|
Forord
Den nye pædagogik stiller krav til skolernes fysiske rammer og indretning, så de kan understøtte den pædagogiske udvikling, der allerede er i fuld gang. Et bud på sådanne rammer er de åbne læringscentre. Undervisningsministeriet har derfor støttet flere forsøgs- og udviklingsprojekter, hvor formålet har været at eksperimentere med andre rammer, anden indretning og andre funktioner af læringsrum. Dette temahæfte er resultatet af et sådant projekt med det formål at indsamle erfaringer med etablering og drift af åbne læringscentre i England og Danmark. Og efterfølgende at analysere, konkludere og videreformidle konkrete anbefalinger til ledere og medarbejdere på de erhvervsskoler, der nu og i de kommende år ønsker at udvikle sådanne centre. Forfatteren til hæftet er organisationschef A. Neil Jacobsen fra EUC NORD. Efter Uddannelsesstyrelsens opfattelse er der tale om et meget grundigt og anvendeligt materiale med konkrete forslag og ideer, som kan inspirere og bruges i både erhvervsskolerne og andre typer af uddannelsesinstitutioner. Hæftet er rigt illustreret med fotos og plantegninger af de åbne læringscentre, der indgår i projektet. Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelse og udgivelse af dette hæfte. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i hæftet naturligvis står for forfatterens egen regning. Henrik Friediger Denne side indgår i
publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som forord |
||
Til sidens top |