Resumé

Projektet "Etablering af et Åbent Læringscenter" tager afsæt i den aktuelle pædagogiske udvikling, her defineret som krav til individualisering, ansvar for egen læring, organisering af læringsmuligheder samt vejledning, kvalitet, skolemiljø og anvendelse af IT.

På baggrund af undersøgelser i såvel områdets litteratur som af praksis på skoler i England og Danmark fremsættes konklusioner og anbefalinger, som skal inspirere skoler, der påtænker at etablere et åbent læringscenter.

Der er fundet en mangfoldighed af praksiser og derfor også definitioner, men nogle af fællestrækkene er: elevens læring er i centrum, åbenhed og fleksibilitet, aktiviteterne er ressourcebaseret samt selve center-konceptet. Studierne har også vist, at et åbent læringscenter er meget mere end blot et rum, og at det har vidtrækkende pædagogiske og organisatoriske konsekvenser at give sig i kast med ideen.

Med udgangspunkt i en konstruktivistisk pædagogik og læreprocessens kompleksitet som fx defineret i Kolb's metamodel ses læringsbegrebet som centralt i forståelsen af de pædagogiske krav, der stilles til skolerne i dag. For at kunne leve op til kravene er det nødvendigt at designe såvel det pædagogiske tilbud som rammerne, inden for hvilke aktiviteterne skal udfoldes, på en sådan måde, at de tilgodeser individets foretrukne læringsstile, adgang til fleksible ressourcer samt organisering af læreprocesser.

Udviklingen af det gensidige ansvar for læringen skal medføre større selvtillid i læreprocessen og derved øget kompetence hos eleven.

Åbne læringscentre kan siges at være nogle konkrete udtryksformer for den åbne og fleksible læring, som er det pædagogiske grundlag for dem. Målet er at skabe nogle elev-centrerede uddannelsesforløb med mulighed for at anvende fleksible ressourcer.

I et sådant scenario ændres lærerrollen til facilitator.

Den traditionelle klasseundervisnings forcer skal dog ikke undervurderes: De forskelligartede metoder og rammer skal blot vælges med omhu.

Ressource-baseret læring stiller også store krav til faciliteterne og materialerne. Temahæftet giver et bud på nogle af de vigtigste forudsætninger. Herudover påpeges nødvendigheden af at indgå klare aftaler om målene for læringsforløbet. Anvendelsen af IT-ressourcer er centralt i ÅLC-konceptet, og de kan tilgodese differentierede læringsstile, men det kræver også omtanke ikke mindst pga. Matteuseffekten.

Seks cases fra skoler i England og Danmark præsenteres for at give nogle konkrete eksempler på centrenes opbygning, funktioner, sammenhæng med den øvrige skole og nogle af de muligheder, som interessenterne ser i konceptet. De forskelligartede erfaringer danner - sammen med de teoretiske overvejelser - grundlaget for nogle generelle konklusioner og anbefalinger fx mht. lokaler, tilknyttede aktiviteter, IT-ressourcer, andre fysiske ressourcer, menneskelige ressourcer, organisering samt åbningstider og adgang.

Feltstudierne giver også anledning til at problematisere definitionen på målgruppen, idet der er tendens til, at det er de mere modne, studieorienterede uddannelsessøgende på de almene uddannelser, der p.t. får mest gavn af ÅLC. Der er en række barrierer for etableringen og udviklingen af ÅLC - ikke mindst elevernes og lærernes antagelser om, hvad undervisning er - som en skole skal tage højde for. Hæftet giver nogle bud på, hvordan skolen kan håndtere disse barrierer.

Hæftet afsluttes med en række konkrete anbefalinger til processen og produktet, hvis en skole giver sig i kast med at implementere et åbent læringscenter - og det pædagogiske univers, som det er udtryk for. Det understreges, at ÅLC ikke er et ultimativt svar på de pædagogiske udfordringer, men centrene kan spille en betydelig rolle og også være katalysator for pædagogisk nytænkning i overensstemmelse med de aktuelle krav.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som resumé
© Undervisningsministeriet 2000