2. Introduktionsprogrammets tre elementer

2.1. Samarbejde om introduktionsprogrammet

Samarbejde er et nøglebegreb i integrationsindsatsen.

Med integrationslovens bestemmelser om boligplacering af flygtninge er der sket en større geografisk spredning af nytilkomne udlændinge end hidtil. Det betyder bl.a., at kursistgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til, at hver enkelt integrationsansvarlig kommune kan oprette et sprogcenter med egen administration, vejledning, rammer for pædagogisk udviklingsarbejde og prøveberedskab m.v. Det forudsættes derfor, at kommunerne samarbejder herom. Hertil kommer danskundervisningslovens forudsætning om et tværgående samarbejde mellem sprogcentrene om udbudet af undervisningsmodellens spor, trin og niveauer med henblik på at kunne give den enkelte udlænding det bedst mulige undervisningstilbud.

Også integrationslovens forudsætning om tilrettelæggelse af et introduktionsprogram for den enkelte udlænding, der kombinerer danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse nødvendiggør et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommunerne og de øvrige aktører involveret i programmernes tilrettelæggelse og gennemførelse.

Såvel integrationsloven som danskundervisningsloven med tilhørende bekendtgørelser indeholder da også bestemmelser om samarbejdet og samspillet.

Bl.a. skal danskundervisningen tilrettelægges fleksibelt såvel tidsmæssigt som geografisk med henblik på at tilgodese mulighederne for at kombinere undervisningen med beskæftigelse, uddannelse eller aktivering, jf. danskundervisningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Af hensyn til ønsket om at placere danskundervisningen så tæt på aktiveringen som muligt, kan sprogcentrene henlægge dele af deres undervisningstilbud til lokalafdelinger eller til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner.

Danskundervisning og aktivering har tidligere ofte været opfattet som uforenelige størrelser, udmøntet i to, tilsvarende uforenelige synspunkter: "Kursisten skal lære dansk først, herefter er deltagelse i andre aktiviteter relevant." "Dansk læres først og fremmest i samvær med danskere på arbejdspladsen eller i andre sociale fællesskaber." Begge synspunkter er udtryk for utilstrækkelig forståelse for, hvorledes danskundervisning og aktivering/beskæftigelse kan være til gensidig støtte.

Samarbejdet mellem sprogskoler og kommuner om aktiveringsindsatsen har tidligere - før integrationsloven og den reviderede danskundervisningslovikke været fuldt ud tilfredsstillende.

Mange sprogskoler har isoleret sig og ikke været tilstrækkelig fleksible i tilrettelæggelsen af undervisningen i overensstemmelse med de kommunale behov. Kommunerne har på deres side, uden tilstrækkelig hensyntagen til skolernes arbejdsvilkår og uden forudgående varsel, trukket kursister ind og ud af undervisningen med henblik på aktivering.

Med danskundervisningsloven og integrationsloven er der skabt et klart grundlag for det nødvendige samarbejde.

Skal samarbejdet og samspillet lykkes, må det baseres på dialog og gensidig respekt, samt viden om de forskellige vilkår for aktiviteten og om, hvilken måde de enkelte elementer kan berige hinanden på. Sprogcentrene må være bevidste om de krav og forventninger, der stilles til kommunerne i integrationsindsatsen.

Og kommunerne skal kende sprogcentrenes vilkår for undervisningens tilrettelæggelse (økonomiske vilkår, planlægningshorisont, undervisningsmodellen og kravet om niveaudifferentieret undervisning), der ofte kan være vanskelige at forene med kommunernes behov og forventninger.

Det kan anbefales, at organiseringen af det lokale samarbejde mellem sprogcentre og kommuner formaliseres, bl.a gennem regelmæssig mødevirksomhed.

Samarbejdet kan også fremmes gennem etablering af fælles efteruddannelseskurser for kommunernes og sprogcentrenes medarbejdere på området.

Undervisningsministeriet har udviklet indholdet i sådanne efteruddannelsestilbud.

Samarbejdet omkring den lokale, kommunale integrationsindsats er bl.a forankret i integrationsrådene.

Ifølge integrationsloven skal kommunalbestyrelsen oprette integrationsråd i kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i fællesskab fremsætter skriftlig anmodning herom. Integrationsråd består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal høre integrationsrådet om integrationsindsatsen og de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.

Rådet afgiver vejledende udtalelser herom. Der henvises til lovens § 42.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt til enhver tid selv vælge at oprette et integrationsråd.

Det vil være naturligt, at kommuner uden integrationsråd på anden vis inddrager udlændinge og andre involverede aktører som sparringspartnere for den lokale integrationsindsats.

Samarbejdet om integrationsindsatsen kan endvidere foregå inden for rammerne af de sprogcenterråd, som i henhold til danskundervisningslovens § 14, stk. 1, skal oprettes på alle sprogcentre.

I sprogcenterrådet deltager centerkommunen, de tilsluttede kommuner, AF, det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner og andre interessenter (jf. 2.3.4.). Sprogcenterrådene skal bl.a. rådgive om hensigtsmæssige samarbejdsformer mellem sprogcentre og kommuner.

For at sikre det tættest mulige samarbejde mellem sprogcentre og den øvrige integrationsindsats kan det anbefales at sikre personsammenfald i sprogcenterråd og integrationsråd.

2.2.1. Fleksibel organisering

Kommunalbestyrelsen har i henhold til integrationslovens § 4 ansvaret for introduktionsprogrammet for udlændinge.

De brede rammer for aktiveringen (jf. 1.2. og 2.5.) og samspillet mellem de enkelte dele af introduktionsprogrammet (jf. kapitel 4) giver mulighed for at inddrage mange forskellige aktører, hvor det falder naturligt og hensigtsmæssigt.

Danskundervisningen og aktiveringen tilrettelægges som nævnt ud fra den enkelte udlændings individuelle forudsætninger og behov og ud fra lokale forudsætninger og muligheder. Danskundervisningen skal gennemføres på sprogcentre og som udgangspunkt baseres på niveaudifferentieret holdundervisning.

