencer og særlige styrker i forhold til aktivering, danskundervisning og kursus i samfundsforståelse.
• Mål og delmål samt indhold af handlingsplan.
• Tidsperspektiv og progression: Hvornår kan hvilke dele af handlingsplanen gennemføres? Hvilke almene, faglige, personlige, kulturelle og sproglige kompetencer forudsættes hos den enkelte? Hvilke tilbud skal bopælskommunen give? Overgange mellem forløb? Eventuelle alternative muligheder ved afbrud af forløb?
• Placering af kursus i samfundsforståelse.
• Behov for eventuelle støtteforanstaltninger og anden bistand, evt. specialundervisning (jf. 1.5.).
• Opfølgning, hvordan og hvor ofte?
• Tidsramme med angivelse af, hvornår planen skal tages op til revision.
• Gensidige aftaler mellem kommunalbestyrelsen, sprogcentret og udlændingen.

Samarbejdet om handlingsplanen indebærer aftale om fælles mål for aktivering og de faglige og pædagogiske mål for danskundervisning.

3.1.3. Handlingsplanens forudsætninger og indhold

Handlingsplanen kan udtrykkes som en sammenfatning og vurdering af den enkelte udlændings ønsker og medbragte kvalifikationer i forhold til muligheder for aktivering, danskundervisning og kursus i samfundsforståelse. Viden om den enkeltes kvalifikationer og fremtidsplaner er derfor væsentlige for handlingsplanens udarbejdelse.

Ønsker og fremtidsplaner

Hvilke fremtidsplaner havde den enkelte udlænding i sit hjemland, og hvilke (realistiske) ønsker er der til fremtiden nu, herunder holdning til evt. repatriering? Hvilket tidsperspektiv ser den enkelte, og hvordan er motivationen for uddannelse og arbejde set i forhold til egen og evt. familiens samlede situation? Hvilket kendskab har udlændingen til muligheder i Danmark, og er der behov for at udvide kendskabet hertil i forhold til ønsker og forudsætninger, herunder kendskab til (realistiske) muligheder for at supplere medbragte kompetencer? Hvilken strategi har den enkelte selv for uddannelse, arbejde og selvforsørgelse? Hvordan kan den følges, eller er der brug for at udvide eller supplere strategien?

De medbragte kvalifikationer

Det skal understreges, at den følgende oplistning ikke skal forstås således, at alt skal nås ved udarbejdelsen af den første handlingsplan, men snarere som overvejelser, der løbende skal arbejdes med i tilknytning til handlingsplanen.

1. Faglige og almene kompetencer:

Hvilken godkendelse af uddannelse og afklaring af kompetencer er nødvendig, f.eks.:

• Kortlægning og vurdering af kompetencer og kvalifikationer:
• Oversættelse og godkendelse af uddannelsespapirer.
• Muligheder for at få anerkendt medbragte kvalifikationer (ækvivalering) og behov for kompetenceafklarende forløb.

Er denne proces tilrettelagt/i gang eller afsluttet? Hvad er resultatet heraf m.h.t. formel kompetence (dokumenteret og anerkendt, herunder evt. behov for supplering) og uformel kompetence? Hvilke konsekvenser har de medbragte faglige og almene kvalifikationer for handlingsplanens mål og delmål? Hvilke muligheder er der på arbejdsmarkedet, og hvad kræver det for at sikre, at disse muligheder bliver afprøvet og udnyttet, herunder:

