1. Regelgrundlaget

1.1 Danskundervisningsloven

Reglerne om danskundervisningen findes i Undervisningsministeriets lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (danskundervisningsloven) som ændret ved lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. februar 2000. Lovens bestemmelser om undervisningens indhold, tilrettelæggelse, udbud m.v. og dens samspil med aktiveringsindsatsen er udmøntet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (danskundervisningsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsens bestemmelser og fagbilag om undervisningens indhold og tilrettelæggelse er uddybet i undervisningsvejledninger for spor 1, spor 2 og spor 3, Undervisningsministeriet 1999.

Danskundervisningsloven blev ændret ved lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannnelse i forbindelse med aktivering m.m.

Ændringen betyder, at AF med virkning fra 1. januar 2000 betaler alle udgifter til undervisning i dansk for alle ledige forsikrede, som deltager i undervisning efter danskundervisningsloven i henhold til en handlingsplan.

I Undervisningsministeriets vejledning om sprogcentrenes tilbud til ledige AFhenviste kursister af marts 1999 gives en nøjere anvisning på indhold og tilrettelæggelse af danskundervisning for forsikrede ledige med mangelfulde danskkundskaber, der henvises til sprogcentre af AF som led i aktivering, samt eksempler på kombination af danskundervisning og aktivering i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (jf. 1.4.).

Danskundervisningsloven har som sit primære mål at styrke kvaliteten og effektiviteten af danskundervisningen og sikre dens samspil med den øvrige integrationsindsats. Ifølge loven har alle udlændinge over 18 år, der er folkeregistreret i kommunen, ret til at modtage undervisning i dansk som andetsprog, hvis deres dansksproglige forudsætninger er for utilstrækkelige til, at de kan klare sig i det danske samfund. Målgruppen for danskundervisningsloven er således bredere end gruppen af udlændinge, der er dækket af integrationsloven (jf. bilag 2).

Formålet med danskundervisningen er, at voksne udlændinge på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk.

Undervisningen skal fremme deltagernes aktive brug af det danske sprog, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur og danske samfundsforhold og herigennem medvirke til, at de kan fungere i det danske samfund.

Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet, og som kan styrke deres aktive medvirken i det danske samfund (jf. 2.3.2.).

Danskundervisningen udbydes af 50 sprogcentre landet over. Ansvaret for kvaliteten og driften af sprogcentrenes undervisningstilbud er placeret hos de 43 kommuner, hvor sprogcentrene er beliggende (centerkommunerne). Centerkommunerne skal føre det pædago giske, administrative og økonomiske tilsyn med sprogcentrenes virksomhed på vegne af de kommuner, der i fællesskab benytter sig af sprogcentrenes undervisningstilbud. Centerkommunerne er over for Undervisningsministeriet ansvarlige for sprogcentrenes virksomhed (jf. 2.3.4.). Der henvises til Undervisningsministeriets vejledning om centerkommunernes tilsyn af januar 2000.

Kursistens bopælskommune skal som den integrationsansvarlige myndighed sørge for, at den pågældende udlænding får den danskundervisning, der er nødvendig for vedkommendes integration.

Det er ligeledes kursistens bopælskommune, der finansierer udgifterne forbundet med danskundervisningen. Den kommunale finansiering dækker sprogcentrenes ordinære danskundervisningstilbud, hvis indhold og tilrettelæggelse er reguleret i danskundervisningsbekendtgørelsen (jf. 2.2.2.).

Danskundervisningen kan afsluttes med en prøve på de afsluttende undervisningsniveauer.

De nærmere regler for de afsluttende centralt stillede sprogprøver er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 1999 om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. med tilhørende vejledninger om prøvernes indhold af marts 1999 og om den praktiske prøveafholdelse af marts 1999 (jf. 2.3.3.).

I regeringens handlingsplan for bedre integration af februar 2000 indgår som et af initiativerne en udvidelse af danskundervisningslovens målgruppe til at omfatte danske statsborgere med udenlandsk baggrund, som ikke behersker dansk i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Forslag til justering af danskundervisningsloven i overensstemmelse hermed kan forventes fremsat i Folketingssamlingen 2000/2001.

1.2. Integrationsloven

Efter Indenrigsministeriets lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) skal nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år og omfattet af loven, tilbydes et introduktionsprogram, der tilrettelægges af den ansvarlige kommune.

