5. Konkrete eksempler på tilrettelæggelse af introduktionsforløb, der kombinerer danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse m.v.

5.1. Eksempler på kommunal organisering af introduktionsprogrammet

I dette afsnit er samlet eksempler, som viser forskellige måder at tilrettelægge og organisere introduktionsprogrammet, herunder samarbejdet mellem kommunens sagsbehandlere, aktiveringsmedarbejdere og sprogcentret.

Desuden er medtaget eksempler, som kan give idéer til brug af de enkelte elementer i integrationslovens aktiveringsmuligheder.

5.1.1. Modulopbygget introduktionsprogram i Aalborg Kommune

I Aalborg Kommune har man valgt en model, der dækker hele integrationsindsatsens 3-årige forløb. Modellen er opbygget i moduler, men tilrettelagt så fleksibelt, at der kan tages højde for den enkelte udlændings forudsætninger og for det forløb, den enkelte gennemgår i Danmark.

Indsatsen for den enkelte udlænding er tværfaglig og forestås af kommunens Integrationscenter, der omfatter Flygtningerådgivningen, Aktiveringsafdelingen og Sprogcentret. Koordineringen af indsatsen foregår på tre niveauer:

• Ledergruppen, som består af Integrationschefen, lederen af sprogcentret, lederen af Aktiveringsafdelingen og lederen af Flygtningerådgivningen. Gruppen har beslutningskompetence på området og modtager indstillinger fra det faglige koordineringsudvalg.
• Fagligt koordineringsudvalg, der består af en erhvervs- og uddannelsesvejleder, to lærere fra sprogcentret, to hovedvejledere (socialrådgivere), to aktiveringsmedarbejdere, en aktiveringskonsulent og en boligkonsulent.

Gruppen kan udarbejde indstillinger til ledergruppen og drøfte den overordnede strategi og tilrettelæggelse, bl.a. så der kan skabes sammenhæng mellem undervisningen i dansk, kurset i samfundsforståelse og aktiveringen.

• Personteamet, der består af en aktiveringsmedarbejder, en lærer fra sprogcentet, en hovedvejleder og den enkelte flygtning selv. Gruppen mødes første gang efter de første tre måneders introduktionsforløb med det formål at udarbejde en udbygget handlingsplan.

Selve introduktionsprogrammet er bygget op i faser og moduler:

**Fra og med modul 4 opdeles deltagerne aldersmæssigt i tre grupper: Ungegruppen, mellemgruppen og senior-gruppen.

**Fra og med modul 7 specialiseres tilbudene yderligere i f.eks. målgrupper, brancherettede formål, uddannelses-forberedende skolefag, personligt afklarende forløb og individuel jobtræning etc.

Det skitserede forløb kan fraviges, ligesom udslusning kan foregå fra alle trin.

Introduktionsprogrammet har desuden knyttet frivillige danskere og udlændinge til sig, som bistår udlændinge under integrationsforløbet.

5.1.2. Fælles kommunalt introduktionsprogram i Hedensted og Juelsminde Kommuner med særlig vægt på afdækning af udlændinges forudsætninger og behov

Hedensted og Juelsminde Kommuner er gået sammen om at gennemføre et fælles introduktionsprogram, der bygger på et aktivt samspil med lokale erhvervsvirksomheder og offentlige arbejdspladser. Kommunerne lægger vægt på at modtage en nationalitet ad gangen m.h.p. f.eks. at kunne lette mulighederne i introduktionsprogrammet.

De to kommuner har ansat en fælles integrationsmedarbejder, som koordinerer introduktionsprogrammet, og som har adgang til at involvere og trække på medarbejdere i den øvrige forvaltning, når disse kan bidrage med deres viden og kompetence, f.eks. kommunernes job- og beskæftigelseskonsulenter.

Danskundervisningen foregår lokalt ved Sprogcentret VejleFredericia, som har afdelinger i både Juelsminde og Hedensted Kommuner.

Introduktionsprogrammet indledes med et introduktionskursus på ca. fem uger, som kombinerer undervisning i dansk med kursus i samfunds- og kulturforståelse. Dernæst følger et forløb på ca. fem uger, som kombinerer danskundervisning med arbejdsmarkedsrettet undervisning. Begge disse forløb foregår med tolk. I løbet af denne periode afdækkes samtidig den enkeltes forudsætninger og ønsker for det efterfølgende introduktionsprogram, og den foreløbige individuelle handlingsplan lægges.

Efter den første introduktionsperiode vil mange komme ud i individuel praktik samtidig med danskundervisning m.h.p. at afklare ønsker og muligheder i Danmark, inden der fortsættes med andre former for aktivering i form af f.eks. kurser og undervisning. De enkelte introduktionsforløb har forskelligt sigte afhængigt af de voksne udlændinges forudsætninger:

• Introduktionsprogram med vægt på danskundervisning og erhvervsorientering/ praktik. Forventet forløb op til to år, herefter vægt på aktivering. Disse forløb henvender sig typisk til spor 1 kursister.
• Introduktionsprogram med vægt på danskundervisning og arbejdsmarkedspraktik, forventet forløb op til et til halvandet år. Herefter målrettet aktivering/AMUuddannelser/anden uddannelse m.m. Disse forløb henvender sig typisk til spor 2 kursister.
• Intensivt målrettet program med sigte på beskæftigelse eller uddannelse. Intensivt danskkursus, eventuelt aftenhold, eller kombineret med direkte uddannelse på arbejdsplads.

For erhvervstrænede, boglige og sprogkyndige. Disse forløb henvender sig typisk til spor 3 kursister.

Det skal dog understreges, at introduktionsprogrammet altid tilrettelægges individuelt ud fra den enkeltes individuelle ønsker, forudsætninger og handlingsplan.

Danskundervisningen udgør en væsentlig del af introduktionsprogrammet for alle det første halve til hele år kombineret med ekskursioner og senere hele praktikdage og eventuelt hele uger. Den individuelle handlingsplan udarbejdes endeligt i løbet af denne periode.

5.1.3. Fynsk tværkommunal integrationsindsats med kombination af danskundervisning og anden undervisning i en tidlig fase

Formålet med samarbejdet mellem Ringe, Ryslinge, Broby og Faaborg Kommuner er at få skabt grundlag for, at integrationsarbejdet og sprogundervisningen kan tilrettelægges fleksibelt.

De fire kommuner indgår i en fælles pulje ved tildeling af flygtninge fra Udlændingestyrelsen. Kommunerne ansætter endvidere fælles personale, og alle bevillinger til integration og danskundervisning indgår i en fælles pulje.

Målet med samarbejdet er desuden, at flygtningene får nogenlunde ens vilkår i kommunerne. Integrationen tilrettelægges bl.a. som en samlet familieindsats.

Kommunernes mål er hurtigt at etablere særlige arbejdsmarkedsrettede forløb for den enkelte flygtning kombineret med sprogundervisning, således at kravet om fuldtidsaktivering imødekommes.

En offensiv arbejdsmarkedsrettet indsats skal sikre, at alle flygtninge så hurtigt som muligt får arbejde eller uddannelse. Sprogundervisningen, der varetages af AOF Svendborg Sprogcenter, iværksættes så vidt muligt lokalt, individuelt og som en integreret del af flygtningens samlede aktiviteter. Som led i integrationsindsatsen tilrettelægges desuden lokale aktiviteter med det formål at støtte den enkelte udlændings adgang til kulturelle aktiviteter og fritidslivet.

De fire kommuner nedsætter dels et tværkommunalt integrationsråd med deltagelse af de fire borgmestre dels en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra de fire kommuner og en ledelsesrepræsentant fra sprogcentret. Desuden nedsættes en koordinationsgruppe af integrationsmedarbejdere fra de fire kommuner, hvor vejledere fra sprogcentret kan indkaldes ad hoc.