Det stiller krav til fleksibel organisering af indsatsen, der kan sikre mulighed for variation i tilbud og tilrettelæggelse i forhold til de skiftende målgrupper.

Integrationsloven sikrer kommunalbestyrelsen muligheder for fleksibel organisering.

Den enkelte kommunalbestyrelse har ansvaret for integrationsprogrammet, men har mulighed for at overlade udførelsen af bestemte opgaver til en eller flere organisationer eller foreninger, herunder Dansk Flygtningehjælp, oplysningsforbund, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser.

Kommunalstyrelsen kan således vælge:

• Selv at stå for hele introduktionsprogrammet.
• Overlade enkeltopgaver eller dele af introduktionsprogrammet til Dansk Flygtningehjælp eller andre aktører.
• Koordinere et net af samarbejdspartnere, som tager sig af de forskellige dele af forløbet eller samarbejder om bestemte opgaver.

Den enkelte kommunalbestyrelse kan desuden vælge at varetage opgaven eller dele deraf i samarbejde med andre kommunalbestyrelser. Den kan evt.

købe sig til ydelser hos andre kommunalbestyrelser.

Kommunalbestyrelsen kan dog ikke overlade myndighedsansvaret for introduktionsprogrammet til andre.

Mulighed for variation og fleksibel organisering forudsætter, at kommunalbestyrelsen:

• Har viden om lokale ressourcer, der er relevante for integrationsindsatsen.
• Løbende afdækker behov for nye lokale initiativer og opbygning af beredskab.
• Er i besiddelse af viden om de lokale udlændingegruppers forudsætninger og behov.
• Samarbejder med virksomheder, uddannelses-, fritids- og kulturinstitutioner samt andre parter inden for rammerne af integrationsindsatsen (jf. 2.5.2.).

2.2.2. Introduktionsprogrammets, herunder danskundervisningens finansiering

Finansiering af introduktionsprogrammet sker i henhold til integrationslovens kapitel 9, §§ 45-48 og er udmøntet i Indenrigsministeriets bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrationsområdet (bkg. nr. 151 af 3. marts 2000). De konkrete satser reguleres årligt.

Kommunernes udgifter til introduktionsprogrammet - herunder til danskundervisningen - dækkes gennem aktivitetsbestemte statstilskud, der følger den enkelte udlænding.

Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode bopælskommunen et grundtilskud på 4.109 kr. pr. måned (år 2000- priser) for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet. Dette tilskud skal dække den integrationsansvarlige kommunes sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af integrationslovens kapitel 3 og 4 samt dække kommunernes udgifter til forsørgelse, som ikke dækkes af refusion.

De aktivitetsbestemte tilskud til bopælskommunen er i 2000:

• 5.944 kr. pr måned pr. udlænding, der deltager i et fuldt introduktionsprogram på gennemsnitligt mindst 30 timer (20 timer i særlige tilfælde) om ugen inden for en måned.
• 4.087 kr. pr. måned pr. udlænding, som alene deltager i kursus i samfundsforståelse og danskundervisning på gennemsnitligt mindst 18 timer (12 timer ved alfabetiseringsundervisning) om ugen inden for en måned.
• 1.176 kr. pr. måned pr. udlænding, som alene deltager i særligt tilrettelagt danskundervisning på gennemsnitligt mindst 5 timer om ugen inden for en måned.

Timeopgørelsen for de aktivitetsbestemte tilskud baseres på det antal timer, som den enkelte kommune tilbyder og er forpligtet til at betale for i relation til aktivering, kursus i samfundsforståelse og danskundervisning, og ikke kun det timetal, som den enkelte udlænding rent faktisk deltager i. Frivillige og ulønnede aktiviteter i henhold til integrationslovens § 23, stk. 2, nr. 5, indgår i opgørelsen af det tilbudte antal timer.

Tilskud ydes for den første programmåned ved start af et introduktionsprogram inden den 16. i måneden, ellers ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskud ydes for den sidste programmåned ved afslutning af et introduktionsprogram efter den 15. i måneden, ellers ydes tilskuddet kun for den foregående måned, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Danskundervisningens finansiering

Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. danskundervisningslovens § 20, stk. 1. Som en del af opfølgningen på regeringens samlede handlingsplan for bedre integration har indenrigsministeren den 29. februar 2000 fremsat forslag til lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne (L 207). Ifølge lovforslaget skal staten yde et tilskud på 30 kr. pr.

undervisningstime til kommuner til udgifter til undervisning i dansk som andetsprog, dog ikke for kursister, der er omfattet af integrationsloven og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Finansieringen af danskundervisningen dækker alene i dag kursister med udenlandsk statsborgerskab, der henvises til undervisning på sprogcentret af kommunen. Som opfølgning på handlingsplanen for bedre integration skal endvidere danskundervisningens målgruppe udvides til også at omfatte danske statsborgere med udenlandsk baggrund.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketingssamlingen 2000/2001.

AF afholder fra 1. januar 2000 alle udgifter forbundet med undervisning af forsikrede ledige, som deltager i danskundervisning efter henvisning fra AF som led i handlingsplan for aktivering, jf. danskundervisningslovens § 27 (jf. 1.4.). Det gælder såvel udenlandske som danske statsborgere.

Den kommunale finansieringspligt omfatter sprogcentrenes ordinære undervisning, der udbydes åbent, tilrettelagt for alle kursister på det pågældende niveau, inden for rammerne af undervisningsmodellen, og hvis målgruppe, indhold og tilrettelæggelse er reguleret i danskundervisningsbekendtgørelsen med tilhørende læseplaner.

Den ordinære danskundervisning omfatter ligeledes introducerende undervisningsforløb, undervisning i matematik på grundlæggende niveau og projektundervisning, jf. danskundervisningsbekendtgørelsens § 15 og § 16.

