[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

Demokrati, fællesskab og medborgerskab

Hvorfor er uddannelse vigtigt i et demokratisk perspektiv? Det er det, fordi demokrati er langt mere end regler og systemer - det er grundlæggende kultur. Det demokratiske engagement hos borgerne i et samfund er ikke givet, men skal tillæres, og uddannelse har som ét af sine formål at "opdrage til demokrati".

Uddannelse skal ikke blot styrke os menneskeligt og fagligt til at indgå i et professionelt arbejdsliv, men også til at være aktive medborgere i samfundslivet. Derfor er uddannelse både til glæde for den enkelte og forudsætningen for et velfungerende demokrati.

I uddannelsessystemet får elever og studerende mulighed for at opleve demokratiske værdier, dels i form af medansvar for deres egen uddannelse, dels som medindflydelse på form og indhold af den undervisning og uddannelse, der udbydes.

Den demokratiske kultur i uddannelserne handler om, at den enkelte elev eller studerende bliver fortrolig med demokratiets muligheder og krav. At man deltager i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for, at fællesskabet fungerer. På den måde giver uddannelse forhåbentlig grundlag for en aktiv deltagelse i det større fællesskab - civilsamfundet.

En demokratisk kultur i uddannelserne indebærer, at elever og studerende har adgang til reel medindflydelse. Børn og unge har i dag mulighed for at påvirke deres undervisning og uddannelse, men elev- og studenterdemokratiet skal styrkes og gøres mere ensartet på tværs af uddannelsesområder.

Initiativer til at styrke demokrati, fællesskab og medborgerskab

Inden for universitetsområdet er der vedtaget lovændringer, som vil give de studerende større medansvar og medindflydelse. I den kommende folketingssamling vil jeg arbejde for, at der fremsættes lovforslag for alle øvrige uddannelsesområder. Konkret drejer det sig om regler om elevindflydelse pÅ vedkommende uddannelse og etablering af nationale rådgivningsorganer, hvor ogsÅ eleverne bliver repræsenteret. Når loven er gennemført, vil alle uddannelsesområder være dækket af sÅdanne overordnede råd.

Folkeoplysningen er med til at styrke fællesskabet ved at udvikle borgernes personlige og almene kompetencer og dermed fremme demokratisk deltagelse. Alle love på folkeoplysningsområdet bør derfor tages op til revision.

Revisionen af daghøjskoleloven sidste år betød, at emnerne i den folkeoplysende del af undervisningen bliver sat ind i en bred folkeoplysende sammenhæng. Den emne- og projektorienterede undervisningsform, der indgår som et krav i den nye lov, er med til at udvikle de personlige og sociale kompetencer.

Højskolernes fremtidige samfunds- og uddannelsesmæssige placering er under debat. Højskoleudvalget, der har haft til opgave at drøfte højskolernes fremtidige vilkår, har afleveret sin endelige rapport. I den foreslår et enigt udvalg, at det almene hovedsigte i højskolernes hverdag tydeliggøres. Når rapporten har været grundigt vurderet i ministeriet, planlægges den fulgt op af lovinitiativer.

En styrkelse af det folkeoplysende sigte i aftenskoleundervisningen og af foreningsbegrebet på de frivillige foreningers område er også på vej. En arbejdsgruppe til revision af lov om folkeoplysning har afleveret sin rapport i juni i år. Rapporten vil blive fulgt op af et lovinitiativ til efteråret.

Der er behov for mere permanent at undersøge samspillet mellem uddannelse og demokrati. Herunder uddannelse som forudsætning for demokrati og middel til aktivt medborgerskab. Arbejdet med etableringen af Det Internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati er derfor genoptaget. Det er tanken, at akademiets primære opgaver bliver:

  • at opbygge og udvikle dokumentations- og formidlingsvirksomhed
  • at afholde og fremme undervisning på alle niveauer inden for området og
  • at støtte og udbygge internationalt samarbejde på området.

Forsiden |Forrige kapitel |Næste kapitel