Indledning

Nærværende temahæfte er udarbejdet som afslutning på et projekt støttet af Undervisningsministeriets Forsøgs- og Udviklingsmidler.

Projektet er gennemført i perioden juni 1999 til april 2000.

Projektets indhold Projektets indhold var at indsamle, analysere og konkludere samt fremsætte konkrete anbefalinger på baggrund af data indsamlet gennem publikationer, on-site studier og interview vedrørende åbne læringscentre. Projektets mål var at fremlægge gode råd og konkrete anbefalinger samt være til inspiration for skoler, der overvejer at etablere et sådant center.

Målgruppe Projektets umiddelbare målgruppe er defineret som undervisere og andre relevante medarbejdergrupper samt beslutningstagere på erhvervsskolerne. Grundet projektets genstandsfelt, åbent læringscenter-begrebet, formodes indholdet dog også at have interesse for andre typer af uddannelsesinstitutioner.

Bidragydere Forfatteren vil gerne takke de mange personer på de seks skoler, der stillede sig til rådighed med hensyn til udarbejdelse af cases og således har bidraget til hæftets tilblivelse. En fortegnelse over disse fremgår af bilag 1. Desuden en tak til bibliotekarerne på Further Education Development Agency (FEDA), London, samt University of Leicesters School of Education for deres indsats med at finde relevant litteratur.

Baggrund i den aktuelle Projektets motivering tager udgangspunkt i den aktuelle, pædagogiske udvikling pædagogiske udvikling og de behov, som opstår på erhvervsskolerne for at leve op til disse. Den aktuelle pædagogiske udvikling er blandt andet præget af følgende tendenser:

• Individualisering, herunder læring i eget tempo
• Ansvar for egen læring, herunder vægt på pligt til og muligheder for at opsøge og behandle informationer
• Mere vægt på organisering af læringsmuligheder samt vejledning frem for traditionel undervisning
• Kvalitet frem for kvantitet
• Skolemiljø
• Øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IT) som pædagogisk værktøj.

Sammenhæng Dette kommer blandt andet til udtryk i erhvervsuddannelses reformen reformen (men er ligeså aktuelle i andre skoleformer). Disse tendenser stiller nye krav til erhvervsskolernes tilbud til de uddannelsessøgende.

Individualisering For at imødekomme kravet om individualisering skal der være mulighed for en pædagogisk differentiering med hensyn til såvel tid - forstået som både tidspunkt og varighed - som niveau, kompleksitet og graden af selvstændighed i opgaveløsningen.

Denne differentiering vil nødvendigvis stille nye krav til de menneskelige, teknologiske og fysiske ressourcer, som skolerne stiller til rådighed.

Ansvar for egen læring Det samme gælder for virkeliggørelsen af ansvar for egen læring. Den uddannelsessøgende kan kun påtage sig dette ansvar i det omfang, at de, der organiserer læringsprocessen, er i stand til at stille adækvate ressourcer til rådighed, for at den uddannelsessøgende faktisk har mulighed for selv at opsøge, bearbejde og formidle informationer.

Den uddannelsessøgende Mens den traditionelle undervisning er fokuseret på én under centrum viser, der kontrollerer den uddannelsessøgendes adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv., så lægger "den nye lærerrolle" i højere grad vægt på organisering af læring og vejledning. Den uddannelsessøgende er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring samt udvikling af sin selvstændighed. Den pædagogiske antagelse må også være, at den heraf følgende fascination af læringsprocessen vil medføre øget læring hos den enkelte.

Organisering af Den traditionelle undervisning er organiseret i forhold til og læringsprocessen bedømmes i høj grad på kvantiteten af den modtagne undervisning.

Lektioner er nøje afmålte tidsenheder, det faglige niveau udtrykkes i antallet af lektioner osv. Læringsprocessen derimod er kvalitativ i sit væsen og sker uafhængigt af de kvantitative normer. Dette stiler krav til undervisernes muligheder for at organisere læringsprocessen.

Læringsmiljøer Læringsprocessen trives i forskellige miljøer på forskellige tidspunkter.

Den kan også opmuntres af fysiske og organisatoriske rammer, der giver mulighed for at arbejde selvstændigt det ene øjeblik, samarbejde med andre det næste, hente inspiration et sted og vejledning et andet, indgå i et ekstra mural, virtuelt læringsforum, når der er behovv og fordybe sig i litteratur, når det er påkrævet. Sådanne rammer er svære at tilbyde i det traditionelle klasseværelse.

IT Endelig er skolerne ved at tilbyde informations- og kommunikationsteknologi - forstået i bredeste forstand - som pædagogisk værktøj og ikke kun som et fag i sin egen ret. Det medfører, at der må være adgang til forskellige former for teknologi uafhængig af, hvorvidt det står på den uddannelsessøgendes skema, eller en anden klasse har råderet over ressourcerne på et givet tidspunkt.

Ressourcerne Det bør også nævnes, at det er sandsynligt, at de ekstra ressourcer, der skal anvendes på vejledningsindsatsen, herunder udarbejdelse og opfølgning på uddannelsesplaner og -bøger, i forbindelse med erhvervsuddannelsesreform 2000, vil medføre et behov for at frigøre nogle af de ressourcer, der traditionelt er bundet op på klasseundervisningen.

Selvstændighed Ovennævnte scenario peger i retning af et behov for et læringsforum, hvor den uddannelsessøgende selv kan opsøge, bearbejde og formidle informationer; hvor der stilles ressourcer til rådighed i form af vejledning, informations- og kommunikationsteknologi osv.; og hvor den uddannelsessøgende kan arbejde selvstændigt og (mere eller mindre) uafhængigt af tidspunkt og varighed.

Et bud på et sådant forum er et åbent læringscenter. Der er enkelte skoler i Danmark, der har forsøgt sig med et sådant center, og mange flere, der overvejer det. Dette temahæfte skal blandt andet bidrage til afklaring af, hvorvidt et åbent læringscenter kan understøtte de ovennævnte pædagogiske intentioner, og hvad der skal til for at skabe et velfungerende center.

Projektets formål

Med udgangspunkt i ovenstående, er det projektets formål at udarbejde et inspirationsmateriale indeholdende gode ideer og råd samt konkrete anbefalinger med hensyn til etableringen af åbne læringscentre som et pædagogisk tilbud på erhvervsskolerne.

Dette søges opnået ved:

• At definere begrebet åbent læringscenter
• At afklare formålet med et åbent læringscenter
• At placere de åbne læringscentre i det pædagogiske spektrum, herunder sammenhæng med og effekt i forhold til "ansvar for egen læring"
• At afdække fordele og ulemper ved etableringen af et åbent læringscenter (eller flere centre)
• At analysere de pædagogiske konsekvenser af at etablere et åbent læringscenter for den øvrige organisering af læring på skolen
• At analysere de organisatoriske konsekvenser af at etablere et åbent læringscenter
• At undersøge hvilke krav, et åbent læringscenter stiller til nye kompetencer både i og omkring centret
• At beskrive hvilke funktioner, der kan rummes i et åbent læringscenter
• At beskrive hvordan et åbent læringscenter kan etableres med hensyn til
  - Fysiske rammer
  - Teknologisk indhold
  - Bemanding
  - Andet ressourceforbrug
  - Kompetencer
  - Pædagogiske - herunder vejledningsmæssige - tilbud
• At undersøge eksisterende åbne læringscentres virke og fremsætte konkrete anbefalinger på baggrund deraf
• At perspektivere åben læringscenter-ideen i forhold til de pædagogiske udviklingstendenser, herunder den kommende erhvervsuddannelsesreform i særdeleshed
• At udarbejde en bibliografi om emnet og en liste over kontaktmuligheder for interesserede.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som Indledning
© Undervisningsministeriet 2000