Forord

Ved studentereksamen i 1997 kunne eleverne skrive dansk stil om deres egen gymnasietid. Udgangspunktet var et tekstuddrag fra Stefan Zweigs erindringsbog, "Verden af i går", hvori han skildrede den gymnasieungdom, han selv havde tilhørt i Wien i slutningen af 1800-tallet. En del af opgaven lød: "Diskutér ligheder og forskelle mellem Stefan Zweigs generation og din egen." Mere end halvdelen af årets 3.g-elever skrev denne stil.

Flere af censorerne gjorde i indberetningerne til ministeriets fagkonsulenter opmærksom på, at disse besvarelser fra omkring 10.000 gymnasieelever indeholdt et ganske enestående materiale, elevernes vurderinger af deres eget gymnasieforløb, som det ville være ærgerligt ikke at benytte yderligere og gøre tilgængelig for en bredere kreds. Et brev til samtlige gymnasierektorer med anmodning om at få studenternes tilladelse til at benytte deres besvarelser til et forskningsprojekt gav som resultat, at Undervisningsministeriet modtog ca. 3500 besvarelser fra hele landet.

Én af censorerne, Anne Grete Nielsen, lektor ved Silkeborg Amtsgymnasium, påtog sig opgaven at gennemlæse og bearbejde et bredt udvalg af besvarelserne. Fra omkring hver tiende besvarelse har Anne Grete Nielsen udvalgt typiske udsagn, som belyser de temaer, eleverne beskæftiger sig med. Resultatet er blevet denne bog, som indeholder en række tankevækkende elevudsagn om skolen, elevrollen, lærerrollen, om formålet med at gå i gymnasiet, om forældrene og samfundet omkring dem samt om de unge selv, deres egen generation.

Illustreret med elevcitater tegnes bl.a. et billede af den interesserede, den lektietyngede, den sociale og den umotiverede elev, de hovedtyper der for overskuelighedens skyld benyttes til at kategorisere eleverne. Ud over fx sådanne kategorier er der ikke tale om en kvantitativ undersøgelse, og bogen fortæller således ikke noget om, hvor mange elever, der ville kunne placeres i hver af sådanne kategorier.

Det er tydeligt, at den store bredde i elevforudsætninger giver store udfordringer til en undervisning, der ikke blot skal være meningsfuld, men også studieforberedende for dem alle. Bedømt ud fra det benyttede materiale hviler denne udfordring efter elevernes opfattelse alene på lærerne! Eleverne omtaler stort set ikke arbejdsformer, hvor de selv har hovedansvaret, selv opsøger viden eller udforsker et område, bortset fra når talen falder på traditionel hjemmeforberedelse, "lektier". På trods af de seneste års faglige og pædagogiske fornyelse på gymnasierne har hverken projektarbejde eller andre elevaktiverende arbejdsformer endnu i 1997 fået en så central placering i elevernes bevidsthed, at det sætter væsentligt præg på indholdet i de danske stile ved eksamensbordet. Dette kan fremhæves som ét eksempel på, hvordan bogen knytter an til den aktuelle dagsorden for fornyelse i gymnasiet og understreger behovet for, at lærere og elever i fællesskab udnytter de fleksible rammer for tilrettelæggelse af undervisningen, der er skabt med ophævelse af ugeskemaet, samt de mange nye muligheder, der ligger i udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser.

Elevudsagnene er blevet til i en speciel situation. Vi ved ikke, i hvilken grad eleverne ville udtale sig anderledes efter afsluttet eksamen eller 3 år senere. Det ændrer imidlertid ikke på, at bogen i høj grad giver stof til eftertanke for alle, der beskæftiger sig med gymnasiet.

Jørgen Balling Rasmussen
Undervisningskonsulent
Uddannelsesstyrelsen
Området for gymnasiale uddannelser
Maj 2000

Denne side indgår i publikationen "Fra Kierkegaard til Calvin Klein" som forord
© Undervisningsministeriet 2000