7. Fleksibilitet og merit

Udviklingsprogrammet for ungdomsuddannelserne og reformen af de tekniske erhvervsuddannelser giver både hver for sig og samlet behov for overvejelser over, hvorledes det samlede system af ungdomsuddannelser kan gøres mere åbent og fleksibelt. Dette gælder den enkelte uddannelse og overgange mellem uddannelserne. Det er væsentligt, at uddannelserne kan varieres i forhold til den enkelte elevs behov. Eleverne bør - under betingelser, der ikke samtidig forøger muligheden for fravalg af den enkelte uddannelses centrale fag - tilbydes udvidede valgfags- og tilvalgsmuligheder, herunder mulighed for valg af særlige fagpakker. Samtidig er der behov for, at eleverne - særligt i fasen efter overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne - tilbydes bedre vilkår ved uddannelsesskift.

I sammenhængen må de konkrete skiftemuligheder mellem erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser forbedres. Herved udnyttes disse uddannelsers institutionelle og faglige fællesskab til at muliggøre uddannelsesskift efter den indledende del helt uden tidstab i et system med fag og faglige mål til fælles anvendelse. En sådan sammenhæng har også betydning for de erhvervsgymnasiale uddannelsers profiler.

Ungdomsuddannelserne må indeholde tilbud om, at eleverne i en andel af uddannelsestiden kan erhverve differentierede kompetencer inden for rammerne af formålet med deres uddannelse. Dette kan være en forudsætning for en undervisning, der dels inddrager den enkelte unges forudsætninger, og dels bygger på den unges engagement. Samtidig gives der mulighed for at kunne imødekomme og - i kompetencemæssig sammenhæng - udnytte den unges mere ustrukturerede interessefelter. De konkrete valgmuligheder i den enkelte uddannelse kan yderligere være forudsætningen for at kunne skifte uddannelse.

I erhvervsuddannelserne skal der - i henhold til den allerede vedtagne lovgivning - gives tilbud om påbygning, så den enkelte elev bl.a. gennem en udvidelse af uddannelsestiden får mulighed for at supplere sin erhvervskompetence med hel eller delvis studiekompetence. I forbindelse hermed er der behov for, at de studiekompetencegivende fags organisering og udbud udvikles, så de unge i regi af erhvervsuddannelserne bedre kan udnytte mulighederne for niveauvalg og i de tekniske erhvervsuddannelser de nye fleksible tidsrammer til at erhverve studiekompetence i tillæg til erhvervskompetencen. Hensigten med at tilbyde et uddannelsesforløb, der giver hel eller delvis dobbeltkompetence, er at give erhvervsuddannelserne et bredere sigte, således at valget af en erhvervsuddannelse ikke samtidig nødvendigvis betyder fravalg af en studiekompetence, som denne kendes i de gymnasiale uddannelser. Dette giver erhvervsuddannelserne mulighed for at tilbyde stærke elever flere udfordringer og flere muligheder og for at styrke rekrutteringen til uddannelsesområdet.

I et fleksibelt ungdomsuddannelsessystem må der sættes fokus på merit og på de faktiske muligheder, de unge herved har for at skifte eller udskyde uddannelse under betingelser, hvor de kan udnytte og bygge på allerede gennemførte undervisningsforløb. Samtidig er det væsentligt, at der ikke inviteres til en "zapper-kultur", hvor de unge hver gang de møder faglig eller arbejdsmæssig modstand, vælger at skifte fag eller uddannelse med den konsekvens, at deres kompetenceprofiler bliver brede og udvandede med fravalg af kerne- og højniveaufag.

Det er hensigten, at mere fleksible ungdomsuddannelser sammen med fokus på den enkelte uddannelses formål skal modvirke, at der inviteres til dobbeltuddannelse i den forstand, at unge, der har afsluttet en ungdomsuddannelse, vælger en ny ungdomsuddannelse i stedet for videreuddannelse eller job. Samtidig giver fleksibiliteten mulighed for ressourcebesparelse såvel for den enkelte unge som for samfundet.