1. Kan udlændingen genoptage sit fag i Danmark? Er der brug for supplerende faglig og almen kvalificering ved siden af den sproglige kvalificering? Hvilke muligheder findes herfor, og hvordan skal de enkelte elementer tilrettelægges i forhold til hinanden? Hvordan skal evt. virksomhedspraktik og vejledningsforløb placeres i forhold til den sproglige og evt. faglige og almene kvalificering? Kan fagets kompetencer bruges i Danmark, men inden for f.eks. andre erhverv og funktioner, evt. på andre niveauer?
2. Hvilke muligheder findes, hvis udlændingen ikke eller kun vanskeligt kan bruge sit fag i Danmark eller ikke ønsker det? Kan der bygges på interesser eller andre kompetencer, som er erhvervet inden for uddannelse, erhverv, jobfunktioner, foreningsarbejde, tillidsposter, i hjemmet eller lignende? Er der brug for faglig og almen kvalificering ved siden af den sproglige kvalificering? Hvilke muligheder findes herfor, og hvordan skal de enkelte elementer tilrettelægges i forhold til hinanden? Hvordan skal evt. virksomhedspraktik og vejledningsforløb placeres i forhold til den sproglige og evt. faglige og almene kvalificering?
3. Hvilke muligheder findes, hvis udlændingen har kort skolegang og/eller mangler formel kompetence? Kan der bygges på interesser eller andre kompetencer erhvervet i arbejde, fra andre funktioner som f.eks. tillidserhverv eller foreningsdeltagelse, i hjemmet eller lignende? Hvilken faglig og almen kvalificering er der brug for ved siden af den sproglige kvalificering? Hvilke muligheder findes herfor, og hvordan skal de enkelte elementer tilrettelægges i forhold til hinanden? Hvordan skal evt. virksomhedspraktik og vejledningsforløb placeres i forhold til den sproglige og evt. faglige og almene kvalificering? Er der brug for et udbygget vejledningsforløb?
4. Kan den enkelte udlænding benytte sine kompetencer samtidig med, at disse kompetencer udbygges i forhold til fremtidsmuligheder i det danske samfund?
5. Hvilke muligheder findes for at styrke og videreudvikle de medbragte faglige kvalifikationer i Danmark eller eventuelt med henblik på repatriering?

2. Samfundsmæssige forudsætninger:

Hvordan indgik den enkelte i samfundslivet i sit hjemland? Hvilke netværk og indgange har den enkelte til samfundslivet i Danmark? Har den enkelte udlænding ønske om og behov for at udbygge netværk og kendskab til det danske samfund, f.eks. gennem daghøjskole, folkehøjskole, folkeoplysning, forløb som frivillig eller andre muligheder inden for aktiveringslovgivningen, f.eks. vejledningsforløb?

3. Kulturelle forudsætninger:

Hvilke kulturelle kompetencer har den enkelte udlænding (sprog, indsigt i egen og andres kulturbaggrunde, evne til at omsætte erfaringer og viden fra en kultur til en anden)? Hvordan kan disse forudsætninger evt. nyttiggøres og udvikles? Kan de medinddrages i handlingsplanen, f.eks. som et mål om at få kompetence som flerkulturel medhjælp/ medarbejder i daginstitution eller andre institutioner? Som selvstændig? Eller evt. andet?

4. Personlige forudsætninger:

Hvilke personlige forudsætninger har den enkelte udlænding, herunder familiemæssige forhold og behov, som skal inddrages og tages hensyn til i handlingsplanen, både som styrker og som særlige behov. Hvilke opgaver varetager den enkelte i familien, og hvad er omfanget af disse opgaver? Er der behov for evt. støtteforanstaltninger (psykologbehandling, hjælp til børnepasning eller lignende), eller udbygget introduktion til det danske samfund på særlige områder (f.eks. børn, sundhed)? Eller har den enkelte tværtimod overskud i forhold til egen familie og evt. gruppe, som der kan bygges på i introduktionsprogrammet?

5. Dansksproglige forudsætninger:

Hvad er den enkelte udlændings dansksproglige niveau, og hvad er målet med den pågældendes danskundervisning? Hvilke valg skal træffes i løbet af danskundervisningen, og hvordan understøttes disse valg? Hvordan lægges vejledningen og den evt. faglige supplering hensigtsmæssigt i forhold til danskundervisningens trin og muligheder for at afprøve erhvervs- og arbejdsønsker? Hvilket dansksprogligt niveau for udsættes ved de forskellige former for aktivering, og hvordan kan disse mål nås? Hvordan kan de enkelte dele af aktiveringen indpasses i forhold til de aktuelle dansksproglige forudsætninger og dansksproglige mål? Dansksproglig kompetence på et bestemt niveau kan således i en række tilfælde være afgørende for, hvornår bestemte dele af aktiveringen kan igangsættes.

