Bilag 6: Beskrivelse af de særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter integrationsloven § 23, stk. 2. pkt. 3

Dette bilag uddyber beskrivelsen af de særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter integrationslovens § 23, stk. 2. pkt. 3, som er listet op i denne vejlednings afsnit 2.5.1.

Indenrigsministeriets vejledning af 23. december 1998 beskriver det generelle indhold af og vilkår for disse aktiviteter.

Dette bilag beskriver de særlige betingelser for udlændinges deltagelse i disse uddannelser og for disse uddannelsers bidrag til aktivering i samspil med danskundervisning.

1) Kurser oprettet ifølge lov om arbejdsmarkedsuddannelser, herunder særligt tilrettelagte uddannelsesforløb

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) omfatter erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesmuligheder for ufaglærte, faglærte, teknikere m.fl. De giver mulighed for at opnå og ajourføre faglige og tværfaglige kvalifikationer.

Uddannelserne udbydes inden for ca. 50 brancheområder og fag og gennemføres på AMU-centre, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Et AMU-center kan ud over AMU-uddannelse gennemføre uddannelse godkendt til udbud på AMU-centre i hen hold til anden lovgivning. Centret kan udvikle og gennemføre andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelser samt aktiviteter med relation til centrenes uddannelsesindsats.

Optagelse

Flygtninge og indvandrere kan deltage i de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser på lige fod med andre, hvis de opfylder de almindelige adgangskrav.

Ansøgere med dansk som andetsprog skal have opnået danskkundskaber svarende til et niveau fastlagt efter retningslinier fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. AMUbekendtgørelse nr. 1155 af 29. december 1999.

Niveauet for de dansksproglige forudsætninger skal svare til Almenprøve 1 og 2 alt efter, hvilken arbejdsmarkedsuddannelse den pågældende ønsker at følge. Man kan også deltage i uddannelsen, hvis man har opnået tilsvarende dansksproglige forudsætninger på anden vis.

Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere Flygtninge og indvandrere kan ifølge AMU-bekendtgørelsen nr. 622 af 28. juni 1996 § 17 med senere ændringer

deltage i særligt tilrettelagt uddannelsesforløb:

• Uddannelsesforløbene kan tilrettelægges med kompetencegivende faglige arbejdsmarkedsuddannelser.
• Eller de kan tilrettelægges med et afklarende og uddannelsesforberedende indhold, som ikke giver formel kompetence.

De specielle adgangskrav er beskrevet i AMU-bekendtgørelse nr. 1155 af 29. december 1999, § 16.

I disse forløb er faglig undervisning på værkstedet integreret med undervisning i faglig dansk. Det er erhvervsrettet sprogundervisning, der ligger ud over de grundlæggende sproglige færdigheder.

Der lægges vægt på at sikre sammenhæng mellem det faglige og det dansksproglige indhold i uddannelsen.

Desuden undervises i arbejdsmarkedsorientering og kulturforståelse. Uddannelsesforløbene kan tilrettelægges inden for en lang række brancheområder, og der indgår normalt uddannelsespraktik i forløbene. Varigheden af særligt tilrettelagte forløb er typisk fra 10 til 26 uger, men de kan være både kortere eller længere (op til 18 måneders varighed).

Individuel kompetenceafklaring

Uddannelsesstedet kan tilbyde en individuel kompetenceafklaring, hvor personen kan få afklaret sine dansksproglige forudsætninger, teknisk-faglige kvalifikationer og almene (skole)færdigheder.

En uges introduktion til AMU

AMU-centrene kan tilrettelægge introducerende forløb af en uges varighed for at give udlændinge et indtryk af en arbejdsmarkedsuddannelse. Sådanne kurser kan tilrettelægges, mens kursisterne følger undervisning i dansk på et sprogcenter.

AMU-uddannelser og danskundervisning Undervisningsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen planlægger at iværksætte et udviklingsarbejde med henblik på forsøg med udvikling af relevante undervisningsforløb, hvor AMU-undervisning og danskundervisning efter danskundervisningsloven kombineres.

Målgruppen for disse kombinerede uddannelsesforløb vil være kursister, hvor de dansksproglige forudsætninger svarer til minimum spor 2, trin 2.

Erfaring fra tidligere samarbejde mellem sprogcenter og AMU-centre er opsamlet i rapporten "Samarbejde mellem sprogskole og AMU-centre om dansk- og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere" (Arbejdsmarkedsstyrelsen 1997).

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet "Retningslinier for særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere" (1998), "Generel pædagogisk vejledning for særligt tilretttelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere" (1998), "Vejledende eksempelmateriale for særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere" (1998) samt i øvrigt styringsmateriale for særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere.

2) Uddannelses- og jobkvalificerende forløb af op til 18 måneders varighed i medfør af § 1, stk. 2 og 4 i lov om erhvervsskoler

Uddannelses- og jobkvalificerende forløb (ujf ) er særlige uddannelsesforløb på erhvervsskoler for ledige unge mellem 18 og 25 år. De foregår på erhvervsskoler og kan vare op til 18 måneder. Formålet er dels at forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder, bl.a.

på det lokale arbejdsmarked, og dels at motivere og kvalificere de unge til at fortsætte i anden uddannelse.

I et ujf-forløb kan f.eks. indgå fag fra almen voksenuddannelse og fra de uddannelser eller uddannelsesforløb, som udbydes på erhvervsskoler. Desuden kan indgå andre elementer, der kan styrke den unges muligheder for beskæftigelse eller motivere til fortsat uddannelse. Dertil kommer nogle valgfri elementer. Uddannelsen skal indeholde vejledning om job- og videreuddannelsesmuligheder.

Skolen kan stille krav om, at udlændin ge skal bestå en prøve i dansk inden påbegyndelse af uddannelsesforløbet (bkg., § 11).

Lovbkg. nr. 122 af 5. februar 1977 med senere ændringer og bkg. nr. 149 af 19. marts 1996.

3) Undervisning på daghøjskoler og produktionsskoler, jf. lov om daghøjskoler og lov om produktionsskoler m.v.

Daghøjskoler

Daghøjskoler giver tilbud om undervisning med et folkeoplysende sigte.

Undervisningen tilrettelægges som en sammenhængende heltidsundervisning for kortuddannede, dvs. normalt med 30 timer om ugen. 1/3 af undervisningen kan være undervisning, uddannelse og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden uddannelseslov.

Daghøjskoleundervisningen skal foregå i et folkeoplysende skolemiljø med fællesarrangementer som f.eks. morgensang, foredrag, temadage, skuespil og koncerter.

Hver daghøjskole vælger sine fag og emner for undervisningen. Undervisningen kan omfatte forskellige temaer og projekter (hovedemne - max 60%), og desuden er der undervisning i almene fag, undervisning der skal styrke den personlige kunnen, valgfag og vejledning om uddannelse og arbejde. Desuden kan deltagerne komme i kort praktik. Der indgår et tilbud om mindst seks ugentlige timers undervisning i grundlæggende færdigheder (dansk: læsning/skriftlig og mundtlig fremstilling, matematik/regning samt IT) og mindst fire ugentlige timers undervisning i psykologiske fag.

Et tilskudsberettiget daghøjskolekursus kan maksimalt være på 24 uger og skal være et afsluttet forløb.

Tosprogede deltagere:

• Ordinær daghøjskoleundervisning Tosprogede deltagere kan i henhold til daghøjskolebekendtgørelsens § 2, stk. 2 deltage i daghøjskolekurser, men undervisningen skal tilrettelægges for deltagere, der kan så meget dansk, at de kan følge undervisning på dansk med udbytte.

Der kan ikke stilles optagelseskrav til tosprogede deltagere om at have bestået bestemte prøver eller eksaminer i dansk, men de skal normalt have tilegnet sig dansksproglige færdigheder på et niveau, der svarer til Almenprøve 1.