5.1.4. Introduktionsprogram for udlændinge i Fredericia Kommune

Grundlaget for integration i Fredericia Kommune er, at den enkelte udlænding skal have mulighed for at bevare sin kulturelle identitet samtidig med integrationen i det danske samfund. Handlingsplanen for den enkelte indeholder såvel en arbejdsmarkedsrettet del (sprogcenter, supplerende undervisning og praktik) som en social del (f.eks. rådgivning og vejledning, boligplacering, besøg af boligkulturmedarbejder, vejledning om skole og daginstitution til børn, fritidsliv, forældreansvar, pædagogisk friplads, behandling for krigstraumer osv.). Der lægges først en foreløbig handlingsplan, siden - når den enkeltes ressourcer og behov kendes - en langsigtet og målrettet handlingsplan.

Kommunens flygtninge- og indvandrerafsnit, sprogcentret og AOF samarbejder om et introduktionsprogram på 30 timer pr. uge. Kursister, som ikke kan starte direkte på et sprogcenterhold, følger først et introduktionshold, hvor der undervises i de nære ting, delvis med brug af tolk.

Selve introduktionsprogrammet indeholder:

• Kursus i samfundsforståelse (72 timer).
• 18 timers danskundervisning ugentligt, dog 12 timer for spor 1 kursister.
• 12 timers supplerende undervisning ugentlig, eller - hvis danskundervisningen afviger fra 18 timer om ugen - undervisning i et ugentligt timetal, så introduktionsprogrammet bliver på 30 timer.

Den supplerende undervisning, som leveres af AOF, består af:

Kursus i samfundsforståelse

Det 72 timers kursus i samfundsforståelse afvikles på kursisternes modersmål.

Kurset koordineres med den øvrige undervisning. Der samarbejdes med Vejle Kommune om fælleshold for deltagere fra de små sproggrupper. AOF varetager en stor del af undervisningen, dog med mange gæstelærere. Indholdet i undervisningen planlægges i et tæt samarbejde med flygtninge/indvandrerafsnittet i kommunen.

Statussamtaler

Der følges op på både sprogundervisningen og den supplerende undervisning i form af statussamtaler hvert halve år. Sprogcentrets vejleder vurderer, hvilke udlændinge, der skal indkaldes, og indkalder også sagsbehandler og evt. underviseren fra AOF.

5.1.5. Et akut og et langsigtet beredskab i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune forventer kun at modtage få flygtninge i den kommende tid, og der flytter desuden kun få ikkeforsørgede familiesammenførte udlændinge til kommunen. Ballerup Kommune har derfor valgt at tilrettelægge et samarbejde og et beredskab, som dels skal løse akutte opgaver, dels skal udvikle den langsigtede indsats.

Ballerup Kommune har nedsat en kontaktgruppe med repræsentation fra sprogcenter, centerkommune og de fire andre brugerkommuner, der formaliserer samarbejdet mellem sprogcenter og de integrationsansvarlige i kommunen.

Praktiske spørgsmål, som f.eks. koordinering af vejledning, løses på et fast månedligt møde. Kommune og sprogcenter arbejder på at lægge aktiveringsprojekter i tilknytning til sprogcentret, f.eks. i form af kantinedrift og vedligeholdelsesopgaver.

Kursus i samfundsforståelse udarbejdes af kommune og sprogcenter i fællesskab, således at kommunen forestår den lokale introduktion og sprogcentret den øvrige del af kurset.

Introduktionsprogram for den enkelte udlænding

Kommunen har nedsat en tværfaglig gruppe med repræsentanter fra jobhus, ungdomsvejledning, kommunale aktiveringsprojekter og bistandsafsnit.

Gruppen virker som ideforum og fastlægger, hvem der sammen med den pågældendes sagsbehandler har hovedansvaret for at finde relevant aktivering for den enkelte udlænding.

Aktiveringstilbud findes inden for:

• Kommunale aktiveringstilbud, enten således at aktivering nogle dage om ugen veksler med danskundervisning andre dage om ugen, eller danskundervisning følges på sprogcentret om formiddagen, og aktiveringen ligger om eftermiddagen. De faglige muligheder spreder sig fra økologisk landbrug over håndværksopgaver til syning og serviceopgaver m.m.
• Private virksomheder. Kommunen vil udvikle mentorordninger, forstået således, at den enkelte udlænding introduceres og oplæres af en af sine kollegaer på virksomheden.

Unge udlændinge (op til 30 år) kan benytte sig af ovenstående model eller følge et heldagsforløb med undervisning og forskellige former for aktivering minimum 30 timer om ugen. De unge kan evt. tage folkeskolens 9. klasses afgangseksamen.

Visitation til aktivering sker med tolk og med udgangspunkt i den enkelte udlændings forudsætninger og baggrund.

Det kan f.eks. være:

• En person med en afbrudt snedkeruddannelse fra hjemlandet tilknyttes det kommunale tømrer-byggeanlægshold, som er et mobilt håndværkssjak, og får afklaret sin erhvervskompetence.
• En anden, som er under 25 år, henvises til "Vejledningsprojektet", som består af undervisning i almene fag, herunder dansk, udvidet vejledning og familiesamarbejde og strækker sig over et to- til fireårigt forløb.
• En tredje uden specifikke erfaringer starter på et privat genbrugsprojekt med det formål at afprøve færdigheder.
• En fjerde med erfaring inden for metalområdet starter i et følforløb på en privat virksomhed og får tilknyttet en mentor.

5.1.6. Familiebaseret danskundervisning i eget hjem i Søllerød Kommune inden start på sprogcentret

Søllerød Kommune har ansat en sprogkonsulent (deltid), som sammen med fire socialrådgivere danner kommunens integrationsgruppe. Sprogkonsulenten deltager i første samtale i kommunen med den nyankomne familie, når familien har fået en bolig. På mødet aftales det, hvornår sprogkonsulenten kan lægge sin undervisning i familien.

Undervisningen, der foregår i familien, er på fire til seks timer om ugen og tilbydes normalt op til start på sprogcenter, dvs. fra en til halvanden måned.

For kursister, som er forhindret i at starte på den ordinære sprogundervisning, ydes denne undervisning dog fortsat. Desuden kan kursister, som deltager i den ordinære danskundervisning, tilbydes støtteundervisning, hvis der er behov herfor.

Idéen er, at undervisningen finder sted i familien, så denne får et helt basalt dansksprogligt beredskab med udgangspunkt i hverdagens behov og i nærmiljøet: Navn og adresse, alfabet på dansk, tal, familie, bus og S-tog, bykort, hospital, posthus, apotek, bibliotek, klokken, ugedage, dato, aftaler, læge, krop og sygdom, læge og lægevagt, alarm, indkøb og butikker, daginstitution og skole. Undervisningen sker ud fra kommunens undervisningsmateriale "Velkommen til nye flygtninge", og efter undervisningen i familien går turen ud til det sted, som undervisningen har handlet om. Familien, sprogkonsulent og den kommunale socialrådgiver justerer bistået af en tolk undervisningen på den anden undervisningsgang.

Ordningen har eksisteret siden starten af 1999, og erfaringen er, at det giver sikkerhed i hverdagen at kende og kunne kontakte sit lokalsamfund, ligesom den enkelte møder danskundervisningen på sprogcentret med andre forudsætninger, når undervisningen i dansk ikke starter helt på bar bund.

5.1.7. En vifte af kombinerede tilbud til børn, unge og voksne i Helsingør Kommune i den tidlige integrationsfase

Helsingør Kommune tilbyder en række kombinationstilbud i den tidlige integrationsfase.

Hvor det ikke direkte fremgår af eksemplerne nedenfor, at danskundervisning og aktivering indgår i integrerede forløb, er der tale om, at de skitserede aktiviteter enten kan indgå i samspil med danskundervisning i parallelle eller modulopbyggede forløb:

• Projekt for flygtningekvinder: Danskundervisning, skolekompenserende undervisning, temaundervisning med tolk, værkstedsundervisning, sprogpraktikker og projekthus.
• Arbejdsbaserede projekter i boligområderne: Danskundervisning, praktisk arbejde, der er synligt i boligområdet, temaundervisning (integrationselementer, jobtræning og AMU-uddannelser).
• Følordninger: Bager følger bager, smed følger smed. Følforløb oprettes enten som praktikforhold eller formidles gennem lokalgruppen af frivillige ved Dansk Røde Kors eller andre frivillige organisationer som idræts- og teaterforeninger. Desuden oprettes følforløb til "Natteravnene", som er en gruppe af frivillige fædre, som støtter egne unge "på gaden". Følforløb organiseret på denne måde kræver en vis uddannelse af ledere/kontaktpersoner, som skal stå for introduktionen.
• Sport og anden fysisk udfoldelse.
• Manuelt rutinearbejde, der kan være med til at sikre et eget fodfæste.
• Studenterjob for udlændinge med målrettet udannelsespotentiale. Tilbydes i form af job, som giver indblik i dansk arbejdspladskultur.
• Støttelærer, f.eks. i form af lektiehjælp til flygtningebørn. Dansklærer fra "Projekt for Flygtningekvinder" oplærer arabiske mødre i lektiehjælp til mødrenes egne og andres børn.

Der er to lektielæsningsgrupper, hvor det er hensigten, at de voksne flygtninge selv overtager aktiviteten.

• Børnepasning, pasning af flygtningebørn uden plads i daginstitution, mens forældre følger danskundervisning og aktivering.
• Indkøring af egne børn i daginstitution. 14 dage til en måned efter behov.
• Byguides ved Dansk Røde Kors. Hver enkelt flygtning får tilknyttet en frivillig dansker, og denne hjælper bl.a. med lektierne i dansk. Aktiviteten kan indgå i aktiveringen, hvis frivillige og flygtninge mødes regelmæssigt, og mødet kan dokumenteres. Byguides bruges til introduktion i lokalsamfundet, f.eks. kultur- og fritidsaktiviteter, boligområder (varmemester, småreparationsarbejde etc.), personlige kontakter til arbejdsgivere, den personlige samtale.
• Introduktion til boligområdet. Varetages af medarbejderne i integrationsenheden og af miljøarbejdere i de enkelte større boligområder.
• Ældre flygtninge kan virke som igangsættere i dagcentre (medbragte kvalifikationer i form af f.eks. praktisk viden om håndarbejde bruges til at introducere ny aktivitet).
• Der etableres eventuelt sociale grupper, hvor udlændinge i fællesskab genskaber selvværd og sammenhænge i deres liv, f.eks. ved at fortællingen om eget liv benyttes som en metode.

De sociale grupper benyttes også ved introduktionen til lokalområdet og til livet i Danmark.

5.2. Sprogcentret som entreprenør for kombinerede forløb

I dette afsnit beskrives eksempler på kombinerede forløb, hvor sprogcentret er hovedansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse.

5.2.1. Danskundervisning ved Vejle-Fredericia Sprogcenter og introducerende sprogkurser

Sprogcentret Vejle-Frederica er et kommunalt sprogcenter under Vejle Kommune.

Udover at betjene de to kommuner Vejle og Fredericia betjener sprogcentret Give, Børkop, TørringUldum, Jelling, Hedensted, Juelsminde, Egtved, Nr. Snede og Arbejdsformidlingen i Vejle og Fredericia.

Foruden sprogcenterrådet er oprettet et brugerråd. Det består af repræsentanter fra kommunerne og AF samt sprogcentrets forstander og har bl.a. til formål at koordinere særlige forløb i tilknytning til aktivering og danskundervisning.

Sprogcentret bygger sin virksomhed på en række principper:

• Undervisningen skal så vidt muligt placeres i lokalområdet.
• Samarbejde mellem sprogcentret og bopælskommunerne skal sikre sammenhæng mellem den enkelte kursists undervisningforløb og handlingsplan.
• Undervisning placeres uden for sprogcentrets lokaler i forbindelse med kombinationsforløb, udslusningsprojekter, aktivering og arbejde m.m.
• Sprogundervisningen kan indgå som en del af et samlet projektforløb, f.eks. i tilknytning til et aktiveringsforløb.

Ud over den ordinære danskundervisning kan sprogcentret oprette følgende:

• Introducerende forløb, mens kursisterne afventer start på et danskhold.
• Supplerende undervisning i matematik.
• Kombinationsforløb i form af aktiverings og arbejdstilbud, som oprettes af bopælskommunerne eller AF. Kombination med danskundervisning kan ske kombineret med praktik eller arbejde, eller undervisningen kan indgå integreret i et samlet projekt og arbejdsforløb.
• Udslusningsdelen: Skolens brugerråd kan oprette tværkommunale tilbud med danskundervisning som udslusningsforløb for kursister med sigte på f.eks. erhvervsrettede forløb, brobygning til uddannelse, flexjobs/aktivering eller pension/førtidspension.

Tematiseret danskundervisning på introducerende sprogkurser

De introducerende sprogkurser henvender sig til nyankomne udlændinge, som venter på at blive optaget på sprogcentrets normale hold. Det enkelte hold kan således samle kursister fra mange nationaliter med meget forskellige danskkundskaber og med uddannelsesmæssige forudsætninger fra analfabeter til højtuddannede akademikere.

Hvert kursus varer en eller to måneder.

Der optages nye kursister ved kursets start og en måned inde i forløbet. Den enkelte kursist skal have udarbejdet en foreløbig handlingsplan før starten på kurset.

Målet er, at kursisterne:

• Tilegner sig viden om lokalsamfundet.
• Får en god start på integrationsprocessen i Danmark.
• Tilegner sig forståelse for og viden om omgangsformer i Danmark.
• Tilegner sig et dansk sprog, så de kan præsentere sig og dermed bedre indgå i samfundet.

Undervisningen foregår dels i lokalsamfundet og dels på skolen. Meget af undervisningen er visuel/fysisk og med løbende repetition. Kursisterne udarbejder i løbet af undervisningen dagbøger, plakater, billedbøger og film.

De enkelte uger har følgende temaer:

• Kend din by: ved brug af tegninger, kort, gåture, billeder samt informationsmateriale fra kommunen. Der trænes præsentation.
• Indkøb: Butiksbesøg, træning af tal, sprog vedr. indkøb af mad, tøj og møbler.
• Dagens rytme, præcision, årets gang og klokken.
• Livets gang (barndom, ungdom, voksenliv og alderdom) med vægt på børns omgang med hinanden, børneopdragelse, film om en dansk skoleklasse, besøg i en institution.
• Hvor bor du, tal og sundhed.
• Livets gang (barndom, ungdom, voksenliv og alderdom) med vægt på børns omgang med hinanden, arbejdsliv, besøg på virksomhed, et plejehjem eller ældrecenter, repetition af klokken.
• Fritidsliv: Aktiviteter som fisketure, brug af skoven, museer, biblioteker, sportstilbud, "frivillighuse" m.m. Besøg af en kulturmedarbejder fra kommunen.
• Økologi og miljø med affaldssortering, vandforbrug, el og anden energi. Besøg på en affaldssortering.
• Uddannelse, vejlederbesøg i klasse med tolk og besøg i sprogklasse.

Hvert hold har tilknyttet medarbejdere fra såvel sprogcenter som kommune.

Således medvirker vejledere, kommunale gæstelærere og andre fra det danske samfund eventuelt bistået af tolke samt erfarne kursister.

Kommunens integrationsafdeling og sprogcentret mødes før start og inden afslutning af kurset, evt. sker samarbejdet dog via skriftlig og telefonisk informationsudveksling.

Sagsbehandlere fra kommunernes integrationsteams deltager endvidere i undervisningen ca. to lektioner hver fjortende dag.