Øvrige faktorer

Mange personlige faktorer spiller således sammen ved tilrettelæggelsen af handlingsplanen. Foruden disse forudsætninger, behov og ønsker hos den enkelte udlænding, vil handlingsplanen være påvirket af en række lokalt betingede faktorer, f.eks.:

• Medvirken af aktører (uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer etc.), herunder medvirken af lokalsamfundet og lokale institutioner.
• Kapacitet på eksisterende aktiveringsforløb og uddannelsesinstitutioner samt mulighed for nye aktiveringsforløb.
• Det lokale arbejdsmarked (privat og offentlig), f.eks. mulighed for praktikpladser, adgang til kombinationsprojekter, kommunal erhvervs- og beskæftigelsespolitik, flaskehalsbehov og efterspørgsel på arbejdskraft.
• Tværkommunalt samarbejde og kommunalt samarbejde med regionale og landsdækkende initiativtagere.

Den enkelte handlingsplan vil således udtrykke en afvejning af en række hensyn, forudsætninger og muligheder.

Den skal bl.a. afveje spørgsmålet om den enkeltes ønsker og forudsætninger i forhold til spørgsmål om en bred kvalificering og kompetenceudvikling over for f.eks. hurtig og målrettet kvalificering mod aktuelle efterspørgselsområder med aktuelle jobmuligheder eller kombination af begge hensyn. Dertil kommer hensynet til den enkelte udlændings muligheder for netværksskabelse og kontakt med samfundslivet.

3.1.4. Løbende justering af handlingsplanen

Den enkelte udlænding og kommunen vil ved starten af introduktionsprogrammet sjældent have overblik over muligheder og konsekvenser af valg med henblik på uddannelse og arbejde.

Handlingsplanen skal derfor løbende følges op og revideres i forhold til udlændingens aktuelle behov i henhold til bestemmelserne herom. Dette forløb kan beskrives således:

1) Første fase:

• Visitation til og start på danskundervisning (spor, trin og niveau), evt. introducerende forløb (grundlæggende danskundervisning).
• Kortlægning af uddannelses- og erhvervsbaggrund igangsættes (oversættelse af papirer, formel godkendelse).
• Aktivering ud fra en foreløbig afdækning af forudsætninger, aktuelle muligheder samt bredt integrationsperspektiv.

Mål: Opstilling af foreløbig handlingsplan med mål/delmål for den første del af introduktionsprogrammet.

2) Anden fase:

• Aktivering ud fra aktuelle og realistiske muligheder herunder evt. vejledningsforløb, som kan afdække mål og delmål yderligere.
• Grundlæggende danskundervisning (fortsat).
• Kortlægning af evt. medbragte kvalifikationer afsluttes, praktisk afprøvning af kompetencer gennemføres eller der afventes dansksproglige forudsætninger.

Mål: Opstilling af langsigtet handlingsplan med mål/delmål for arbejde og uddannelse.

3) Tredje fase:

• Aktivering ud fra aktuelle og realistiske muligheder, som støtter den langsigtede handlingsplan, herunder evt. vejledningsforløb, som kan afprøve og afklare valg.
• Fortsat og afsluttende danskundervisning med forskelligt sigte (almen dansk, arbejdsmarkedsforberedende, uddannelsesforberedende, studieforberedende).

Mål: Løbende vurdering af mål og delmål for handlingsplan med henblik på f.eks. justering, omvalg og nye muligheder.

Opfølgning på handlingsplan bør finde sted med jævne mellemrum i samarbejde mellem de involverede parter i handlingsplanen og introduktionsprogrammet.

Således indeholder danskundervisningsloven bestemmelser om løbende evaluering af det dansksproglige niveau m.v. og løbende indberetning herom til kommunerne (jf. 2.3.3.), mens der for introduktionsprogrammet er fastsat en formel opfølgning på handlingsplanen hver tredje måned, jf.

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 936 af 15. december 1998, § 16.

3.1.5. Anerkendelse af kvalifikationer, merit og kompetenceafklaring

Som en del af handlingsplanen er det vigtigt, at den integrationsanvarlige kommune får afklaret, hvordan den enkelte udlændings medbragte kvalifikationer kan bruges i Danmark. Herunder skal der ske en afklaring af, om en udenlandsk uddannelse kan ligestilles med en dansk uddannelse inden for samme område, eller om det eventuelt er nødvendigt med supplerende uddannelse eller prøver, for at udlændingen kan anvende sine kvalifikationer i Danmark:

1. Professionel anerkendelse (vurdering med henblik på beskæftigelse):

• Retlig anerkendelse, dvs. som er påkrævet for at kunne udøve et lovreguleret erhverv.
• Faktisk anerkendelse: en udtalelse om vurdering af en udenlandsk uddannelseskvalifikation i forhold til en given dansk uddannelse for at lette adgangen til beskæftigelse.

2. Akademisk anerkendelse (uddannelsesmæssig vurdering):

• Anerkendelse af en udenlandsk uddannelse som adgangsgivende til et dansk udannelsesforløb.
• Merit: mulighed for at fritage den uddannelsessøgende for en undervisningsperiode eller eksaminer på baggrund af en dokumenteret udenlandsk uddannelseskvalifikation.

Dette skal ske så tidligt som muligt i integrationsforløbet som led i den løbende justering af handlingsplanen.

Det kan i dag være vanskeligt at få et overblik over, hvor kommunen og den enkelte kan henvende sig, og hvilke procedurer der følges, når det skal afklares, hvordan den enkelte udlænding målrettet kan bruge sin udenlandske uddannelse i forbindelse med jobsøgning eller opkvalificering.

Der er behov for en koordineret indsats for at skabe større overskuelighed, enklere og sikrere procedurer og kortere sagsbehandlingstider for at opnå en hurtigere og sikrere afklaring af, hvordan flygtninges og indvandreres medbragte uddannelsesmæssige kvalifikationer vurderes i forhold til danske uddannelser, herunder hvilke suppleringsforløb, der er nødvendige. Undervisningsministeriet har pr. 1. januar 2000 oprettet et center for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer i SU-styrelsen. Centret er det centrale sted i Danmark, hvor personer og myndigheder kan henvende sig, når de ønsker en udenlandsk uddannelseskvalifikation vurderet i forhold til danske uddannelser med henblik på lettere adgang til det danske arbejdsmarked.

I den indledende fase fungerer centret som et visitationsorgan for primært myndigheder, kommuner, arbejdsformidlinger m.fl., som har ansvaret for at iværksætte en integrationsindsats for udlændinge samt påse, at der sker en forsvarlig sagsbehandling.

Efter at have indsamlet erfaringer i løbet af foråret 2000, er det hensigten i efteråret at fremsætte et lovforslag, hvor centret tillægges reel kompetence til at fastsætte procedurer for den samlede vurderingsopgave samt til at sikre de fagligt kompetente organers medvirken ved vurderingen. Centret skal på sigt opbygge ekspertise og kompetence på området som grundlag for, at det selv kan foretage generelle niveau- og omfangsvurderinger af uddannelser samt foretage en individuel kompetenceafklaring som grundlag for en erklæring om, hvilken supplering der vil være nødvendig for at et ønsket niveau kan nåes.

Udlændinge under introduktionsprogrammet skal først kontakte bopælskommunens integrationsmedarbejdere m.h.p. indsendelse af papirer til centeret.

3.2.1. Vejledning gennemført af kommuner, sprogcentre og andre uddannelsesintitutioner

Integrationsloven indeholder ingen særlige vejledningsforpligtelser for kommunalbestyrelsen ved udarbejdelsen af handlingsplanen ud over den almene vejledningsforpligtelse som følger af forvaltningsloven. Integrationslovens bestemmelser om, at den enkelte udlænding skal medvirke ved tilrettelæggelsen af handlingsplanen, forudsætter imidlertid, at udlændingen har adgang til information og vejledning i tilgængelig form om forudsætninger, krav og muligheder i Danmark, herunder vejledning som kan give og vise alternativer.

Herunder følger således også, at udlændinge, der ikke tilbydes aktivering, kan have behov for vejledning.

På samme måde forudsættes det, at kommunalbestyrelsen har adgang til at kende udlændingens ønsker og forudsætninger, f.eks. afdækket gennem vejledningssamtale eller vejledningsforløb efter integrationslovens muligheder, jf. § 23, stk. 2, pkt. 1 og § 23 stk. 2 pkt. 4.

Danskundervisningsloven indeholder en særlig vejledningsforpligtelse for sprogcentrene, og også andre uddannelsesordninger, der medvirker i introduktionsprogrammet, kan bidrage til vejledningsindsatsen.

Bopælskommunen kan desuden yde rådgivning efter lov om social service, jf. lovbkg. nr. 26. af 17. januar 2000.

Vejledning ved tilrettelæggelse af den enkeltes handlingsplan har til formål at bidrage til at opstille, afprøve og understøtte mål og delmål for introduktionsprogrammet.

Det anbefales derfor, at kommunalbestyrelsen:

• Sikrer, at vejledningen foregår koordineret og samordnet.
• Udpeger en hovedvejleder, som udlændingen kender og kan benytte under hele forløbet.
• Sikrer, at vejledning og rådgivning udøves af uddannede vejledere.
• Sikrer, at udlændinge med særlige behov tilbydes en mere omfattende, personligt tilrettelagt vejledning.
• Sikrer opfølgning på vejledningen.

Vejledningen skal udøves ud fra nogle etiske retningslinier, uanset i hvilket regi den ydes: •Respekt for den vejledningssøgende og dennes ret til selvbestemmelse.

• Uafhængighed og neutralitet i vejledningen.
• Åbenhed om de rammer og vilkår, hvorunder vejledningen foregår.
• Fortrolighed som udgangspunkt for vejledningssamtalen.
• Saglighed i form af, at alle givne oplysninger skal være korrekte og ajourførte.

Der henvises til de etiske retningslinier for vejledning, som Rådet for Uddannelses og Erhvervsvejledning (R.U.E.) har udarbejdet ("Etik i vejledningen", R.U.E., 1995).

Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge og tilbyde vejledning i form af f.eks.:

• Individuelle samtaler i tilknytning til udarbejdelse og revision af handlingsplan
• Gruppeorienterede forløb f.eks. i sociale grupper, evt. gennemført med tolk, eller vejledningsforløb under aktiveringsbestemmelserne.
• Fyraftensmøder eller tilsvarende, hvor de enkelte udlændinge kan mødes på tværs af aktivering og danskundervisning med det formål at udveksle erfaringer med hinanden, skabe netværk, få adgang til information og vejledning. Det kan f.eks. ske med bistand af tosprogede medarbejdere eller andre udlændinge, som har været igennem integrationsforløb i Danmark.

Sprogcentrene skal tilbyde deres kursister uddannelses- og erhvervsvejledning (danskundervisningsloven § 6, stk. 5). Sprogcentrets vejledningsindsats må imidlertid ikke erstatte kommunernes individuelle vejledningsforpligtelse.

Sprogcentret tilrettelægger vejledningen under hensyn til kursistens individuelle forudsætninger, vejledningsbehov og mål. Vejledningen kan foregå som individuel vejledning, suppleret med gruppe og kollektiv vejledning (danskundervisningsbekendtgørelsen § 23).