Introduktionsprogrammet har en varighed på tre år.

Lov nr. 474 af 1. juli 1998 er ændret ved lov nr. 57 af 25. januar 2000 om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) med flere love, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000.

Introduktionsprogrammet omfatter et kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering. Kurset i samfundsforståelse og danskundervisning skal tilbydes alle udlændinge, der er omfattet af loven, mens aktivering alene skal tilbydes udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse, herunder udlændinge, der er berettiget til den særlige introduktionsydelse efter integrationslovens § 27 a, stk 1.

Kommunalbestyrelsen kan i henhold til integrationslovens § 16, stk. 6, tilbyde udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik, dvs. revalidering, skånejobs og fleksjobs i stedet for introduktionsprogram.

Udlændinge, som tilbydes hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik, er således ikke berettiget til introduktionsprogrammets aktiveringsdel og kursus i samfundsforståelse, men vil fortsat skulle tilbydes danskundervisning efter danskundervisningsloven.

Et tilbud om revalidering forudsætter, at integrationslovens aktiveringstilbud ikke er tilstrækkelige, hvorfor revalidering er subsidiær i forhold til introduktionsprogrammet.

Reglerne om introduktionsprogrammet findes i integrationslovens kapitel 4.

Reglerne om kursus i samfundsforståelse findes i § 20, reglerne om danskundervisning findes i §§ 21 og 22, mens reglerne om aktivering findes i §§ 23 og 24. Integrationslovens kapitel 5 fastsætter reglerne for, hvilke udlændinge der er berettiget til introduktionsydelse.

Formålet med kurset i samfundsforståelse er at give udlændingen en første information om danske samfundsforhold.

De nærmere regler om kurset er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 15. december 1998 om kursus i samfundsforståelse i medfør af integrationsloven (jf. 2.4.).

Formålet med aktiveringen er (ligesom danskundervisningen) at give nyankomne udlændinge de nødvendige forudsætninger for og færdigheder til at fungere som samfundsborger, i beskæftigelse eller i uddannelse. Aktiveringens indhold og varighed skal sammen med danskundervisning og kursus i samfundsforståelse udgøre et sammenhængende og afbalanceret introduktionsprogram, der skal tilrettelægges under hensyn til de nævnte målsætninger.

Integrationslovens § 23, stk. 2, nr. 1-6, indeholder en udtømmende opregning af de typer af aktiviteter, som aktiveringen kan omfatte.

De nærmere regler for aktiveringsindsatsen er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 25. januar 2000 om aktivering efter integrationsloven (aktiveringsbekendtgørelsen) (jf. 2.5.).

Indenrigsministeriets vejledning af 23. december 1998 om aktivering efter integrationsloven redegør mere detaljeret for reglerne om aktivering efter integrationsloven, herunder indholdet af de enkelte aktivitetstyper.

De nærmere regler om refusion m.v. er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 151 af 3. marts 2000 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrationsområdet.

1.2.1. Særligt om undladelse af tilbud og nedsættelse af introduktionsydelse samt flytning

Kommunalbestyrelsen kan efter integrationslovens § 20, stk. 2, § 21, stk. 4 og § 23, stk. 8, helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset i samfundsforståelse, danskundervisning og/eller aktivering, når ganske særlige forhold taler derfor.

Der kan f.eks. være tale om fysisk eller psykisk handicappede, torturofre og traumatiserede flygtninge. På tilsvarende vis vil kommunalbestyrelsen kunne udskyde tilbudet, hvis den pågældende udlænding på grund af sygdom, graviditet, barsel eller manglende anvisning af børnepasning ikke har mulighed for at tage imod tilbudet.

Hvis en udlænding på grund af sygdom eller andre forhold ikke kan deltage i kurset i samfundsforståelse, danskundervisning og/eller aktivering, bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at den pågældende kan have et særligt behov for at få tilrettelagt et introduktionsforløb, som kan føre til, at den pågældende på længere sigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse.

Et sådant forløb kan eksempelvis indeholde et behandlingstilbud.

Ønsker en udlænding at flytte kommune, skal kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor (jf. § 18 i integrationsloven).