7.1 Merit

En forbedring af vejene mellem ungdomsuddannelserne giver behov for at overveje en ændring af de nuværende meritregler. Mulighed for uddannelsesskift, der er begrundet i reelle behov, bør smidiggøres, så eleverne i højere grad tilbydes mulighed for at udnytte den allerede erhvervede viden i en ny uddannelse. Behovet for fleksibilitet er især stort i fasen efter overgang fra grundskolen, idet det er særlig vigtigt, at den enkelte unge finder netop den rigtige ungdomsuddannelse. Det kan koste uddannelsesskift.

I dag har eleverne ret til merit for et fag i en uddannelse, når de tidligere har afsluttet faget på et tilsvarende niveau med et resultat på 6 eller derover. Eleven har derimod ikke ret til me-rit for dele af et fag, fx 1. år af et 2-årigt fag, uanset, at der gives årskarakter efter 1. år. Eleven har heller ikke ret til merit, hvis et fag er moduliseret, og eleven ikke har gennemført alle modulerne. Der er væsentlige begrænsninger i meritmulighederne for "dumpere", der vælger at gå om. De eksisterende meritmuligheder og -begrænsninger er begrundet i hensynet til en uddannelses- og holdstruktur og til en undervisningsform, som lægger vægt på helheder og på faglig progression.

I bilag 1 er de forskellige meritformer beskrevet, og der er foretaget en problematisering af de muligheder og ulemper, der knytter sig til den enkelte meritform.

Ved fastlæggelse af mere fleksible meritregler er der behov for at overveje balancen mellem hensynet til, at eleven får godskrevet den tid og de kvalifikationer, der tidligere er brugt og opnået i et fag, og hensynet til, at eleven rent faktisk kan klare de reelle faglige udfordringer, der knytter sig til skift mellem uddannelser, herunder skift i indhold og metode.

Muligheden for etableringen af et mere fleksibelt system af ungdomsuddannelser gennem øgede meritmuligheder må således på en række områder vurderes som begrænset. De faktiske forhold, hvor en meget væsentlig del af skoleundervisningen er organiseret i hold med faste tidsrammer, kan gøre det yderligere vanskeligt for den enkelte unge at udnytte merit til egentlig studietidsbesparelse.

Mange, der skifter uddannelse, vælger i dag at begynde forfra, fordi det rent praktisk ikke er muligt eller meget vanskeligt at indpasse merit i holdorganiserede undervisningsforløb. Tilsvarende kan skolerne ofte ikke omsætte merit til direkte ressourcebesparelser, og merit bliver herved mest til besvær i planlægningen. Merit bør derfor ofte - set med skoleøjne - undgås. Undtagelsen er "systemmerit" eller merit, som indgår i et enkeltfagssystem eller i en anden form for moduliseret undervisning. Hertil kommer at der altid vil være fagligt stærke eller særligt selvstændige elever, som kan nyttiggøre enhver form for merit.

Konklusionen må være at arbejdet med at udvikle og forbedre meritmulighederne bør koncentreres til de områder af ungdomsuddannelserne, hvor merit er eller kan blive et væsentligt element, herunder:

Mulighed for delmerit med krav om, at der foreligger standpunktskarakterer og med krav om, at der gennemføres en grundig vejledning givet af de involverede skoler. Tilsvarende må det forudsættes, at den modtagende skole er parat til at tilpasse elevens faglige forløb, så der skabes forbindelse til elevens gamle undervisning i faget, evt. gennem supplerende undervisning. Herved kan der, på trods af de begrænsede muligheder for konkret at udnytte delmerit til afkortning af uddannelsestiden, skabes et ekstra bidrag for den enkelte til efter behov at udnytte fleksibiliteten mellem uddannelserne. Der er et stort og reelt behov for merit, der især knytter sig til uddannelsesskift efter første år.
En forbedring af de faktiske skiftemuligheder mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne (systemmerit).
Udvikling af et enkeltfagssystem med erhvervsgymnasiale enkeltfag til påbygning i erhvervsuddannelserne, hvor bl.a "delmerit" er et element.

7.2 Påbygning og dobbeltkompetence

I loven om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser mv. er det bestemt, at eleverne i erhvervsuddannelserne kan tilbydes studiekompetencegivende påbygning.