Sprogcentret kan inden for rammerne af det ordinære undervisningstilbud tilbyde undervisning i f.eks. udtale, skriftlig dansk, læsetræning og mundtlig kommunikation samt danskundervisning, der foregår i åbne studieværksteder, brobygningsforløb m.v.

Sprogcentrene kan udbyde rekvireret undervisning, jf. danskundervisningslovens § 20. Hvis kommuner, AF, private eller offentlige virksomheder eller andre finder behov herfor, kan der rekvireres undervisning fra sprogcentrene med et særligt indhold, en særlig tilrettelæggelsesform eller udbudt til en afgrænset målgruppe, der ikke kan rummes inden for rammerne af den bekendtgørelsesbelagte undervisning. Denne danskundervisning finansieres af brugerne.

Det kan f.eks. dreje sig om undervisning, der rækker ud over undervisningsmodellens eller læseplanens forudsætninger, f.eks. supplerende undervisningstilbud til spor 2-kursister, der har afsluttet sprogcentrets ordinære tilbud på spor 2. Det kan også være danskundervisning med et særligt fagspecifikt indhold, der opfylder en virksomheds behov hos tosprogede medarbejdere.

Opmærksomheden henledes på, at sprogcentrenes ordinære undervisningstilbud, der henlægges/forlægges til anden lokalitet uden for sprogcentret, ikke af den grund bliver rekvireret undervisning. Ordinær danskundervisning, der f.eks. gennemføres på en virksomhed, finansieres derfor af kommunen, medmindre undervisningen er tilpasset virksomhedens ønsker og behov på en sådan måde, at det ikke er foreneligt med bekendtgørelsens regler.

Brugerfinansieret er også den ordinære, bekendtgørelsesbelagte undervisning, der gennemføres for kursister, der ikke er omfattet af den kommunale finansieringspligt, f.eks tosprogede kursister, der har opnået dansk statsborgerskab uden at have erhvervet tilstrækkelige danskkundskaber, eller undervisning af unge tosprogede under 18 år. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan give tilskud til denne undervisning.

Bemærk dog, at der i regeringens handlingsplan for bedre integration af februar 2000 som et af initiativerne indgår en udvidelse af danskundervisningelovens målgruppe til at omfatte danske statsborgere med udenlandsk baggrund, som ikke behersker dansk i sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Forslag til justering af danskundervisningsloven forventes fremsat i Folketingssamlingen 2000/2001.

Udgifterne til sprogcentrets virksomhed afholdes af centerkommunen på vegne af de kommuner, der benytter sprogcentrets undervisningstilbud, jf. danskundervisningsbekendtgørelsen § 30, stk. 2-5. Centerkommunen kan kræve forhåndsrefusion af kursistens bopælskommune for udgifter til sprogcentrets virksomhed og for centerkommunens administration af opgaven.

Centerkommunen kan opkræve refusion for sprogcentrets omkostninger til kursister, der er henvist til undervisning af bopælskommunen og optaget på et hold på sprogcentret, og hvor vedkommende har deltaget i undervisning i én eller flere dage af de første fem undervisningsdage.

For kursister, der ikke møder til undervisning, kan centerkommunen opkræve et gebyr for visitation og holdindplacering hos den henvisende bopælskommune.

De kommunale udgifter til danskundervisning for voksne udlændinge m.fl.

finansieres dels gennem statslige aktivitetsbestemte tilskud for personer omfattet af integrationsloven, dels gennem de generelle bloktilskud for øvrige kursister.

De aktivitetsbestemte tilskud ydes i forhold til omfanget af den enkelte persons deltagelse i danskundervisning og andre aktiviteter under introduktionsprogrammet.

Tilskuddene følger den enkelte person.

Bloktilskudsfinansieringen er omfattet af budgetgarantiordningen. Det betyder, at udgifterne til danskundervisning for kommunerne som helhed reguleres i forhold til de reelle udgifter på området.

2.3.1. Henvisning, visitation og optagelse

Danskundervisningen foregår på sprogcentre (jf. 2.3.4.). Optagelse til undervisning på et sprogcenter sker efter henvisning fra kursistens bopælskommune.

Kommunen skal så vidt muligt imødekomme kursistens ønske til undervisningssted, hvis der er flere sprogcentre at vælge mellem i lokalområdet.

Samtidig skal der tages højde for, at transporttiden mellem bopæl eller aktiveringssted og undervisningssted normalt ikke kommer til at overstige en time hver vej med offentlig transport (danskundervisningsbekendtgørelsen § 9 stk. 1 og 3).

Kommunen kan ved henvisning til et sprogcenter benytte en særlig blanket, som indeholder en række basisoplysninger til brug for sprogcentrets registrering af kursisten (jf. bilag 5).

Sprogcentret indkalder på baggrund af kommunens henvisning udlændingen til en sproglig vurdering/visitationssamtale, der normalt foregår på sprogcentret.

Dog kan det aftales, at samtalen finder sted hos den kommunale sagsbehandler eller et andet sted.

Det kan ofte være nyttigt, at den kommunale sagsbehandler deltager i visitationssamtalen, ligesom det kan være hensigtsmæssigt, at sprogcentrets vejleder er med til at fastlægge danskundervisningen i den kommunale handlingsplan og dennes kombination med den øvrige integrationsindsats (jf. 3.1.).

Sprogcentret indplacerer kursisten på det relevante spor, trin og niveau for undervisningstilbudet på grundlag af vurderingen af kursistens forudsætninger og aktuelle dansksproglige niveau og mål med undervisningen.

Sprogcentet kan efter aftale med centerkommunen anvende tolkebistand i forbindelse med kursistens optagelse/ visitation til sprogcentret, første holdindplacering og introduktion til sprogcentret og undervisningstilbudet samt ved uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 8.

Personer, der er omfattet af integrationsloven, skal kunne påbegynde undervisningen senest en måned efter, kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende, det vil i praksis sige senest en måned efter første henvisning til sprogcentret fra den integrationsansvarlige kommune. Holdstart sker normalt fire gange om året. Øvrige kursister skal kunne påbegynde undervisningen senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom, dvs. at den pågældende er henvist til undervisning af kommunen eller AF.

Sprogcentret kan forud for almindelig holdstart tilbyde særlige introducerende undervisningsforløb af indtil tre måneders varighed, der har til formål af forberede integrationskursisterne til det almindelige undervisningstilbud, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1. Også andre kursister kan deltage på introduktionsholdene.

Kursister med forskellige dansksproglige forudsætninger og mål kan undervises sammen på introduktionskurserne.

Kurserne kan tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med kommunen og evt. kombineres med introduktion til lokalsamfundet.

Forløbet kan desuden fungere som dansksproglig visitation til den efterfølgende ordinære danskundervisning ved næste holdstart.

2.3.2. Mål, indhold, tilrettelæggelse og fravær

Danskundervisningen gennemføres i overensstemmelse med Undervisningsministeriets undervisningsmodel for dansk som andetsprog for voksne udlændinge (jf. bilag 3). Undervisningens indhold, faglige mål og tilrettelæggelse er reguleret i danskundervisningsbekendtgørelsen og uddybet i Undervisningsministeriets undervisningsvejledninger for de enkelte undervisningsspor.

Danskundervisningen tilrettelægges af sprogcentret med udgangspunkt i de aktuelle kursisters behov og forudsætninger.

Den ordinære danskundervisning tilrettelægges i spor, trin og niveauer i overensstemmelse med Undervisningsministeriets model for det samlede undervisningstilbud i dansk som andetsprog for voksne udlændinge (undervisningsmodellen), jf. bekendtgørelsens § 2. Målgruppen for og målet med den ordinære danskundervisning fremgår af bekendgørelsens § 3.

Undervisningen foregår på tre spor.

Undervisningen på spor 1 (alfabetiseringsundervisning) er tilrettelagt for kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet, samt for kursister, som ikke læser og skriver så godt, at undervisningen kan følges på spor 2. Undervisningen omfatter trin 1 a, b og c og giver en første dansksproglig kvalificering og introduktion til danske kultur- og samfundsforhold med henblik på, at kursisterne kan fungere som samfundsborgere.

Undervisningen på spor 2 er tilrettelagt for kursister med en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.

Undervisningen er inddelt i to trin (trin 1 og 2) og har til formål, at kursisterne får en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende undervisning.

Undervisningen på spor 3 er tilrettelagt for kursister med en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Undervisningen er på spor 3 inddelt i fire trin (trin 1, 2, 3 og 4) og har til formål, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse.

Danskundervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i holdundervisning og gennemføres for de enkelte niveauer på adskilte hold, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. I særlige tilfælde kan kursister, der befinder sig på forskellige niveauer inden for et af undervisningsmodellens trin, undervises på hold sammen, hvis geografiske forhold, herunder hensynet til rimelig transporttid, ikke muliggør en hensigtsmæssig holddannelse på det enkelte niveau, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Omfanget af danskundervisning er normalt mindst 12 undervisningslektioner om ugen på spor 1 og mindst 18 undervisningslektioner om ugen på spor 2 og 3. Varigheden af det samlede undervisningsforløb vil afhænge af den enkelte kursists forudsætninger og mål med undervisningen. Det skønnes, at det typisk vil tage et år at gennemføre hvert af de enkelte trin på spor 1 og spor 2 og typisk 9 måneder for hvert af trinnene på spor 3. Nogle kan gøre det hurtigere, andre har behov for mere tid.

Bopælskommunen fastsætter i samarbejde med sprogcentret varighed og omfang af danskundervisningen for kursister, som er omfattet af integrationsloven, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 5. Kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering, skal tilbydes undervisning i mindst 46 påbegyndte uger om året, jf. § 14, stk. 2. Da der er tale om påbegyndte uger betyder det, at der ikke nødvendigvis skal undervises i 46 x 5 dage om året.

Det konkrete ugentlige timetal må afhænge af den enkelte kursists behov og forudsætninger. De fleste udlændinge har behov for, at undervisning i dansk i den første tid udgør den største del af introduktionsprogrammet, mens aktiveringen efterhånden vil kunne få større og større omfang.

Danskundervisningen skal tilrettelægges fleksibelt med hensyn til omfang, tid og geografisk placering med henblik på at tilgodese mulighederne for at kombinere undervisningen med beskæftigelse, aktivering eller anden uddannelse, jf. bekendtgørelsens § 6. Den ordinære danskundervisning skal altid indholdsmæssigt følge fagbeskrivelserne uanset art af kombinationsforløb. Det skal dog understreges, at de gældende tilskudsregler kan lægge en vis styring ned over fleksibiliteten (jf. 2.2.2.).

Kursisterne har pligt til at deltage i den undervisning, som de er tilmeldt, og sprogcentret har pligt til løbende at indberette til bopælskommunen om hver enkelt kursists fremmøde/fravær, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1-3.

2.3.3. Løbende vurdering af dansksprogligt standpunkt og afsluttende sprogprøver

I ethvert undervisningsforløb er det centralt, at den enkelte kursists læreproces og formålet med undervisningen kommer i fokus. Derfor etableres løbende interne evalueringer, blandt andet i form af individuelle samtaler mellem kursist og lærer. Kursistens dansktilegnelse og de opstillede mål og delmål kommer hermed i fokus og sættes ind i et større perspektiv, jf. bekendtgørelsens § 5.

Sprogcentret vurderer således løbende kursisternes sproglige udvikling og indberetter desuden umiddelbart efter udgangen af hvert kvartal den enkelte kursists standpunkt, sproglige udvikling og niveauplacering til bopælskommunen.

Der benyttes et indberetningsskema, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet (jf. bilag 4).

På indberetningsskemaet kan sprogcentret bl.a. markere, i hvilket omfang den enkelte kursist følger den gennemsnitlige indlæringshastighed. I tilfælde af observerede problemer kan sprogcentret på indberetningsskemaet anbefale en opfølgningssamtale mellem kursist og sagsbehandler. Eventuel sagsbehandler inddrages, hvis der er tegn på, at det aktuelle forløb ikke realiseres som planlagt.

Undervisningen i dansk som andetsprog kan afsluttes med en prøve på det afsluttende niveau. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig som selvstuderende til den afsluttende prøve, jf. danskundervisningslovens § 7, stk. 1 og 2.

Reglerne om sprogprøverne er reguleret i Undervisningsministeriets prøvebekendtgørelse.

Som afslutning på undervisningen gennemfører sprogcentrene to gange om året fem centralt stillede sprogprøver.

Der henvises til undervisningsmodellen i bilag 3. Prøverne, der er frivillige for kursisterne, finder sted i maj/juni og november/december. Det drejer sig om:

• Almenprøve 1, som afslutter undervisningen på spor 2
• Almenprøve 2, som afslutter undervisningen på spor 3, trin 3
• Prøve efter Det arbejdsmarkedsforberedende modul, DAFmodulprøve, som kan aflægges i tilknytning til Almenprøve 2
• Prøve efter Det uddannelsesforberedende modul, DUFmodulprøve, som kan aflægges i tilknytning til Almenprøve 2,
• Danskprøve 2, som afslutter undervisningen på spor 3, trin 4.

Almenprøve 1 eller tilsvarende sprogligt niveau kvalificerer typisk til beskæftigelse eller til deltagelse i ikke-kompetencegivende kurser, f.eks. særligt tilrettelagte uddannelser på AMU eller kurser på daghøjskoler m.v. Almenprøve 2 kvalificerer primært til beskæftigelse.

Hvis kursisten har fortsat uddannelse som mål, forudsættes det normalt, at kursisten - alt efter uddannelsesmålaflægger en af de to modulprøver i tilknytning til Almenprøve 2 eller Danskprøve 2.

Almenprøve 2 suppleret med DAFmodulprøven eller tilsvarende niveau er normalt en forudsætning for at kunne følge den kompetencegivende undervisning på et AMU-center med udbytte.

Almenprøve 2 og DUFmodulprøven eller tilsvarende niveau kvalificerer normalt til deltagelse i Almen Voksenuddannelse på VUC samt nogle tekniske eller merkantile erhvervsuddannelser (jf. bilag 6, som bl.a. beskriver de dansksproglige krav til udlændinges deltagelse i en række uddannelser).

Danskprøve 2 er normalt det dansksproglige adgangskrav til tosprogede til de mellemlange eller lange videregående uddannelser.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen udsteder et bevis for aktiv deltagelse ved undervisningens afslutning til kursister, der er omfattet af integrationsloven, på baggrund af sprogcentrets månedlige indberetninger om fremmøde.

Til øvrige kursister kan beviset for aktiv deltagelse udstedes af sprogcentret efter anmodning.

Beviset, der er udformet af Undervisningsministeriet, kan alene udstedes til integrationskursister, der har deltaget i mindst 85 % af den gennemførte undervisning, medmindre kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at der er grund til at fravige fremmødekravet pga. sygdom o.l., der ikke kan lægges kursisten til last. Der henvises til bekendtgørelsens § 11, stk. 3-6.

2.3.4. Sprogcentre og sprogcenterråd

Danskundervisningen gennemføres på sprogcentre, som kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner, jf. danskundervisningslovens § 3, stk 2.

Af landets 50 sprogcentre er ca. 1/3 kommunale. De øvrige sprogcentre har indgået driftoverenskomst med en centerkommune om undervisningens udbud. Mange sprogcentre har, hvor kursistgrundlaget tillader det, oprettet permanente eller midlertidige lokalafdelinger ud fra et ønske om at placere undervisningen så tæt på brugerne og integrations- og aktiveringsindsatsen som muligt.

Sprogcentrene skal som minimum udbyde dagundervisning på spor 2 og spor 3 på alle tre trin, herunder undervisning der fører frem til henholdsvis Almenprøve 1 og Almenprøve 2 samt dagundervisning på et eller flere niveauer på spor 1 (kernetilbudet).

Sprogcentret kan udbyde de dele af undervisningstilbudet, der ligger ud over kernetilbudet, i samarbejde med andre sprogcentre (jf. bilag 3).

Den daglige ledelse af et sprogcenter varetages af en forstander, der tillige har det pædagogiske ansvar for virksomheden på centret.

Med henblik på at rådgive sprogcentrets ledelse og den driftsansvarlige centerkommune og sikre samspillet med lokalsamfundet, skal centerkommunalbestyrelsen nedsætte et sprogcenterråd, der bl.a skal repræsentere de lokale integrations- og aktiveringsmyndigheder.

Rådet sammensættes bl.a. af repræsentanter for det lokale arbejdsmarked, kommuner, AF, voksenuddannelsesinstitutioner m.v. og af repræsentanter for sprogcentrets kursister og lærere, jf. danskundervisningslovens § 14.

Sprogcenterrådet skal bl.a. rådgive om sprogcentrets samarbejde med lokalsamfundet som led i udslusningen fra danskundervisningen og om brobygning til det øvrige voksenuddannelsessystem og til arbejdsmarkedet. Hertil kommer rådgivning, der kan sikre hensigtsmæssige samarbejdsrelationer mellem sprogcentret, den integrationsansvarlige kommune og AF.

2.4. Kursus i samfundsforståelse

Udlændinge omfattet af integrationslovens § 16 skal tilbydes et kursus i samfundsforståelse.

Kurset skal ifølge § 6 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 15. december 1998 om kursus i samfundsforståelse i medfør af integrationsloven tage udgangspunkt i de enkelte deltageres sproglige, uddannelsesmæssige og kulturelle forudsætninger.

Det skal normalt være afholdt inden et halvt år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, jf. bekendtgørelsens § 2.

Kurset skal være på mindst 20 timer og kan afholdes som et sammenhængende eller opdelt forløb. Kurset skal tilrettelægges under hensyn til og kan afholdes helt eller delvist i tilknytning til de øvrige dele af introduktionsprogrammet, jf. bekendtgørelsens § 3.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kurset, men kan helt eller delvis overlade tilrettelæggelse og afholdelse til andre, f.eks. en anden kommunalbestyrelse, en offentlig eller privat uddannelsesinstitution, en privat organisation eller et privat selskab, jf. bekendtgørelsens § 4. Undervisningen kan foregå under medvirken af aktører fra lokalsamfundet, herunder indvandrere og flygtninges egne foreninger.

Der skal anvendes tolkebistand i nødvendigt omfang. Dette vil ofte være nødvendigt, da kurset afvikles på et tidspunkt, hvor de færreste udlændinge vil have forudsætninger for at følge kurset på dansk. Af andre muligheder kan tænkes anvendelse af tokulturelle medarbejdere i tilrettelæggelse og undervisning.

Kurset skal give målrettet information om det danske samfund og om det at være borger i Danmark samt i øvrigt introduktion, støtte og hjælp til at lære lokalsamfundet at kende og til at tage del i samfundslivet (bolig, arbejdsmarkedet, uddannelse, fritidstilbud, daginstitutioner, privatøkonomi samt social, kultur- og sundhedsområdet). Kurset kan tage udgangspunkt i lokale forhold, jf. bekendtgørelsens § 5.

Kurset i samfundsforståelse finder sted i starten af introduktionsprogrammet (jf. ovenfor) og vil dermed ofte tidsmæssigt ligge parallelt til danskundervisningen på trin 1, hvor formålet med danskundervisningens kulturforståelse er at give indsigt i nærmiljøet og gængse hverdagsemner.

Kurset i samfundsforståelse ligger desuden tidsmæssigt parallelt til de kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer i aktiveringen, som kan ligge i starten af introduktionsprogrammet, jf. § 4 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 25. januar 2000 om aktivering efter integrationsloven (jf. 2.5.1.). Ved tilrettelæggelse af kursernes indhold bør det derfor tilstræbes, at de ovennævnte elementer supplerer hinanden.

Kurset i samfundsforståelse kan forestås af forskellige aktører: Flere kommuner kan gå sammen om kurset i samfundsforståelse, f.eks. således at den enkelte kommune varetager den del af kurset, som omfatter lokale forhold, mens kommunerne i fællesskab står for kursets generelle samfundsintroduktion.

Sprogcentrene kan udbyde kurset i samfundsforståelse. Det giver mulighed for, at kursisterne kan bearbejde erfaringer sprogligt, kulturelt og personligt i danskundervisningen, og for at kurset kan indgå i et længere forløb. Sprogcentret kan inddrage lokalsamfundet, eller dele af kurset kan foregå uden for sprogcentret, således at der fra kurset knyttes broer til det øvrige samfund.

Også undervisningsinstitutioner inden for folkeoplysningen, f.eks. daghøjskoler, folkehøjskoler og aftenskoler, der har stor erfaring i undervisning i relevante samfundsemner målrettet forskellige grupper af kursister, kan forestå undervisningen. Det giver bl.a. mulighed for tættere kontakt mellem udenlandske kursister og de danske voksenlæringsmiljøer.

Boligforeninger, beboerrådgivere, beboerråd og boligområdets andre institutioner kan inddrages ved tilrettelæggelsen og afholdelsen af kurset. Kurset kan tilrettelægges til støtte for familiers deltagelse i lokalsamfundet, f.eks. i form af familiebaserede eller familieorienterede forløb.

Foreninger og lokale institutioner, som til daglig varetager opgaver for særlige målgrupper af danskere, kan inddrages ved tilrettelæggelse og afholdelse af kurset for udvalgte målgrupper af udlændinge, f.eks. ældre, familier eller kvinder med småbørn. Det kan f.eks. være sundhedsplejen, ældrecentret eller lokale interessegrupper.

Indvandrer- og flygtningeforeninger kan med fordel inddrages ved tilrettelæggelse og afholdelse af kurset i samfundsforståelse.

Mange foreninger varetager i forvejen rådgivning og vejledning af udlændinge og vil kunne følge op på og bearbejde informationer sammen med kursisterne.

Nogle udlændinge kan som asylsøgere have opholdt sig længere tid i Danmark og dermed allerede have erhvervet en del viden om det danske samfund, ligesom familiesammenførte udlændinge gennem pårørende kan have fået formidlet viden herom. Den viden, som nogle udlændinge allerede har tilegnet sig om samfundet, kan med fordel inddrages som ressourcer ved kursets tilrettelæggelse og afholdelse.

Tidspunktet for kurset og valg af samarbejdspartnere samt evt. opfølgning bør vælges med omhu. Det samme gælder spørgsmål om at inddrage eventuelle pårørende i kurset eller dets tilrettelæggelse.

Det kan overvejes at give mulighed for opfølgning på senere tidspunkter i introduktionsprogrammet.

2.5.1. Aktiveringstilbud og forudsætninger for deres anvendelse

Integrationslovens § 23, stk. 2, pkt. 1-6, opregner udtømmende de typer af aktiviteter, som aktiveringen kan omfatte.

Aktiviteterne svarer i et vist omfang til de aktiviteter, der kan tilbydes efter § 16 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bilag 6, der indeholder en nøjere beskrivelse af de særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter integrationslovens § 23, stk. 2 pkt. 3.

Der henvises i øvrigt til Indenrigsministeriets aktiveringsbekendtgørelse nr. 58 af 25. januar 2000 samt vejledning af 23. december 1998, som uddyber beskrivelsen af de enkelte aktiveringstilbud.

Aktiveringsbekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsernes medlemmer brede rammer for at tilrettelægge aktiveringen, således at denne så vidt muligt kan tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og mål. De aktiviteter, der er nævnt i integrationslovens § 23, stk. 2, pkt. 1-6, kan derfor i en række henseender fortolkes bredere end de tilsvarende aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik.

Aktivering skal kunne kombineres med danskundervisning og kursus i samfundsforståelse, således at forløbet tilsammen er på 30 timer om ugen. Det må generelt antages, at der for de flestes vedkommende vil være behov for, at undervisningen i dansk i den første tid udgør den væsentligste del af introduktionsprogrammet, f.eks. 18 ugentlige timer, mens aktiveringen efterhånden vil kunne få større og større omfang.

Det må endvidere antages, at den enkelte udlænding efter at have tilegnet sig de nødvendige dansksproglige færdigheder vil få muligheder for at få heleller deltidsbeskæftigelse samtidig med deltagelse i danskundervisningen. Der skal ved aktiveringen være muligheder for at understøtte og fremme disse muligheder.

Aktiviteterne kan omfatte følgende (jf. integrationslovens § 23, stk. 2, pkt. 1-6 og § 4 til 12 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 25. januar 2000 og tilhørende vejledning):

1. Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker. Det kan være gennem vejledning eller ved deltagelse i kortvarige kurser, praktik eller lignende i private eller offentlige virksomheder. Indenrigsministeriets vejledning anbefaler, at forløbene anvendes i begyndelsen af aktiveringen eventuelt sideløbende med en eller flere af de øvrige aktiviteter.
2. Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jobtræning med lønstilskud, jf. §§ 12-14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning hos private og offentlige arbejdsgivere, jf §§ 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Virksomhedspraktik kan bestå af:

2.1. Følordninger for udlændinge uden specifikke faglige kvalifikationer eller 2.2. Individuel jobtræning, jf. §§ 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, i offentlige og private virksomheder, herunder folkeoplysende organisationer, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v.

2.2 Arbejdstiden for udlændinge i jobtræning med løntilskud og virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, fastsættes efter aftale med arbejdsgiveren under hensyntagen til udlændingens mulighed for at deltage i det øvrige introduktionsprogram.

3. Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter integrationsloven, der kan bestå af: 3.

3.1. Kurser oprettet ifølge lov om arbejdsmarkedsuddannelser, herunder særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til 18 måneders varighed.

3.2. Uddannelses- og jobkvalificerende forløb på op til 18 måneder i medfør af § 1, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsskoler.

3.3. Undervisning på daghøjskoler og produktionsskoler, jf. lov om daghøjskoler m.v. og lov om produktionsskoler m.v.

3.4. Vejlednings- og introduktionskurser, kontakt- og informationsordninger for unge i henhold til § 1, stk. 2, i lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.

3.5. Kurser i henhold til lov om støtte til folkeoplysning.

3.6. Kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

3.7. Undervisning i henhold til lov om almen voksenuddannelse, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er et særligt behov for undervisningen som led i aktiveringsforløbet.

3.8. Hf-enkeltfag i under 23 timer om ugen i henhold til lov om kursus i højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er et særligt behov for undervisningen som led i aktiveringsforløbet.

3.9. Korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb oprettet ifølge § 2, stk.1, 5 og 6 i lov om åben uddannelse.

De nævnte uddannelsesaktiviteter kan ikke indgå i aktiveringen, hvis udlændingens deltagelse berettiger til udbetaling af SU (se i øvrigt en uddybning af uddannelsesaktiviteterne i bilag 6).

4. Særligt tilrettelagte aktiverende tilbud i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse. Det kan f.eks. være virksomhedspraktik med korte vejledningsforløb eller uddannelsesaktiviteter med deltagelse i frivillige, ulønnede aktiviteter. Andre aktiviteter kan have til formål mere bredt at fremme udlændingens mulighed for deltagelse i samfundslivet, således at udlændingen på længere sigt vil kunne opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. De særligt tilrettelagte forløb kan have som mål at styrke den enkelte udlændings personlige, kulturelle og almenfaglige færdigheder.

5. Frivillige, ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. Disse forløb kan finde sted i f.eks. idrætsklubber, beboerforeninger eller i kulturelle og humanitære foreninger.

6. Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er omfattet af de regler om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (positivlisten), som arbejdsministeren fastsætter i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 4, i lov om orlov.

Denne voksen- eller efteruddannelse kan ikke indgå som led i aktivering, hvis udlændingens deltagelse heri berettiger til udbetaling af SU.

7. Indenrigsministeren kan godkende andre aktivitetstyper som værende omfattet af integrationslovens § 23, f.eks. særlige virksomheds- eller institutionsforløb, jf. aktiveringsbekendtgørelsen § 12. Denne mulighed kan bruges til f.eks. utraditionelle kombinationer, som tilgodeser såvel den enkelte udlændings forudsætninger og interesser som de særlige muligheder, der ligger i lokalsamfundet.

Det skal bemærkes, at en udlænding, som er omfattet af integrationsloven, kan vælge at påbegynde en SU-berettiget uddannelse, hvis den pågældende ønsker det. Den pågældende vil i så fald modtage SU efter reglerne herom i stedet for introduktionsydelse og vil derfor ikke være omfattet af integrationslovens regler om aktivering, men vil fortsat være omfattet af de øvrige dele af introduktionsprogrammetdanskundervisning og kursus i samfundsforståelse.

Aktiveringen skal bygge på og understøtte den enkelte udlændings forudsætninger og medbragte færdigheder, som kan give adgang til uddannelse og arbejde. Det omfatter ud over personlige, kulturelle, dansksproglige, almene og faglige kvalifikationer, også forudsætninger som indsigt og fortrolighed med det danske samfund.

