    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 20. Metodiske overvejelser og procesbeskrivelse
Der findes en del litteratur og erfaringsmateriale - primært fra udlandet - om åbne læringscentre og dertil knyttede pædagogiske og organisatoriske temaer, som det er gavnligt at have et overblik over. Det gælder specielt med hensyn til den pædagogiske idé med centrene samt de nye muligheder, som et sådant giver. En analyse af dette materiale, herunder en tilpasning til den danske kontekst med hensyn til pædagogiske forhold og visioner, fokuserede de efterfølgende observationer, interview osv. Skolebesøg og interview For at få det optimale udbytte af on-site studier og interviewene, blev der udarbejdet en interviewguide hertil. Interviewguiden tog udgangspunkt i de undersøgelsestemaer, der er nævnt under projektets formål på s. 6. Da det var projektets mål at fremlægge gode råd og konkrete anbefalinger samt være til inspiration for skoler, der overvejer at etablere et sådant center, blev der også foretaget undersøgelser af praksis samt de fysiske og teknologiske ressourcer, som anvendes i eksisterende centre. Dette skete ved:
Flere løsningsmodeller Projektet skulle resultere i anbefalinger, der både kan anvendes af skoler, der ønsker en optimal model, og skoler, der skal finde mere beskedne løsninger inden for eksisterende rammer og ressourcer. Derfor var det vigtigt at have set flere forskellige løsningsmodeller på skoler med forskellige forudsætninger fx elevtal, uddannelsesmix, økonomi, geografisk spredning. Det at se og tale med medarbejdere og brugere i deres eget konkrete center og kontekst blev tillagt stor betydning, idet centrene har vidt forskellig udformning, muligheder og ambitionsniveau. Der blev gennemført on-site undersøgelser på tre åbne læringscentre i Danmark og tre i England. Det engelske erfaringsgrundlag Som nævnt inkluderede undersøgelsen engelske skoler, idet de har et mangeårigt erfaringsgrundlag. Disse blev udvalgt på baggrund af tidligere samarbejde, geografisk spredning og praktiske årsager, herunder selvfølgelig, at de var villige til at indgå i projektet. Det var dog i alle tilfælde et krav, at skolerne udbød såvel merkantile som tekniske ungdomsuddannelser, og at de ifølge hjemmesider og trykt PR-materiale gjorde opmærksom på vigtigheden af deres læringscentre. De danske centre I Danmark blev skolerne udvalgt på det grundlag, at de også dækker flere aspekter dog inden for enten det merkantile eller det tekniske. Således repræsenterer de deltagende skoler en handelsskole, en teknisk skole og en kombinationsskole. De beskrevne læringscentre henvender sig til amu-kursister, eudelever, htx-elever og kvu-studerende. De udvalgte centre viser også bredden i form og omfang, idet der er tale om nærmest en hel bygning, der er planlagt som læringscenter, generelle læringscentre, fagspecifikke centre samt en minimalmodel. Metodiske problemstillinger Der er selvsagt metodiske problemstillinger i interviewrunderne. Skolerne havde mere eller mindre selv valgt, hvem der skulle interviewes, interviewene forløb meget forskelligt (form, tid, sted, individuelt eller i gruppe osv.) etc. Der er givet også en tendens til både selv at høre, hvad man vil, og også at få det at vide, fordi den interviewede gerne vil tilfredsstille intervieweren. De deltagende skoler har suverænt bestemt, hvilke materialer de ville udlevere. Skolerne har givet tilladelse til reproduktion af materialet, ligesom de har sanktioneret brugen af billederne. Til inspiration Casene har dog ikke til formål at præsentere videnskabeligt dokumenterede data. De skal give læseren et billede af, hvordan der kan se ud, og hvordan man kan arbejde med åbne læringscentre.
|
|
| Til sidens top |
Denne side indgår i
publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 20 af 28