Det vil f.eks. være at anse som af væsentlig betydning for integrationsforløbet, hvis en udlænding opnår beskæftigelse, virksomhedspraktik eller optagelse på en uddannelsesinstitution i en anden kommune, hvortil der ikke umiddelbart er transportmuligheder.

Det beror på en konkret vurdering, om kommunalbestyrelsen kan godkende, at introduktionsforløbet fortsætter i denne kommune.

Kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen kan bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller bortfalder, hvis den ikke kan godkende at overtage introduktionsprogrammet.

Det skal understreges, at tilflytterkommunen fortsat vil være forpligtet til at tilbyde den pågældende danskundervisning i henhold til lov nr. 487 (danskundervisningsloven).

Hvis en udlænding, der tilbydes hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik, flytter til en anden kommune, vil kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen skulle tage stilling til, om vedkommende fortsat er berettiget til hjælp efter disse bestemmelser.

En udlænding, der modtager introduktionsydelse, kan ikke uden konsekvenser udeblive fra eller afvise at deltage i et tilbudt introduktionsprogram. Konsekvenserne for udeblivelse er reguleret i integrationslovens §§ 30 og 31.

Efter disse bestemmelser kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen, hvis en udlænding udebliver fra introduktionsprogrammet eller dele heraf eller afviser at deltage heri.

Kommunalbestyrelsen kan således træffe afgørelse om at nedsætte introduktionsydelsen med indtil 20%, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet. Nedsættelsen eller ophøret varer, så længe der er grundlag herfor. Kommunalbestyrelsen skal vurdere grundlaget for nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen ved udgangen af hver måned.

Det er en betingelse, at udeblivelsen eller afvisningen af introduktionsprogrammet er sket uden rimelig grund, for at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om nedsættelse af introduktionsydelsen med op til 20% eller ophør af ydelsen.

Kommunalbestyrelsens vurdering af, om der skal ske nedsættelse eller ophør af ydelsen skal tage udgangspunkt i, hvad udlændingen skønnes at kunne klare. En udlænding kan således ikke uden konsekvenser for introduktionsydelsen afslå at tage imod introduktionstilbud med for eksempel den begrundelse, at virksomhedstillægget i forbindelse med virksomhedspraktik er for lavt, eller at praktikvirksomhedens arbejdsområder falder uden for udlændingens tidligere arbejdsfelt.

Konkrete forhold ved tilbudet eller hos udlændingen kan bevirke, at tilbudet i forhold til udlændingen ikke er rimeligt.

For eksempel kan et aktiveringstilbud forudsætte fysiske eller psykiske ressourcer, som udlændingen ikke har.

Endvidere skal transporttiden til det sted, hvor aktiveringen finder sted, være rimelig.

1.3 Lov om aktiv socialpolitik

Formålet med lov om aktiv socialpolitik (lovbkg. nr. 707 af 29. september 1998 § 1, stk. 1) er at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

Lov om aktiv socialpolitik udgør det underste sociale sikkerhedsnet og gælder for enhver, der opholder sig lovligt her i landet. Hjælpen kan bestå i vejledning om, hvordan den pågældende ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer, eller kommunen kan vurdere, at der skal ydes mere vedvarende hjælp i form af f.eks. kontanthjælp.

Loven får dermed betydning for udlændinge, der ved den tre-årige integrationsperiode udløb endnu ikke er blevet selvforsørgede og ikke forsørges efter anden lovgivning.

Ingen udlænding, der tilbydes introduktionsprogram, kan få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændinge, der modtager hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik (revalidering, skånejobs eller fleksjobs), deltager således ikke i introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 6, i integrationsloven.

Loven rummer en bred vifte af tilbud, der skal medvirke til, at modtageren bliver i stand til at klare sig selv. Kommunen skal således efter lovens § 8 senest otte uger efter første udbetaling af løbende hjælp vurdere, om hjælp i form af kontanthjælp og aktivering er tilstrækkelig til, at modtageren kan klare sig selv. Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den så vidt muligt give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob eller lignende.

For en nærmere uddybning af reglerne herom kan henvises til Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik af 5. marts 1998.

Aktivering

Personer, der er berettiget til at modtage kontanthjælp, har efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik ret og pligt til at tage imod et tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. En person, der modtager kontanthjælp og ikke har andre problemer end ledighed, har samtidig pligt til at være tilmeldt AF.

Kommunens tilbud om aktivering til personer, der modtager kontanthjælp, kan efter §16, stk. 2, omfatte:

• Vejledning og introduktionsforløb
• Jobtræning
• Individuel jobtræning
• Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter
• Særligt tilrettelagte aktiverende forløb
• Frivillige og ulønnede aktiviteter
• Voksen- eller efteruddannelse
• Jobrotation.

De særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter er udmøntet i bekendtgørelse nr. 895 af 1. december 1997 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik.

Som opfølgning på regeringens handlingsplan for bedre integration af februar 2000 foretages en justering af bekendtgørelsens § 16 stk. 2, der bevirker, at danskundervisning kan indgå som en særlig tilrettelagt uddannelsesaktivitet.

Herefter kan danskundervisningen indgå som led i aktivering af kontanthjælpsmodtagere.

Særligt tilrettelagte aktiverende forløb kan være særligt tilrettelagt vejledningsog praktikforløb, erhvervsmodnende kurser og andre lignende forløb, hvor beskæftigelses- og uddannelseselementerne er tæt forbundet såvel tidsmæssigt som indholdsmæssigt eller korte forløb hos forskellige private arbejdsgivere og kommunale institutioner, eventuelt suppleret med vejledningsperioder.

Kommunen kan efter § 9 udarbejde en skriflig plan, når den skønner, det vil fremme en sammenhængende indsats.

Planen skal ud fra personens egne ønsker og forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og fastlægge de aktiviteter, der kan føre frem til målet.

Hvis kontanthjælpsmodtageren er under 30 år, skal kommunen give tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjæp, jf. § 20, stk. 1. Omfanget af aktiveringstilbudet er afhængigt af, om årsagen til udbetaling af hjælp alene er ledighed, eller om modtageren af hjælpen har sociale problemer ud over ledighed. Hvis personen alene har ledighed som problem, skal tilbudet være på mindst 30 timer om ugen eksklusiv forberedelsestid og transport, jf. § 20, stk. 3. Hvis personen har problemer ud over ledighed, skal tilbudets omfang fastsættes ud fra en vurdering af den aktiveredes behov og forudsætninger, jf. § 20, stk. 4.

Er kontanthjælpsmodtageren over 30 år, skal tilbudet gives senest efter en sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp, og tilbudets omfang fastsættes af kommunen, jf. § 21.

En kontanthjælpsmodtager, der afviser tilbud om aktivering eller arbejde, mister kontanthjælpen, jf. lovens § 41.

Hvis personen udebliver fra et tilbud, nedsættes hjælpen forholdsmæssigt svarende til det antal timer, den pågældende udebliver, jf. lovens § 39, stk. 2.

Revalidering

Personer, hvis arbejdsevne er begrænset af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få tilbud om revalidering, hvor målet er hel eller delvis selvforsørgelse på arbejdsmarkedet, jf. lov om aktiv socialpolitik § 46, stk. 1 og 2. Det er en betingelse for tilbud om revalidering, at der er en realistisk mulighed for, at personen gennem revalidering kan blive i stand til at klare sig selv helt eller delvist. Tilbud er endvidere betinget af, at aktiviteter efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at de pågældende kan klare sig selv.

Revalidering kan bestå i en eller flere af følgende aktiviteter:

• Arbejdsprøvning
• Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter
• Uddannelse (herunder danskundervisning)
• Optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere
• Hjælp til selvstændig virksomhed, jf. lovens § 50, stk. 2

Erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter kan være arbejdsprøvning, ophold på daghøjskole, folkehøjskole eller produktionsskole, erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser, jobindslusningsprojekter, undervisning på 9.-10. klasseniveau samt gymnasie og hf-niveau m.v (jf. Socialministeriets vejledning afsnit 6.2.2). Uddannelse kan være både erhvervsforberedende skolegang og kompetencegivende uddannelse (jf. Socialministeriets vejledning afsnit 6.2.3).

1.4 Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

I dette afsnit beskrives alene bestemmelserne om ledige dagpengemodtageres ret til deltagelse i danskundervisning m.v. AF kan ifølge lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (lovbkg. nr. 666 af 19. august 1999, § 18 som ændret ved lov nr. 1082 af 29. december 1999) tilbyde ledige dagpengemodtagere, som har svært ved at få beskæftigelse p.g.a. manglende danskkundskaber, en indledende sproglig vurdering, sprogundervisning og en afsluttende sprogtest.

Disse bestemmelser er udmøntet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1158 af 29. december 1999 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Sigtet med tilbudet om sprogundervisning er, at den ledige kan forbedre sine muligheder for at få ordinær beskæftigelse eller eventuelt deltage i øvrige tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. bekendtgørelsens § 122, stk. 2. Ledige dagpengemodtagere har ret og pligt til sprogundervisning i mindst 18 timer om ugen. Ledige, der har særligt vanskeligt ved at læse og skrive, og som deltager i alfabetiseringsundervisning, har ret og pligt til et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 12 timer. AF kan fastsætte timetallet i samråd med sprogcentret, hvis sprogundervisningen kombineres med andre tilbud efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse (jf. § 138, stk. 2-4 og 153, stk. 1-3.).

Tilbud gives i henhold til Undervisningsministeriets danskundervisningslov (jf. bekendtgørelsens § 122, stk. 3).

Sprogcentret skal ifølge § 27 i danskundervisningsloven tilbyde undervisning i dansk til ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, senest tre måneder efter anmodning fra AF. Forpligtelsen omfatter også danske statsborgere med utilstrækkelige danskkundskaber, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Sprogcentrenes tilbud til forsikrede ledige i form af sproglig vurdering, sprogundervisning og afsluttende sprogtest er beskrevet i danskundervisningsbekendtgørelsens § 17.

Sprogundervisningen tilbydes inden for rammerne af sprogcentrenes ordinære undervisningstilbud. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at den kan suppleres med anden aktivering, herunder deltagelse i anden voksenundervisning, jobtræning og praktik m.v. AF kan desuden rekvirere undervisning med et særligt indhold, særskilt tilrettelagt for grupper af AFkursister.

Indholdet og tilrettelæggelsen af danskundervisningen og samspillet med anden aktivering er beskrevet i Undervisningsministeriets vejledning fra marts 1999 om sprogcentrenes tilbud til ledige AF-henviste kursister.

Alle udgifter til undervisning i dansk efter danskundervisningsloven for forsikrede ledige, som deltager i undervisningen efter anmodning fra AF som led i handlingsplan for den pågældendes aktivering, afholdes af AF. Det drejer sig om udgifter til sproglig vurdering, undervisningen samt til den sprogtest, den AF-henviste kursist kan tage, hvis denne ikke kan afslutte undervisningen med deltagelse i en af de centralt stillede, afsluttende prøver, jf. danskundervisningslovens § 27.

Desuden afholder AF udgifterne til evt. rekvireret undervisning med særligt indhold (jf. 2.2.2.).

1.5. Lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne

Danskundervisningsloven (lov nr. 487) indeholder ingen bestemmelser om bistand og støtte til handicappede kursister, men mulighederne findes i lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne (lovbkg. nr. 866 af 7. november 1995 (specialundervisningsloven) som ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997) samt bekendtgørelse nr. 838 af 11. november 1997 om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne m.v.

Ifølge lov om specialundervisning skal amtsrådet sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der er tilmeldt folkeregisteret inden for amtskommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand.

Sigtet hermed er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning).

Amtet har pligt til at betale for specialundervisning, materialer og udstyr (specialundervisningslovens §§ 1 og 4).

I nogle tilfælde vil udlændinge have behov for specialundervisning for at kompensere et handicap, f.eks. således at den pågældende bliver i stand til at modtage danskundervisning.

Læsekurserne foreslås afløst af Lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven). Formålet med den forberedende voksenundervisning er at give voksne bedre mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.

Ifølge FVU-loven tilbydes der et særligt tilrettelagt modul i læsning, stavning og skriftlig fremstilling for de tosprogede kursister, der som minimum har dansksproglige forudsætninger svarende til sprogcentrenes Almenprøve 1-niveau, men som (endnu) ikke har dansksproglige forudsætninger til at følge de øvrige FVU-moduler i læsning, stavning og skriftlig fremstilling med udbytte. Denne undervisning udbydes fra 1. januar 2001.

Denne side indgår i publikationen "Danskundervisning og aktivering i samspil" som kapitel 1 af 12
© Undervisningsministeriet 2000