Formålet med vejledningen på sprogcentret er, at både kursister omfattet af integrationsloven og kursister, der ikke er omfattet heraf, bliver i stand til at træffe kvalificerede valg under dansk undervisningsforløbet med henblik på tilrettelæggelsen af senere erhvervs- og uddannelsesforløb, og at vedkommende får hjælp til at løse uddannelsesmæssige problemer og selv bliver i stand til at arbejde med personlige, sociale og økonomiske forhold i relation til undervisnings og uddannelsessituationen.

Sprogcentrets vejledning har til formål at 1) vejlede ind i sprogcentrets tilbud, 2) vejlede gennem tilbudene og 3) vejlede ud af sprogcentret.

Vejledning indgår desuden som en obligatorisk del af ordinære forløb på daghøjskoler og produktionsskoler, ligesom vejledningsordninger er knyttet til f.eks. VUC, erhvervsskoler, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, landbrugsskoler samt studievejledning ved videregående uddannelser og ved arbejdsmarkedsuddannelserne. Dertil kommer den vejledning, som ydes på f.eks. mange folkehøjskoler og i tilknytning til særligt tilrettelagte forløb, f.eks.

projekter og virksomhedsforløb.

3.2.2. Vejledning som led i aktivering

Aktiveringsbestemmelserne indeholder mulighed for kortere vejlednings- og introduktionsforløb og særligt tilrettelagte aktiverende forløb, som kan kombinere perioder med virksomhedspraktik med korte vejledningsforløb eller indlægge vejledning i forhold til andre elementer (jf. 2.5.1.).

Disse vejledningsforløb kan tilrettelægges på forskellig måde, f.eks. som:

• Samfundsvejledning, som skaber en basal viden om det danske samfund (aktiveringsbekendtgørelsens § 7).

Der tænkes særligt på aktiviteter, som ikke direkte er rettet mod deltagelse på arbejdsmarkedet eller påbegyndelse af en uddannelse, men som mere bredt fremmer udlændinges mulighed for deltagelse i samfundslivet, således at udlændinge på længere sigt vil kunne opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse.

• Kompetenceafklarende vejledning om, hvordan medbragte kvalifikationer kan omsættes i Danmark, herunder oversættelse og godkendelse af medbragte uddannelsespapirer samt kompetenceafklarende forløb i form af praktisk afprøvning af kvalifikationer på virksomhed, praktikforløb på kommunalt aktiveringsprojekt, på uddannelsesinstitution eller som en kombination af ovenstående.

Den praktiske afprøvning rummer både information og vejledningsamtaler (før, under og efter forløb). Denne afklaring bør gennemføres så hurtigt som muligt i den enkeltes introduktionsprogram.

I nogle tilfælde vil den praktiske afklaring afhænge af, om de fornødne danskkundskaber er til stede (f.eks. den individuelle kompetenceafklaring på AMU), eller om afklaringen bør finde sted i form af særligt rekvirerede forløb, eventuelt med tolk.

• Valgforberedende vejledning, der giver grundlag for og fører til et valg.

Grundlaget er viden om faktiske muligheder, f.eks. generel og specifik information om det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked, oplysninger om og vurdering af krav (egnethed), tilgængelighed og den enkelte udlændings ønsker samt mulighed for forløb, der kan føre til frem til valg.

• Valgafprøvende vejledning, som afprøver et valg. Denne vejledning kan indgå som en del af den valgforberedende vejledning eller som et selvstændigt vejledningsforløb. Det kan være i form af kortere eller længere praktik, hvor den enkelte har mulighed for at prøve et arbejde eller en uddannelse. Der kan indgå vejledning i form af information, individuelle vejledningssamtaler, opsamling af erfaringer etc.

Valgforberedende og valgafprøvende forløb kan f.eks. gennemføres for kursister, som befinder sig på danskundervisningens grundlæggende trin og mellemtrin, som forberedelse til valg og endeligt sigte med aktivering og dansk-undervisning.

Denne side indgår i publikationen "Danskundervisning og aktivering i samspil" som kapitel 3 af 12
© Undervisningsministeriet 2000