5.2.2. Holstebro Sprogcenter som entreprenør for et tværkommunalt introduktionsprogram

Sprogcentret AOF Holstebro har tilrettelagt et forløb, hvor danskundervisningen kombineres med aktivering gennem hele kursistens danskundervisning på sprogcentret. En forudsætning er, at alle de medvirkende kommuner ønsker at benytte tilbudet til deres kursister, således at der opbygges et sammenhængende miljø for alle kursister på sprogcentret:

Modellen er beregnet for alle spor: Spor 1-kursister følger det beskrevne trin 1 og med senere mulighed for at deltage i spor 2. Trin 2-kursister følger det beskrevne trin 1 og 2 forløb. Spor 3- kursister følger alle tre trin.

Ad trin 1) Aktiveringen er tilpasset, så den kan støtte danskundervisning og samtidig udbygge deltagernes øvrige kompetencer. Den består af 1) supplerende undervisning (regning og matematik, IT-undervisning), 2) projektundervisning (emne/projekt efter kursisternes behov), 3) studieværksted og 4) selvstyrende projekt (gruppeforløb med begrænset lærerstøtte, f.eks. skoleblad, kantinedrift, kursistråd, studie-, interesse og aktivitetsgruppe). De sidste to aktiviteter går på tværs af undervisningshold, de to første aktiviteter knytter sig til det enkelte hold og tilrettelægges med udgangspunkt i deltagernes dansksproglige forudsætninger.

Ad trin 2) Aktiveringen er som udgangspunkt individuel arbejdspladspraktik og vejledningsforløb. Praktikken tilrettelægges som to dages praktik og tre dage på sprogcenteret for at kunne integrere arbejdspladserfaringer i dels erhvervsrettet, dels almen undervisning.

Målet med vejledningen er, at den enkelte bliver afklaret om målsætning med og forberedelse af uddannelses og erhvervsplan.

Ad trin 3) Forløbene tilrettelægges af sprogcentret i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Disse forløb kan f.eks. finde sted som brobygningsforløb, kompetenceafklarende ogudviklende forløb.

5.2.3. Supplerende voksenundervisning i kombination med danskundervisningen på Dansk Flygtningehjælps Sprogcenter i Odense

Dansk Flygtningehjælp Sprogcenter i Odense har udarbejdet en tilbudsrække, som består af specielt tilrettelagte forløb og supplerende fag i tilknytning til danskundervisningen og med sigte på aktivering. Tilbudsrækken er beskrevet i centrets tillbudsmappe, som henvender sig til centrets samarbejdspartnere, og omfatter foreløbig:

• Erhvervsklassen i forlængelse af spor 2 med bl.a. rekvireret dansk, matematik, IT, arbejdsmarkedsforhold og praktikophold.
• Iværksætterkursus for kursister, som har bestået Almenprøve 1 eller tilsvarende niveau. Kurset er bygget op som emneorienteret undervisning med udgangspunkt i kursisternes ideer og projekter.
• "Vejen frem," som er et individuelt tilrettelagt vejledningsforløb sideløbende med danskundervisningen på spor 2. Det henvender sig til tre forskellige målgrupper afhængigt af sigte for selvforsørgelse.
• "Hvilken vej" - et 20-ugers individuelt tilrettelagt vejledningsforløb sideløbende med danskundervisning, som henvender sig til spor 3 trin 2 kursister, som skal vælge mellem mulighederne på danskundervisningens trin 3 undervisning, og til spor 2 trin 2 kursister, som overvejer at fortsætte danskundervisningen på spor 3. Der er i forløbet bl.a. mulighed for at vælge mellem praktikophold på f.eks. på teknisk skole, AMU eller følforløb.
• Ungdomsprojekt med bl.a. dansk, skolefag, erhvervsorientering, praktik, vejledning og temaarbejde.
• Studieværksted.

Sprogcentrets tilbud om supplerende fag omfatter IT, matematik, engelsk, danskværksted og ugekurser i læsning, skrivning og internetintroduktion samt udvidet samfundsorientering kombineret med kurset "Hverdagens natur, teknik og miljø". Undervisningen er målrettet de forskellige kursistgrupper og lagt tilrette således, at undervisningen kan starte tidligt i undervisningsforløbet, f.eks. matematik på trin 1a slut og "Samfund/natur/teknik" fra spor 1 trin c.

Havebrug og danskundervisning for spor 1 kursister

Desuden tilbyder sprogcentret et særligt haveprojekt for kursister på spor 1.

Projektet, der er oprettet i 1992, ligger i den nordøstlige del af Odense og kombinerer økologisk havebrug, danskundervisning, edb-, træ- og syaktiviteter samt køkkenarbejde.

Deltagere på projektet er primært spor 1 kursister, som har behov for anden undervisning end den ordinære dansk undervisning. Kursisterne har somalisk, vietnamesisk eller arabisksproget baggrund.

Medarbejderne på projektet består af en projektleder, to tokulturelle medarbejdere, to dansklærere og en vejleder/ dansklærer.

Dagen forløber således:

• Introduktion til dagens aktiviteter og sproglig forberedelse hertil
• Praktiske aktiviteter i fællesskab mellem kursister og lærere (formiddag)
• Danskundervisning med udgangspunkt i dagens aktiviteter, bl.a. ved brug af dagbog/arbejdsbog.

Undervisningen er bygget op som temaforløb, som løber over mindst en måned. I et temaforløb arbejdes f.eks. med drivhuset, i et andet med lys og lysproduktion og i et tredje med temaet grimt og smukt etc.

I løbet af projektet får den enkelte deltager afdækket sine sproglige, fysiske og sociale ressourcer i forhold til den fremtidige handlingsplan. Som en pædagogisk metode benytter projektet sig af individuelle samtaler med den enkelte kursist om mål og delmål for undervisningen, som en anden af den etnografiske metode ved at inddrage og arbejde med erfaringer med verdenen uden for skolemiljøet.

5.2.4. Heldagstilbud på Århus Kommunes Sprogcenter

Blandt mange tilbud har Århus Kommunes Sprogcenter et heldagstilbud til henholdsvis spor 1 og spor 2 kursister i form af "En hel dag - en hel verden".

Projektet henvender sig til flygtninge og indvandrere, hvor sprogcentret konstaterer - efter kursisterne har deltaget i danskundervisning gennem en periode -, at de pågældende har problemer med at læse og forstå dansk. Kursisterne er i alderen fra 18 til ca. 55 år. Kursisterne kan være både integrationskursister og andre kursister, der som led i aktivering tilbydes et udbygget forløb.

Forløbene varer seks måneder med 30 timers undervisning om ugen og er tilrettelagt som særskilte forløb for henholdsvis spor 1 og 2 kursister. For kursister på spor 1 består forløbet af danskundervisning suppleret med matematik, kulturforståelse, edb, kreative fag, krop og bevægelse, samarbejde og kommunikation samt personlig afklaring.

For kursister på spor 2 består forløbet af danskundervisning suppleret med matematik, kulturforståelse og samfundsfag (om bl.a. job og uddannelse) samt et praktikophold. Der indgår ekskursioner, besøg på virksomheder og uddannelsessteder. Kursisterne på både spor 1 og 2 tilbydes vejledning, som en væsentlig del af projektets tilbud.

Projektet er tværfagligt og har bidrag fra:

• Sprogcentret, som forestår fagene dansk, matematik, samfund og kultur samt erhvervs- og uddannelsesvejledning, projektledelse og visitation.
• Frit Oplysningsforbund, som forestår delene arbejdmarkedsforhold, tekstbehandling, virksomheds- og institutionsbesøg, to-sproget undervisning, kreative fag, bevægelse, praktikpladser og projektkoordinering.
• Kommunens integrationsteam, som varetager vejledningssamtaler, projektledelse, visitation, opfølgningssamtaler og udslusning.

