2. Indledning

2.1 Baggrund for undersøgelsen

Fredag den 9. maj 1997 satte alle landets kommende studenter sig til deres lille arbejdsbord i gymnastiksale, aulaer og kantiner og åbnede et hæfte med tekster, billeder og opgaver til dansk stil. I løbet af de kommende fem timer skulle de producere en ny tekst, som demonstrerede hvad de havde lært i skriftlig dansk i de forløbne tre år, og de skulle i sagens natur gerne score en høj karakter på den. Derfor gjaldt det om at vælge den rigtige opgave i forhold til viden og evner.

Det år var der ikke et overordnet tema for den danske stil, som der ellers plejede at være, men "de enkelte tekster [stod] hver for sig", som det hed. Én af dem var et uddrag af Stefan Zweigs erindringsbog "Verden af i går" fra 1943, og opgaven i forbindelse med teksten lød:

"Hvad karakteriserer den gymnasieungdom som Stefan Zweig skildrer i sin selvbiografi (tekst 1)? Diskutér ligheder og forskelle mellem Stefan Zweigs generation og din egen."¹

Mere end halvdelen af årets 3g-elever skrev denne stil, mens resten fordelte sig på hæftets øvrige fire opgaver.² Denne fordeling afspejlede sig naturligvis også hos den enkelte skriftlige censor, som typisk skal vurdere omkring 200 stile, og efter læsning af de hundrede besvarelser af den samme opgave dukkede der i mangen en censors hoved den tanke op, at her faktisk uforvarende var samlet et stort dokumentarisk materiale om gymnasietilværelsen, set fra elevernes synsvinkel. Flere af de skriftlige censorer er i deres indberetninger til fagkonsulenterne efter censuren inde på, at årets stile rummer nogle kvaliteter, der rækker ud over at være en evaluering i elevernes skriftlige og kulturelle færdigheder. En censor skriver:

"Stefan Zweig-teksten er en klar nummer 1 hos eleverne (...)aldrig er skolen og lærerne blevet anmeldt så hudløst og ærligt som her - til arbejdet med at gøre gymnasiet bedre, mere moderne etc ligger her et første klasses forskningsmateriale; efter mange år i gymnasieskolen troede jeg jeg kendte alle argumenter, men disse opgaver (både de gode og de dårlige) har virkelig givet stof til eftertanke."³

I virkeligheden havde omkring 10.000 unge mennesker i de samme timer givet en vurdering af deres eget gymnasieforløb, og måske kunne disse udsagn gøre nytte ved også at 'give stof til eftertanke' for en bredere kreds, for folk der på forskellige niveauer arbejder med udviklingen af gymnasiet og andre ungdomsuddannelser, og ikke blot de skriftlige censorer.

En anden censor uddyber det særlige i situationen:

"Det nye i denne opgave er for mig at se, at også 'de dårlige' elever, de uhistoriske, de dovne og utilpassede får en lejlighed til at udtale sig på egne vegne; de bliver bedt at fortælle om forhold, som kun de ved noget om. De er så at sige eksperter på deres egen gymnasietid! - og når vores hånlige fnisen har lagt sig, over hvor lidt af det rigtige de har fået ud af deres skoletid, så tegner der sig forskellige billeder af, hvordan deres erfaringer ser ud. (...)Dette etnografiske materiale burde ikke gå tabt! Disse refleksioner i elevernes sidste timer ved det ensomme bord giver et mere ærligt signalement end mange arrangerede selvevalueringer"⁴

Det var næsten for ærgerligt, hvis dette 'ærlige signalement' fra en meget stor del af gymnasieeleverne, årgang 1997, igen spredtes for alle vinde, tilbage til den enkelte students eget mindearkiv over skoletiden, som flere censorer har gjort opmærksom på.

Fagkonsulenterne i dansk, Claus Jensen og Benedicte Kieler, reagerede hurtigt på ideen om en indsamling, og de anmodede alle gymnasier i landet om at lade deres studenter give tilladelse til, at deres stil blev brugt til et forskningsprojekt. Mange skoler efterkom ønsket og brugte tid og besvær på at sende stakke af stile til Gymnasieafdelingen, hvilket de skal have tak for. De ca 3500 stk. blev samlet og siden sendt videre til mig.

Efter endt behandling er alle stile nu i følge aftale sendt tilbage til skolerne, hvilket jo indebærer, at jeg ikke længere er i besiddelse af dokumentationen. Undersøgelsens læsere må derfor tro på, at mine citater er korrekte. For at sikre anonymitet nøjes jeg med at anføre by (eller skole) og køn efter hvert udsagn.

Materialet

Der skal knyttes nogle kommentarer til denne form for undersøgelsesmateriale.

For det første: Forudsætningen er anderledes end f.eks. ved en traditionel interview- eller spørgeskemaundersøgelse, idet materialet er produceret i en anden sammenhæng og med et andet sigte, end det jeg bruger det til. Ingen er blevet spurgt, om de ville deltage, inden de gik i gang med at skrive; det er ikke mig der har formuleret de temaer, de skulle arbejde med, og tilladelserne til at bruge materialet er først givet post festum, så at sige.

I de fem timer, eleverne har haft at arbejde i, har de brugt meget af tiden på først at læse teksten, hvilket ikke er lige enkelt for alle, dernæst på at besvare første del af opgaven, hvor Zweigs synspunkter skal systematiseres og formuleres. Først herefter har de fundet perspektiver til deres egen gymnasietilværelse, selv om de nok har fået mange ideer under arbejdet med den første del af opgaven.

Pointen er her: ikke lange tider til overvejelse, ingen muligheder for diskussion med kammerater eller forældre, ikke mange timer til at rette eller skifte synspunkt eller få nye ideer, - kun svar på harpunspørgsmålet: Hvilken forskel er der på din generation og dén for 100 år siden? Svar inden klokken lyder!

For det tredje: Den noget specielle situation må medtænkes: eleverne sidder til studentereksamens første skriftlige prøve, de har en lang række af både skriftlige og mundtlige fag foran sig, og en følelse af manglende overblik og panik har uden tvivl sneget sig ind på mangen et ungt menneske, som stadig har den sidste skoledags fest i kroppen, og som derfor ikke kan overskue det bjerg af stof, der ligger hjemme og venter på at blive repeteret. Såvel den fysiske som den mentale træthed kan have påvirket de unges vurdering af de tre år i gymnasiet, og ønsket om at komme væk fra institutionen har måske fyldt mere i bevidstheden, end det i øvrigt har gjort i skolens dagligdag.

Man kunne jo hermed sige, at et materiale, produceret under sådanne mere eller mindre tilfældige vilkår, ikke har stor sandhedsværdi.

Man kan hævde, at det under alle omstændigheder vil være uvederhæftigt, hvad elever sådan lige finder på at skrive for at få så god en karakter som muligt. Og man vil kunne mene, at det ikke er deres egne, ærlige vurderinger, som kommer til udtryk, men kun hvad de forventer, censoren gerne vil læse. Men på trods af disse indvendinger har det efter mit skøn vist sig, at denne vanskelige situation har fostret noget brugbart. Opgaveformuleringen er åben, i den forstand at den ikke stiller bestemte krav til, hvad der skal behandles, men beder om en diskussion af 'forskelle og ligheder'. Dermed er det op til eleven selv at definere de temaer, han og hun selv er optaget af.

Over halvdelen af de unge mennesker ved eksamensbordet har som nævnt benyttet sig af muligheden, og undervejs i deres gennemgang har de fjernet sig fra forlægget og er styret mod en beskrivelse af deres eget liv, deres egne problemer og deres drømme, og det handler ofte om noget helt andet end det, de tog udgangspunkt i. Det gør måske ikke besvarelserne gode i strengt faglig forstand, men jeg mener, at de ovenfor citerede censorer har ret i, at det gør stilene interessante som dokumenter om generationens holdning til skolen. Nogle fik virkelig skrevet sig varme og kom ud over det, som man finder i alle stile, og som er skrevet ud fra nogle klare eller uklare forestillinger om, hvad lærere forventer.

Det er dette "mere", jeg har prøvet at trække frem og agter at gøre rede for i det følgende. På en måde kan man sige, at jeg bruger besvarelserne som en slags historisk kildemateriale.

2.3 Metodiske overvejelser

Dette store materiale er ikke læst af en sociolog, men af en dansklærer, hvilket vil kunne ses på flere måder, hvoraf nogle er bevidste. Jeg har taget udgangspunkt i Gymnasieafdelingens kommissorium til projektet, hvori det bl.a. hedder:

"Som resultat af undersøgelsen forestiller vi os en udgivelse på ca. 80 sider, hvor elevernes egne autentiske udsagn tildeles en fremtrædende plads. (...) Det er derfor vigtigt, at disse elevstemmer kommer klart til udtryk i rapporten - og ikke blot optræder i statistiske kategorier. Men naturligvis er det også af betydning at afdække karakteristiske mønstre i materialet."

I overensstemmelse med dette har jeg ikke omregnet udsagnene til kvantitative størrelser, hvor man f.eks. kunne aflæse, hvor mange der har kedet sig i skolen, eller hvor i landet de motiverede bor. Men jeg har arbejdet på den måde, at jeg under læsning og sammenfatning af de første omkring 100 stile har noteret mig de temaer, eleverne kredser om. Det mønster, der hermed dannede sig, ændrede sig ikke meget under den videre læsning, hverken hvad angår temaer eller elevernes holdninger til dem.

Herudfra udarbejdede jeg en række overordnede kategorier, som dannede grundlag for en omfattende 'citatbank' af udsagn, der var relevante for at belyse de temaer, som gik igen i stil efter stil, og mine analyser bygger på udvalgte citater fra denne 'bank'.

Som nævnt har jeg lagt vægt på, at eleverne selv kommer til orde i de mange citater, som jeg opfatter som rapportens kernestof.

Nogle få kvantitative regelsæt har jeg indordnet mig under, f.eks. har jeg bearbejdet ca 350 stile, hvilket svarer til 1/10 af mit samlede materiale; disse 350 besvarelser er fundet ved at trække hver tiende stil ud af den store bunke, som jeg havde lagt i en slags geografisk rækkefølge, fra Brønderslev i den ene ende til Bornholm i den anden.

Måske vil nogle læsere undre sig over, at der fra nogle skoler er flere end ét elevcitat, og fra andre måske slet ingen; dette hænger sammen med, at jeg har modtaget meget forskellige antal besvarelser fra gymnasierne landet over, lige fra 8 fra én skole til nær 200 fra en anden, og følgelig vil der være et forholdsvis stort citatbrug fra skoler med de store dynger af besvarelser.

Jeg er ikke gået efter de dygtige elever, men efter typiske synspunkter, der sandsynligvis spreder sig over hele karakterskalaen.

Til sidst skal det nævnes, at jeg bortset fra enkelte tilfælde har fastholdt elevernes ordvalg og syntaks, mens jeg har normaliseret retstavningen.

Alle elevcitater står i citationstegn og med kursiv.

2.4 Undersøgelsens opbygning

De mange elevsynspunkter lader sig som nævnt samle i nogle overordnede temaer, som kapitlerne er organiserede efter.

Vi begynder i Skolen, med synspunkter på skolen som institution, elevrollen og lærerpersonligheden, og de unges tanker om formålet med at have valgt gymnasiet som ungdomsuddannelse.

Herefter udvides perspektivet til verden uden for skolen, Forældre og samfund.

Det næste og det største kapitel handler om de unge selv, Generationen, med underafsnit om deres syn på personligheden, interesser og visioner.

Inden for hvert kapitel vil jeg præsentere undertemaer og underkaste holdninger og synsvinkler en nærmere analyse, idet omdrejningspunktet igennem hele undersøgelsen er elevernes egne formuleringer.

2.5 Formål

Jeg ser det ikke som min opgave at relatere min undersøgelse til den lange række af eksisterende rapporter om forhold i gymnasiet. Min pointe er heller ikke at finde forskelle fra og ligheder med tidligere elevundersøgelser.

Det vigtigste mål med projektet er, i overensstemmelse med kommissoriets krav, at formidle centrale udsagn fra dette ret enestående materiale til kolleger og offentlighed med henblik på at udvide indsigten i forholdet mellem institutionernes dannelsesmål og deres elevers faktiske værdiopfattelse, for på den baggrund også at være med til at nuancere den løbende debat om ungdomsudddannelsernes form og indhold.

Åbyhøj, november 1999
Anne Grete Nielsen

1 Zweig-teksten findes som bilag. [Tilbage til teksten]
2 Helt nøjagtigt 61,2 %, svarende til 9.875 elever. [Tilbage til teksten]
3 Undervisningsministeriet, 1997 [Tilbage til teksten]
4 Undervisningsministeriet. 1997, ibid. [Tilbage til teksten]

Denne side indgår i publikationen "Fra Kierkegaard til Calvin Klein" som kapitel 1 af 7
© Undervisningsministeriet 2000