Udlændinge har forskellig parathed i mødet med det danske samfund, og tid og tempo for aktiveringen skal afstemmes herefter. Nogle vil have forudsætninger for hurtigt at komme i gang med arbejde eller uddannelse. Andre vil have behov for en længere afklarings, vejlednings- og introduktionsperiode.

Mulighederne for aktivering i henhold til integrationsloven, som er beskrevet ovenfor, giver tilsvarende mulighed for at sammensætte et varieret og afpasset program med:

• Vejledning og afklaring
• Kvalificering og anvendelse af den enkelte udlændings medbragte forudsætninger og færdigheder
• Kontakt til arbejdsmarkedet, afprøvning og udvikling af forudsætninger og færdigheder
• Støtte til deltagelse i (lokal)samfundet og til den enkeltes (familiens) funktion i det danske samfund
• Støtte til netværksdannelse, samfundskendskab og samfundstilknytning.

Der kan være behov for forskelligartede indsatser alt efter, om det f.eks. drejer sig om familier med små eller større børn, enlige mænd eller kvinder med eller uden børn, unge, ældre eller gamle.

Hertil kommer udlændinge med særlige behov, f.eks. psykisk belastede eller traumatiserede udlændinge, enlige forsørgere, professionelle kunstnere eller idrætsfolk.

Det kan være nødvendigt at se på hele familiens situation og undertiden at yde særlig støtte til enkelte familiemedlemmer.

Aktiveringsbestemmelserne giver mulighed for at tilrettelægge forløb såvel for den enkelte alene som for en gruppe af udlændinge, herunder at kombinere forløb for en gruppe (f.eks. orientering, afklaring og vejledning) med individuelle forløb for den enkelte (f.eks. virksomhedspraktik og individuel uddannelse).

Integrationslovens krav er i alle tilfælde, at aktiveringen bygger på den enkeltes individuelle forudsætninger og færdigheder.

Det er især vigtigt at være opmærksom på, at aktiveringsindsatsen i særlig grad bør fokusere på den enkelte udlændings særlige styrker og medbragte færdigheder som grundlag for den pågældendes integration i det danske samfund.

Det er vigtigt, at aktiveringsforløb løbende kan justeres i forhold til udlændingens forudsætninger og interesser uanset type af forløb, jf. integrationslovens bestemmelser om den individuelle handlingsplan (jf. 3.1.).

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. benytte de korte vejlednings- og aktiveringsforløb, hvis en gruppe udlændinge skal indgå aktivt i at fastlægge formål og indhold af deres konkrete introduktionsprogram.

2.5.2. Forskellige aktører i aktiveringsindsatsen og afvejning af forskelligartede hensyn

De brede rammer for aktiveringen giver mulighed for at inddrage mange forskellige parter i integrationsprocessen, hvor det falder naturligt og hensigtsmæssigt:

• Kommunernes egne institutioner.
• Uddannelsesinstitutioner (sprogcentre, AMU, VUC, hf-centre m.fl., erhvervsskoler, andre fagrettede uddannelsesinstitutioner, daghøjskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler og udbydere af kurser i henhold til lov om støtte til folkeoplysning).
• Private og offentlige virksomheder, faglige organisationer, erhvervs- og arbejdsmarkedsråd samt Koordinationsudvalg for den forebyggende Arbejdsmarkedsindsats.
• Lokalsamfundet, f.eks. boligområder og foreningslivet, indvandreres og flygtninges egne organisationer.
• Frivillige, f.eks. modtagegrupper, kontaktfamilier og andre grupper af frivillige danskere og udlændinge.

Lokalsamfundet kan ikke altid dække en udlændings behov og integrationsmuligheder.

Udlændinge med særlige uddannelsesbehov eller arbejdsmarkedsforudsætninger kan have brug for tilbud uden for lokalsamfundet, f.eks. udlændinge med specialiserede uddannelser eller kvalifikationer. Kommunalbestyrelsen kan benytte regionale og landsdækkende aktører som f.eks. uddannelsesinstitutioner, centrale fagforbund og arbejdsgiverorganisationer, statslige virksomheder, Dansk Flygtningehjælp, landsforeninger eller sammenslutninger af foreninger, jf. også integrationslovens bestemmelser om flytning § 18 (jf. 1.2.1.).

Kommunalbestyrelsen må ofte afveje forskelligartede hensyn. Det kan f.eks. være integrationslovens krav om hensyn til den enkelte udlændings forudsætninger og individuelle færdigheder over for hensynet til integrationslovens sigte om hurtig selvforsørgelse.

Integrationsloven giver som nævnt mulighed for en bred anvendelse af aktiveringsbestemmelserne (jf. 2.5.1.).

Den brede anvendelse af aktiveringsbestemmelserne kan især være vigtig for udlændinge i starten af introduktionsprogrammet, hvor den enkelte - i takt med en første tilegnelse af det danske sprog - skal lære det danske samfund at kende. De brede aktiveringsmuligheder omfatter også aktivering, som kan understøtte udlændinges adgang til at anvende egne forudsætninger og til at opbygge både lokalkendskab og samfundstilknytning, f.eks. gennem integrationslovens muligheder for at etablere særligt tilrettelagte aktiverende forløb, benytte forløb som frivillig og anvende praktikordningerne.

Det væsentlige er også her, at aktiveringen sker med klart sigte på at fremme muligheden for arbejde eller uddannelse med henblik på selvforsørgelse.

Aktiviteterne kan desuden give det danske lokalsamfund, herunder arbejdsmarkedet, mulighed for kontakt med nye udenlandske medborgere, f.eks. ved at inddrage frivillige, bygge på lokale institutioner og boligområder eller opbygge interessefællesskaber, som kan være væsentlige for netværksdannelse.

Formålet er også her at bidrage til at skabe forudsætninger for uddannelse og arbejde.

Denne side indgår i publikationen "Danskundervisning og aktivering i samspil" som kapitel 2 af 12
© Undervisningsministeriet 2000