Danskundervisning efter danskundervisningsloven kan indgå med en tredjedel af undervisningstiden på et ordinært daghøjskoleforløb.

Daghøjskolelignende kurser For udlændinge, der ikke har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger til at kunne følge undervisningen på dansk, kan der tilrettelægges daghøjskolelignende kurser, som supplement til - eller i kombination med - danskundervisningen. Daghøjskolerne kan udbyde disse forløb som indtægtsdækket virksomhed.

Produktionsskoler

Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbudet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.

Unge over 25 år kan deltage på et produktionsskoleforløb, men deres deltagelse finansieres ikke af statstilskud, men må finansieres ad anden vej.

Tilbud på produktionsskoler har til opgave at danne bro mellem grundskole og ungdomsuddannelse med det formål, at den unge opnår kvalifikationer til at kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.

Optagelse og udskrivning af deltagere finder sted løbende under hensyn til de enkelte deltageres behov. Ved optagelsen udarbejdes en plan for den enkelte deltagers forløb.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

I tilbuddet skal indgå uddannelses- og erhvervsvejledning.

Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet i medfør af en anden uddannelseslov.

Produktionsskolerne er ved lov nr.

1124 af 29. december 1999 udskilt fra lovbekendtgørelse nr. 95 af 8. februar 1999 om daghøjskoler og produktionsskoler m.m.

Lov nr. 1124 af 29. december 1999.

4) Vejlednings- og introduktionskurser, kontakt- og informationsordninger for unge i henhold til § 1, stk. 2, i lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse

Disse forløb kan tilbydes unge i indtil to år efter, at de er udskrevet af folkeskolen eller lignende, og altid til de fylder 19 år. Det fremgår af Indenrigsministeriets vejledning fra d. 23. december 1998, at disse vejlednings- og introduktionskurser næppe vil være relevante ved aktivering af udlændinge efter integrationsloven, da denne som udgangspunkt alene omfatter udlændinge over 18 år.

5) Kurser i henhold til lov om støtte til folkeoplysning Undervisning efter lov om støtte til fol keoplysning er af almen oplysende karakter for alle.

Undervisningen er karakteriseret ved, at undervisningen er eksamensfri, og at der ikke er formuleret læseplaner, som regulerer undervisningens indhold. Der kan inden for lovgivningens rammer arbejdes med en fri formålsformulering og tages udgangspunkt i deltagernes ønsker og interesser. Fagudbudet er typisk praktiske fag, kreative fag og personligt udviklende fag ved siden af grundlæggende, almen undervisning.

Kommunalbestyrelsen kan som led i aktivering tilbyde en udlænding deltagelse i kurser, som vil kunne fremme den enkeltes beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

(Indenrigsministeriets vejledning om aktivering efter integrationsloven).

Lovbkg. nr. 560 af 20. juni 1996.

6) Kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Folkehøjskoler

Folkehøjskoler tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. En vis del af undervisningen må bruges på særlige fagområder, som f.eks. musik, håndværk, teater, idræt og lignende. Hver højskole har sit kendetegn med fokus på bestemte fag, temaer og fagkombinationer. Kursisterne bor på højskolen, tilbringer fritiden sammen og deltager ofte i fælles praktiske opgaver som f.eks. madlavning og rengøring.

Der kræves ingen bestemte forudsætninger for at følge undervisning på en folkehøjskole, bortset fra at den enkelte skal være fyldt 17 1 /2 år ved kursets begyndelse. Mere end halvdelen af eleverne på ethvert kursus skal være danske statsborgere eller skal kunne sidestilles hermed, f.eks. udlændinge med ubegrænset opholdstilladelse. Undervisningen, der efter gældende regler skal tilrettelægges for danske elever, foregår typisk på dansk.

En række folkehøjskoler har etableret særlige tilbud om danskundervisning for udlændinge, der kan indgå i højskolens øvrige undervisningstilbud.

Et kursus kan vare fra fire dage til 10 måneder. Lange kurser kan for udlændinge være en forberedelse til uddannelse, studieformer, arbejde og samfundslivet i Danmark, de korte interessebetonede kurser (til og med tre uger) kan f.eks. handle om demokrati og samfund, historie, idræt, musiske og andre kreative aktiviteter, naturen i Danmark m.v.

Folkehøjskolerne kan udbyde særligt tilrettelagte, rekvirerede undervisningsforløb, med et indhold tilpasset målgruppens behov og forudsætninger.

Den enkelte folkehøjskole vil normalt rekruttere kursister fra hele landet, men er samtidig ofte forankret i lokalsamfundet.

Højskoleudvalget har i sin rapport -" Folkehøjskolens fremtid" (1999)foreslået reglerne lempet, så udenlandske elever i højere grad får mulighed for at deltage i undervisningen. Der er i december 1999 fremsat forslag til ny lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (L 160 af 16. december 1999). Justering af højskoleloven forventes at ske med virkning fra 1. januar 2001.

Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder ligesom højskolerne unge og voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter. Husholdnings og/eller håndarbejdsfag skal have en fremtrædende plads i undervisningen.

Skolerne kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens regler.

Der er i december 1999 fremsat forslag til ny lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (L 160 af 16. december 1999).

Lovbkg. nr. 709 af 9. september 1999.

7) Undervisning i henhold til lov om almen voksenuddannelse

Almen voksenuddannelse (AVU) er en kompetencegivende undervisning, der har til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber og færdigheder.

Deltagerne skal være fyldt 18 år.

Undervisningen udbydes som enkelfagsundervisning og kan afsluttes med en prøve, som giver samme adgang til fortsat uddannelse som folkeskolens afgangsprøver.

AVU foregår som regel på amtskommunale voksenuddannelsescentre (VUC). Ud over kerne- og valgfag skal hvert VUC tilbyde værkstedsundervisning og særligt tilrettelagt introducerende undervisning inden for almen voksenuddannelse samt tilbyde uddannelsesvejledning.

Kommende deltagere får tilbudt en samtale med en studievejleder, som vurderer, hvilke trin deltageren skal starte på inden for AVU. Der gælder ikke særlige optagelsesbetingelser for udlændinge.

Erfaringen er dog, at udbytte af undervisningen normalt forudsætter et danskniveau, som svarer til spor 3, start trin 3, men dette vil afhænge både af den enkelte kursist, undervisningen og faget. Således kan f.eks. IT-undervisning eller praktiske fag ofte starte tidligere.

Faget "Dansk som andetsprog" Faget "Dansk som andetsprog" på AVU, henvender sig til voksne, som ikke taler dansk som deres modersmål.

Undervisningen omfatter mundtlig og skriftlig fremstilling, tekstlæsning og sproglære.

Udbytte af undervisningen forudsætter normalt, at kursisten har dansksproglige forudsætninger svarende til Almenprøve 2 samt DUF-modulprøve eller tilsvarende niveau. Der kan som støtte for undervisningen i faget dansk som andetsprog på AVU etableres undervisning i dansk som andetsprog ved sprogcentrene. Denne støtte vil f.eks. indeholde. arbejde med forforståelse, ordforråd, sprogrepertoire, automatisering o.l., til støtte for kursisternes brug af sproget til at læse, skrive og formidle tekster på AVU.

Undervisningen afsluttes med en prøve, der giver samme kompetence som dansk trin 1 (folkeskolens almene afgangsprøve). Med denne eksamen eller voksenprøven dansk trin 1 kan kursisten fortsætte med dansk trin 2 på AVU, hvor prøven svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøve. Disse prøver henvender sig til kursister, som f.eks. ønsker at fortsætte på hf eller enkeltfag på studenterkurser.

Brobygning og samarbejde Undervisningsministeriet har i antologien om brobygning "Fælles mål - om samarbejde mellem sprogskole og Almen Voksenuddannelse/VUC" fra 1998 beskrevet forskellige samarbejdsmodeller og adgangsveje mellem sprogcentret og den almene voksenuddannelse på VUC. Således giver antologien eksempler på forløb, hvor kursister på danskundervisningens sidste trin supplerer deres undervisning med fag på AVU. Som en anden mulighed kan sprogcenterets VUCforberedende danskundervisning være placeret på VUC (brobygningsforløb).

VUC samarbejder med andre VUC, erhvervsskoler, AMU-centre og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt skolefællesskab.

VUC kan også forestå rekvireret undervisning.

8) Undervisning i hf-enkeltfag i under 23 timer om ugen i henhold til lov om kursus i højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne

En udlænding kan deltage i hf-enkeltfagsundervisning i et eller flere fag.

Den enkelte kan følge undervisning i indtil 23 timer om ugen som led i introduktionsprogrammets aktivering.

Optagelse er afhængig af den enkeltes personlige og faglige kvalifikationer og vurderes konkret af rektor/forstander på det kursus, hvor der søges optagelse.

Kravet til dansksproglige forudsætninger vil normalt være, at vedkommende kan klare de skriftlige og mundtlige opgaver i uddannelsen, dvs. dansksproglige forudsætninger svarende til de dansksproglige krav fra AVU (dansk som andetsprog, dansk trin 1 eller 2) eller Danskprøve 2 fra undervisningen i dansk som andetsprog (L nr. 487).

Særligt hf-forløb for fremmedsprogede (tidligere gif - gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede) henvender sig til flygtninge og indvandrere, som har en uddannelse fra hjemlandet svarende til en dansk studentereksamen, men hvor eksamen ikke umiddelbart giver adgang til videregående uddannelse i Danmark.

Optagelse kræver, at kursisten har 12 års skolegang i hjemlandet og en eksamen, der svarer til en dansk gymnasial uddannelse, men hvor denne ikke umiddelbart giver adgang til videregående uddannelse i Danmark. Desuden kræves, at kursisten har tilstrækkelige kundskaber i dansk, engelsk (og for det naturvidenskabelige forløb) matematik.

I fagene dansk og historie undervises efter særlige læseplaner: "Dansk for fremmedsprogede" og "Historie for fremmedsprogede". Disse fag kan ikke indgå i en samlet højere forberedelseseksamen.

Lovbkg. nr. 821 af 4. november 1999, bkg. nr. 605 af 15. juli 1995 som ændret ved bkg. nr. 620 af 26. juli 1999 og bkg. nr. 853 af 23. november 1999 samt bkg. nr. 11 af 9. januar 1997 og bkg. nr. 544 af 30. juni 1999.

9) Korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb oprettet ifølge § 2, stk. 1, 5 og 6. pkt. i lov om åben uddannelse

Åben uddannelse er erhvervsrettet uddannelse for voksne, deriblandt korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som er en mulighed for særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, jf. indenrigsministeriets vejledning om aktivering af 23. december 1998, med reference til § 2, stk. 1 pkt. 4 og 5 i lov om åben uddannelse.

Lov om åben uddannelse er siden ændret ved lov nr. 1122 af 29. december 1999, således at de korte kurser og særligt tilrettelagte forløb nu foregår efter § 2, stk. 1 pkt. 5 og 6 i lov om åben uddannelse.

Korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte uddannesesinstitutions tilbud. De korte kurser afvikles efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

I de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb, herunder undervisning i dansk som andetsprog efter danskundervisningsloven.

Der vil også kunne oprettes forløb ved tolk eller tilrettelagt på andre sprog. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt.

I Indenrigsministeriets vejledning af 23. december 1998 anføres, at disse forløb bl.a. vil kunne anvendes til at afklare udlændingens uddannelsesønsker og give den pågældende indblik i uddannelsens indhold.

L nr. 508 af 30. juni 1993 som ændret ved lov nr. 1050 af 23. december 1998 og lov nr. 1122 af 29. december 1999 samt bkg. nr. 586 af 9. juli.1999.

Denne side indgår i publikationen "Danskundervisning og aktivering i samspil" som kapitel 11 af 12
© Undervisningsministeriet 2000