[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

Rummelighed

Uddannelse til alle. Det har været den overordnede målsætning for de senere års uddannelsespolitik. Og det er stadig én af de største udfordringer, vi står overfor.

Den individuelle uddannelsesvelfærd er omdrejningspunktet for al uddannelse. Mennesket går forud for systemet. At tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og finde frem til styrker, der skal udvikles, frem for at fokusere på faglige svagheder, der skal forbedres, er vigtigt for at gøre uddannelse til en positiv oplevelse for så mange som muligt.

Alle kan ikke lære det samme eller lære på samme måde. Men alle kan tilegne sig kundskaber og færdigheder, der styrker deres personlighed, selvværd og faglige kunnen. Og dermed forbedrer deres grundlag for at være aktive medlemmer af fællesskabet. Uddannelsessystemet skal give rum for, at hver enkelt udvikler sig både fagligt, personligt og socialt.

Men at tage udgangspunkt i den enkeltes behov betyder ikke, at der skal oprettes en masse særtilbud, der blot udskiller nye grupper ved at stemple dem som anderledes. Det nuværende uddannelsessystem må i stedet gøres mere rummeligt, så det har plads til flere og kan give meningsfulde udfordringer til alle.

Initiativer, der skal give større rummelighed i uddannelsessystemet

Reformen af de tekniske erhvervsuddannelser har ført til en mere fleksibel struktur. Uddannelsesforløbet kan nu tilrettelægges individuelt, og der er indført personlige uddannelsesplaner. De uddannelsesmæssigt svageste unge kan opnÅ erhvervskompetence enten ved at få delkompetence af en eksisterende uddannelse eller gennemføre et individuelt tilrettelagt kompetenceforløb.

Målet med den nye 10. klasse er at styrke de personlige og faglige kompetencer hos de elever, der ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs personlige og faglige behov og potentialer. En forbedret individuel vejledning starter allerede fra 6. klassetrin og munder i 9. og 10. klasse ud i en personlig uddannelsesplan, der beskriver elevens kvalifikationer, interesser, fremtidsplaner og uddannelsesønsker.

For at imødekomme, at manglende sprog- og kulturkendskab bliver en barriere for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, er der afsat en pulje på 125 mio. kr. over de næste 5 år til forsøg med særligt tilrettelagte uddannelsestilbud for unge tosprogede. Uddannelsesforløbene har karakter af ordinære uddannelsestilbud, der tager hensyn til elevernes særlige behov for sprogundervisning, kulturforståelse mv.

Også voksenuddannelser, der ikke direkte giver erhvervskompetence, skal være mere rummelige. Der er taget initiativ til at udvide daghøjskolelovens formålsbeskrivelse med kurser, der skal forbedre deltagernes muligheder for flex-, pulje- og skånejob. Målet er at give en gruppe af voksne, der er uvante med uddannelse, et måske afgørende personligt og fagligt løft på vejen mod beskæftigelse.

Social arv spiller en afgørende rolle for det enkelte menneskes muligheder for at udnytte sit uddannelsesmæssige potentiale. Socialministeren, sundhedsministeren og jeg har i fællesskab sat et udvalgsarbejde i gang, der skal give viden om, hvordan en negativ social arv kan brydes.

Rummeligheden i uddannelserne var i øvrigt udgangspunktet for dette års Sorø-møde under temaet:

"Hvordan skaber vi rum til alles potentialer?".

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel