Fleksibel læring

Fleksibel læring kan sammenlignes med fleksibel arbejdstid, hvor arbejdstiden kan planlægges - inden for visse rammer - på den måde, der er bedst for medarbejderen. Det vigtige er kvaliteten af arbejdet, ikke hvor eller hvornår det sker. Parallelt er det den uddannelsessøgendes læring, der må være i centrum og ikke skolens rammer eller lærerens behov for overblik.

Individuel, selvstyrende læring

Fleksibel læring medfører en bevægelse væk fra den formelle, didaktisk styrede, klassebaserede undervisning mod individuel, selvstyrende læring.

På samme måde som den professionelle arbejdstager skal kunne sit metier, således også med den uddannelsessøgende. Kun når de generelle kvalifikationer udøves i samspil med de teknisk faglige kvalifikationer, har de mening.

Kompetenceudviklingen

Ifølge Hardaker og Wilde (1997) understøtter fleksibel læring udvikling af en række kompetencer såsom:

• Generelle eller almenkvalifikationer
• Effektiv verbal kommunikation
• Konsistent, sammenhængende og overbevisende skriftlig kommunikation
• Evnen til at søge, organisere og præsentere information
• Samarbejdsevne
• Problemløsning
• Fortolknings- og analyseevne
• Kritisk selvforståelse.

Disse kompetencer svarer meget godt til behovene identificeret ved resultaterne af utallige undersøgelser i erhvervslivet.

Læreren som facilitator

Lærere, der praktiserer fleksibel læring, kommer til at forstå sig selv som facilitatorer af elevernes aktive læring. De ser det som deres opgave at understøtte de uddannelsessøgendes autonomi, og de tillægger ligeså stor vægt på udvikling og evaluering som på formidling og eksamination af viden. De forstår vigtigheden af kommunikation og dialog og medvirker til at fremelske samarbejde om den intellektuelle proces.

Den traditionelle klasseundervisning

Fordelene ved traditionel klasseundervisning er, at det:

• Er økonomisk (i forhold til store grupper)
• Sikrer aktuel og korrekt information
• Sikrer troværdighed
• Sikrer gruppedynamik (eleven har en følelse af at høre til)
• Giver mulighed for at besvare administrative spørgsmål
• Sikrer lærer-/elevkontakt.

Ulemperne er, at det:

• Er mindre effektivt (eleverne er ofte passive)
• Kræver skemalægning af læring
• Er som regel det samme, alle eleverne præsenteres for.

Lektionen

Hertil kommer, at den pædagogiske forskning gentagne gange har påvist, at lange, uafbrudte præsentationer faktisk ikke huskes. Til trods for, at en læringsperiode mellem 20 og 40 minutter giver det bedste forhold mellem forståelse og hukommelse, så opererer mange skoler stadigvæk med 90 minutters lektioner. Hermed ikke sagt, at de kun bruges til enetale fra læreren - men alligevel.

Fleksibel lærings indhold

Fleksibel læring kan inkludere:

• Læringsressourcer: Strukturerede læringsmaterialer
• Kontrakt-baseret læring: Mulighed for at forhandle om måden at gennemføre opgaver og øvelser
• Selvevaluering
• Realistiske projekter
• Problemorienteret projektarbejde.

Fra en elevs perspektiv kan dette indebære:

• At eleven skal opgive afhængigheden af læreren
• At eleven skal opsøge og bearbejde information selvstændigt
• At eleven skal evaluere sin egen udvikling
• At eleven skal kunne motivere sig selv
• At eleven skal tage større ansvar for egen læring.

Klasseundervisning skal ikke undervurderes

Der har været en tendens til at undervurdere den traditionelle klasseundervisning med oplæg, diskussion og erfaringsudveksling med henvisning til, at det medfører passiv læring. Der findes dog masser af eksempler på, at en god lærer kan bruge disse metoder med stor virkning.

Metodedifferentiering

En anden debat handler om at finde "den gode lærer" og "den rigtige praksis", selvom ingen forskning understøtter sådanne generalisationer. Det er mere befordrende at undersøge, hvilken metode eller kombinationer af metoder, der er bedst egnet i forhold til hvilke mål, hvilke uddannelsessøgende under hvilke vilkår.

Det handler derfor ikke om at afskaffe de traditionelle metoder, men snarere om at anvende dem med omtanke og på passende tidspunkter.

Modulisering

Modulernes forskellighed

For at optimere fleksibel læring som organisationsform, er det nødvendigt at modulisere uddannelsens pensum. Der er normalt fire typer af moduler:

• Moduler, der består af forskellige integrerede fag. Fx kunne et modul kaldet "Energi" inkludere el-lære, naturvidenskab, matematik osv. Her er det nødvendigt at holde godt styr på delmålene for de enkelte fag
• Moduler, der består af et enkelt element fra et fag fx reklameanalyse i dansk
• Moduler, der er fortløbende. Dvs. at der er progression mellem forskellige moduler, og det ene modul forudsætter et grundlæggende kendskab fra et tidligere modul
• Moduler, der er selvstændige. Dvs. at der ikke er krav om forudgående kendskab til faget eller området.

Modulerne kan selvfølgelig også være kombinationer af det første og andet eksempel med det tredje og fjerde eksempel.

Logistik problematikken

Guldberg (2000) advarer dog imod modulisering ud fra et logistik perspektiv. Modulisering skal derimod understøtte en fleksibel læring med større ansvar for egen læring samt differentiering i forhold til elevernes fortrukne læringsstile.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 3 af 28
© Undervisningsministeriet 2000