4. Ressource-baseret læring

Specialbutik med top-designede varer

Åbne læringscentre baserer sig på at tilbyde ressourcer, således at den uddannelsessøgende kan engagere sig i selvstændig læring. Et åbent læringscenter er dog ikke en læringens discount supermarked. Der er tale om en specialbutik, hvor de top-designede varer er nøje udvalgt og præsenteret, og ekspedienterne er altid i nærheden til at yde hjælp. Derfor er der nogle særlige forhold vedrørende ressource-baseret læring, som man skal være opmærksom på.

Strukturerede ressourcer

Klasser har en lærer, som vejleder eleverne, men i et læringscenter arbejder man individuelt. Grundet omkostningerne kan læringscentre ikke altid tilbyde en-til-en vejledning, hvorfor de må basere sig på strukturerede læringsmaterialer og ressourcebaseret læring (resource-based learning).

Ressource-baseret læring overlapper til en vis grad åben og fleksibel læring, men handler dog mere om læringsmetoder end om organisering af læring.

Ikke blot teknologi

Streatfield og Markless (1997) påpeger, at på samme måde som forskellen i definitionerne på åben læring - som filosofiog underområdet fjernundervisning - en teknologi - så er der en fare for, at ressource-baseret læring også reduceres til teknologi.

Det vil sige, at det bliver ressourcerne i sig selv, der dominerer tankesættet, og ikke målet: Optimal læring.

Ressourcerne er midlet

Man kunne argumentere for, at det at samle alle tænkelige ressourcer i et læringscenter, så elevernes har dem lige ved hånden, begrænser udviklingen af deres selvstændige læringsevne.

Det vil sjældent ske i andre sammenhænge, at de vil finde al information vedrørende et givet emne organiseret for dem på forhånd, og derved kunne man påstå, at udviklingen af deres evner til informationssøgning undermineres. Derfor er det vigtigt at fastslå, at ressource-baseret læring har mindre med ressourcerne at gøre og mere med adgang, viden, kompetencer og selvtilliden til at anvende ressourcerne.

Et arbejdskrævende tilbud

Ressource-baseret læring anses ofte som en besparelse af underviserne, idet det reducerer mængden af tid, som læreren og eleven tilbringer sammen. Det er dog vigtigt at understrege, at denne undervisningsform kræver betydelige ressourcer både i form af materialer fx computere og bøger og lærertid. Det sidste skyldes, at udarbejdelse af effektive materialer er meget arbejdskrævende og slet ikke så nemt.

Forudsætninger

Der kan opstilles følgende forudsætninger for vellykket ressourcebaseret læring:

Introduktion

• Grundig introduktion til ressourcerne: Dette gælder selvfølgelig for både lærere og uddannelsessøgende.

Studiekompetencer

• Udvikling af studiekompetencer: Når eleverne oplever et skift fra klasse-baseret undervisning til ressourcebaseret læring med deraf følgende ansvar, vil nogle af dem have svært ved at tackle situationen. Det kræver, at eleverne er fuldstændig klar over, hvad der forventes af dem, hvornår det forventes af dem, og i hvilken kvalitet, det forventes af dem.

Og så skal der selvfølgelig følges op på deres forløb løbende og til sidst.

Læringsaktiviteter, der involverer

• Læringsaktiviteter, som sikrer, at eleverne faktisk involverer •sig med ressourcerne: En måde at sikre dette på er at spørge sig selv, mens man udarbejder materialerne, hvad laver eleven nu? Hvis svaret blot er: Læser, så er chancen, for at eleven lærer noget, begrænset. Der skal være udfordringer i materialet, som kræver, at eleven læser, skriver, tænker, udforsker, stiller spørgsmål, visualiserer, evaluerer, analyserer, forklarer osv.

Menneskelig kontakt

• Hjælpesystemer: Det er vigtigt ikke at glemme, at lærerne også er ressourcer, og der skal være tid til menneskelig kontakt (se også nedenstående).

Feedback

• Jævnlige muligheder for feedback: Både i selve materialerne og gennem lærerkontakten er det vigtigt, at eleverne får tilbagemeldinger på, hvordan det går, hvad de kunne gøre bedre, hvad de så skal osv.

Evalueringsformer

• Passende evalueringsmetoder: Den traditionelle undervisning baserer sig i høj grad på evaluering ved at teste elevens hukommelse. Ressource-baseret læring lægger op til andre evalueringsformer, som også tager højde for anden kompetenceudvikling.

Dynamiske materialer

• Evaluering af materialerne: Ressource-baserede læringsmaterialer skal selvfølgelig være dynamiske. Dvs., at de skal evalueres og forbedres kontinuerligt.

Faldgrubberne

Nogle af faldgrubberne, når en skole implementerer ressource-baseret læring, er:

Materiale overflow

• For meget materiale: Læreren vil altid prøve at gøre det så godt som muligt for eleven, men det kan også resultere i, at der præsenteres alt for meget.

Uredigerede materialer

• For meget fokus på indhold: I de første forsøg kan der være en tendens til at proppe samtlige handouts, transparenter, kilder osv., som læreren har, i en usammenhængende pakke. Det er vigtigt, at materialerne gennemarbejdes, således at der er klare mål, angivelse af tidsforbrug, forventede resultater, selvforklarende overgange mellem delelementerne og opgaver, der aktiverer eleven.

En ny disciplin

• Det tager lang tid at udvikle og implementere ressourcerne: Beslutningen om at anvende ressource-baseret læring skal altså ikke træffes lige inden sommerferien med henblik på implementering til august. Det er en ny disciplin for mange lærere, så ledelsen skal være parat til at støtte, når frustrationerne melder sig. Ledelsen skal heller ikke være blind for, at dette arbejde ikke automatisk vil blive anset for det vigtigste (i forhold til "normal" undervisning) hverken af kolleger, mellemledere eller pågældende selv. Derfor kan det være nødvendigt at overveje forskellige incitamenter.

Ikke noget, man bare kan

• Tager elevens kompetencer for givet: Som lærer kan man selvfølgelig ikke bare gå ud fra, at eleven er i stand til at håndtere denne undervisningsform, hverken med hensyn til studiekompetencer eller IT-kompetencer. Der må ske en eller anden form for kompetenceafklaring efterfulgt af passende tilbud om støtte til de, der måtte have behov.

Manglende tilstedeværelse

• For lidt menneskelig kontakt: Selvom eleven bliver mindre afhængig af læreren, er der stadigvæk en meget vigtig rolle for underviseren at spille. For at holde motivationen oppe skal læreren:
  - Vejlede med hensyn til informationskilder
  - Hjælpe med at stille det rigtige spørgsmål
  - Hjælpe i "krisesituationer"
  - Understøtte, når det bliver svært
  - Hjælpe med at få grupper til at fungere
  - Inspirere til udforskning af faget
  - Hjælpe med at anvende teori i praksis
  - Holde eleven ajour med det sidste nye inden for området
  - Hjælpe med at sætte mål, der kræver noget.

Styrende materialer

• Begrænsninger i elevens muligheder: Materialerne kan blive begrænsende, ved at de styrer for meget eller forklarer alt til mindste detalje. Der skal også være mulighed for, at eleven kan finde andre informationer, metoder eller sammenhænge, end det, som læreren kender.

Teknikker for livslang læring

Uddannelsessøgende, som lærer aktivt, udvikler som regel læringsteknikker, som giver dem gode muligheder for at indgå i livslang læring. De udvikler evnen til at vælge deres egne måder at lære på, de kan finde deres eget tempo og evaluere deres egen effektivitet. De bedste ressource-baserede materialer kan understøtte elevens udvikling og hjælpe dem til at tage ansvar for egen læring.

Fordele og begrænsninger

På næste side gengives nogle fordele og begrænsninger ved forskellige typer af ressourcer:

Fig. 3: Forskellige ressourcers fordele og begrænsninger

Stiller store krav

Der er således grund til at gøre sig nøje overvejelser med hensyn til konsekvenserne af at etablere et åbent læringscenter, idet det stiller store krav til de ressourcer, der skal udvikles og tilbydes samt til de medarbejdere, der skal gøre det.

Kontrakt-baseret læring

Klare aftaler

Kontrakt-baseret læring (negotiated learning) er et element kendt fra den traditionelle undervisning, men med ny vægt i ressource-baseret læring. Ikke mindst når en lærer "slipper eleverne løs" til selvstændig læring med ressourcer samlet i læringscentre, bliver der behov for at kunne indgå klare aftaler om mål og rammer.

Aktiv deltagelse

Andresen (1999) påpeger: "Et kriterium for kvalitet i læringen er, at den bidrager til stadig rekonstruktion af deltagernes erfaringer og konstruktion af ny viden. Erfaringslæringen og videnstilegnelse afhænger af deltagernes aktive deltagelse. Aktivitetsniveauet nyder godt af, at deltagerne har indflydelse på forløbet".

Mulighederne

En måde at give eleverne indflydelse på er at anvende kontrakt-baseret læring, som:

• Giver en ramme for udforskning
• Anerkender forskellige individuelle læringsstrategier
• Giver den uddannelsessøgende større ejerskab
• Udvikler større selvstændighed hos eleven.

Kompetenceudvikling

Gevinsten begrænser sig dog ikke til aktivitetsniveauet. Kontrakt-baseret læring udvikler også:

• Beslutningsevnen
• Evnen til at vurdere risici
• Forhandlingsevnen
• Evnen til at vurdere tid
• Selvdisciplin
• Prioriteringsevnen
• Samarbejdsevnen
• Forståelsen af at stå til regnskab.

Forstærket læring

Da den uddannelsessøgende ikke bare skal huske, men også forstå at anvende, bliver læringen forstærket og mere varig.

Kontrakt-baseret læring er således en af de metoder, som understøtter åbent læringscenter-pædagogikken og sikrer en optimal involvering i forhold til ressource-baseret læring.

IT-baseret læring

IT som ressource

Man kommer ikke uden om, at IT repræsenterer nogle af de vigtigste ressourcer i og omkring et åbent læringscenter. Der er vel tre stadier i IT på skolerne. Først er IT i sig selv genstand for undervisning. I andet stadie er IT primært blevet til et (selvfølgeligt) værktøj, hvis brug dog ofte begrænser sig til skrive og regnemaskine. I det tredje stadie bliver IT til en læringsressource i sin egen ret.

IT og fleksibel læring

Nyheden i IT-baseret læring er, at computeren giver den selvstændige uddannelsessøgende muligheden for at kreere og redigere, dvs. foretage ændringer i det, de bliver præsenteret for.

Det lyder banalt, men det er måske det fundamentale aspekt i brugen af IT i læringen. Det at designe et billede eller redigere i en tekst, en grafisk fremstilling eller for den sags skyld selve programmet indebærer, at den uddannelsessøgende skal foretage forandringer, der igen kræver omtanke og problemløsningsevner.

Begge er basale færdigheder i selvstændig læring. Derfor er IT en fundamental del i den fleksible lærings infrastruktur.

Matteus-effektten

En række erhvervsskoler har publiceret en gedigen rapport om "IT i undervisningen på hhx og htx" (Undervisningsministeriet 1999). De advarer dog: "De foreløbige erfaringer med ITintegration antyder, at der kan være tale om en vis Matteuseffekt.

Stærke elever, dvs. de elever, der kan søge, bearbejde og systematisere information, og som føler glæden ved selv at tage ansvar for at lære, har større umiddelbar gavn af IT end svage elever, der risikerer at drukne sig i teknikproblemer, eller som har svært ved at navigere uden om nettets mange sandbanker og klippeskær".

Motivationsskabende effekter

Deres undersøgelser fører dog også frem til flere positive, motivationsskabende effekter for eleverne:

• Følelsen af, at "man får lavet noget"
• Nye arbejdsformer
• Større valgfrihed
• Mere differentiering og variation
• Mere aktivitet og selvstændighed.

Helhedsorienterede og selvstændiggørende

De konkluderer: "En øget IT-integration vil således yderligere flytte opmærksomheden fra et mere traditionelt undervisningsbegreb med vægt på lærernes formidling af viden og indøven af færdigheder i skarpt afgrænsede fag over mod et nyt læringsbegreb med vægt på mere helhedsorienterede og selvstændiggørende undervisningsformer".

Der er således faldgrubber, skolen skal være opmærksom på, men også gevinster, som klart understøtter læringscenterideen.

Det afgørende er dog, hvad eleverne kan bruge IT til, og følgelig hvilke ressourcer skolen stiller til rådighed.

Læringsstile og design af IT-baserede undervisningsmaterialer

Sikring af læring

Jo større betydning, IT får for undervisningen, jo større bliver behovet for at sikre, at der faktisk sker en effektiv læring ved brug af computerne. En af metoderne til det kan være at sikre overensstemmelse mellem den uddannelsessøgendes læringsstil og de muligheder, som hun bliver præsenteret for på computeren.

Hensyn til læringsstile

En læringsstil kan defineres som individets præference for at bearbejde information på en særlig måde, når der udføres en læringsaktivitet. Som sådan handler læringsstile om de kognitive processer, som er en del af læringen. At tage hensyn til læringsstile bliver derfor en af flere faktorer, som skal være på plads, for at en effektiv læring kan finde sted.

Kategorisering af læringsstile

Der findes flere tilgange til læringsstil-konceptet, men de opererer alle med en eller anden form for kategorisering. Uden at komme nærmere ind på betydningen af hver enkelt her kan følgende eksempler nævnes:

• Park: Holister og serielister
• Kolb: Divergerer, assimilatorer, konvergerer, akkomodatorer
• Honey og Mumford: Teorister, pragmatister, reflektorer, aktivister.

Læringsstiltests

Der findes både papir-baserede og IT-baserede læringsstiltests, som kan vise eleven og læreren, hvor den enkelte har sine fortrukne læringsstile. Det er vigtigt at pointere, at ingen af teorierne opererer med endegyldige kategoriseringer, ligesom der kun tales om foretrukne læringsstile, idet alle mennesker bruger alle læringsstile i større eller mindre omfang.

Aktiviteter, der matcher

Accepterer man en sådan kategorisering af læringsstile, bør det være muligt set ud fra et lærersynspunkt at identificere forskellige aktiviteter, som matcher hver læringsstil. Derefter kan læreren bestemme hvilke af aktiviteterne, som vil være mest effektiv for individet for så at designe forløbet derefter. På samme måde bør det være muligt for en uddannelsessøgende at forholde sig til de forskellige læringsressourcer og pædagogiske aktiviteter og derpå bestemme, hvilke der passer bedst til netop hans foretrukne læringsstil.

Metodiske problemer

Dette medfører nogle metodiske problemer så som:

• Er læringsstile konstante over tid?
• Er læringsstile afhængige af fagområdet?
• Hvordan spiller læringsstile sammen med andre læringsattributter?
• Bør elever altid lære på den måde, som de har præference for?

Organisering

Baseret på Valley (1997) viser følgende figurer praktiske eksempler på, hvordan (IT-baserede) undervisningsmaterialer organiseres, således at de passer til forskellige læringsstile.

I det første eksempel antages der at have været foretaget en bestemmelse af den foretrukne læringsstil. Modellen viserinteraktionen mellem elev og computer, således at programmet tager højde for præferencen.

Læringsstile og interaktion

• Hvis eleven er aktivist, giver systemet det korrekte svar med •det samme og går videre
• Hvis eleven er pragmatist, vil systemet præsentere nogle relaterede eksempler og stille det oprindelige spørgsmål på ny
• Hvis eleven er teorist, vil systemet forklare hvorfor, hvis elevens svar er forkert, og stille spørgsmålet igen
• Hvis eleven er reflektor, vil systemet gennemgå det allerede præsenterede materiale, bede eleven om at reflektere over udvalgte dele, og derefter stille spørgsmålet på ny.

Er der ikke foretaget en bestemmelse af den foretrukne læringsstil, er det nødvendigt at præsentere forskellige valgmuligheder, som svarer til elevens behov. Dette kan vises skematisk som følger:

Tilpasset læringsstil

Denne version giver den uddannelsessøgende større selvstændighed og kritiske udfoldelsesmuligheder. Herved undgås nogle af de ovennævnte metodiske problemstillinger. Fx kan læringsstilen tilpasses tidspunktet og fagområdet. Ligeledes får eleven også mulighed for at prøve sig selv i forhold til andre læringsstile, end den foretrukne. Computeren kunne selvfølgelig også programmeres til altid at præsentere alle fire muligheder i en given rækkefølge, som understøtter læringscirklen.

Krav til ressourcerne

Afpasning af læringsstile og de IT-baserede ressourcer, der kan stilles til rådighed i et åbent læringscenter, kan give de uddannelsessøgende væsentligt forøgede muligheder for at optimere den selvstændige læring. Det er dog også en meget krævende øvelse. Blandt andet derfor foreslås der senere en overordnet strategi for udarbejdelse af IT-baserede læringsressourcer.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 4 af 28
© Undervisningsministeriet 2000