Påbygning skal udbydes og gennemføres, så eleverne får reel mulighed for at opnå hel eller delvis studiekompetence, herunder mulighed for efter grundforløbet at skifte til en erhvervsgymnasial uddannelse. Der er derfor behov for at udvikle en kobling mellem erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymna-siale uddannelser, så der på relevante områder etableres gode faglige sammenhænge for de elever, der ønsker påbygning med studiekompetencegivende formål, koordinerede valgfagsudbud og rammer, der muliggør tidsmæssigt koordinerede forløb.

Hensigten med at tilbyde påbygning, der muliggør opnåelse af hel eller delvis studiekompetence, er at give erhvervsuddannelserne et bredere sigte, således at valget af en erhvervsuddannelse ikke samtidig nødvendigvis betyder fravalg af studiekompetence. Herved tilbydes bogligt stærke og motiverede elever flere udfordringer og flere muligheder.

Hensigten med at forbedre skiftemulighederne i forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser gennem påbygning og koordinerede valgfag er at bidrage til åbenheden og fleksibiliteten i ungdomsuddannelserne. De unge skal have mulighed for at skifte mellem erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser uden tidstab og uden de sædvanlige ulemper ved almindelig merit i form af utilstrækkelig faglig og tidsmæssig sammenhæng.

Valg af påbygning kan betyde forlængelse af uddannelsestiden. På det tekniske område kan grundforløbet udstrækkes, så det varer op til 11/2 år. I HG (Handelsskolernes Grundforløb) kan eleven ikke forlænge uddannelsestiden i en fleksibel model, men vælge obligatoriske fag og valgfag på gymnasiale niveauer. Påbygningen kan i regi af erhvervsuddannelsessystemet fortsættes i hovedforløbet med valgfag og ekstra skoleundervisning, herunder fjernundervisning. Efter opnåelsen af erhvervskompetencen kan påbygning med henblik på fuld studiekompetence fortsættes i op til 11/2 år efter udløbet af uddannelsesaftalen.

Det er hensigten, at den nye påbygningsmulighed alt i alt skal udgøre en samlet styrkelse af erhvervsuddannelserne, der på sigt forventes at have betydning for rekrutteringen til området både kvalitativt og kvantitativt.

Påbygning og valg af gymnasiale niveauer i erhvervsuddannelserne kan gennemføres med 3 forskellige formål:

Enkeltfagskompetence til optagelse på korte videregående uddannelser eller andre videregående uddannelser med optagelseskrav, der omfatter et eller flere gymnasiale fag. Herved er der behov for, at erhvervsuddannelseselever kan gennemføre påbygningen, så de består et eller flere adgangsgivende enkeltfag. Påbygning med enkeltfag kan også tages som en del af en individuel langsigtet plan om delvis kvalificering med henblik på senere yderligere studiekompetencegivende kvalificering og dernæst optagelse i en videregående uddannelse.
Fuld studiekompetence til almindelig optagelse i de videregående uddannelser, hvilket indebærer, at erhvervsuddannelseseleven får såvel erhvervskompetence som generel studiekompetence, dvs. egentlig dobbeltkompetence. I forbindelse hermed vil der være behov for at udvikle en målestok for, hvor mange, på hvilke niveauer og i et vist omfang også hvilke gymnasiale fag eleven skal gennemføre for at opnå dobbeltkompetencen. Samtidig må målestokken udformes, så den også giver mulighed for medtælling af visse erhvervsuddannelsesfag. Fx bør en svendeprøve (fra udvalgte erhvervsuddannelser) kunne akkrediteres som en medtællende del i det forløb, der fører til studiekompetence.
Skiftekompetence så erhvervsuddannelseselever, der i grundforløbet har valgt 3 gymnasiale fag på C-niveau, kan skifte til en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundforløbet. Elever, der skifter, vil efterfølgende i regi af den erhvervsgymnasiale uddannelse som valgfag kunne supplere med yderligere manglende gymnasiale fag indtil afslutningen af 2. år. De 3 C-niveaufag vil på det tekniske erhvervsuddannelsesområde typisk skulle tilbydes og kunne vælges som en del af et 1-årigt grundforløb (5 ugers grundfag, 10 ugers brede områdefag, 5 ugers uddannelsesspecifikke områdefag og 20 ugers almene gymnasiale fag i den valgfri del). På det merkantile område vil fagene kunne tages som niveauvalg inden for rammerne af den eksisterende HG. Kravet om 3 fag på C-niveau vil så træde i stedet for det nuværende egnethedskrav, der under alle omstændigheder ophæves som led i afskaffelsen af egnethedserklæringen ved optagelse på de gymnasiale uddannelser. Ønsker en elev ikke at udnytte sin skiftekompetence, kan de gennemførte fag på C-niveau anvendes som fundament for fortsat påbygning i erhvervsuddannelserne.