Projektet har til formål at styrke kursisternes sproglige, almene og faglige kompetencer samt bringe dem i kontakt med det danske samfund, således at de får baggrund for at vælge mål for arbejde eller uddannelse.

Erfaringerne fra de hidtidige forløb er, at kursisterne er blevet opmærksomme på deres egne muligheder i Danmark og på betydningen af at få netværk til det danske samfund og arbejdsmarked.

Desuden har de fået større mod på at søge ud i samfundet og formulere egne planer.

5.2.5. Danskundervisning, praktik og vejledning på spor 2, trin 2 ved FOF Herning Sprogcenter

FOF Herning Sprogcenter tilbyder kursister fra spor 2, trin 2, som gerne vil have et arbejde og ikke vil gå videre med at uddanne sig, et afklarende forløb m.h.t. deres kvalifikationer og muligheder på arbejdsmarkedet. Deltagerne henvises enten af kommunerne eller AF.

Tilbudet strækker sig over 12 måneder og er delt op i moduler:

I de første seks måneder arbejder kursisterne med dansk med særlig vægt på mundtlig kommunikation og udtale, samfunds- og kulturforståelse, arbejdsmarkedskendskab kombineret med besøg på virksomheder og uddannelsessteder samt besøg af gæstelærere, edb på brugerniveau, kommunikation og samarbejde, emnearbejde, sport og motion.

Undervisningen er bygget op af moduler med afsluttede forløb inden for forskellige emner, f.eks. studieteknik, kommunikation, samarbejde, orientering om uddannelse, orientering om arbejdsmarkedet, alment fagsprog, den enkelte selv, jobsøgning og teksttræning.

Denne del af forløbet afsluttes med vejlederværkstedet, hvor de enkelte kursister har til opgave at finde en praktikplads, eventuelt bistået af vejlederen eller sagsbehandleren i deres bopælskommune.

Kursisterne får under de tre måneders praktik otte timers danskundervisning.

Formålet er at give mulighed for at tilegne sig og træne metoder til at indlære det nødvendige sprog samt indhente den nødvendige viden på arbejdspladsen.

Undervisningen bygges op ud fra deltagernes personlige mål for uddannelse og arbejde, og på samme måde støtter vejlederen, der er tilknyttet projektet, deltagerne i at præcisere deres ønsker til fremtiden og finde veje til at nå disse mål bl.a. ved, at erfaringerne fra praktikken samles op. Vejlederen besøger desuden kursisten på praktikstedet for at støtte kursisten i at lære dansk og samtidig få en tilbagemelding om forløbet fra praktikstedet.

De sidste tre måneder er forskellige for de enkelte kursister afhængigt af deres efterfølgende valg og muligheder og kan enten bestå, af praktik alene, praktik og kursus, arbejde med løntilskud, arbejde eller uddannelse.

5.3. Danskundervisning kombineret med beskæftigelse og praktik

I dette afsnit er beskrevet konkrete eksempler på, hvorledes danskundervisningen kan kombineres med beskæftigelse og praktik m.m.

5.3.1. Danskere og udlændinge på samme værksted i Herning

Projekt Grøndahl er et kommunalt aktiveringsprojekt i Herning. Det henvender sig til personer med kort skolegang og vanskelige sociale eller personlige forhold. Der er både danske bistandsklienter og aktiverede indvandrere og flygtninge. Nogle af de udenlandske deltagere er analfabeter.

Projektet består af:

• Almen faglig undervisning (dansk, regning, matematik, samfundsfag og informationsteknologi).
• Arbejdsfunktioner (f.eks. servicefunktioner, naturpleje, lettere renoveringsarbejde, montagearbejde eller produktion).

Projektet skal styrke den enkeltes personlige kvalifikationer i form af ansvarlighed, selvstændighed, stabilitet og fleksibilitet m.v. Udslusning sker via praktik, f.eks. i private virksomheder eller via kommunale institutioner.

Danskere og udlændinge er fælles i den praktiske del af projektet, mens danskundervisningen foregår separat for de to grupper. Danskundervisningen foregår på projektstedet, men ved sprogcentret i Herning. Arbejdsaktiviteterne er lagt tilrette således, at danske og udenlandske deltagere arbejder sammen på tværs af sprog.

5.3.2. Kulturkælderen i Randers

Kulturkælderen i Randers ligger i bolig området Jennum-parken og er startet som et sy- og væveprojekt i lokalområdet.

Det er kombineret med danskundervisning.

Kulturkælderen i Randers består i dag af mange delprojekter, bl.a.

integrationsprojekter og aktiviteter som led i aktivering og byfornyelsesindsatsen.

Danske og udenlandske kursister blandes på en række hold. Kulturkælderen bygger på:

• Aktiviteter, som er baseret på den enkelte deltagers kulturelle baggrund, og som skaber en autentisk ramme for tilegnelse af sprog, tekniske færdigheder samt sociale og kulturelle kompetencer.
• Høj profil med kvalitetsprodukter som medie for kulturformidling og kommercialisering.
• Design og produktion af undervisningsmateriale.
• Lokale aktiviteter, som medvirker til at synliggøre gruppen af udlændinge, og som forbedrer dennes adgang til forskellige servicefunktioner eller ressourcepersoner.
• Afdækning og forberedelse til alternativ beskæftigelse.

Et af projekterne er "Det kan jeg fortælle" - et billedvævnings- og kulturformidlingsprojekt for flygtninge- og indvandrerkvinder samt danske kvinder.

Det er bygget op med 30 timer om ugen: 15 timers undervisning i dansk og tekniske fag, 13 timers værkstedsundervisning og 2 timers rekreative fag som f.eks. musik, idræt og bevægelse.

Projektet henvender sig til den gruppe af udlændinge, som har oplevet nederlag i forbindelse med danskundervisningen.

Den praktiske tilgang øger motivation for sprogindlæringen. Deltagerne i projektet uddannes til instruktører.

Danskundervisningen er niveaudelt og finder sted som forlagt undervisning fra sprogcentret. Man har i Kulturkælderen afprøvet flere modeller:

• Danskundervisningen har været integreret som et element i øvrige aktiviteter.
• Danskundervisningen har foregået adskilt fra de øvrige aktiviteter.
• Der har været delvis sammenhæng med overlap mellem danskundervisning og de faglige aktiviteter.

Kursisterne er efterfølgende fortsat til anden uddannelse, arbejde, projekter, barsel eller pension.

Andre projekter er f.eks. "Kulturkælderens dukketeater", et aktiveringsprojekt for flygtninge, indvandrere og danskere af begge køn, "Kulturbutikken" med salg af bl.a. kunst fra Kulturkælderen, samt platform for træning og formidling, "Hva' skulle det være" - et projekt for kvinder, der ønsker at arbejde inden for serviceområdet og "Now" - et projekt for kvinder, som ønsker at starte egne virksomheder.

5.3.3. Dansk på arbejdspladser i Midt- og Vestjylland

Indvandrerskolen AOF Viborg og Sprogskolen AOF Nord Thy (nu Sprogcenter Thisted) har erfaring med oprettelse af såkaldte arbejdsmarkedsklasser, som kombinerede undervisning i dansk (to dage om ugen) med praktik på en arbejdsplads (tre dage om ugen).

Kursisterne befandt sig på forskellige arbejdspladser, men gik på samme danskhold.

Forløbene skulle give kursisterne kendskab til arbejdspladskultur og mulighed for at tale dansk med danske kollegaer.

Desuden var formålet at afklare kursisterne m.h.t. ønsker til kommende arbejde. Kursisternes dansksproglige forudsætninger svarede til slutningen af spor 2, trin 1 og opefter.

Den bærende ide var at bruge den etnografiske metode (se forklaring afsnit 4.2.1.), således at kursisternes observationer fra praktikken indgik i danskundervisningen. Der skulle udforskes typiske samværsformer på arbejdspladsen, og kursisternes kommunikationsstrategier skulle udvikles og afprøves. Undervisningen i dansk var opdelt i almen dansk og praktikdansk.

Forløbene strakte sig i Viborg over 20 uger, mens forløbene ved AOF Nord Thy var på 40 uger.

Forløbene er således eksempler på, hvordan der i danskundervisningen direkte kan bygges på erfaringer fra praktikken, selv om kursisterne er i praktik på forskellige arbejdspladser.

Projektarrangørerne konkluderede efterfølgende, at kursisterne blev bedre til dansk, fik indsigt i en arbejdsplads og større bevidsthed om egne mål. Man konkluderede også, at en forudsætning for en vellykket praktik er:

• Klare mål og delmål, som formuleres af alle parter i projektet, samt klare kriterier for evaluering.
• Aftalt og struktureret samarbejde med klare aftaler om ansvars- og rollefordeling mellem de involverede parter.
• Klar formidling af mål og delmål til kursisterne.
• Et vist mundtligt dansk som forudsætning både for arbejdspraktik og aktivering i form af beskyttede værksteder.

Begge steder indgik et tæt samarbejde mellem sprogskole, praktiksted og kommune, bl.a. besøgte lærerne kursisterne på deres praktiksteder. Forløbet er beskrevet i rapporten "Dansk på arbejde - arbejde på dansk", Undervisningsministeriet 1999.

5.3.4. Danskundervisning i tilknytning til arbejdsplads i Nordsjælland

Plastvirksomheden Maersk Medical i Nordsjælland beskæftiger mange medarbejdere med en fremmedsproglig baggrund.

Fra august 1997 til maj 1999 er 11 hold medarbejdere fra virksomheden blevet undervist i dansk som andetsprog og arbejdssprog.

Danskundervisningen blev etableret inden for rammerne af sprogcentrets ordinære tilbud, der bl.a. muliggør, at undervisningen relateres til arbejdspladsens forhold. AF finansierede projektledelse, herunder lærersamarbejde og møder. Kursisterne fik finansieret deres leveomkostninger enten via VUS (voksenuddannelsesstøtte) eller uddannelsesorlov med orlovsydelse.

Virksomheden anslog undervisningen til at skulle omfatte ca. 130 medarbejdere, fordelt på tre grupper:

• Ca. 80 havde behov for tolk ved kontakt med ledelse og administration, de havde intet udbytte af informationsmøder og kunne ikke læse instruktioner.
• Ca. 25 talte lidt dansk, forstod korte mundtlige beskeder, men misforstod ofte, havde tvivlsomt udbytte af informationsmøder og kunne ikke læse instruktioner i deres helhed.
• Ca. 25 talte forståeligt dansk, havde et acceptabelt udbytte af informationsmøder, men vanskeligt ved at læse en lang instruktion.

Projektet på Maersk Medical er et eksempel på en målrettet danskundervisning, der tager udgangspunkt i arbejdspladsens forhold.

Den daglige undervisning har bestået af seks lektioners undervisning suppleret med en times lektiecafé, hvor deltagerne har arbejdet selvstændigt - evt. bistået af en lærer. Undervisningen strakte sig over 8 måneder for hvert hold, og var organiseret således, at kursisterne i en uge gik på arbejde (mandag til fredag) og i en uge til danskundervisning (mandag til fredag).

Udover almen sproglig kvalificering, der også kvalificerer deltagerne i forhold til varetagelse af deres jobfunktioner, havde projektet til formål at give deltagerne indsigt i arbejdsmarkedsforhold.

Alle involverede parter er efterfølgende enige om, at intentionerne er blevet indfriet. Det skyldes primært, vurderer man, at:

• Undervisningen er blevet varetaget af kvalificerede undervisere i dansk som andetsprog.
• Holdene er blevet sammensat på baggrund af både en sproglig visitation og en visitation ud fra kendskab til arbejdspladsen. Visitation og holdsætning blev varetaget i et samarbejde mellem undervisere og vejledere.
• Der blev opstillet periodeplaner for det enkelte hold og for den enkelte kursist på baggrund af den overordnede målbeskrivelse for danskundervisningen.
• Undervisningen har ud over øgede dansksproglige forudsætninger haft handlekompetence som mål.
• Ønsket fra arbejdspladsen har været, at der blev sat en proces i gang med afsæt i den enkelte medarbejder, men uden krav om, at alle skulle nå samme mål på samme tid.
• Der har været tildelt ressourcer til koordinering, lærersamarbejde og eksterne undervisere.
• Der har været det nødvendige konstruktive samarbejde imellem undervisning og virksomhed.

Fordi disse forhold har været i orden, vurderer man, har der ikke været problemer med, at undervisningen er foregået adskilt fra arbejdspladsen, at undervisning og arbejde har vekslet, at medarbejderne er kommet med forskellige arbejds- og skolemæssige baggrunde, og at dannelsen af hold ikke har holdt sig inden for de strikte sproglige funktionsniveauer.

Projektet er beskrevet i "Når dansk skal være arbejdssproget" med tilhørende video. Sprogcentret Nordsjælland, 1999.

Virksomheden følger nu projektet op med at etablere produktionsgrupper blandt medarbejderne.

5.3.5. Fælles introduktion for nye udenlandske og danske medarbejdere på fabrik i Østjylland

Vejle Kommune indgik i et samarbejde med fabrikken Hevico om at etablere et visitations- og udslusningsprojekt. Målgruppen var kontanthjælpsmodtagere, både med dansk og udenlandsk baggrund, som ønskede at få et arbejde.

Fabrikken Hevico hører til inden for fiskeindustrien og har i forvejen en del udlændige ansat. Virksomheden tager således i sin personalepolitik hensyn til, at virksomheden består af mange nationaliteter, f.eks. arrangeres temaarrangementer om de enkelte gruppers kulturelle baggrunde. Projektet bestod af:

• Seks ugers visitation og uddannelse, som blev forestået af konsulentfirmaet Mercuri Urval, som er specialiseret i personaleudvælgelse ogtræning
• Fire ugers praktik på Hevico (21-37 t/ugl).
• Fire ugers jobtræning på Hevico (37 t/ugl).
• Ordinær ansættelse.

Deltagerne skulle ved udvælgelsen til projektet gennem en personlighedstest, som dog ikke blev stillet de flygtninge, som ikke talte så godt dansk. I stedet havde konsulentfirmaet en samtale med hver enkel deltager. Virksomheden lagde i sin udvælgelse vægt på, at den enkelte havde lyst til at være i virksomheden i en længere periode, mens den ikke stillede sprogkrav.

I uddannelsesdelen blev bl.a. orienteret om hygiejne i fiskeindustrien og samarbejdsformer, så den enkelte blev forberedt til at indgå i en af virksomhedens selvstyrende grupper, hvor den enkelte veksler mellem forskellige arbejdsopgaver.

Desuden fik udlændinge tilbudt danskundervisning.

Både danskere og udlændinge samt virksomheden oplevede den blandede gruppe som en fordel. Forløbet kan være et perspektiv for udslusningen fra danskundervisningen (Almenprøve 1) eller kan for andre kombineres med danskundervisning om aftenen/på virksomheden som forlagt undervisning.

5.3.6. Balturist, et praktisk servicebureau for foreninger i Ballerup

Balturist er et kommunalt aktiveringsprojekt.

Det henvender sig til mandlige flygtninge/indvandrere over 25 år, som har begrænsede danskkundskaber og vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Nogle har kortvarig eller ingen skolegang, andre har svært ved at bruge deres uddannelse i Danmark, og andre igen savner motivation for uddannelse og kompetencegivende kursusforløb.

Balturist er bygget op som et servicebureau.

Det kan således kontaktes af andre projekter, institutioner og foreninger, som skal have løst praktiske og serviceprægede opgaver ved lokale arrangementer i Ballerup. Projektet er brugerstyret, og de praktiske opgaver ligger inden for service, handel, transport og køkken-catering. Projektets idé er, at deltagerne får kontakt med lokalsamfundet i Ballerup (integrationsperspektiv) og samtidig får opbygget de personlige, faglige og dansksproglige kompetencer, som de skal kunne honorere på arbejdsmarkedet, gennem det praktiske arbejde for de eksterne parter.

Danskundervisning finder sted under danskundervisningsloven som en integreret del af projektet og foregår i form af individuelt arbejde med sproget, kultur og samfundsforståelse, læseværksted, emneundervisning og skriveværksted.

5.4. Danskundervisning kombineret med kurser på folkehøjskoler og daghøjskoler

5.4.1. Samfundskendskab på folkehøjskole i Askov og Søndre Felding

Askov Højskole gennemførte som pilotprojekt tre korte kurser på hver et par uger for udlændinge: Unge bosniske mænd og kvinder, ældre bosniere og et familiekursus for albanske flygtninge.

Kurserne foregik med tolk. Kurserne indeholdt:

• Brede samfundstemaer (historiske og nutidige Danmarksportrætter).
• Kreative, kropslige og musiske aktiviteter.
• Problemstillinger for tilværelsen i eksil.
• Højskolelivet med sang, morgensamling, leg og fortælling.

Kurserne blev efterfølgende evalueret.

Resultaterne heraf var:

• at mange havde glæde af at kunne opleve og udtrykke sig i billeder (kreative aktiviteter), fordi oplevelserne fra flugten kunne være svære at bære,
• at det historiske stof og samfundsstoffet skulle gives i korte oplæg og knyttes sammen med oplevelser og indtryk,
• at de psykologiske problemstillinger skulle behandles med stor professio nalisme og respekt for deltagerne.

Nogle deltagere havde meget stort udbytte af de programlagte lektioner, mens andre deltagere især fandt en glæde og udbytte ved samværet og højskolelivet på Askov Højskole.

Søndre Felding Højskole stod for tre introduktionskurser til dansk sprog, kultur og samfund: To 14-dages kurser for somaliere og et for afghanere. Det foregik for blandede grupper og med børn, som blev passet i en "børnehave" på højskolen. Kurset blev gennemført med tolk, da det var tidligt i integrationsforløbet.

Kurserne gav deltagerne et godt skub til at komme videre. Det at være på højskole og deltage i fællesaktiviteter var med til at fjerne den gensidige angst for kontakt mellem danskere og udlændinge og gav også flygtningene netværk imellem sig.

5.4.2. Sprogcenter og daghøjskole i Næstved

AOF Næstved Sprogcenter tilbyder siden 1996 i samarbejde med daghøjskolen i Næstved et integreret forløb for udlændinge i henhold til daghøjskolernes regler om at lade danskundervisning indgå som en tredjedel af et ordinært daghøjskolekursus.

Kursisterne følger i 20 timer om ugen undervisning på daghøjskolen, f.eks.

keramik, syning, maling, edb etc., og har derudover 10 timers danskundervisning.

Denne undervisning foregår på daghøjskolen, men ved en lærer fra sprogcentret. I danskundervisningen følges bl.a. op på oplevelserne på daghøjskolen, f.eks. fra daghøjskolens fælles morgensamling, hvor man behandler dagens emne.

Kursisterne er udlændinge, som endnu ikke er parate til at gå igang ude på arbejdsmarkedet, men som ofte bliver det bl.a. gennem dette forløb. Nogle vender senere tilbage til sprogcentret og aflægger Almenprøve 1, eventuelt som selvstuderende. Der forudsættes et dansksprogligt niveau hos kursisterne svarende til niveauet for spor 2, trin 2 start/midt.

5.4.3. Dansk på daghøjskole efter den grundlæggende danskundervisning i Århus

90'ernes Daghøjskole i Århus har en almen linje med mulighed for tre daghøjskoleforløb.

De to første forløb er alene for udlændinge, det sidste forløb for både danskere og udlændinge, men udlændinge og danskere blandes på tværs af hold under temauger, i idrætsaktiviteter, udflugter og andre arrangementer:

• Dansk på daghøjskole A, hvor deltagerne behersker basisdansk, de har kort skolebaggrund samt er evt. ufaglærte. De har været i Danmark i et til halvandet år.
• Dansk på daghøjskole B, hvor deltagerne har et godt kendskab til dansk, de har en længere skolegang fra hjemlandet, evt. dansk folkeskole. De ønsker afklaring/vejledning vedrøren de uddannelse eller det danske arbejdsmarked. Undervisningen omfatter dansk, grammatik/fonetik, samfunds- og kulturforståelse, edb og fysiske aktiviteter, projekt og evt. praktik.
• Uddannelse og fremtid, for både danskere og udlændinge, med fagene samfundskendskab, arbejdsmarkedskendskab og de almene fag dansk, regning og edb samt fysiske aktiviteter.

De ugentlige fysiske aktiviteter foregår fælles for alle kurser på almenlinjen.

Der tilrettelægges forskellige vejledningsafsnit i forløbet. Fælles udflugter foregår for alle på almenlinjen eller i samarbejde med andre kurser på daghøjskolen.

I valgfagsugen indgår kursisterne i forskellige team, hvor de blandes med andre kursister på skolen.

Forløbene er eksempler på overgangen fra sprogcentret, den personlige og faglige afklaring, gennem undervisning, vejledning og kontakten med mange forskellige mennesketyper.

Deltagelse i den ordinære, statsfinansierede daghøjskoleundervisning forudsætter, at kursisterne har et dansksprogligt niveau, der svarer til sprogcentrenes Almenprøve 1.

5.5. Introduktionsforløb for målgrupper med særlige behov

5.5.1. Danskundervisning og aktivering af flygtningekvinder i Helsingør

Projektet er et tilbud til nyankomne kvinder, der på grund af manglende børnepasning og/eller psykiske problemer m.v. ikke får udbytte af danskundervisningen på sprogcentret. Projektet er et afklarende integrations-, aktiverings og revalideringsprojekt. Projektet kombinerer danskundervisning og aktivering.

Der er plads til 18 - 20 kvinder.

Projektet omfatter:

• Danskundervisning, herunder danske samfunds- og familieforhold.
• Temadage (hver uge) med hovedvægt på børns opvækstvilkår og forældrerollen.
• Praktiske aktiviteter (f.eks. syning (udstillinger), gymnastik eller svømning m.m.).
• Individuelle samtaler, hvor der opstilles erhvervs- og revalideringsplaner.
• Skolekompenserende undervisning.
• Et børnehus, hvor børn, der er skrevet op til institution, passes, mens mødrene går til danskundervisning.

Målet er, at kvinderne kommer gennem denne del af integrationsprocessen på halvandet år i gennemsnit, at de får et danskniveau, der som minimum afsluttes med intern test svarende til afslutningen af trin 1 spor 2, at der lægges erhvervsplaner for alle kvinder, at de kvinder, der har bestået en intern test, som minimum kommer to gange i sprogpraktik på en arbejdsplads.

Projektet har gennem de sidste 1½ til to år arbejdet med følgende hovedtemaer:

• Livet i eksil
• Krop og sundhed
• Kost og ernæring
• Barnets udvikling og opdragelse
• Bolig og miljø
• Uddannelse, ud på arbejdsmarkedet.

I øjeblikket er gruppen relateret til social- og sundhedsuddannelsen samt erhvervsuddannelser som økonoma, køkkenassistent, hotel- og restaurant og frisørfaget. Der gives en grundig oplysning om det ufaglærte arbejde, som f.eks. rengøring, fabrik, nicheproduktion som supplement til ægtefælles indtægt.

Andre muligheder efter endt forløb er aktiveringstilbud, erhvervspraktik, arbejdspraktik, ulønnet og lønnet.

5.5.2. Danskundervisning, vejledning og fritidsaktiviteter for kvinder med små børn i Kolding

Farveladen i Kolding er et aktiveringstilbud til flygtningekvinder med små børn. Projektet forestås af Sprogskolen i Kolding. Farveladen er normeret til 32 kvinder og består af danskundervisning på sprogcentret kombineret med vejledning, fritidsaktiviteter og tilbud om børnepasning på Farveladen.

1) Danskundervisning

Kvinderne undervises på sprogcentret efter danskundervisningsloven. Det betyder, at de visiteres til et hold ud fra deres danskniveau og skolemæssige baggrund fra hjemlandet. Nogle kvinder følger undervisning på sprogcentret om formiddagen og aktiveres i Farveladen om eftermiddagen. Andre kvinder følger det omvendte forløb.

2) Vejledning

Vejledning af kvinderne foregår en gang om ugen i Farveladen. Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte kvindes situation og har til formål at motivere til, at den enkelte søger yderligere information om det danske samfund.

Vejledningsprogrammet udarbejdes i samarbejde med kvinderne for seks måneder ad gangen. De enkelte programmer foreståes af enten Farveladens personale, gæstelærere eller offentlige institutioner som f.eks. sundhedsplejen, tandplejen og jordmodercentret m.v. Vejledning er en obligatorisk del af tilbudet.

3) Fritidsaktiviteter

Kvinderne kan deltage i fritidsaktiviteter tre gange om ugen. De har selv indflydelse på, hvilke aktiviteter der oprettes.

Syning, svømning og madlavning er ofte på programmet. En medarbejder deltager sammen med kvinderne i den pågældende aktivitet. Det fremmer en god kontakt og giver et udvidet forældresamarbejde, når Farveladens personale, som også forestår børnepasning, og kvinderne mødes i nye roller og f.eks. går til svømning sammen.

4) Børnepasning

Kvinderne tilbydes pasning af deres barn/børn under 2 1 /2 år, mens de selv deltager i sprogundervisning eller anden aktivering i huset. Pædagogernes observationer af børnene danner grundlag for den vejledning, der etableres i samarbejde med f.eks. sundhedsplejen.

Børnepasningen fungerer ligeledes som en introduktion til de almindelige danske daginstitutioner. Kombinationen af danske pædagoger og tokulturelle medarbejdere i samværet omkring de små børn skaber et positivt miljø for at videregive store mængder information til kvinderne.

5.5.3. Rehabiliteringstilbud til traumatiserede udlændinge

Projekt 4 D kombinerer rehabilitering (f.eks. psykoterapi, psykologsamtaler, personlig støtte), daghøjskolelignende undervisning, danskundervisning, personlig fremtidsplan og mål. Projektet, der er startet i 1997, har afdelinger i Vejle, Horsens og Fredericia. Projektet består hvert sted af afdelingsleder, projektmedarbejdere/ undervisere, psykologer, fysioterapeuter, psykiater, læge, dansklærer og kulturmedarbejdere og tolke.

Projektet er et målrettet tilbud for den gruppe flygtninge, som har været ude for traumatiserende situationer og derfor ikke kan profitere af andre undervisnings og aktiveringstilbud. Formålet med et kombineret rehabiliteringsforløb er at motivere kursisterne til at tage imod det nødvendige behandlingstilbud samt sikre, at de ikke skal vente, indtil behandlingen er tilendebragt, før de kan modtage et tilbud om forskellige former for undervisning og aktiviteter.

Forløbet er opdelt i moduler:

• Introduktionsforløb og udarbejdelse af individuel undervisnings- og behandlingsplan.
• Aktivitetsfase med vægt på de kreative fag, start i behandling samt danskundervisning ved sprogcentret.
• Samfundsfase med vægt på samfunds, erhvervsrettede og kulturelle emner i undervisningen samt danskundervisning.
• Afklaring af fremtidsperspektiv og gradvis udslusning.

Kursisterne er delt i mindre hold i danskundervisningen, så vidt muligt efter niveau. Noget af danskundervisningen har været integreret i samfundsundervisningen og de kreative fag, primært til gavn for den bogligt svage gruppe, mens den øvrige gruppe har foretrukket den almindelige danskundervisning.

Blandt andre af projektets aktiviteter kan nævnes "Kend din by", cykelture, teaterprojekter, fisketure og lejrture.

5.5.4. Ungdomsafdeling af Aalborg Sprogcenter

Unge-projektet henvender sig til 16 til 25 årige flygtninge og indvandrere, hvor kernegruppen er "unge ikke-forsørgere", der endnu ikke har tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne gå på ungdomsuddannelse. Unge-projektet er etableret af Frit Oplysningsforbund Aalborg i samarbejde med Sprogcenter Aalborg, som har ansvar for danskundervisningen.

Målet er, at de unge fastholdes i en faglig udvikling samtidig med, at de lærer dansk. Der er ca. 80 kursister, hvor somaliere og irakere udgør de største grupper. Den enkelte går i projektet i ca. to år, dog længere tid for de kursister, som befinder sig på begynderniveau, eller som har en kort skolebaggrund fra hjemlandet eller en svag social og faglig baggrund. Der er både tosprogede begynderklasser og blandede klasser for viderekomne.

Danskundervisningen foregår efter danskundervisningsloven, øvrige kernefag er engelsk og matematik. Derudover tilbydes en lang række valgfag samt modersmålsundervisning i somali, arabisk og kurdisk. Modermålsundervisningen tilbydes primært analfabeter og bogligt svage kursister og erstatter undervisningen i engelsk.

Undervisningen er tværfaglig og temaorienteret samt med vægt på at sammenligne erfaringer fra hjemland og vilkår i Danmark. Lærerkorpset består af sproglærere og tosprogede lærere samt en enkelt folkeskolelærer. Tolærerordning med en sproglærer og en tosproget lærer gælder de fleste dansktimer og i undervisningen i matematik. En socialpædagog støtter de unge ved sociale vanskeligheder samt giver et skub til at komme i gang i fritiden. Skole/hjemsamarbejdet foregår bl.a. ved hjemmebesøg eller i form af en socialpædagogisk indsats.

Danske unge frivillige hjælper med lektier og desuden afholdes en ugentlig caféaften. Prøver stilles både efter danskundervisningsloven og i form af folkeskolens afgangsprøver.

5.5.5. Tosprogede unge på ungdomsskolen i Vejle

Erhvervsklassen i Vejle sigter bl.a. mod de sent-ankomne tosprogede unge, der ikke kommer i den danske folkeskole eller kun har gået nogle få år i folkeskolen.

Det er et vejlednings-/brobygningsforløb, der giver kursisterne en praktisk og tværfaglig undervisning. De unge er delt op i klasser ud fra alder og forudsætninger:

• Basisklassen (14 til 16 år).
• Fagklasser med 20 timers dansk/samfundsfag/ kulturfagstimer, fire matematiktimer og tre valgfagstimer (17 til 24 år).
• Projektklassen (17 til 24 år ikke-boglige unge) med projekttimer, valgfri deltagelse i tre timers valgfag og valgfri danskundervisning.

I undervisningen indgår bl.a. udarbejdelse af individuel handlingsplan, brobygningsforløb, praktikperioder, lejrskoler og ekskursioner. Målet er over to til tre år at nå et skolemæssigt niveau i dansk og matematik, som svarer til folkeskolens afgangsprøve. Projektet forestås af ungdomsskolen, og sprogcentret i Vejle medvirker i en mindre del af danskundervisningen.

Der henvises endvidere til 4.2.3. for en nøjere omtale af Undervisningsministeriets forsøg med nye undervisningstilbud til unge, sent ankomne 16-25-årige udlændinge.

Denne side indgår i publikationen "Danskundervisning og aktivering i samspil" som kapitel 5 af 12
© Undervisningsministeriet 2000