Erhvervsuddannelseselever, der i løbet af grundforløbet har gennemført og bestået 3 fag på C-niveau, vil have et retskrav på optagelse efter den indledende del i en erhvervsgymnasial uddannelse. I hhx omfatter optagelseskravet fagene: dansk, engelsk og erhvervsøkonomi. I htx omfatter kravet fagene: dansk, engelsk og matematik

Det er hensigten, at den studiekompetencegivende påbygning skal gennemføres med fag fra hhx henholdsvis htx, og at resultaterne påføres EUD-beviset. Elever med egentlig dobbeltkompetence skal ud over uddannelsesbeviset/svendeprøvebeviset have et hhx- henholdsvis htx-bevis.

Påbygningen giver behov for at udvikle et enkeltfagssystem til brug i erhvervsuddannelserne. De nuværende fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser skal kunne niveauopdeles og evt. sekvenseres for at kunne indpasses i et erhvervsuddannelsesforløb.

Udvikling af modellen for påbygning med gymnasiale fag i erhvervsuddannelsessystemet giver på det konkrete niveau behov for:

En enkeltfagsmulighed, der bygger på særskilte beskrivelser af hhx- og htx fagene på alle niveauerne A, B og C. Behovet udspringer af, at en række fag i dag kun kan gennemføres sammenhængende til et B- eller A-niveau uden mulighed for at aflægge prøve på et lavere niveau undervejs. Hertil kommer et evt. yderligere behov for at beskrive visse af enkeltfagene med yderligere opdeling i sekvenser, så fagene kan indgå i den struktur, der kendetegner erhvervsuddannelsernes hovedforløb med korte skoleophold.
Udvikling af C-niveau fag, der finder fælles anvendelse i erhvervsuddannelserne og i de erhvervsgymnasiale uddannelser, således at de nye C-niveau fag danner overgang mellem erhvervsuddannelsesfagene på E- niveau og de erhvervsgymnasiale fag på B-niveau. Hvor de erhvervsgymnasiale uddannelser ikke anvender et særskilt C-niveaufag, er faget en delmængde af B- eller A-niveaufaget. Herved vil eleverne i erhvervsuddannelserne kunne gennemføre påbygning i et fagligt sammenhængende forløb der er tilpasset forløbet i en erhvervsuddannelse. I forbindelse hermed skal et D-niveau fra erhvervsuddannelserne bestå af dele af C-niveaufaget og kunne give fuld merit som en del af et C-niveau. Den enkelte fagplan udformes efter mål- og rammestyringsprincipper. Dette muliggør en undervisning, som på indholdssiden indgår som en del af erhvervsuddannelserne eller som en del af et gymnasialt forløb.
Opstilling af principper for erhvervelse af fuld studiekompetence sammensat af erhvervsgymnasiale enkeltfag gennemført som påbygning. Udgangspunktet for, hvad studiekompetencen formelt skal omfatte, må bl.a. være en norm for antallet af hhv. A- og B-niveaufag. Muligheden for, at en svendeprøve kan akkrediteres som en medtællende del i stedet for f. eks. et teknikfag på niveau A i htx-uddannelsen, må sammen med omfanget af valgfag i de erhvervsgymnasiale uddannelser indgå i overvejelsen.
Forbedring af den faktiske sammenhæng med henblik på skiftekompetence til og fra erhvervsgymnasial uddannelse efter grundforløb/den indledende del uden tidstab.
Vejledninger til skolerne om forløbsmodeller mv.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel